Analyse af elever i specialtilbud fordelt på skoledistrikter

Relaterede dokumenter
INTERN BENCHMARKING AF DISTRIKTSSKOLER I HILLERØD KOMMUNE DYBDEGÅENDE BENCHMARK

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Elevtal for grundskolen 2010/2011

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og segregering, 2012/2013

Hermed fremsættes forslag til en budgetmodel for en decentralisering af ressourcerne til specialundervisning.

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

Notat om specialundervisning Tiltag specialundervisning - geografisk Pengene følger eleven på folkeskoleniveau...

Ekstraordinært møde i Udvalget for Børn, Familie og Unge

Elever i grundskolen, 2015/16

23 indikatorer - en sammenligning på Fritvalgsområdet.

Analyse af visiteringen til specialundervisning i ekskluderende undervisningstilbud på skoleområdet

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

Udvikling i det faktiske elevtal efter skoledistrikter

I dette bilag beskrives det overordnet princip for tildeling af budget til skolerne, ligesom elementerne i budgetmodellen uddybes.

Forslag til udlægning af specialundervisningsmidlerne

Udvikling i det faktiske elevtal efter skoledistrikter

Ekstraordinært møde i Økonomiudvalget

TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD

2. behandling af struktur på specialområdet - specialklasser

Tillæg til LEKS-Longitudinal

Budgetnotat Kilden. Baggrund. Samlet økonomisk status for Kildens skoleafdelinger

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

Evaluering af de økonomiske kriterier for budgettildelingsmodellen for inklusion på skoleområdet

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort?

Forslag til ny budgetmodel på det specialiserede undervisningsområde

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

STATUSRAPPORT 2015/16. Valsgaard Skole Mariagerfjord Kommune

Antallet af diagnosticerede børn i forhold til almenskoleområdet

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Sådan planlægges undervisningstimer for specialundervisning

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18

Fakta om frie skoler

Tildelingsmodel for specialundervisningsressourcerne til skolerne.

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

Elevtal for grundskolen 2009/2010

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

HVEM ER GF1 ELEVERNE?

Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013

Kommissorium for arbejdet med at revidere inklusionsområdet i Assens Kommune

Bilag Budgetmodel for udlagt specialundervisning

Budgetmodel - hvordan? Workshop på temadag om specialundervisning 15. & 16. november 2011 Peter Bogh,

Ændringsforslag til høring Bilag til Skolestyrelsesvedtægt for Fredensborg Kommunes Skoler, september

Særligt tilrettelagt specialundervisning i Kolding Kommune.

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole

Indhold 1. Indledning... 2

Temadrøftelse af ny visitationsmodel. Skoleudvalget d. 19. april 2016

Bilag til. Styrelsesvedtægt. for. folkeskolerne. Middelfart Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

Specialundervisning i folkeskolen skoleåret 2008/09

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2016/2017

Bilag 4: Andre kommuners erfaringer med udlægning af budget- og visitationsansvar vedr. specialundervisning

KVALITETSRAPPORT FOR. Sjørslev Skole 2016/17

Evaluering af udlægning af ressourcer til specialklasser på skoleområdet

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog

Visitation januar 2016

Fordeling af midler til specialundervisning

Principper for skoleindskrivning og -optagelse i et fælles skoledistrikt Lyngby-Taarbæk Kommune

Kommissorium for arbejdet med at revidere inklusionsområdet i Assens Kommune

Titel: Benchmarking og dybdeanalyse på Kend din Kommune. Kategori: Analyse. Kommune: Haderslev. Kontaktperson: Christian Skaarup Pedersen

HVEM ER EUD ELEVERNE?

Diagrammer til skolefagenheden

25. marts I 1000 kr Rammestyret Indsatsstyret Udsatte børn og unge Specialundervisning Total 154.

NYBORG KOMMUNE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ SKOLEOMRÅDET KLØVERSKOLEN

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Høringssvar vedr. forslag til ny skolestruktur i Guldborgsund Kommune. Skolebestyrelsen på Nørre Vedby skole

EKSTERN BENCHMARK AF SAMMENLIGNINSKOMMUNER PÅ SPECIALUNDERVISNINGSOMRÅDET DYBDEGÅENDE BENCHMARK

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen

Møde i Byrådet. Åben Tillægsdagsorden. Dato: Onsdag den 21. marts Tidspunkt: 18:30

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Bilag 3: Grundscenariet, lokalekapacitet. Økonomi og Analyse

Grunddata i forhold til elevtalsudvikling

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud.

Inklusion i praksis, november 2011 Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

Høringssvar fra skolebestyrelsen på Harløse Skole vedr. Ny visitationsmodel for specialundervisning i Hillerød Kommune

Skole og Forældre. Årsrapport for Forældrerådgivningen 2012

Formål med guiden Organisering Visitationsudvalgenes rolle Visitation af supplerende undervisning på skolen (under 9 timer)...

Resultatet af den kommunale test i matematik

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse

Forslag til ny organisering af specialklasserne for elever med generelle indlæringsvanskeligheder

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse

Høringssvar i forhold til foreslået skolestruktur:

Principper for skoleindskrivning og -optagelse i et fælles skoledistrikt Lyngby-Taarbæk Kommune Skoleåret 2018/2019

Bilag 3: Skolestruktur

Indhold 1. Indledning... 2

Planlagte undervisningstimetal i specialklasser og på specialskoler skoleåret 2010/11 1

NOTAT: Anbefalinger og beslutningsoplæg vedr. specialundervisningsområdet

Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin)

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

DEMOGRAFI- OG KAPACITETSANALYSE 2017

UNDERVISNINGSMINISTERIETS BRUGERUNDERSØGELSE 2014

Transkript:

212 Analyse af elever i specialtilbud fordelt på skoledistrikter Bilag til Børne- og Familieudvalgets møde

Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Analyse af elever i specialtilbud fordelt på de syv distriktsskoler... 2 1.2 Begrebsafklaringer... 2 2.Akkumulation af data fra de syv distriktsskoler... 3 2.1 Placering af eleverne i specialtilbud på distriktsskolerne... 3 2.2 Hvor gik eleverne, da de blev visiteret til specialtilbud?... 5 2.2.1 Elever som visiteres uden om almenskolerne... 7 2.3 Det gennemsnitlige klassetrin, hvor specialtilbud begyndes samt antallet af skoler eleverne har gået på.... 8 2.4 Kønsfordeling for elever i specialtilbud april 212... 9 1

1. Indledning I sommeren 211 blev der lavet en analyse af specialundervisningen i Hillerød kommune, som gav et overblik over den samlede specialundervisning i kommunen 1. Denne analyse tager en anden vinkel, idet den sætter fokus på eleverne i specialtilbud (specialklasser, specialskoler samt dagbehandlingstilbud/-hjem) og de syv distriktsskoler eleverne er tilknyttet i kraft af deres bopæl i Hillerød kommune. Der er i alt 33 elever i specialtilbud i Hillerød kommune pr. 12. april 212. Tallet på de 33 elever er fremkommet ved at samle elevlisterne over forskellige specialtilbud i kommunen. Tallet indeholder ikke de elever, som bor i andre kommuner, hvor kommunerne har købt en ydelse af Hillerød fx skoletilbud KCV. Tallet på de 33 elever i specialtilbud i Hillerød kommune pr. 12. april 212 inkluderer de børn som afslutter et specialtilbud sommeren år 212, men ikke de børn som begynder specialtilbud til august 212. Listerne med elever i specialtilbud er dynamiske. Denne analyse er fremkommet ud fra låst data dateret 12. april 212. Således kan der løbende ske ændringer i listerne, eksempelvis pga. muligheden for tilflyttede elever med løbende opstart i specialtilbud eller elever som af andre grunde opstarter, ophører eller rykker over på et andet specialtilbud. 1.1 Analyse af elever i specialtilbud fordelt på de syv distriktsskoler Målet med analysen er at skabe overblik over, hvordan eleverne i specialtilbud fordeler sig på de syv skoledistrikt ud fra eleverne bopæl i Hillerød Kommune. Et mål er også at få overblik over visitationen omkring eleverne. Først er det derfor undersøgt hvilket skoledistrikt hver af eleverne i specialtilbud er tilknyttet ud fra deres bopæl i Hillerød Kommune. Derefter er der kikket på visitationen omkring eleverne fra de enkelte distrikter: hvem har visiteret eleverne til specialtilbud? Hvor gamle er eleverne når de blev visiteret? Hvor mange skoler har de gået på inden visitationen? Afsluttende er der lavet en analyse af kønsfordelingen af eleverne i specialtilbud. De data som er fremkommet omkring eleverne fra hver af de syv distriktsskoler, er derefter sammenholdt og analyseret med det mål at skabe overblik og sammenligning på tværs. 1.2 Begrebsafklaringer Distriktselever defineres som de elever, der har bopæl i en af Hillerød Kommunes syv skoledistrikter uanset hvilken skole de har valgt at gå på. Specialtilbud er en bred definition og skal i denne analyse læses som en samlet betegnelse for alle segregerede tilbud uden for almenskolerne. 1 Analyse af specialundervisning, Bilag til Børne- og Familieudvalgets møde den 18. august 211 2

2.Akkumulation af data fra de syv distriktsskoler Nedenstående afsnit vil give et samlet billede på hvordan elever i specialtilbud placerer sig på skoledistrikterne. Derudover vises hvor eleverne gik, da de blev visiteret til specialtilbud, hvilket klassetrin de er blevet visiteret fra og hvordan fordelingen af køn 2.1 Placering af eleverne i specialtilbud på distriktsskolerne Figur 1.a. illustrerer, hvordan de 33 elever i specialtilbud fordeler sig procentvis på distrikterne. Figur 1.a: Visitation af elever til specialtilbud fordelt på distriktsskoler (i procent) 3 25 2 15 1 5 Procentdel af elever i specialtilbud fordelt på distriktsskoler Procentdel af elever i specialtilbud fordelt på distriktsskoler Det ses, at Grønnevang skolen har 28,2 % af de 33 elever i specialtilbud, mens Hanebjerg skole har 7 %. Der er således en stor forskel mellem skolerne, som også skal tænkes sammen med distrikternes størrelser. Figur 1.b illustrerer procentdelen af elever i specialtilbud i forhold til antal distriktselever.-1. klasse pr. 12. april 212. Det er vigtigt at være opmærksom på at distriktselevtallet ikke er det samme som skolernes reelle elevtal, altså de elever, der er plads til på skolerne. Figur 1.b viser at Kornmarkskolen har den største procentdel af distriktselever, som går i specialtilbud, hvorimod Hanebjerg skoles procentdel af deres distriktselever som går i specialtilbud er den laveste af de syv distriktsskoler. 3

Figur 1.b: Visitation af elever til specialtilbud i procent 8 7 6 5 4 3 2 1 Procentdel af distriktselever i specialtilbud i forhold til antallet af distriktselever 4

2.2 Hvor gik eleverne, da de blev visiteret til specialtilbud? Før en elev kan begynde på et specialtilbud er der sket en visitation af eleven. I de følgende afsnit vil visitationen af eleverne blive undersøgt nærmere. Det undersøges hvem der har visiteret eleverne. Elevernes gennemsnitlige klassetrin beregnes, ligesom det gennemsnitlige antal af skoler eleverne har gået på inden deres nuværende specialtilbud afklares. Figur 2.a og 2.b i dette afsnit illustrerer både i procenter og i elevtal, hvor fra eleverne i et distrikt er visiteret. Visitationen fordeler sig på tre områder: 1. Elever som blev visiteret til specialtilbud mens de gik på distriktsskolen: Blå søjle illustrerer hhv. procentdelen og antallet af elever, som gik på eget distriktsskolen, da de blev visiteret til specialtilbud. 2. Distriktets elever som er startet direkte i specialtilbud udenom almenskolerne: Rød søjle illustrere hhv. procentdelen og antallet af elever, som kommer i specialtilbud uden om almen skolerne. 3. Elever fra distriktet, som er visiteret til specialtilbud af andre skoler: Grøn søjle illustrerer hhv. procentdelen og antallet af elever, som er visiteret af andre skoler end distriktsskolen. Nedenstående Figur 2.a illustrerer hvor fra eleverne fra distrikterne er visiteret. Tallet efter distriktsskolernes navn refererer til den blå søjle, som er den procentdel af distriktseleverne i specialtilbud, som gik på distriktsskolen, da de blev visiteret til specialtilbud. Figur 2.a: Visiterede distriktselever i procent 6 5 4 3 2 1 Visiteret mens de gik på egen distriktsskole Distriktselever - direkte opstart specialtilbud Elever visiterede af andre distriktsskoler 5

Når skolerne sammenlignes ses stor forskel på, hvor stor en procentdel af distrikternes elever, som har gået på egen distriktsskole, da de blev visiteret til specialtilbud. Det varierer mellem 18,5 % til 47,8 % I gennemsnit gik 29,5 % af eleverne på egen distriktsskole, da de blev visiteret til specialtilbud i Hillerød Kommune. Mellem 43,5 % og 54,3 % af distrikternes elever visiteres til specialtilbud uden om almenskolerne. Det betyder at der er en stor gruppe elever i specialtilbud fra hvert skoledistrikt, som distriktsskolerne ikke har kendskab til. En nærmere analyse af hvilken gruppe af elever den røde søjle indeholder, uddybes i næste afsnit. Den grønne søjle viser procenten af en skoles distriktselever, som andre skoler har visiteret til specialtilbud. Der observeres igen en stor forskel mellem skolerne, da dette tal varierer mellem 8,7 % og 36 % I gennemsnit visiteres 22,2 % af eleverne til specialtilbud fra andre skoler end deres egen distriktsskole. Figur 2.b fungerer som supplement til figur 2.a, idet den giver en fornemmelse for det faktuelle antal distriktselever og fordelingen af visitationen på de tre grupper. Nedenstående Figur (2.b) viser antallet af visitationer fordelt på skoledistrikter. Tallet efter det enkelte distrikts navn refererer til samlet antal elever fra skoledistriktet, som går i specialtilbud. Figur 2.b: Fordeling af visitation af elever i absolutte tal 5 45 4 35 3 25 2 15 1 5 Antal elever som gik på distriktsskolen da de blev visiteret Antal distritkselever med direkte opstart i specialtilbud Antal elever visiteret af andre skoler 6

2.2.1 Elever som visiteres uden om almenskolerne For at få undersøgt hvilke type elever den røde søjle i figur 2.a og 2.b rummer, er der foretaget en analyse af elever, som er startet direkte i et specialtilbud uden om almenskolerne. Analysen viser, at elever som starter direkte i specialtilbud uden om almenskolerne overvejende er 6-7 år gamle og starter på det trin som svarer til. kl. En mindre del af eleverne, som starter direkte i specialtilbud uden om almenskolerne består af elever, som er tilflyttere fra andre kommuner. Denne elevgruppes alder er fordelt mellem 7 år og 15 år, når de flytter til kommunen. Tallene efter skolernes navne i figur 3 er lig det antal distriktselever, som er startet direkte op i et specialtilbud uden om alle almenskolerne. Figuren illustrerer forholdet i procent mellem opstartede elever som kommer i specialtilbud direkte fra børnehaven OG tilflyttede elever fra andre kommuner, som er startet direkte på specialtilbud uden om almenskolerne. Figur 3: Opstartede elever fra børnehaven vs. tilflyttere 12, 1, 8, 6, 4, 2,, Elever startet direkte i specialtilbud =. kl Tilflyttere Figur 3 illustrerer, at elever som starter direkte i specialtilbud udenom almenskolerne overvejende er elever, som kommer fra børnehaverne i Hillerød. En mindre del af gruppen af elever som starter direkte i specialtilbud består af tilflyttede elever fra andre kommuner. Tilflyttede elever som opstarter specialtilbud uden om almenskolerne udgør ca. 2 % af elever som visiteres udenom almenskolerne hos 4 af distriktsskolerne, mens tre skoler: Hillerødsholsskolen, Kornmarkskolen og Sophienborgskolen har mellem 29 % og 36 % elever som er tilflyttede elever der starter direkte op i et specialtilbud. 7

2.3 Det gennemsnitlige klassetrin, hvor specialtilbud begyndes samt antallet af skoler eleverne har gået på. Nedenstående blå søjle i figur 4 illustrerer gennemsnitlige antal skoler distriktseleverne har gået på inden nuværende tilbud. Rød kurve illustrerer det gennemsnitlige klassetrin hvor eleven visiteres fra til specialtilbud. Figur 4: Det gennemsnitlige antal skoler inden nuværende specialtilbud og gennemsnitlig klassetrin hvor eleven visiteres fra. 3,5 3 2,5 2 1,5 1,5 Gennemsnitlig antal skoler en elev har gået på Gennemsnitlig klassetrin hvor eleven visiteres fra I gennemsnit sker en elevs visitation til specialtilbud mellem 1. og 3. klasse. Der var inden analysen en hypotese omkring at jo senere i skoleforløbet eleven bliver visiteret, jo flere skoler har eleven gået på. Men der ses ikke entydig sammenhæng mellem det gennemsnitlige antal af skoler eleverne har gået på, og det gennemsnitlige klassetrin, hvorfra eleverne visiteres. 8

2.4 Kønsfordeling for elever i specialtilbud april 212 Nye tal fra Ministeriet for Børn og Undervisning (212) viser, at andelen af elever i specialtilbud (specialklasser, specialskoler samt dagbehandlingstilbud/-hjem) er mere end dobbelt så stor blandt drenge som blandt piger på landsbasis. Figur 5.a giver et blik på kønsfordelingen af elever i specialtilbud på de 7 distriktsskoler i Hillerød kommune. Figur 5.a: Kønsfordelingen (i procent) - elever i specialtilbud fordelt på de 7 distriktsskoler pr.12.4.212. 12 1 8 6 4 2 Piger Drenge Som det ses i nedenstående figur 5.b udgør drenge i specialtilbud 72 % og piger 28 % af eleverne i specialtilbud i Hillerød kommune pr. 12. april 212. Figur 5.b: Kønsfordeling af elever i specialtilbud Kønsfordeling. Elever i specialtilbud. Procent Piger (93 elever) Drenge (237 elever) 9