GRØNSPÆTTEBOGEN Frederiksberg Gymnasium 2005. Navn
Hvorfor denne grønspættebog til dig, i stedet for bare at gå i gang med undervisning i fagene? Det er fordi, dine lærere gerne vil have sat dig ordentligt i gang, så du bliver klar over at du her i gymnasiet ikke kan få en eksamen, men du kan tage en eksamen. 2 Et helt centralt formål for gymnasiet er, som der står i gymnasiebekendtgørelsen, at gøre dig studieforberedt og almendannet. Et væsentligt aspekt af almendannelsen har at gøre med den enkelte og hans/hendes forhold til omverdenen. Her skulle gymnasiet gerne være med til at uddanne dig til at være i stand til at handle indsigtsfuldt, når du engang forlader det. Det handler altså grundlæggende om at have et forhold til sin omverden, der er den stik modsatte af dette her: Vi skal gerne have skabt et arbejdsfællesskab i klassen, der også virker selv en grå morgen i november. Derfor vil vi gerne have, at du som elev hos os er en ansvarlig medarbejder, der møder til tiden,afleverer skriftligt arbejde til tiden, afleverer eget skriftligt arbejde og i det hele taget indgår konstruktivt i fællesskabet Det er elevers og læreres kreativitet og engagement, der skal bære foretagendet, og det er i høj grad dit eget arbejde i skolen, du lærer af. Derfor er det alfa og omega, at du selv gør en indsats, er åben overfor ny viden, samarbejder med andre samt sætter dig ind i og vænner dig til at bruge nogle gode studietekniske værktøjer. Med andre ord: Ordentlig undervisning kræver aktive medspillere derfor Grønspættebogen.
3 INDLEDNING OG INDHOLDSOVERSIGT Grønspættebogen handler om nogle bestemte kvalifikationer, der er en forudsætning for at klare sig godt i gymnasiet. Nedenfor på denne side ser du en oversigt over disse kvalifikationer, og de følgende sider rummer en beskrivelse af, hvordan du kommer i besiddelse af disse kvalifikationer. KVALIFIKATIONER Du skal lære: At give den en skalle: (side 4) Du skal tvinge dig selv til at koncentrere dig om et stof længe nok til, at du får en konkret viden eller indsigt (altså: det, at slå opgivende ud med armene og sige: Det her forstår jeg altså ikke en brik af, kan ikke bruges her!) At bore: (side 5) At tænke over det stof du læser, så du bliver god til at stille spørgsmål. At abstrahere og konkretisere: (side 7) At skelne mellem abstraktionsniveauer og kunne bevæge dig fra det konkrete til det generelle og omvendt, altså fx at kunne give konkrete eksempler på abstrakte begreber og bruge abstrakte begreber til at løse konkrete opgaver. At arbejde på forskellige niveauer: (side 8) Niveaupapir At fremlægge et stof mundtligt: (side 10) At kunne fremlægge stof for andre og at kunne lytte til andre og give konstruktiv kritik. Udviklingssamtale: (side 11) Information om den udviklingssamtale du skal have med dine teamlærere i løbet af efteråret. Håndfæstning: (side 12) Aftalepapir mellem lærere og elever på Frederiksberg Gymnasium.
4 AT GIVE DEN EN SKALLE Moralen her er : Visse dele af læreprocessen kan kun gennemføres af dig selv! Du skal lære ikke at være opgivende overfor nyt. Når I sættes i gang med en opgave eller får lektier for, skal lærerne selvfølgelig sikre sig, at I har forstået præcis, hvad der forventes af jer, og hvad opgaven præcis går ud på. (Drejer det sig om hjemmearbejde, så brug altid en lektiebog!) Når I så sidder derhjemme, kan I måske alligevel ikke altid finde ud af det hele fra starten, fordi I har forskellige forudsætninger. Men alle kan prøve. Man lærer intet af at reagere opgivende. Kun den der laver noget, lærer noget. For at lærerne kan hjælpe, må man altså selv have gjort en indsats hjemmefra. Det betyder, at man har arbejdet koncentreret med stoffet så længe, at man er i stand til at forklare nogenlunde, hvad man har gjort, og hvor man er gået i stå. Og det er vigtigt at slå fast: Du må aldrig være bange for at spørge dumt, bare spørgsmålet viser, at du først har gjort dig umage selv. Eksempelvis kan matematik og grammatik læres af enhver, blot man gør den fornødne indsats. Eksempler på situationer hvor lærerne hverken kan eller vil hjælpe jer: * Hvis man kommer og siger: Orv, det har jeg glemt, var det til i dag? Det hørte jeg ikke. * Hvis man slår ud med armene og siger: Altså grammatik og alt det der med subjekt eller hvad man nu kalder det, det forstår jeg overhovedet ikke. De der sætninger, de siger mig slet ikke noget. * Hvis man er totalt opgivende og siger: Ih altså, jeg har aldrig nogensinde kunnet finde ud af det der med procenter, og det har vi aldrig lært noget om i folkeskolen.
5 AT KUNNE BORE - er at hæfte sig særligt ved visse ting og tænke over dem, bl.a. ved at stille spørgsmål. Første regel når du forbereder dig : Hav altid blyant og papir ved hånden. Det helt vigtige er, at du fra starten vænner dig til at fæstne din opmærksomhed ved noget i teksten eller opgaven. Hvis du ikke har et fokus, men nøjes med at lade øjnene glide hen over lektien, sker det nemt, at du overser vigtige elementer i den. Og så kan du komme til at sidde hen uden at kunne deltage aktivt i timen, selv om du har læst lektien, måske endda flere gange. Man kan stille spørgsmål til lektien på forskellige niveauer: Henholdsvis check-eller faktaspørgsmål, sammenkædningsspørgsmål og uddybningsspørgsmål. Check-/faktaspørgsmål Væn dig til altid at stille checkspørgsmål, dvs. simple spørgsmål om, hvad der rent faktisk står i lektien. Eksempler : Hvad betyder det der fagudtryk, der står på side 9 i geografibogen? Hvor løber Golfstrømmen? Hvornår ophørte Det Vestromerske Rige? Hvilke personer optræder i novellen, hvad laver de? Sammenkædningsspørgsmål Træn dig også i at stille spørgsmål til, hvordan nogle af dine iagttagelser hænger sammen (sammenkædningsspørgsmål). Her finder du ikke svaret i en enkelt linje som ovenfor, men du er nødt til at overskue større helheder. Eksempler: Kan man bruge fagudtrykket på side 9 i beskrivelsen af den figur, der er på s. 10? Hvor løber Golfstrømmen, og hvad betyder det for klimaet i de lande, den passerer? Hvor stort var Det Vestromerske Rige, da det ophørte, og hvordan blev det regeret? Hvordan karakteriseres person A i novellen? Og hvordan kan man se det i teksten?
6 Uddybningsspørgsmål Hvis du kan overskue det, kan du forsøge at stille uddybningsspørgsmål. Det er spørgsmål, der kræver, at du tænker dig grundigt om, og hvor svaret kræver en helhedsforståelse, altså hvor det bedste svar er det, der viser det største overblik, samtidig med at det er i stand til at forklare den mindste detalje. Eksempler: Hvilken betydning har det, hvis man ændrer på kurven på den og den måde i figuren på s. 10? Hvilke klimaændringer vil der ske i Nordeuropa, hvis Golfstrømmen svækkes? Hvorfor ophørte Det Vestromerske Rige? Forhold dig til de forklaringer, din grundbog giver. Hvilken betydning har læsersympatien (fx for person A) for novellens pointe? Kunne du forestille dig A skildret, så han blev vurderet anderledes? AT KUNNE ABSTRAHERE OG KONKRETISERE Øvelse A. (Abstraktion) Find en fællesnævner for følgende 4 grupper: 1. 2. 3. 4. olie fætter bil at røve en bank træ oldefar oksekærre at snyde i skat benzin tante ambulance at køre én ned
Hvad du lige har gjort i øvelse A, er at abstrahere. Du er gået fra det konkrete til det abstrakte. Hvis man kan abstrahere, kan man også generalisere, dvs., se det, der er fælles for en række størrelser. Du har brug for at kunne abstrahere, når du skal op på de højere niveauer (se niveau 3 og 4 på niveaupapiret side 9). 7 Øvelse B. (Kontretisering) Find mindst tre konkrete eksempler på følgende abstrakte begreber: 1. spiseredskaber 2. forårstegn 3. ældreomsorg 4. racisme Det, du har gjort i øvelse B, er at konkretisere det generelle. Det har du brug for, når nogen beder dig forklare en påstand: Når du fx gerne vil fortælle besøgende folkeskolelever, hvad det kræver at gå i matematisk gymnasium, så er det selvfølgelig en vigtig oplysning at sige at man skal være god til matematik ; men det er endnu bedre, hvis du også kan forklare, hvad det generelle og abstrakte god til matematik egentlig dækker over: Hvad skal man for eksempel helt konkret kunne i matematik? Matematikeksempel Hvis man fx kan se, at 7 x 8 giver det samme som 8 x 7, og at 5 x 6 giver det samme som 6 x 5, så kan man formulere den generelle regel, at faktorernes orden er ligegyldig. Hvad, der er ligeså vigtigt at kunne, er så at gå tilbage igen fra abstraktionen til det konkrete eksempel, noget du jo typisk oplever i matematik, når du sidder og funderer over, hvad det er for en formel, du skal bruge i et konkret regnestykke, du skal lave. Danskeksempel Når du læser en tekst, er det en vigtig forudsætning for at du kan trænge ordentligt ned i teksten, at du kan bevæge dig fra det konkrete til det abstrakte. For overhovedet at kunne stille noget op med en tekst som fx Benny Andersens Diæt, er
det vigtigt, at man kan se det fælles i sætningerne fedt gir filipenser, flæsk er ikke godt for hjertet og salt forkorter livet, nemlig de madidealer vi daglig præsenteres for af myndighederne. Først på den baggrund træder ironien frem i de skæve og forvrøvlede sætninger som fx fortsættelsen af salt forkorter livet, nemlig bittert trækker det i langdrag/ marmelade gir slatne ører. 8 At kunne gå nogenlunde ubesværet fra det konkrete til det abstrakte og tilbage igen er altså en meget vigtig færdighed at have i mange sammenhænge. NIVEAUPAPIRER: Aktiviteterne i timerne kan foregå på forskellige niveauer. Der er forskel på, hvordan man læser en tekst, forbereder sig til den, taler eller skriver om den. Eksempel: Teksten lyder således: Alle vil over hvor gærdet er lavest. I. Læsning: Hvis man skal over på den anden side af et gærde, fx for at komme ind på en mark, går man derhen, hvor det er lavest, og hvor det derfor et lettest at kravle over. II. Læsning: Det er et ordsprog, der betyder, at folk selvfølgelig altid vil prøve at finde den letteste løsning på de problemer, de har. III. Læsning: Selvfølgelig er der en vis fornuft i at klare tingene på den lettest mulige måde. Det ligger sikkert i den menneskelige natur at finde de nemmeste løsninger, altså at ville over hvor gærdet er lavest. Og det ville da også være dumt at kravle over der, hvor det er højest og sværest. På den anden side er det vel ikke altid den letteste løsning, der er den bedste? Ingen af de tre læsemåder er forkert, men de tre har læst teksten på hver deres måde, på tre forskellige niveauer. Man taler altså om at arbejde på forskellige niveauer, når en problematik/en tekst/en opgave skal behandles: Viden/forståelse - du kan redegøre for/referere et bestemt stof (niveau 1 på niveaupapiret nedenfor) Anvendelse/analyse man kan omsætte sin viden i praksis, klassificere og kategorisere sin viden (niveau 2-3 på niveaupapiret nedenfor) Syntese/vurdering man kan danne sig sin egen fortolkning af et emne og forholde sig sagligt og kritisk til det (niveau 4 på niveaupapiret nedenfor) - At redegøre er at beskrive, f.eks. at referere en novelle.
9 - At analysere er at sortere, at finde sammenhænge og modsætninger. - At vurdere handler om at besvare spørgsmål som : Hvordan fortolker du indholdet og budskabet af denne tekst? Hvad kan vi bruge det til? Det forventes ikke, at du når de øverste niveauer hver gang. Det er heller ikke sådan, at man bare bevæger sig jævnt fremad til de øverste niveauer man bevæger sig snarere frem og tilbage mellem dem. Men det vigtigste er, at du bliver klar over forskellen mellem de fem niveauer på nedenstående niveaupapir: Niveau Din forberedelse Din aktivitet i timen Dine behov i timen Gruppens udbytte 0 Du har ikke læst. Du kan kun være passiv. Du får kun udbytte af timen, hvis undervisningen begynder med langsomt at gøre rede for lektien. Dit udbytte er overfladisk og timen vil være spild af tid for dem der har forberedt sig. 1 Du har lynhurtigt læst lektien igennem. 2 Du har læst lektien og forstået den. Du har fundet ud af hvor du går i stå, hvad du ikke forstår, men du har ikke overblik over lektien. 3 Du har læst og set sammenhænge mellem punkter i lektien og har overblik over lektien. 4 Du har grundigt læst og skabt overblik både indadtil (tekstinternt) og udadtil (perspektiverende). Du har analyseret lektien, skrevet noter og formuleret spørgsmål, som du gerne vil have besvaret i undervisningen. Du får en overvejende passiv rolle, men kan svare på nogle konkrete spørgsmål til lektien. Du vil have mulighed for at være aktiv i timen. Du kan lave checkspørgsmål til lektien og foreslå ting til diskussion. Du er klar til at være aktiv i timen. Du kan lave sammenkædningsspørgsmål til lektien og formulere indlæg, der inddrager flere aspekter af teksten. Du er helt klar til at være aktiv i timen og bidrage til diskussionen. Du kan lave uddybningsspørgsmål til lektien og kan forholde dig til skiftende synsvinkler på lektien, du kan konkludere og perspektivere. Dit behov er at undervisningen begynder med at gøre rede for lektiens indhold for derefter at arbejde sig mod analyseniveauet. Du har behov for at undervisningen begynder på det analytiske niveau så I i fællesskab kan gøre analysen færdig. Du har behov for at undervisningen begynder på det analytiske niveau, så I i fællesskab kan færdiggøre analysen og arbejde jer op på vurderingsniveauet. Du er afhængig af at andre også har forberedt sig grundigt. Dit behov er at undervisningen ikke begynder med at redegøre for teksten. Du vil mod perspektiverings- og vurderingsniveauet. Du har intet at bidrage med i gruppearbejdet og er en ubrugelig samarbejdspartner. Du er ikke klar til at samarbejde og bidrager ikke umiddelbart med noget. Gruppen kan få et udbytte hvis alle har forberedt sig på dette niveau. I skal dog anvende en del tid til at skabe jer overblik over lektien. Du kan bidrage med meget og er en god samarbejdspartner. Du bidrager med rigtigt meget og har alle i gruppen forberedt sig på dette niveau, kan I nå virkeligt langt.
10 AT KUNNE ARBEJDE OG FORMIDLE ET STOF Selv at kunne tale I skal alle inden vinterferien have holdt et kort mundtligt oplæg (ca. 10 min.) inden for et fag. Målet er, at I alle skal opleve at høre jer selv tale højt, velartikuleret og sammenhængende om et fagligt emne, der optager jer. Indledningsvis vil en af lærerne forklare noget om teknikker til at holde et oplæg. Oplæg skal holdes på en sådan måde, at andre gider - og får noget ud af - at lytte til det. I skal vise, at I er i stand til at sætte jer ind i et område og fremstille det klart for jeres klassekammerater. I må ikke læse jeres oplæg op, men skal holde det ud fra en synopsis, dvs. punkter i form af stikord, nøgleord, mind-map eller lignende. NB: Vi regner ikke med, at I er de store talere fra starten. Men det er vigtigt, at I relativt hurtigt i forløbet vænner jer til at sige noget højt og i sammenhæng i klassen. Både oplægsholdere og lyttere skal forholde sig til følgende: Talens indhold : Indledning: Markerede oplægsholderen klart, at han/hun gik i gang, eller rullede han/hun i gang? Blev temaet for talen klart fremlagt, så tilhørerne ved, hvor man vil hen? Talens opbygning, fokus og sammenhæng: Hvad var det centrale budskab? Var det bare noget, der blev liret af, uden skelnen mellem stort og småt og uden egentlig sammenhæng? Var talen bygget klart og logisk op? Slutning: Fik vi en markant afslutning, som hjalp os til at fastholde noget? Andet: Blev der talt højt og tydeligt nok? Hvordan var tonefaldet og kropssproget? Så taleren på sine tilhørere, eller kun på læreren, eller ned i manuskriptet?
11 Sad eller stod taleren nogenlunde naturligt uden at klø sig i håret eller fjumre med blyanter? Hvis der blev brugt tavle eller andre hjælpemidler, blev de så brugt hensigtsmæssigt? UDVIKLINGSSAMTALER I løbet af efteråret kommer du til udviklingssamtale med nogle af dine teamlærere. Inden da vil de have snakket med dine øvrige lærere, sådan at de kan dække lærersynspunkterne nogenlunde repræsentativt. Der vil være to teamlærere, der snakker ca. 10-15 minutter med dig om, hvor du og de synes, du befinder dig i forhold til de kvalifikationer der er nævnt i denne Grønspættebog: At kunne give den en skalle at kunne bore at kunne samarbejde at kunne formidle et stof at kunne arbejde på forskellige niveauer med stoffet. Grønspættebogen, juni 2005, er i høj grad blevet til på grundlag af den oprindelige Grønspættebog udarbejdet af Birte Bugge, Himmelev Gymnasium samt af bogen At Lære en håndbog i studiekompetence, ed. B.A.Andersen et al. Samfundslitteratur 2003.
12 FGs håndfæstning Eleverne: Vi forventer af dig, at din skolegang er første prioritet og at du er indforstået med følgende: 1. Aktiv deltagelse i undervisningen: at du møder forberedt til timerne og medbringer det relevante undervisningsmateriale at du deltager aktivt i undervisningen at skriftlige arbejder afleveres til tiden. 2. Tilstedeværelse: at fravær fra undervisningen kun forekommer i tilfælde af sygdom eller med anden gyldig grund at deltagelse i ikke-skemalagte aktiviteter som fællestimer, hytteture, ekskursioner og studieture er obligatorisk. 3. Holdninger og værdier: at du udviser respekt for dine klassekammerater og læreren at du bidrager til et frugtbart undervisningsklima at du respekterer skolens idégrundlag, der er baseret på tolerance. Lærerne: Du kan forvente af os, at vi arbejder efter følgende retningslinier: 1. Undervisningen: vi tilstræber det højest mulige faglige niveau i undervisningen og et godt lærings-klima. 2. Elevindflydelse vi inddrager dig i planlægningen af undervisningen i størst muligt omfang vi inddrager dig i valget af undervisningsformer i størst muligt omfang. 3. Koordinering af arbejdet: vi tilstræber en koordinering af arbejdsbyrden i de enkelte fag vi laver en koordineret plan for aflevering og hurtig tilbagelevering af skriftlige arbejder. 4. Evaluering vi evaluerer regelmæssigt undervisningen med klassen. 5. Holdninger: vi prioriterer elevdemokratiet højt vi har en fælles, konsekvent holdning til forsømmelser af enhver art vi taler gerne med dig om dit faglige standpunkt.