jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøz

Transkript

1 qwertyuiojpåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh Magtanvendelsens betydning for jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøz relationsarbejdet xcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbn Bachelorprojekt mqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwe Mie Cecilie Pilgaard Phillipsen PA12811 rtyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio Bo Dall Jørgensen PA12808 Vejleder: Glenn Dyrholm påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdf Anslag: ghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ øzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmq wertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwerty uiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøz xcvbnmrtyuiopasdfghjklæøzxcvbnmqwe rtyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdf ghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ

2 Indhold Indledning (fælles)... 3 Problemformulering... 4 Metode (fælles)... 4 Introduktion til borgeren L (Mie)... 6 Handicapkonventionen (fælles)... 7 Sociale afvigelser (Bo)... 8 Livskvalitet (Mie)... 9 Magtanvendelser i praksis (Mie) Om spørgeskema-undersøgelsen Grundlæggende oplysninger om de deltagende Nødvendigheden i magtanvendelser Magtanvendelser i et omsorgsperspektiv Magtanvendelser i forhold til konflikter og udadreagerende adfærd Efterbehandling af magtanvendelser Magt (Bo) Substantiel magt Relationel magt Strukturel magt Max Weber Niklas Luhmann Michel Foucault Diskurs: Magt og magtteknologier Selvstyring og selvteknologier Pierre Bourdieu Habitus Kapitaler og felter Symbolsk vold Doxa Relationer (Mie) Subjekt-objekt opfattelsen Subjekt-subjekt opfattelsen Relationer - en definition Redskaber og metoder (Mie) Low Arousal KRAP Case om L fra bostedet (fælles) Analyse (fælles) Bo Dall Jørgensen og Mie Cecilie Piilgaard Phillipsen Side 1 af 39

3 Konklusion (fælles) Litteraturliste Bo Dall Jørgensen og Mie Cecilie Piilgaard Phillipsen Side 2 af 39

4 Indledning Da vi skulle vælge emne til bachelorprojektet, blev vi hurtigt enige om at vi ville bevæge os i en socialpædagogisk retning. Vi har skrevet op til flere opgaver sammen, og været i samme studiegruppe det meste af uddannelsesforløbet. Her har vi diskuteret mange dilemmaer og problemstillinger i den praksis vi oplever. Et tilbagevendende spørgsmål gennem hele forløbet, har været hvordan vi i pædagogisk arbejde påvirker et andet menneske, og om denne påvirkning har en indflydelse på vores praksis. Fordi vi i vores fag arbejder med mennesker og opbygger forhåbentlig gode relationer, samtidig med at vi bestemmer, skal lede og guide vedkommende, har vi en magt. Hvordan udøver vi den magt? Forstår/ved de mennesker vi arbejder med, at vi har en form for magt over dem? Hvornår må vi anvende magt? Disse spørgsmål er nogle af dem, der blev ved med at vende tilbage i vores faglige diskussioner. Vi har valgt at fokusere på en case, om en borger, med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, fra Mies praktik. I casen er der problemstillinger, udfordringer i det pædagogiske arbejde samt forekomst af magt i forskellige aspekter. Serviceloven blev introduceret i 1998 og havde til formål at sikre støtte og tilrettelagte tilbud for de mennesker, der af forskellige årsager ikke er i stand til at klare sig uden hjælp fra de offentlige. Ydermere blev FN s handicapkonvention vedtaget af FN s generalforsamling den 13. december Konventionen går grundlæggende ud på, at sikre handicappede de samme rettigheder som alle andre borgere. Danmark underskrev konventionen den 30. marts 2007 og ratificerede den i Når en konvention ratificeres i et land, forpligter man sig til via lovgivning og administration at kunne leve op til dette. Serviceloven og handicapkonventionen har været medvirkende til at gøre en forskel i tilværelsen for mennesker med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Vi vil i vores bachelorprojekt beskæftige os med de dilemmaer og problemstillinger der opstår i den pædagogiske praksis i arbejdet med mennesker med nedsat funktionsevne. Arbejder man med personer som eksempelvis ikke har noget verbalt sprog eller mulighed for at kommunikere tydeligt, kan der opstå misforståelser. Fordi borgeren ikke kan udtrykke ønsker, behov og følelser, er han/hun afhængig af pædagogisk støtte, hjælp og vejledning. I en sådan borger-pædagogrelation, vil der dermed være en skævvridning i magtbalance. Bo Dall Jørgensen og Mie Cecilie Piilgaard Phillipsen Side 3 af 39

5 Denne skævvridning opstår, fordi vi som pædagoger er underlagt love, som sætter os i en magtposition over for borgeren, der qua sin situation træffer uhensigtsmæssige beslutninger og ikke kan tage vare på sig selv. Vi vil undersøge, hvordan man som pædagog kan arbejde med relationen til borgeren og samtidig besidde en høj grad af magt uden at magten modarbejder relationen. Dette fører os til følgende spørgsmål/problemformulering. Problemformulering Hvilken indflydelse har anvendelser af magt på pædagogens relation til borgeren med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, og hvordan kan vi som pædagoger arbejde med denne udfordring? Metode I vores bachelorprojekt vil vi som problemformuleringen beskriver undersøge, den indvirkning magtanvendelser har på mennesker med nedsat funktionsevne og hvordan dette påvirker den professionelle relation. Vi vil via en kort beskrivelse af borgeren L, give læseren et indtryk af, hvilken type borger vi har med at gøre. I det afsnit redegør vi for hendes boligmæssige omstændigheder samt den pædagogiske støtte, hun via serviceloven er berettiget til. Vi vil kort komme ind på FN s handicapkonvention, for at give et indblik i konventionens generelle principper. Det gør vi, ligesom vi kort beskrev serviceloven i indledningen, for at understrege den diskursændring og forbedring af forholdene for mennesker med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Dernæst vil vi gennem Morten Ejrnæs, forholde os til det sociologiske begreb sociale afvigelser, for at afdække L s omstændigheder. Det efterfølgende afsnit omhandler livskvalitet, hvor vi redegør for både den svenske psykolog Madis Kajandis model for livskvalitet samt den norske psykolog og samfundsforsker Siri Næss perspektiv på emnet. Dette har vi valgt at gøre, for at få flere vinkler på, hvordan livskvalitet kan anskues i det pædagogiske arbejde. Afsnittet om magtanvendelser i praksis består af to dele; en spørgeskemaundersøgelse med fokus på det praksisorienterede subjektive syn på magtanvendelser og udfaldet af disse, samt de paragraffer, der gør sig gældende i serviceloven. Bo Dall Jørgensen og Mie Cecilie Piilgaard Phillipsen Side 4 af 39

6 Her undersøger vi sammenhængen mellem det, der opleves i pædagogisk praksis og i de rammer, der er sat for udøvelsen af magt. Empirien er indsamlet for at vi kan få et konkret indblik i magtanvendelserne ude i institutionerne. Når vi har undersøgt og set nærmere på henholdsvis L, hendes baggrund, gældende love og konventioner samt perspektiver på samfundssynet på mennesker med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevnes og livskvalitet, vil vi se nærmere på begrebet magt. Begrebet magt er i forhold til analysen af sociale og sociologiske sammenhænge ofte brugt til at belyse balancen mellem magthaveren og den, magten udøves på. For at kunne anvende magtbegrebet analytisk, vil vi først give et kort indblik i de sociologiske mekanismer, der gør sig gældende når magt skal defineres ud fra klassiske samfundsteoretiske perspektiver. Carsten Pedersen, cand. mag. i samfundsfag og filosofi, beskriver tre magtmekanismer, (substantiel magt, relationel magt og strukturel magt) ud fra eksempelvis Max Webers grundlæggende teorier indenfor sociologien. Herefter vil vi redegøre for Luhmanns kritiske syn på de reduktive magtperspektiver, samt hans mere systematiske tilgang til magtbegrebet, og vigtigheden i magtens kommunikationsaspekt. Den franske sociolog, Michel Foucault, som mener at viden er magt og har et mere kritisk syn på magtens karakter i forhold til mødet mellem staten og individet, end i den klassiske magtanskuelse. Vi vil gøre brug af tre af hans analytiske værktøjer (1) diskursanalysen, 2) magt og magtteknologier, 3) selvstyring og -teknologier) for at belyse de aspekter, der kendetegner det moderne samfunds magtudøvelser på individet. Vi vil herefter anvende den franske sociolog, Pierre Bourdieus teorier omhandlende statens rolle som magtudøver, skaber af social ulighed og medvirkende til reproduktion til at forklare den magt, L er underlagt. Vi vil komme ind på habitus, felter, kapitalformer (økonomisk, social, kulturel), symbolsk vold samt doxa. Efter at have redegjort for de forskellige magt-perspektiver/-mekanismer, vil vi komme ind på, hvad en relation er, for at kunne nærme os et svar på vores problemformulering. Herunder vil vi inddrage Schibbyes teorier om subjekt-objekt og subjekt-subjekt relationsforståelse og definere begrebet relation i henhold til individets forståelse af sig selv og evnen til at danne relationer. Bo Dall Jørgensen og Mie Cecilie Piilgaard Phillipsen Side 5 af 39

7 Det næste, vi vil komme ind på er de metoder og redskaber, der anvendes i praksis på det bosted, L bor. Vi beskriver begrebet arousal i henhold til low og high arousal og giver et kort indblik i KRAP, som begge er socialpædagogiske redskaber og metoder. Sidst i opgaven vil vi præsentere en case fra praksis, der omhandler borgeren L, og anvende de ovennævnte teoretiske indfaldsvinkler, anskuelser og metoder i analysen, og efterfølgende konklusion af vores problemformulering. Introduktion til borgeren L Det følgende afsnit er en kort opridsning af, hvem L, som vores case handler om, er og hvor hun kommer fra. L er en kvinde i fyrrerne. Hun er født med et sjældent syndrom, der medfører misdannelser af mave-tarm-systemet, samt svær mental udviklingshæmning. L har grundet disse misdannelser intet verbalt sprog, da hendes talerør og mundmotorik også er påvirket af syndromet. Siden L var helt lille, har hun kommunikeret med sine omsorgspersoner ved at enten skrige, grine, græde og pege. Dette har medført mange frustrationer, når L er blevet misforstået af sine omgivelser. Når hun bliver frustreret griber hun fat i kraven på den person, der er tættest på hende, uanset om vedkommende har været en del af samtalen eller ej. L boede de første år af sit liv hos sin mormor, hvorefter hun flyttede på en institution. Her forsøgte man ved hjælp af en talepædagog at lære L at tale, hvilket ikke lykkedes. I 1985 flyttede L ind på bosted i Haderslev Kommune. Her bor hun i egen lejlighed med socialpædagogisk bistand og pleje jævnfør servicelovens 108, hvor det pædagogiske personale hjælper og støtter L i at klare sig i hverdagen. I samme afdeling/hus bor 5 andre beboere, der flyttede ind samtidig med hende Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold, til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis. (Social- og indenrigsministeriet, 2015) Bo Dall Jørgensen og Mie Cecilie Piilgaard Phillipsen Side 6 af 39

8 På dansk er ordet handicap kommet til at betyde noget i retning af funktionsnedsættelse. I vores dagligdags sprog taler vi om fysisk og psykisk handicap. Fysisk handicap vil først og fremmest referere til noget, der handler om tab af mobilitet eller sanser. Psykisk handicap vil referere til enten sindslidelse eller pyskisk udviklingshæmning eller andre former for kognitive funktionsnedsættelser. (Bengtsson, Bonfils, & Olsen, 2008, s. 12) Handicapkonventionen Vi nævnte i indledningen FN's handicapkonvention, der har til formål at sikre, at personer med nedsat funktionsevne fuldt har samme menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder som andre. Det Centrale Handicapråd fremhæver i konventionen nogle generelle principper, som blandt andet omfatter: Frihed til at træffe egne valg og være uafhængig af andre personer. Ikke-diskrimination. Fuld og effektiv deltagelse og inklusion i samfundslivet. Respekt for forskellighed og accept af personer med handicap som en del af den menneskelige mangfoldighed. (Det Centrale Handicapråd) Grundlæggende omhandler handicapkonventionen vigtigheden i at vi ser på mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne som ligeværdige borgere i samfundet, med de samme muligheder og rettigheder som alle andre. Dette må anses som et vigtigt skridt på vejen til en ændring af samfundets syn på dem, der afviger fra normen og sætte fokus på ligeværd. Bo Dall Jørgensen og Mie Cecilie Piilgaard Phillipsen Side 7 af 39

9 Sociale afvigelser Tænkningen, rettighederne og synet på mennesker med nedsat funktionsevne har ændret sig gennem tiden. Vi bruger ikke længere termer som idiot, åndssvag og spasser, men anvender i stedet begreberne sociale afvigelser og nedsat funktionsevne. Vi forsøger som samfund at styrke de sociale afvigere ved forskellige tiltag såsom social støtte, botilbud og beskyttede værksteder. Dette er med henblik på at give dem et så normalt liv som muligt. Et individ er socialt ekskluderet, hvis det kan karakteriseres af tre, fire eller alle fem af følgende forhold: Er relativt økonomisk fattig (..) har få eller ingen sociale interaktioner, har en ringe eller ingen deltagelse i faglige og politiske aktiviteter, har en ringe eller ingen deltagelse i fritidsaktiviteter og/eller har et dårligt helbred. (Larsen, 2009, s. 256) Begrebet sociale afvigelser har imidlertid inden for sociologien en forholdsvis præcis betydning, der efter min mening er relevant for pædagogisk arbejde. Socialt afvigende adfærd eller sociale afvigelser betegner nemlig adfærd eller opførsel, der er i uoverensstemmelse med samfundets normer. (Ejrnæs, 2012, s. 192) Når vi ser på borgeren L, med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, er der tale om en social afvigelse, da personer indenfor denne kategori, af samfundet ikke anses som værende normale. Det er her at pædagogens praksis har sin indflydelse, da vi har til opgave at hjælpe vedkommende med at komme så tæt på en normal tilværelse som muligt. I pædagogisk praksis arbejder vi ud fra lovgivningen, dermed udfører vi en af samfundet defineret opgave der har til hensigt at øge en bestemt borgergruppes livskvalitet. Bo Dall Jørgensen og Mie Cecilie Piilgaard Phillipsen Side 8 af 39

10 Livskvalitet Livskvalitet er et begreb der kan fortolkes og anskues på mange måder. Livskvalitet defineres ofte, som at have et godt liv. I bogen Livskvalitet af Bjarne Lenau Henriksen beskrives at: "Livskvalitet er grundlæggende det enkelte menneskes helt personlige oplevelse af, at noget er godt og ønsket." (Henriksen, 2007, s. 21) Det, Henriksen her understreger, er at vi alle er forskellige og ser verden på vores egen måde og har en individuel forståelse af, hvad livskvalitet er. Dermed er det vigtigt som pædagog at skelne mellem egne holdninger og meninger om, hvad et godt liv er og indeholder, kontra det L selv sætter pris på og synes om at gøre. Det er derfor vigtigt at pædagogen kan adskille forudsætninger og betingelser for det gode liv fra den oplevelse af livskvalitet, det enkelte individ har. Madis Kajandi vil med den følgende model belyse de tre forhold, han mener, gør sig gældende i oplevelsen af det gode liv, altså livskvalitet. Figur 1 - Madis Kajandis model for livskvalitet (Henriksen, 2007, s. 24) Bo Dall Jørgensen og Mie Cecilie Piilgaard Phillipsen Side 9 af 39

11 Kajandi illustrerer, hvordan der er en sammenhæng mellem de relationer man danner med andre, de ydre vilkår, såsom økonomi og beskæftigelse, og ens sindstilstand i forhold til det enkelte individs oplevelse af livskvalitet. De ydre livsvilkår er dem, der er mest synlige for omverdenen. Kajandi refererer til disse som værende objektive i den forstand, at de for andre er synlige og både kan fremme og hæmme oplevelsen af livskvalitet. Med denne model lægger han op til, at livskvalitet ikke udelukkende er noget privat, da det også afhænger af de samfundsmæssige forhold. (Henriksen, 2007, s. 25) De ydre livsvilkår og det materielle aspekt af livet er dog ikke afgørende for livskvalitet, da Kajandi mener der skal være et samspil mellem alle tre forhold, for at opleve livskvalitet. Ser man på de mellemmenneskelige forhold, vil fokus her være på de nære relationer. Intet menneske kan fungere helt isoleret, da vi er relationelle væsner, som skaber vores identiteter i relationer med andre. Den sidste boks, den indre psykologiske tilstand, handler grundlæggende om selvværdsfølelse og sindstilstand - altså selvfølelse. Siri Næss har også opstillet nogle kriterier for, hvad livskvalitet er. Hun mener det at have livskvalitet og det at have det godt er det samme. Hun har opdelt dette i fire underkategorier. (Henriksen, 2007, s. 26) Et menneske der har det godt eller oplever livskvalitet - er aktivt. - har samhørighed. - har selvfølelse, - og har en grundstemning af glæde. Siri Næss beskriver det at være aktiv, som at man har en livslyst, et gåpåmod, interesser og overskud. Det vil sige at være nysgerrig på livet og anvende egne ressourcer. Det at have et godt forhold til andre, defineres af Næss som samhørighed. At opleve meningsfulde relationer og, at have et tilhørsforhold til en gruppe. Selvfølelsen indeholder mange af de samme elementer som den indre psykologiske tilstand, beskrevet i Kajandis model. Bo Dall Jørgensen og Mie Cecilie Piilgaard Phillipsen Side 10 af 39

12 Næss sammenholder selvfølelse med det at opleve selvsikkerhed, en følelse af at være tilstrækkelig og at leve op til egne normer. At have en grundstemning af glæde betyder, i følge Siri Næss, at være modtagelig for indtryk og være åben for omverdenen, opleve velvære og lyst til at agere og et overordnet fravær af nedtrykthed. (Henriksen, 2007, s. 27) Det vil sige, at for at L kan opleve livskvalitet, er det vigtigt hun har et gåpåmod og en nysgerrighed på sig selv og sine omgivelser og at hun har gode relationer til andre mennesker i et fællesskab. Ser man på dette i forhold til mennesker med nedsat funktionsevne, som L, der kan have svært ved at give udtryk for egne ønsker, behov og holdninger, vil deres forudsætninger for at opleve livskvalitet være afhængig af de mennesker, der hjælper borgeren i det daglige, eksempelvis pædagoger. Det er derfor en af pædagogens opgaver, at hjælpe med at både udtrykke ønsker og drømme og så vidt muligt realisere disse eller italesætte dem. Magtanvendelser i praksis L går grundet sin funktionsnedsættelse under kategorien social afviger. Hun er via serviceloven og handicapkonventionen sikret støtte og hjælp til at få hverdagen til at fungere og give hende et så normalt liv som muligt. Her spiller pædagogen en vigtig rolle i L s tilværelse. Det er pædagogen der hjælper hende med at få hverdagen til at fungere, hjælper med at give hende selvbestemmelse og dermed skabe en så normal tilværelse som muligt. Grundet dette, vil pædagogen have en magtposition i forhold til L. Når L bliver frustreret eller handler uhensigtsmæssigt, må pædagogerne anvende magt, både verbalt og fysisk overfor hende. I det følgende afsnit vil vi se nærmere på, hvilke rammer der gør sig gældende for magtanvendelser, samt hvordan det ser ud i praksis. Bo Dall Jørgensen og Mie Cecilie Piilgaard Phillipsen Side 11 af 39

13 Om spørgeskema-undersøgelsen Vi har i forbindelse med vores bachelorprojekt udsendt et spørgeskema omkring magtanvendelser i arbejdet med borgere med nedsat funktionsevne. Skemaet er sendt ud til ansatte i Haderslev Handicap og Psykiatri, samt delt med en gruppe pædagoger på et socialt medie. Alle besvarelserne er anonyme. Grundlæggende oplysninger om de deltagende Deltagere i alt: 31, heraf 8 mænd og 23 kvinder. Vi har spurgt, hvilken type arbejdsplads de deltagende arbejder på, og givet dem mulighed for at svare i fire kategorier; Bosted (58,1%), beskyttede værksteder (6,5%), specialskole (16,1%). Resten af deltagerne (19,4%) arbejder på andre social- og special-pædagogiske institutioner. Dette har vi gjort for at kunne få et indblik i de omstændigheder og omgivelser, magtanvendelserne forekommer i og dermed gøre besvarelserne brugbare. Vi har spurgt om, hvor mange års erfaring deltagerne har indenfor arbejdet med målgruppen, for at sikre os, deltagerne har en praksiserfaring. Her svarede 48,4% at de havde 0-5 års erfaring, 29% havde 5-10 års erfaring, 12,9% svarede år, mens 9,7% svarede 15 år eller mere. Det næste spørgsmål omhandler hyppigheden af magtanvendelser på deltagernes arbejdspladser. 10% svarede at det forekommer dagligt, 16,7% ugentligt, 23,3% månedligt, 48,3% svarede sjældnere mens 6,7% svarede andet. Næste spørgsmål har været målrettet de situationer, magtanvendelser opstår i, og her svarer 40% konfliktsituationer, 13,3% omsorgssituationer, 40% selvskadende eller udadreagerende adfærd hos borgeren og 6,7% andet. De resterende spørgsmål i undersøgelsen er kvalitative, i den forstand at vi har bedt deltagerne om at eksemplificere, hvornår de anvender magt, hvordan dette opleves for henholdsvis borgeren og pædagogen samt hvad de gør, for at berolige borgeren efter endt magtanvendelse. Bo Dall Jørgensen og Mie Cecilie Piilgaard Phillipsen Side 12 af 39

14 Nødvendigheden i magtanvendelser I Servicelovens kapitel 24, gælder følgende regelsæt for magtanvendelser: Anvendelsesområde: 124. Formålet med bestemmelserne i dette afsnit er at begrænse magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige. Disse indgreb må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand. Stk. 2. Forud for enhver form for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal kommunen foretage, hvad der er muligt for at opnå personens frivillige medvirken til en nødvendig foranstaltning. Stk. 3. Anvendelse af magt skal stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået. Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes. Stk. 4. Magtanvendelse skal udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt og med størst mulig hensyntagen til den pågældende og andre tilstedeværende, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe. Stk. 5. Indgreb efter 126 kan udføres af ansatte i tilbud, der drives af regionen eller af de private leverandører, der efter kommunal visitation yder service over for den pågældende ( ) (Social- og indenrigsministeriet, 2015) Som beskrevet i denne paragraf, er en fysisk magtanvendelse et nødvendigt onde, der kun må forekomme når alle andre muligheder for indgriben i situationen er foretaget. Vi har spurgt deltagerne om, hvordan de anvender magt i forskellige situationer (konflikter, omsorg og udadreagerende/selvskadende adfærd). Følgende er et udpluk fra de svar vi har modtaget. Vores borgere er totalt afhængige af, at vi er der som omsorgspersoner for dem og at vi i høj grad sætter dagsordenen for, hvordan deres hverdag forløber. Derfor tror jeg, borgerne accepterer min magt, nogle gange som et nødvendigt onde, men i erkendelse af, at det er mig, der "tager mig af" dem. Jeg tror, de ofte føler sig magtesløse, de har ikke mange muligheder for at bryde min magt, da de er afhængige af mig. Vores borgere har igennem deres lange institutionsliv "vænnet" sig til, at der er folk, der bestemmer over dem. (se bilag 1). Bo Dall Jørgensen og Mie Cecilie Piilgaard Phillipsen Side 13 af 39

15 Her beskrives, hvordan magtanvendelser kan være nødvendige, særligt i forhold til de borgere, der ikke er vant til/kender til andre handlemuligheder for at ændre situationen. Det er tankevækkende, hvordan denne pædagog beskriver at de (ældre) borgere, vedkommende arbejder med, er vant til at se pædagogen som en autoritet og magtperson i deres liv. Da vi arbejder udfra at fjerne os selv samt og borgere i konfliktsituationer ender det sjældent i magtanvendelse (se bilag 1). Dette svar udtrykker, hvordan de forsøger via pædagogiske tiltag og handlinger at undgå magtanvendelser, hvilket er overensstemmende med det, der står i 124. I konfliktsituationer arbejder vi for at deeskalere således at magt ikke er nødvendigt. Bliver patienten udadreagerende benytter vi os da af fastholdelse og magt. Ved en konflikt der endnu ikke er blevet til udadreagerende adfærd men som er ved at eskalere kan magt bruges ved at italesætte konsekvenserne ved en eskalerende adfærd. (se bilag 1). Her understreges der igen vigtigheden i at anvende alle andre foranstaltninger, inden der tyes til fysisk magtanvendelse. Samtidig pointerer denne person, hvordan magt anvendes til at få borgeren til at forstå konsekvensen af deres handling og hjælpe dem til at indse, dette ikke er acceptabel adfærd, hverken overfor sig selv eller sine omgivelser. De fleste konflikter er optrappet af personale, da borgeren ikke bliver forstået korrekt! (se bilag 1). Ovenstående besvarelse, finder vi meget tankevækkende. Der er ifølge denne deltager oplevet i praksis, at konflikten ender i en magtanvendelse, fordi personalet misforstår eller ikke tager hensyn til borgerens kommunikative evner/noget. Bo Dall Jørgensen og Mie Cecilie Piilgaard Phillipsen Side 14 af 39

16 124 har til hensigt at sikre både borgeren (L) og personalets sikkerhed og rettigheder. I serviceloven er der beskrevet, hvordan magtanvendelser må foregå, både før, under og efter. Der lægges vægt på vigtigheden i at magtanvendelser skal og bør være absolut sidste udvej, når alle andre muligheder og foranstaltninger er foretaget. Det er vigtigt for os at vide, hvilken magt vi ud fra et lovperspektiv må anvende, og hvornår det er acceptabelt at anvende magt. Set i forhold til vores case om L samt den indsamlede empiri fra spørgeskemaerne vil det særligt være følgende lovmæssige anvendelsesområder, der gør sig gældende. Magtanvendelser i et omsorgsperspektiv Fastholdelse m.v.: 126. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person eller føre denne til et andet opholdsrum, når 1) der er nærliggende risiko for, at personen udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade, og 2) forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet. Omsorgspligt og hygiejne: 126 a. Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis for en afgrænset periode træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person, hvis dette må anses for en absolut nødvendighed for at varetage omsorgspligten, jf. 82, stk. 1, i personlig hygiejne-situationer. Det skal samtidig gennem handleplanen, jf. 136, stk. 2, søges sikret, at magtanvendelse i personlig hygiejne-situationer i fremtiden kan undgås. Paragraffen omhandler under hvilke forhold, man må anvende magt i form af fysisk at føre eller fastholde borgeren. Dette drejer sig primært om omsorgs- og hygiejnesituationer samt når det er nødvendigt at føre borgeren til et andet rum (afskærme dem, give dem ro). Bo Dall Jørgensen og Mie Cecilie Piilgaard Phillipsen Side 15 af 39

17 Set i forhold til L s situation, vil magtanvendelserne typisk indeholde at fysisk føre hende ind til egen lejlighed ved enten at holde en hånd på ryggen eller ved at have et fast greb i hendes arm, og på den måde fjerne hende fra situationen, og give hende plads til at falde ned, finde ro og mærke sig selv. Vi har spurgt deltagerne om deres oplevelser af magtanvendelser i et omsorgsperspektiv. Jeg oplever borgere der bliver fastholdt af pædagoger ved bad - en beboer som ikke ønsker at blive vasket i underlivet. Her er det ofte blevet brugt at der så er en der holder hende fast og en anden pædagog som så vasker hende i skridtet. Borgeren bliver meget ked af det og forsøger at komme fri. (se bilag 1). Ovenstående beskriver, hvordan man i pædagogisk arbejde kan være nødsaget til at fastholde en borger, for at håndhæve den omsorgspligt vi som pædagoger har, på trods af borgerens modvilje. Det næste citat drejer sig også om omsorgsperspektivet, og hvordan vi må drage omsorg for menneskerne ved at, i nogle situationer, overskride deres selvbestemmelsesret. Det er svært i disse situationer, da vi er klar over, at vi bruger magtanvendelse, men på den anden side også ved, det kan føretil omsorgssvigt, hvis borgeren f.eks ikke får sin medicin. Vi er "bedrevidende" og handler udfra, at borgeren ikke ved, hvad der er til hans eget bedste. (se bilag 1). Magtanvendelser i forhold til konflikter og udadreagerende adfærd Tilbageholdelse i bolig: 127. Under samme betingelser som i 125, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person for at forhindre denne i at forlade boligen eller for at føre denne tilbage til boligen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om, for hvilken periode tilbageholdelse i boligen kan anvendes, og skal løbende vurdere, om en mindre indgribende foranstaltning kan anvendes. (Social- og indenrigsministeriet, 2015). Bo Dall Jørgensen og Mie Cecilie Piilgaard Phillipsen Side 16 af 39

18 127 har vi valgt at inddrage, da det særligt i forhold til vores case er relevant. L har et stort behov for at blive afskærmet, særligt hvis hun er frustreret eller udadreagerende. Paragraffen beskriver, hvordan man kan fastholde/tilbageholde en borger i deres bolig. I L s tilfælde vil dette være ved at følge hende væk fra konflikten og ind i hendes lejlighed. Hvis hun vil ud til resten af bogruppen inden hun er faldet til ro og stadig virker frustreret/vred, følger personalet hende tilbage til lejligheden og gentager dette indtil det ikke længere er nødvendigt (når L finder ro ved afskærmningen). Borger bliver ledsaget væk fra fællesarealer og ind i egen lejlighed, fordi vedkommende har en konflikt med personale eller medborger. Borger vil ikke udføre den opgave, vedkommende bliver bedt om, (f.eks at feje i køkken, sætte sine madkasser til opvask, hente sin jakke) Vi ledsager borgeren i egen lejlighed enten fysisk eller ved verbalt at bede vedkommende om at gå. (se bilag 1). Ovenstående beskriver de forskellige måder, man kan føre en borger ind i egen bolig/væk fra et bestemt område. Dette kan som nævnt enten gøres fysisk eller verbalt. Ved udadreagerende adfærd prøver vi at beskytte de andre borgere eller os selv mod af blive angrebet. Vi ledsager borger væk fra konflikten. (se bilag 1). Efterbehandling af magtanvendelser En vigtig dimension i magtanvendelser, er måden dette italesættes og behandles efter endt magtanvendelse. Det vil sige, hvor pædagogen samtaler med borgeren om, hvad der er foregået, hvorfor det skete og sikre at borgeren er OK. Vi har spurgt deltagerne om, hvad de gør for at drage omsorg for borgeren efter endt magtanvendelse, samt hvad de gør for at genoprette relationen, og om borgeren har en forståelse af, hvorfor pædagogen måtte anvende magt. Jeg oplever ikke at borgerne har en dårligere relation efterfølgende.. Tværtimod. Så påskønner de at jeg rent faktisk stod der for dem, da de havde det svært, og ikke blot rendte skrivende bort eller gemte mig på kontoret da de var udadreagerende.. (se bilag 1). Bo Dall Jørgensen og Mie Cecilie Piilgaard Phillipsen Side 17 af 39

19 Jeg oplever den kortvarigt anspændt, men når situationen er bearbejdet er relationen god igen. Det er dog vigtigt at den også var god inden. (se bilag 1). Jeg tror ofte, vores borgere har et stort element af skyld over at agere uhensigtsmæssigt i situationer, der fører til magtanvendelse. Derfor oplever jeg, at borgeren føler, det er vedkommende der har handlet forkert og kommer og siger undskyld og er ked af det. Jeg oplever sjældent at borgeren afviser kontakt fra mig efter en magtanvendelse, det er nærmere mig, afvisningen kommer fra. (se bilag 1). Relation til den der foretager magtanvendelse. Bliver dårligere (se bilag 1). Jeg tror, borgeren har en begrænset indsigt i og forståelse for, hvorfor jeg måtte anvende magt. Det er sjældent en bevidst handling fra borgers side, der medfører magt, derfor tror jeg ikke, de tænker konkret på, at jeg har brugt magt overfor dem. Rent kognitivt tror jeg ikke, de formår at koble deres adfærd med den magt, jeg udøver. (se bilag 1). For det meste kan borgeren godt selv se at det var nødvendigt (se bilag 1). Besvarelserne her, understreger problematikken ved magtanvendelser, når det drejer sig om borgeren med et begrænset/lavt psykisk funktionsniveau. Flere af svarende beskriver, at borgeren ikke har en forståelse for, hvad der foregik og hvorfor. Det er interessant for os i forhold til vores projekt, hvordan svarene, når det kommer til borger-pædagog-relation efter endt magtanvendelse, i høj grad varier. En af deltagerne mener, at det påvirker relationen i negativ retning, mens andre påpeger at de oplever borgeren sætter pris på den omsorg, der drages under magtanvendelsen. Dette er medvirkende til at give os et nuanceret syn på magtanvendelser. Det afhænger meget af, hvilke rammer og situationer, magtanvendelsen forekommer i, samt de relationer borgerne er i stand til at knytte og de handlinger, pædagogen udfører og indsigten i måden dette gøres på. Bo Dall Jørgensen og Mie Cecilie Piilgaard Phillipsen Side 18 af 39

20 Magt Magt er et sociologisk begreb der kan forstås og anvendes på forskellige måder. For at kunne belyse betydningen af magt i forhold til mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne er vi nød til at anskue begrebet fra flere sider og efterfølgende bruge disse anskuelser til at analysere hvilken former for magt gør sig gældende i forhold til L. Carsten Pedersen beskriver i sin bog Praksisfilosofi faglig refleksion på tværs af professioner at magt kan inddeles i underkategorier for at give en større perspektiv på de mekanismer der gør sig gældende i forståelsen af magt. Substantiel magt Denne magtforståelse beskriver magt som værende et rationelt og målrettet fænomen, der både fremtræder direkte, indirekte og bevidsthedskontrollerende. Direkte magt: A får B til noget, som B måske ikke har lyst til. Indirekte magt: A undlader at give B informationer og/eller muligheden for at blive uafhængig af A. Bevidsthedskontrollerende magt: A prøver at påvirke B i en af A bestemt retning, ved at manipulere B til at ville det samme som A. Substantiel magt henviser altså til hvorvidt mennesker styres i bestemte retninger og på hvilke mekanismer der er i spil. Denne form for magt er umiddelbart til at få øje på, men åbner ligeledes op for en bredere forståelse af hvad magt er. (Pedersen C., 2011, s ). Vendingen 'sætter sin eller deres vilje igennem' lægger op til, at magtudøvelsen kan forstås som en relativt isoleret handling. Der er tale om det, man inden for sociologien kalder en substantiel magtforståelse (Pedersen C., 2011, s. 171) Relationel magt I dette magtperspektiv er der fokus på at magten opstår og fordeles i relationen, altså i samspil med andre. I den pædagogiske praksis er det derfor vigtigt at den professionelle formår at aflæse de sociale magtmekanismer samt den udvikling i samspillet der opstår i mødet med borgeren. Opstår der uhensigtsmæssige udfald eller skævvridninger i relationen kan magtbalancen reguleres for at bevæge sig i retningen af et mere ønskeligt udfald. Bo Dall Jørgensen og Mie Cecilie Piilgaard Phillipsen Side 19 af 39

21 Magten er i den sammenhæng altså en mere flydende/fleksibel størrelse der skifter i takt med at relationen udvikler sig. (Pedersen C., 2011, s ) ( )udfaldet af et givet samspil - denne (re) ageren på andres (re) ageren - ikke udelukkende lader sig henføre til enkelte aktører og deres specifikke interesser. Samspilsmønstre og dermed magtforhold dannes, udvikles og forhandles også i situationen 'her og nu'. (Pedersen C., 2011, s. 172) Strukturel magt Denne form for magt forstået som sammenspillet mellem institutionelle rammer, social-kulturelle forhold og materielle vilkår. Med andre ord har alt indflydelse på alt, og kan i givne situationer være styrende for de omstændigheder og handlemønstre, der i sidste ende skifter magtbalancen. (Pedersen C., 2011, s ) " Som menneske er vi altid placeret, eller situeret, et sted, i en sammenhæng af omgivelser, som virker på og i vores kroppe. Derved påvirker omgivelserne os, og gennem vores kropslige handlinger påvirker vi igen omgivelserne". (Pedersen C., 2011, s ) Det er interessant for os, hvordan ydre og indre påvirkninger har indvirkning på magtbalancen. Det at alt på en måde er vævet ind i hinanden, giver mulighed for at analysere de magtmekanismer, der gør sig gældende. Nu har vi fået et grundlæggende perspektiv på, hvad magt kan være og under hvilke omstændigheder den fordeler sig. I følgende afsnit vil vi give et indblik i, hvorledes magt analyseres, for senere at kunne anvende denne viden i analysen af casen om L. Max Weber Weber er en af mange sociologer der har beskæftiget sig med begrebet magt. Weber beskriver magt som værende en ubalance i sociale relationer; nogen har magt over andre. Han ser magt ud fra en uligheds- og konfrontationsvinkel. Dermed er magten synlig og undertrykkende, hos de mennesker der udsættes for magt. Bo Dall Jørgensen og Mie Cecilie Piilgaard Phillipsen Side 20 af 39

22 Hans anskuelse er en af de mest udbredte, inden for sociologien og giver et godt grundlag for forståelsen af begrebet magt set i lys af relationer. (Olesen, 2012, s. 249) Webers anskuelse af begrebet magt kan betegnes som reduktivt, altså forenklet/reduceret, fordi han som beskrevet, tager udgangspunkt i det direkte forhold mellem to parter. Hans måde at anskue magtbegrebet, er meget substantielt og beror på de mere synlige aspekter af magt mellem to parter. Sat i forhold til Luhmanns systemteoretiske magtperspektiver, vil dette forekomme meget umiddelbart, hvor Luhmanns fokus i højere grad er på kommunikation og de magtsystemer, der gør sig gældende. Niklas Luhmann Den tyske sociolog ser magt som en type kommunikation, der foregår i forskellige systemer og arenaer, der alle er afhængige af hinanden for at eksistere, altså: Alt kan ses som systemer Magt kommunikerer om magt Luhmann mener, at man for at kunne oprette/konstruere et samfund, må være i stand til at give ord som magt og samfund en kommunikativ form. (Harste, 2010, s. 80) Magt følger dermed den generelle samfundsudvikling, og måden hvorpå vi tænker og omtaler magt, påvirker den magt der finder sted. (Harste, 2010, s. 80) Med andre ord er magt selvrefererende. Selvreference eller at være selvreferentiel betyder, at systemer tillægger mening til informationer m.v., ved at referere til sig selv, altså ud fra egen omverdensforståelse. (Mørch, 2004, s. 218) Hvis magtpositionen ikke forsvares og fastholdes i den måde det kommunikeres, bliver magthaverne afmægtige, og magten forsvinder. Det er her, magten kommunikerer om magt for at eksistere. Luhmanns teori om magt bygger på et historisk perspektiv, om hvordan magt har udviklet sig og hvordan vi forstår og anskuer magt. Andre teoretikere havde det perspektiv på magt, at ord skaber magt. Samtidig mente de, at den enkeltes handlinger og pligter var mere afgørende for samfundet end intentionerne bag samtykket om at deltage i samfundet. Dette skaber altså en reduktiv og mekanisk tænkning omkring magt. Bo Dall Jørgensen og Mie Cecilie Piilgaard Phillipsen Side 21 af 39

23 Dette syn på magt medfører, at kommunikation reduceres til en samling af ord uden særlig betydning. Det reduktive syn var Luhmann uenig i, og fortolkede det som værende en klassisk teori om magt som indebar: a) En transitiv form for magt som en ting, substans og indhold b) En relation mellem indehavere af magt og aktører, der var magtesløse, og c) Som en konception om magt som et nulsums-spil, hvor mere magt til en magthaver modtages fra en, der afhænder magt. d) Slutteligt er den klassiske teori om magt en kausal teori, der beskriver magt som en distinktion mellem årsager og virkninger, mellem fortidige hændelser og fremtidige konsekvenser. Dens væsentligste og ledende idé er den om fysisk tvang. (Harste, 2010, s. 85) Luhmann værdsatte dog dette klassiske magtbegreb, når det kom til det dets binære aspekter (Magt/ikke magt, kommunikation/ikke kommunikation m.m.) Han mener, at dette syn på magt ville fungere i samfund, der ikke kommunikerer, men som han selv udtaler, findes et sådant samfund ikke. Michel Foucault Den franske sociolog Foucault, beskriver magt i et mere kritisk lys og belyser den magt staten har i mødet med individet og i hvilken grad den er styrende. Moderne, liberal magtudøvelse er en skabende magt, der søger at fremelske, opdyrke og stimulere bestemte evner hos borgeren. (Mik-Meyer & Villadsen, 2007, s. 17) Han argumenterer for at det er staten der udøver forskellige former for magt som et styrende element i individets liv. Han ser nærmere på hvad der kendetegner magtudøvelse i et moderne samfund, han mener ikke som Weber at magt er noget man kan besidde, altså A har magt over B, men rettere at udøvelse af magt i det moderne samfund mere er en måde at styre, på papiret, frie individer til at ændre selvopfattelse eller et ønske om at lede disse i en bestemt retning med et specifikt mål (produktiv magt). Bo Dall Jørgensen og Mie Cecilie Piilgaard Phillipsen Side 22 af 39

24 Magt er altså ikke kun repressiv kraft, der forbyder eller afgrænser adfærd hos individet fra staten, men mere en skabende størrelse. Magten er skabende, idet den virker ved at gøre individer til og få individer til selv at gøre sig til bestemte subjekter. (Mik-Meyer & Villadsen, 2007, s. 17) Han sætter spørgsmålstegn ved, hvordan mennesket i den vestlige kultur har gjort sig selv til subjekt for staten og hvilken grundlæggende problematik der ligger i det. Foucault mener at viden er magt og at der er tre dimensioner, der hænger uadskilleligt sammen hvis denne det skal påvises. Dog ser han vigtigheden i at adskille disse tre analytisk for at kunne strukturere og skabe fokus i analysen. 1. Hvordan konstituerer vi os som subjekter/objekter for viden? 2. Hvordan konstituerer vi os som subjekter, der udøver eller underkaster sig magt? 3. Hvordan konstituerer vi os som subjekter for vores egne handlinger? (Mik-Meyer & Villadsen, 2007, s. 22) Han siger at der i en velfærdstat eksisterer moderne styreformer, sammen med pastorale og disciplinære magtformer og at det er i sammenhængen mellem disse at analysen af magt kan vise sig at have overraskende udfald. Her giver han tre analytiske begreber der giver mulighed for at analysere, den magtpåvirkning og styring der gør sig gældende i den moderne velfærdsstat. De tre begreber er: 1. Diskurs: Her mener Foucault at der i diskurs ligger en magt, i det at talen er en regelstyret praksis. Han taler om hvordan mennesket bliver til et objekt i den viden der indsamles fra videnskabelige og kvasi videnskabelige undersøgelser. Mennesket bliver analyseret ud fra et eksempelvis medicinsk, biologisk eller demografisk standpunkt og kategoriseret. Bo Dall Jørgensen og Mie Cecilie Piilgaard Phillipsen Side 23 af 39

25 Diskurs skal altså betragtes som en art sproglig-materiel fordelingsmaskine, som strukturerer, hvad vi ser, og hvordan vi placerer det, vi ser. (Mik-Meyer & Villadsen, 2007, s. 28) For at undersøge hvordan disse har en sammenhæng med magtmæssige og sociale forhold er den videnskabelige diskurs et vigtigt redskab til systematisk at analysere mellem forholdene og give noget målbart. Dog mener han, at det altid bør sammenholdes med sociale omstændigheder, for at kunne påvise magten. Han taler bl.a. om det net af institutioner (og teknologier), som styrer, hvilke udsagn der kan fremsættes, af hvem og hvordan talen overhovedet kan aflæses (Mik-Meyer & Villadsen, 2007, s. 27) 2. Magt og magtteknologier Magt og magtteknologier handler om praktiske foranstaltninger og institutionelle struktureringer samt kategorisering af borgere, som bruges til styring og iagttagelse af disse. Idet at mennesker bliver gjort til objekt og via den indsamlede viden bliver kategoriseret, skabes der klassificeringer og afvigelser i magtforholdet. Han mener, der er en sammenhæng mellem de magtteknologier, de tilstedeværende styringsinstrumenter (stat, institutioner m.m.) og brugen af den indsamlede viden. Her er magten til stede i den form, at de videnskabelige resultater, som styringen bygger på, er med til at skabe en ubalance i magtforholdet. Magtteknologier er med andre ord medvirkende til at styre og lede os, og gør det vi umiddelbart usynlig brug af magt. Det er teknologier, som objektiverer subjektet, dvs. på en gang underkaster det vidensproducerende granskning og praktisk styring. (Mik-Meyer & Villadsen, 2007, s. 28) 3. Selvstyring og selvteknologier Selvteknologier er noget af det, Foucault blev mere og mere interesseret i. Selvteknologier/selvstyring er den måde hvorpå vi som menneske indirekte bliver underlagt/bedt om at forholde os selv på. Vi ser på vores forhold til andre, og reflekterer over hvordan vi kan ændre noget ved os selv, for at tilpasse, udvikle og finde lykken på. Bo Dall Jørgensen og Mie Cecilie Piilgaard Phillipsen Side 24 af 39

26 Hvis ikke vi ser på os selv med henblik på forandring er der andre der hjælper os med reflektere, i L s tilfælde eksempelvis pædagogen. Ved at vi skal se på os selv, bliver vi indirekte styret til at finde noget at ændre. Selvteknologier er altså redskaber, som subjektet kan benytte til at isolere bestemte aspekter i sig selv som videns- og styringsobjekter (Mik-Meyer & Villadsen, 2007, s. 30) Efter at have beskrevet nogle af de klassiske anskuelser af magtbegrebet, har vi undersøgt en mere kritisk tilgang til begrebet magt, hvor Luhmann har fokus på magt i kommunikation og et skift i balancen af magten, frem for at nogen har mere magt end andre. Foucault mener grundlæggende, at viden er magt og at magt er skabende. Han introducerer magt- og selvteknologier, og påpeger at der i diskursen ligger muligheder for at analysere magten mellem stat og individ. Bourdieu er enig med Foucault i, at magt ikke er en substans, man kan tilegne sig, men skal anskues som en virkning af bestemte sociale relationer, der findes i bestemte felter, og her udpeger Bourdieu staten og uddannelsessystemet som to helt centrale og indbyrdes afhængige felter. (Mik-Meyer & Villadsen, 2007, s. 70) Pierre Bourdieu For at kunne analysere på, hvor i casen om L, der er tale om magt fra ydre og/eller indre påvirkning, vil vi nu se på Bourdieus teorier om habitus (ophav, indlæring, arv, m.m.) og hvor i de tre kapitalformer (økonomisk, social, kulturel, (symbolsk)) magten udfolder sig. Bourdieu er en fransk sociolog, hvis teorier har givet os redskaber til at analysere statens rolle som magtudøver og hvorvidt den er med til at skabe en social ulighed eller reproduktion i flere sammenhænge. Hans særlige fokus på netop hvad og hvordan sociale, økonomiske og kulturelle egenskaber videregives og er medvirkende til at forklare de magtforhold der gør sig gældende. Bo Dall Jørgensen og Mie Cecilie Piilgaard Phillipsen Side 25 af 39

27 Habitus Bourdieu anvender udtrykket habitus som beskrivelse som følger: Habitus kan meget kort forklares som summen af den viden, de erfaringer, de kapitalressourcer, præferencer og tilbøjeligheder, der udgør rammen om det enkelte individs videns horisont og handlerum. (Ploug, 2008, s. 37) Det vil sige, at habitus er en sammensætning af de indtryk man danner sig livet igennem og de ydre påvirkninger, der gør sig gældende i dannelsen af individet. Habitus er måden den enkelte anskuer verdenen og sig selv på og via dette begrebs apparat agerer i samspil med andre. ( ) habitus, det vil sige systemer af dispositioner. Det er resultatet af sociale erfaringer, kollektive erindringer, måder at bevæge sig og tænke på, som er blevet mejslet ind i menneskers kroppe og bevidstheder. (Broady & Palme, 2000, s ) Kapitaler og felter Kapitaler og felter er de næste af Bourdieus teorier vi vil beskrive. I forhold til felter skriver Bourdieu, at et felt er en form for social arena dvs. at samfundet består af felter, f.eks. er botilbuddet, skolen m.m. hver sit felt/arena. I hvert af disse felter er der en bestemt måde at agere på og ligeledes er der indenfor feltet kun visse ting der anerkendes, værdsættes eller accepteres. Det vil sige, at hvert felt er sin egen lille arena. I arenaerne er det særligt tre former for kapital, der definerer feltets opbygning og magtstruktur. Bourdieu har således inddelt kapitalerne som følger: Økonomisk kapital (Materielle goder, opsparing, indtægt) Kulturel kapital: (dannelse, sproglige kompetencer, kulturel viden m.m.) Social kapital (nære relationer, omsorgspersoner, venner, familie m.m.) Det er indenfor disse kapitalformer og felter, at individet skal accepteres og kæmpe for og om en grad af magt. Det er her, at der i Bourdieus kapitalinddeling er en yderligere form for kapital; den symbolske kapital. Symbolsk kapital opstår, når man i fællesskabet har en anerkendelse af, at en blanding af kapitalformerne giver den største magt. Bo Dall Jørgensen og Mie Cecilie Piilgaard Phillipsen Side 26 af 39

28 Det vil sige, at en person kan have symbolsk kapital og dermed magt i et fællesskab, hvis det af selvsamme fællesskab accepteres og anerkendes. (Wilken, 2006, s ) Symbolsk vold Symbolsk vold er ligeledes et af de begreber der anvendes for at beskrive den magt, samfundet/staten udøver. Her er der tale om en indirekte form for magt. Det vil sige, at vi som pædagoger, skal være os denne usynlige magt bevidst, for ikke at komme til at anvende denne i uhensigtsmæssige sammenhænge eller udøve den ubevidst. Den symbolske vold er m.a.o. en usynlig form for tvang, der ikke genkendes som tvang. (Mik-Meyer & Villadsen, 2007, s. 78) Doxa Doxa er den tavse viden, som danner udgangspunkt for den naturlige kategoriseringsproces, som aktøren kontinuerligt reproducerer gennem hele sit liv på de mange forskellige arenaer, han eller hun optræder i. (Mik-Meyer & Villadsen, 2007, s. 77) Doxa kan forklares som værende en situations eller et felts selvfølgelighed. Bourdieu kalder denne selvfølgelighed for det universelle synspunkt. (Mik-Meyer & Villadsen, 2007, s. 77) Han beskriver med udtrykket de underforståede magtmekanismer og uskrevne regler, der findes i ethvert felt. Det vil sige, i ethvert samspil mellem mennesker, vil der alt afhængig af det felt, samspillet udspiller sig i, være uskrevne regler som parterne indfinder sig i, agerer efter og derved underkaster sig symbolsk vold. I takt med at vi vil undersøge, hvordan magt påvirker relationer, kommer vi nu ind på, hvordan relationer kan defineres. Bo Dall Jørgensen og Mie Cecilie Piilgaard Phillipsen Side 27 af 39