Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer Oplæg ved Nanna Mik-Meyer, Den Sociale Højskole i Århus, d. 19. november 2007 Magtens former Introduktionskapitel (fokus på frihed, ansvar, empowerment etc.) Kapitel 1: Indledning: Magtens Former Kapitel 2: Foucault: Den bevægelige velfærdskritik Kapitel 3: Goffman: Interaktion og identitetsforhandlinger Kapitel 4: Bourdieu: Felt, symbolsk vold og underkastelse Kapitel 5: Luhmann: Velfærd i kommunikative systemer Kapitel 6: Nyinstitutionel teori: Myter og legitimitet Kapitel 7: Risikoteori: Normalitet, afvigelse og nyliberalisme Kapitel 8: På tværs af de forskellige perspektiver Baggrund for bogens tilblivelse Lærebogskonkurrence Hvordan adskiller den sig fx fra At skabe en klient? Hvilket fællestræk har de teorier, som vi præsenterer? Bogens fokus på nyliberale værdier i flere af kapitlerne 1
Eksempel 1: Bourdieu Kamp om et felts sandhed: Sundhedsfelt som installation af statslig ideologi Felter og magt Feltets placering i forhold til magtfeltet Under felter, lokale felter Feltets hierarkiseringsprincipper / styrende strukturer / feltet som et kraftfelt / feltets historiske udvikling / feltets sandhed Aktørernes placering i feltet Interessekampe, konflikter, magt (feltets struktur og fordelingen af kapitalformer, hvilke kapitalformer tilgodeser hvilke aktører?) Undersøge doxa (det naturlige, kategorier) Doxa og felter Doxiske forhold, tavs viden, dvs. alle selvfølgelighederne. Den naturlige kategoriseringsproces, hvad er fx henholdsvis gode versus dårlige argumenter inden for et givent felt? 2
Feltlogik, feltautonomi Felter og ydre og indre pres. Felter og indre spændinger (mellem gamle og nye) og dets eksistens i en verden med et ydre pres Stor felt autonomi = Lille ydre pres, stor egen logik Lille felt autonomi = Stort ydre pres, lille egen logik Et felts adgangskriterier = beherskelse af kapitalformer som bringes i spil af feltet på feltets præmisser Sundhed som en metaværdi i dag (stor felt autonomi), jf. tesen om at sundhed er godt, undersøge dette felts særligs divisionsprincipper Sund/usund, lykkelig/ulykkelig, god livsstil/dårlig livsstil Aktørerne socialiseres i forhold til disse divisionspraksisser i alle de institutioner, de er en del af (sundhedsplejersker, skolen, fritidsinstitutioner, arbejdspladsen ) Aktørerne internaliserer statens divisionspraksis Statens problemkonstruktion følger objektive magtstrukturer i samfundet Eks. på spørgsmål til en feltanalyse Hvad strides der om? Hvilke kapitalformer er i spil (kulturel, uddannelsesmæssig, videnskabelig, social?) Hvilke aktører er med i spillet (og hvilke felter er indirekte med i spillet?) Hvilke hierarkiriseringsprincipper kan lokaliseres? Hvem er de dominerende og de dominerede i denne kamp (både mht. aktør og felt)? Foregår der en reproduktion af et magtforhold? 3
Eksempel 2: Risikoteori Risikoidentiteter i det sociale arbejde Risiko er En beregning (om mulige begivenheder) En styringsteknologi Socialt konstrueret (kontekstuelt afhængigt) Vestlige samfunds anden, farlige og urene (jf. Douglas) Et problem, en trussel en kilde til usikkerhed Den måde vi kontrollerer fremtiden Risiko: Et dominerende træk ved nutidens samfund Risiko og viden; definitionen af vores samfund i dag Risiko, moral og styring Muligheden for at vi bliver syge Styringsobjektet bliver forstørret Risiko og usikkerhed Styring og usikkerhed Risiko: Offentlig/Privat nye grænser 4
Identifikation og styring af risiko Risiko der er selv-skabt: et problem for individet eller et problem for samfundet? Staten som en risikostyrer: mere og mere risiko, mere og mere styring, standardisering og inspektion Risk and individuality Adams zero risk man : Det moderne ønske til nutidens samfundsborger The somatic individual (Rose) Risiko som det urene og farlige (Douglas) Individet at risk = nutidens afviger At være i risikozonen = behandling Risk is always a risk of something for someone and its reliance upon conventions of perception, judgment, and measurement, risk is a thoroughly social, thoroughly cultural, thoroughly psychological phenomenon (Garland 2003, p. 69) 5
Valg af risiko, som man bør bekymre sig om afhænger af den sociale organisering. Valg af risiko og valg af, hvordan man bør leve, besluttes parallelt. Ethvert socialt liv har sine egne typiske risikoporteføljer. Fælles værdier fører til fælles frygt (Douglas, 1997: 8) Viden Risiko Styring Jo mere viden = jo mere risiko = jo mere styring Individualisering (flere valg og mere frihed for individet) Dominerende nyliberale værdier Ansvar Frihed Kontrol Empowerment etc. Dvs. fokus på individet 6
Risikosamfundets afvigere (i nyliberalismen) afvigerne (de uansvarlige, ukontrollerede, viljesvage borgere) De normale (den ansvarsfulde, Kontrollerede, viljestærke borger) Ny-liberalisme: Indirekte styringsteknikker Individet skal være ansvarligt, i kontrol, i stand til at styre sig selv. Individet skal være aktivt Overvægtige personer: ude af kontrol, inaktive, ude af stand til at styre sig selv Dobbelt proces: De ekskluderes (som problemer) og inkluderes (som modtagere af div. Social-politiske tilbud) Risiko og afvigeridentiteter Nutidens somatiske individ (vi er alle potentielt syge). Forebyggelsen tidsalder / afvigerens tidsalder Overvægtige? Rygere? Folk i en gen-risikogruppe? Nutidens normale individ: den raske, ansvarsfulde, kontrollerede person? 7
Eksempel til fokusområder i en governmentality-inspireret risikoanalyse De processer i samfundet, som skaber os som ansvarsfulde borgere Risikodiskursens sprogbrug og teknikkers konstituering af det normale Relationen mellem risiko og moral (og politik) risiko er pr. def. Ikke en objektiv størrelse. Risiko bestemmes og reproduceres socialt. Relationen mellem den normale og ideale samfundsborger (Roses somatiske individ ) 8