22 s efter trinitatis væ 2013 Det er voldsomme følelser vi i dag bliver konfronteret med i den urgamle historie om Josef og hans mange brødre historien handler i bund grund om de stærkeste følelser vi kender til, som mennesker: Kærlighed og had og jalousi. Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det. Det skurrer i ørerne. Han elskede Josef mest Hvad er det for en far? Da Josef`s brødre så, at deres far elskede deres næstyngste bror Josef mest, kom de til at hade ham og de kunne ikke tale venligt til ham. Nej, det kunne de ikke, for det gør ondt dybt ind i sjælen, at opleve, at ens far eller mor, elsker en i søskende flokken, højere end de andre. Vi ved det godt alle sammen at kærligheden er det fundamentalt vigtigste i vores tilværelse. Intet i verden kan måle sig med kærligheden. Den kærlighed vi som børn, får af vore forældre i begyndelsen af vores liv.den betyder alt, for vores selvværd og glæde i livet. Josefs brødres liv er fyldt med vrede og had, da de oplever, hvor højt deres far elsker broderen Josef, i forhold til dem. De vil gøre alt for at få Josef ryddet afvejen, ja det gik så galt, at de kom til at hade Josef mere og mere for hver dag der gik. I grunden er det jo mærkeligt, at deres had ikke gælder deres far! men sådan er det ofte.. børns trofasthed og overbærenhed med deres forældre, den er uendelig stor -------------------- Det endte med at brødrene lagde de planer om at dræbe Josef. hadets ultimative konsekvens. Han skal dræbes for at vi kan få det godt igen..tænkte de.. Der var dog en af brødrene, Ruben, som forhindrede det..:. I må ikke udgyde blod, sagde han! Brødrene fandt imidlertid på andre ondskabsfulde ting, for nu tålte de ikke synet af Josef længere. De solgte deres lillebror til nogle købmænd der var på vej til Ægypten Da de kom hjem igen til deres far, bildte de ham ind, at Josef var blevet overfaldet og dræbt af ét rovdyr.
Fader Jakob blev frygtelig sorgfuld,,, ja han var utrøstelig og han sagde: I sorg vil jeg gå ned i dødsriget til min søn. Historien er lang og spændende, mange kender den og den ender godt. For den ender langt senere, med den store forsoning, som vi hørte fra alteret.. Brødrene beder Josef om tilgivelse og Josef svarede dem: I skal ikke frygte. I udtænkte ondt om mig, men Gud vendte det til det gode. For Gud ville holde mange mennesker i live.. Frygt derfor ikke. Jeg vil sørge for jeres familier og Josef trøstede dem alle og talte kærligt til dem. Hvad var det dog der skete? Jo brødrene kom til selverkendelse, kunne man vel sige. De faldt på knæ foran Josef et udtryk for anger og de sagde : vi er dine trælle De ydmygede sig, de indså, hvor meget ondt de havde gjort, mod deres bror. Hvor mange gange skal jeg tilgive min bror, når han forsynder sig imod mig, spørger Peter Jesus. Er det syv gange?? Nej svarer Jesus. Og med tallet syv og halvfjerds gange fortæller Jesus Peter, at man kan ikke sætte tal på kærlighedens gerninger. Ligesom vores himmelske Guds kærlighed er uendelig, evig og ubetinget. således skal vores kærlighed til hinanden ligne Guds For at anskueliggøre hvad Jesus mener, fortæller han en lignelse. Vores himmelske gud ligner en konge Og så fortæller Jesus : lignelsen om denne tjener, som af sin konge fik eftergivet en meget stor gæld. af sin barmhjertige tilgivende herre.. Denne heldige tjener mødte så en af sine medtjenere, som skyldte ham et mindre beløb Og så tog fanden ved denne første tjener. Ja han greb sin stakkels medtjenere i struben og havde nær kvalt ham tror jeg Betal hvad du skylder!!!!! din lille gnom og da han ikke kunne det, smed han ham brutalt i fængsel. Men det skulle han aldrig have gjort.. For de andre tjenere meldte ham til kongen, for hans brutale adfærd..mod sin medtjener..
Og det kan da nok være, at kongen konfronterede ham med hans usle adfærd og ikke mindst med den store gæld, han havde fået eftergivet Den kom han alligevel til at betale ja hver en øre, som han skyldte, skulle han nu betale tilbage. og det var ikke så lidt.. Sådan vil også min himmelske far gøre med hver eneste af jer, der ikke af hjertet tilgiver sin bror, sagde Jesus til dem,. Lignelsen passer ualmindelig præcist på, hvad Jesus har lært os at bede, i bønnen :Fadervor: Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.. Vi beder om, at blive tilgivet, ligesom vi selv tilgiver vore medmennesker.. Og det er vel meget retfærdigt. Gør mod andre, som du vil, at andre skal gøre mod dig. Den gyldne regel. Vi skal altså ikke gå rundt og bilde os ind, at vi er tilgivet, hvis ikke vi kan tilgive andre, Sagt med Søren Kierkegaards ord: Alt drejer sig om, at Gud leger med, og så gør han mod os, hvad vi gør mod andre. Det er et stort og vanskeligt spørgmål, som vi tumler med her, på en ellers så fredfydt søndag formiddag Men tilgivelse, er et uhyre centralt begreb i kristendommen og i vores liv som sådan.. Jeg læste i en brevkasse, at en pige ved navn Charlotte, spurgte en psykolog, hvad ordet tilgivelse egentlig betyder. Hendes far begik selvmord, og hun kan ikke forstå meningen med at skulle tilgive en person, som har gjort hende så meget ondt.. Psykologen giver hende ret i,at det kan virke meningsløst, at tilgive en person, der er død, og som har forvoldt så meget smerte i ens liv. Det kan ligefrem føles som et urimelig t krav. Men når det er vigtigt at tilgive, så er det fordi tilgivelsen har en positiv konsekvens for begge parter. Altså især for Charlotte i dette tilfælde.. En konflikt har det med at fylde meget, for jo tættere en relation vi har til vedkommende, desto mere fylder konflikten. Selvom en person er død, kan vedkommende alligevel blive ved med at fylde i sind og tanker og drømme. Og når det drejer sig om ens forældre, kan det synes som om det aldrig får ende. Her kommer tilgivelsen ind, som en positiv mulighed for at komme videre med sit liv,,,,,, altså hjælpe med at give slip, på det som var. De fleste opfatter tilgivelsen som en følelse - handling. Men, tilgivelse er ikke en følelse, det er en
Tilgivelse, er viljen til at bære konsekvenserne, af en andens handling mod os Tilgivelse er en proces- en handling der tager tid. Når man vil tilgive et andet menneske, skal man begynde med at udøse sin vrede mod den person, der har forbrudt sig mod én, i ord eller skrive det ned i breve Det er ikke nok bare at gå og tænke på, hvor vred man er. Det skal ud og ned på papiret. Her handler det ikke om at være flink. Med om at være ærlig og udtrykke alle sine følelser på papiret, lige indtil man er tom for ord og følelser. Når man så har set sine oplevelser i øjnene og udtrykt sin vrede, så er det tilgivelsen der kommer ind. Ordene : jeg tilgiver dig far, vil så komme ind, for Charlotte s vedkommende. Og det har en forløsende virkning.. en virkning, der kan få hende til at give slip på de grimme minder. så hun kan blive fri. Tilgivelse.. bliver på den måde fylder så meget i ens liv. : at give slip på sine smertefulde minder, så de ikke længere Hvis vi ikke kan tilgive, så kan bitterhed og vrede med tiden, komme til at fylde mere og mere. Derved mister vi væsentlige muligheder, for et liv i glæde. ja vi ødelægger vores eget liv hvis ikke vi kan tilgive hinanden. -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- En præst spurgte engang sine konfirmander: Hvad skal man gøre for at få tilgivelse.???? En konfirmand svarede : Jeg tror, man skal have syndet noget først! Det er jo så sandt som det er sagt.!!! Men det er ligeså sandt, at det med at få syndet, det går helt af sig selv. Syndet i forhold til hvad? Ja, syndet i forhold til det ubetingede krav, som vi stilles overfor, som kristne: Du skal elske Herren din Gud og din næste som dig selv. Selvoptagethed, egoisme, og svigt, gør ethvert menneskeliv til et liv med skyld Det er kernen i det ny testamentelige menneskesyn. Vi er alle skyldnere. Vi skylder Gud alt. Det ny testamente er fyldt til randen med fortællinger om Jesus Kristus, som kom til mennesker der havde svigtet på alle mulige måder og han spiste sammen med dem,,,, lukkede dem ind i den virkelighed, hvor han var
Jesus var ikke bare en flink mand,.. nej, han var i egen person, selve den guddommelige kærlighed og tilgivelse. Og det var den guddommelige virkelighed, han kom til os med. for at vi alle skal leve i den.. I fællesskabet med Jesus Kristus, blev mennesker ladt op på ny,, de fik nyt mod,, de oplevede at på trods af deres dumme fejltrin i livet, så var de elsket og godkendte af Jesus. De blev inspireret til mildhed og kærlighed mod hinanden. Til hver eneste af de menneske Jesus mødte på sin vej, lød ordene indirekte: Gå du nu ud og gør ligeså. Det du har oplevet her tilgivelse og kærlighed, det skal du selv bringe videre med dig ud til alle dem, du møder på livets vej. De ord lyder også til os i dag. Nemt er det ikke at ligne Gud, men med alderen bliver vi nok alle sammen lidt mere overbærende og kommer tilgivelsen en smule nærmere med hver dag der går det er da altid en trøst.. amen