Ingen nem opskrift Erfaringerne fra udviklingsprojektet Litteraturlæsning med nye medier fra e-bog til i-bog viser, at der er behov for udvikling af fagdidaktiske kompetencer til undervisning i digital børnelitteratur. Hvad sker der, når den digitale børnelitteratur rykker ind i danskundervisningen? Kan den digitale børnelitteratur noget, som litteratur i bogform ikke kan og kræver den digitale litteratur en grundlæggende ændring af det didaktiske design af undervisningen i dansk? Er den digitale litteratur stadig litteratur, som vi kender fra bogverdenen eller noget radikalt anderledes? Disse spørgsmål og mange andre, har vi stillet os selv i projektet Litteraturlæsning med nye medier som nu er på vej ind i sin afsluttende fase. I projektet udvikledes den digitale fortælling TAVS af Camilla Hübbe, Rasmus Meisler og Stefan Pasborg i udveksling med en række skoler. Projektet er støttet af Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker og er et samarbejde mellem Kommunernes Skolebiblioteksforening, Høst & Søn og VIA UC. Er digital litteratur rigtig litteratur? Af én eller anden grund har de digitale læremidler, der erstatter analoge læremidler i undervisningen, det med at skabe en masse nye ideer og optikker, men også en masse forvirring og støj på den pædagogiske linje. I hvert fald har vi oplevet, at integrationen af digital børnelitteratur i undervisningen indebærer nogle didaktiske problematikker, som direkte kan afledes af uafklarede forskelle mellem den analoge og den digitale ressources styrke og potentiale. Det kan være et problem, at traditioner og logikker, der følger den analoge bogkultur, overføres til den digitale. For at besvare spørgsmålet ovenover, så er den digitale litteratur på den ene side litteratur, som vi kender den, men på den anden side noget helt andet. Et eksempel på en analog logik viser sig bl.a., når nogle elever i vores undersøgelse tager godt imod den nye teknologi, men samtidig også betvivler dens værdi, fordi den består af billeder og derfor ikke er rigtig litteratur. Bog- og skriftkulturen lever i bedste velgående som en kulturel kodning eller mind-set hos nogle elever, mens underviserne har taget nysgerrigt imod teknologien. Vi kommer til at se meget mere til litteratur på nye medier derfor er det nødvendigt, at dansklærere, der i fremtiden implementerer digital litteratur, forholder sig til det gode spørgsmål: Hvad kan litteraturen bidrage med? Og måske vigtigere: Hvordan skal den gøre det? Af Ayoe Quist Henkel og Alice Bonde Nissen Ny digital litteratur som TAVS med multimodale elementer, er på den ene side litteratur, som vi kender den, men på den anden side noget helt andet og det rummer udfordringer. 11
Der har været arbejdet med TAVS på forskellige måder og med forskelligt fokus på de projektskoler, der har afprøvet og været med til at udvikle den digitale udgave af TAVS. 12 Vi kender den analoge problematik fra danskfagets historie. Se blot på Fælles Mål, og måden hvorpå de monomodale kulturteknikker læse, lytte, tale, skrive holdes adskilt i stedet for samlet i synteser, som potentielt kunne modsvare multimodale udtryk i de tekster, eleverne møder i deres hverdag. Det gamle i det nye og det nye i det gamle Nogle vil påstå, at det tager tid, før man kan sige, at et digitalt læremiddel for alvor er blevet remedieret og derved har fundet sin særlige legitimitet og egenart inden for den pædagogiske ramme. De amerikanske medieforskere, Jay Davis Bolter og Richard Grusin, som har formuleret principperne om remediering, udtrykker det således, at først når man til fulde kender det nye medie, vil man for alvor kunne integrere det pågældende læremiddel i et ændret didaktisk design. Eller som medieforsker Bo Kampmann Walther fastslår: Medierne i dag har stadig brug for de gamle medier. Men det gamle gentænkes og gendesignes i nye formater og nye genrer. Det gamle i det nye og det nye i det gamle kan vi kalde for remediering. Man kunne med baggrund i de to citater spørge, hvori dette særlige gendesign af den digitale litteratur skal bestå? Svaret er ikke så enkelt, og vores undersøgelse har ledt os frem til, at svaret både skal findes et sted mellem det nye medie, den digitale litteratur og i det omgivende design af undervisningen. Elev- eller undervisningsdifferentiering? Vi ved fra læremiddelforskningen, at læremidlets iboende muligheder ikke alene kan tages til indtægt for dets kvalitet. Det spiller en afgørende rolle, at underviseren har en forståelse for, hvilken funktion læremidlet skal udføre i det didaktiske design. I artiklen Intelligent undervisningsdifferentiering i Folkeskolen.dk den 8. december 2009 retter Jens Rasmussen en kritik af de samfundsmæssige tendenser og tiltag, der er med til at forårsage enhedsskolens opløsning. Tendenserne viser sig eksternt ved, at resursestærke forældre flytter deres børn til private skoler, og internt på baggrund af didaktisk begrundede elevdifferentierings-strategier. Skoleklasser opdeles som aldrig før, hvilket ifølge Jens Rasmussen er et symptom på, at den rummelige enhedsskole med dens heterogenitet, kompleksitet og diversitet er for vanskelig at håndtere. De forskellige opdelinger af eleverne skabes for at reducere kompleksiteten, hvilket er naturligt, da undervisningen forudsætter en vis grad af homogenitet, hvis den skal lykkes. Problemet med den fremherskende undervisningsdifferentieringspraksis er, at eleverne i langt de fleste af tilfældene skal tilpasse sig undervisningen og ikke omvendt. Kun de stærkeste elever er i stand til det. En anden tendens inden for moderne
undervisningsdifferentieringspraksis er, at selvinstruerende undervisningsmateriale praktiseres som foretrukne undervisningsform. Atomiseret undervisningskontekst Meget tyder på, at en stor del af undervisningen er blevet opgavestyret det vil sige baseret på opgaver, hvor alle elever arbejder med forskelligt indhold, med forskellige mål, i forskellige tempi. Vi kan iagttage, at denne tendens har været fremherskende i det litterære arbejde med i-bogen TAVS, idet langt de fleste undervisere foretrækker forskellige typer af udfyldningsopgaver eller præfabrikerede spørgsmål til teksten. Det giver i sagens natur en lang række didaktiske og pædagogske problemstillinger. Bl.a. sker der en atomisering af undervisningen, som gør det yderst vanskeligt for underviseren at give alle eleverne den fornødne feedback og sparring på de tidspunkter i forløbet, hvor det giver mening for hver enkelt elev. En anden konsekvens af problemstillingen er, at det dialogiske litteraturarbejde, hvor divergente tolkninger og tvetydige litterære udtryk forhandles og diskuteres i et flerstemmigt klasserum, fravælges som didaktisk mulighed. Ud over det faktum, at det kan være svært at være underviser i en atomiseret undervisningskontekst, synes selve lærerrollen at give problemer særligt i interaktionen med multimodal litteratur. Afkræver noget nyt Tendensen er, at det er svært for underviseren at mobilisere sig selv og underviserrollen ind i en fornuftig sammenhæng med det digitale undervisningsstof. Nogle oplever, at elevernes kompetence på feltet er stærkere og mere udviklet end underviserens, hvilket i sig selv gør forholdet mellem elev og underviser inadækvat. Nogle oplever, at den digitale ressource afkræver noget nyt af dem, som de ikke ved, hvad er. Forståeligt nok afføder hele situationen, om den er forankret i den ene eller anden problemstilling, en didaktisk rådvildhed, som for nogle underviseres vedkommende resulterer i, at eleverne sættes i selvforvaltende undervisningssituationer. Uanset om eleverne har læst den digitale udgave af TAVS alene eller i grupper, er de blevet grebet de har været koncentrerede, engagerede, ladet sig indfange, forundre, og forskrække. 13
Skolens vil I anledning af skolens 200 års jubilæu første bind er på gaden. Fælles læsning på storskærm af litteratur som TAVS giver mulighed for at inddrage klassefællesskabet aktivt og diskutere tvetydige litterære udtryk flerstemmigt. 14 Vores observationer stemmer overens med resultaterne fra et forskningsarbejde foretaget af Karsten Gynther i bogen Didaktik 2.0. Her anfører han, at når der etableres mere frie læreprocesser, resulterer det ofte i, at underviserne overlader undervisningsrollen til enten eleverne selv eller til de digitale læremidler. Vi tolker det sådan, at der er behov for en udvikling af de fagdidaktiske kompetencer inden for digital læring og læringsressourcer, og at der er brug for viden om, hvordan der bygges didaktiske synteser mellem velkendte litteraturpædagogiske rutiner og digitale ressourcer som f.eks. en i-bog. Det sociale fællesskab Moderne forskning og læringsteori peger på, at det er i de sociale fællesskaber, læringen opstår. Det giver os derfor ydermere anledning til at ønske underviseren tilbage i underviserrollen, og eleven tilbage i klassefællesskabet. Vi har for længst bevæget os væk fra en skole 1.0-opfattelse af viden som noget, der skal lagres og overføres og i retningen af en skole 2.0 forståelse af læring som noget, der sker i sociale sammenhænge og gennem deltagelse. Det betyder også underviserens deltagelse i fællesskabet. Vi skal arbejde frem mod moderne litteraturpædagogiske praksisformer med nye former for litteratur, hvor der er plads til fordybelse, diskussion, forundring og mest af alt flerstemmighed i en social kontekst. Starten på et kulturhistorisk pragtværk har set dagens lys. Det første af fem bind på tilsammen 1.500-2.000 sider og omkring 1.000 billeder er på gaden. Under den overordnede serietitel Dansk skolehistorie Hverdag, vilkår og visioner bidrager værket til markeringen af 200 året for undervisningspligtens indførelse i Danmark i 2014. Netop efteråret 2014 udkommer det sidste af værkets fem bind. Så har i alt 12 forfattere ydet deres bidrag til beskrivelsen af dansk skolehistorie gennem 500 år. Kirken og skolen Bøgerne er i fornemt udstyr og som nævnt med talrige illustrationer, hvoraf flere ikke er set før. Bedømt efter det første bind følges en skabelon, der ikke udelukkende er dikteret af kronologien, men i lige så høj grad af temaer, der knytter sig til skolen. Titlen på første bind er Da læreren holdt skole. Det beskriver skolegang fra middelalderen og 300 år frem med andre ord indtil undervisningspligtens indførelse for 200 år siden. Det er et gennemgående træk, at kirken med dens præster, provster og biskopper konstant har øvet indflydelse på skolen om end i vekslende omfang; men den har altid været i skolen. Det var i perioder også skrivemesteren, studenten og soldaten, som underviste. Det beskrives også, hvordan kirken var institutionen, der i perioder leverede degne til skolen. Degne her forstået som lærere akkurat som vestjyder oppe i årene i dag stadig omtaler lærere som degne! I mangfoldige år var det også en uskre-
kår gennem 500 år m skrives skolens historie i 500 år ven regel, at drenge gik forud for piger, når det gjaldt undervisning. Tilsvarende gik riges og gejstliges børn forud for de fattiges især forud for natmandens. Det var ham, der tømte borgerskabets latriner om natten. Lovgivning nærmer sig Forfatterne beretter om skolen i et Danmark, som ikke bare gik fra Grenen til Gedser, men også talte tvillingeriget Norge med samerne, hertugdømmet Slesvig foruden besiddelser i Nordatlanten, Afrika og De vestindiske Øer i Caribien. Alle områder, som kaldte på varierede løsninger, når børn skulle undervises. Forfatterne beskriver kongelige skoler og Frederik den Fjerdes rytterskoler, der skulle sikre lovlydige undersåtter. Latinskolerne bar betegnelsen mere af navn end af gavn, slås det fast. Deres afløser, kristendomsskolerne, blev reelt de første offentlige skoler i byerne. Den vekslende hverdag i skolen gennem de omkring 300 år i tiden før 1780 beskrives nøje. Det gør også de spæde tilløb til debat om temaer som f.eks. pædagogik og prygl. Der berettes om, hvordan børnene gik i skole fra tidlig morgen til tidlig aften; men også om, hvordan der alene var skolegang nogle få måneder om året, og forsømmelser i øvrigt mere var reglen end undtagelsen. Det første af værkets fem bind passerer årstallet 1739. Da blev de første skridt mod statslig lovgivning om skolen taget. Det var initiativerne, som i 1814 førte til loven om, at alle børn har pligt til at modtage undervisning. Høj kvalitet De to forfattere skriver med samme letløbende pen; det er en fornøjelse at læse! Og det er imponerende, at de har kunnet samle så utroligt mange informationer om skolen før 1780. Også mængden af illustrationer aftvinger respekt hos læseren. Motiverne er både malerier og kobberstik, kalkmalerier, faksimiler og eksisterende bygninger. Bindenes halvstore format, 22 x 24 centimeter, har overbevist det samlede værks to redaktører, lektor, dr.phil. Charlotte Appel og professor MSO, dr.phil. Ning de Connick-Smith om, at masser af illustrationer er velkomne åndehuller i læsningen af teksten, der er mættet med kendsgerninger. Uden en generøs bevilling fra Carlsbergfondet og støtte fra Aarhus Universitet var værket ikke blevet af så høj kvalitet, som det er. Af Laust Grove Vejlstrup Charlotte Appel og Morten Fink-Jensen: Da læreren holdt skole Tiden før 1780 Illustreret. I serien Dansk Skolehistorie Hverdag, vilkår og visioner. Aarhus Universitetsforlag, 350 sider, 399,95 kr. 15