HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? J U L I A S A L A D O - R A S M U S S E N P H. D. S T I P E N D I A T I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B A A L B O R G U N I V E R S I T E T / T H I S T E D K O M M U N E J S R @ D P S. A A U. D K 1
Disposition 1. Virkemidler i den aktive arbejdsmarkedspolitik 2. Hvad ved vi om, hvad der virker generelt? 3. Hvad virker for aktivitetsparate ledige? 4. Hvor mangler vi viden? 2
Virkemidler Fuldtidsaktiverede 2012 A-dagpenge Kontanthjælp Alle ydelsesgrupper Tilbud i alt 31.396 33.716 82.506 Vejledning og opkvalificering 11.806 19.867 43.318 Privat ansættelse med løntilskud 4.060 2.153 6.505 Offentlig ansættelse med løntilskud 10.233 2.294 12.670 Virksomhedspraktik 5.297 9.402 20.013 Anm.: Alle ydelsesgrupper dækker bl.a. også modtagere af revalideringsydelse og sygedagpenge. Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen, www.jobindsats.dk. 3
Udgifter til beskæftigelsesindsatsen Samlede udgifter 2012 mio. kr. Aktiv indsats Forsørgelse Tilbud i alt 11.690 114.540 Indsatser 7.230 Drift af jobcentre 3.250 Andre beskæftigelsesordninger og puljebevillinger 1.210 Kilde: Koch-udvalget 2014 (Danmarks Statistik) 4
Vejledning, uddannelse og samtaler Vejledning og uddannelse Uddannelsesaktivering har mindre effekt end de virksomhedsrettede tiltag, men virker i både høj- og lavkonjunktur (DØRS 2012) Vejledning og uddannelse har positive effekter for de aktiverede, men de øgede beskæftigelsesmuligheder står ikke nødvendigvis mål med de høje udgifter til især lange uddannelsesforløb (DØRS 2012) Fokus på korte målrettede opkvalificeringsforløb (DØRS 2012) Samtaler Hyppige kontakter og samtaler har positive effekter på de lediges beskæftigelsesmuligheder og et højere antal samtaler reducerer ledighedsniveauet, men kun i lavkonjunktur (DØRS 2012) Samtaler giver et samfundsøkonomisk overskud (Rosholm og Svarer 2009) 5
Privat løntilskud Generelt positive effekter af privat ansættelse med løntilskud, både i forhold til at få de ledige hurtigere i beskæftigelse og sikre en bedre løn (Rosholm og Svarer 2011) Løntilskud i private virksomheder reducerer ledighedsniveauet. Dog risiko for at fastholdelseseffekten overskygger programeffekten i lavkonjunktur (DØRS 2012) Privat løntilskud har større negativ fastholdelseseffekt end offentlig, men det modsvares af en meget positiv programeffekt i højkonjunktur (DØRS 2021) For gruppen af ikke-vestlige indvandrere er der stærk evidens for at privat løntilskud har positive beskæftigelseseffekter samtidig med at der ikke er nogen tegn på fastholdelseseffekter (KORA 2013). 6
Offentlig løntilskud Offentligt løntilskud har mindre positive effekter for forsikrede ledige, da fastholdelseseffekten overstiger programeffekten. For kontanthjælpsmodtagere ses en positiv effekt på beskæftigelsen (Rosholm og Svarer 2011) Offentligt løntilskud har stor negativ fastholdelseseffekt i højkonjunktur såvel som lavkonjunktur (DØRS 2012). 7
Virksomhedspraktik Flere undersøgelser peger på en generel positiv effekt af virksomhedspraktik på afgangen til beskæftigelse også for gruppen af svage kontanthjælpsmodtagere (Rosholm & Svarer 2011, AMS 2012) Virksomhedspraktik reducerer ledighedsniveauet i højkonjunktur, men forlænger ledigheden i lavkonjunktur (DØRS 2012). 8
Alle ledige - konklusion Gunstig overordnet effekt af den aktive indsats, til trods for at en række aktiveringstyper udviser ingen eller direkte negative effekter under lavkonjunktur (DØRS 2012) Højkonjunktur: privat løntilskud, uddannelsesaktivering og virksomhed reducerer ledighedsperioden Lavkonjunktur: Alle aktiveringsformer forlænger ledighedsperioden Samtaler fremstår som det mest effektive instrument i lavkonjunktur (DØRS 2012) DØRS 2012 anbefaling: vejledende og motiverende samtaler kombineret med relativt korte afklarende aktiveringsforløb, fx virksomhedspraktik eller kortevarende ansættelser med løntilskud. 9
Svage ledige rammes hårdere i en økonomisk krise I lavkonjunktur er der fare for, at især svage ledige mister tilknytningen til arbejdsmarkedet. Dette kan medføre et forfald af oparbejdet arbejdserfaring, et tab af produktive ressourcer samt have fordelingsmæssige konsekvenser (DØRS 2012) Mange effektstudier viser, at beskæftigelsesindsatser er mindst effektive over for marginaliserede ledige (Rosholm og Svarer 2009) Ingen generel effekt af deltagelse i aktiveringsindsatser for aktivitetsparate ledige i perioden 2006-2009 (Rigsrevisionen 2010) Aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere (match 2 og 3) har generelt gunstige effekter og dermed forkorter ledighedslængden (DØRS 2012). 10
Aktivitetsparate ledige Vejledning og uddannelse: Privat jobtræning ser ud til at have en god effekt, mens offentlig jobtræning kun har en begrænset effekt over for gruppen (Graversen 2012) Vejledning og uddannelse har en positiv effekt på afgangen til beskæftigelse i både høj- og lavkonjunktur (DØRS 2012) Samtaler: Ugentlig samtaler øger ikke selvforsørgelsesgraden for kontanthjælpsmodtagere (Rosholm & Svarer 2009). 11
Aktivitetsparate ledige - Løntilskud Løntilskud har klart de bedste effekter (-26 uger under højkonjunktur, men ikke signifikante under lavkonjunktur) (DØRS 2012) Stærk evidens for at privat løntilskud har positiv beskæftigelseseffekt for udsatte ledige (Graversen 2012). 12
Aktivitetsparate ledige - virksomhedspraktik Virksomhedspraktik: Ingen beskæftigelseseffekt af virksomhedspraktik for kontanthjælpsmodtagere (gl. match 4) (Skipper 2010) Virksomhedspraktik har positiv beskæftigelseseffekt uanset konjunkturen (-6 uger) (DØRS 2012, 205) I lavkonjunktur er det især virksomhedspraktik, som øger beskæftigelsesmulighederne for kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 2 og 3 (DØRS 2012) Virksomhedsrettede indsatser har positive effekter for ressourcesvage ledige (Koch-udvalget 2015). Sanktionerede kontanthjælpsmodtagere kommer i højere grad i selvforsørgelse end øvrige kontanthjælpsmodtagere. Men det er selvforsørgelse uden A- indkomst (Caswell m.fl. 2011). 13
Aktivitetsparate ledige konklusion Virksomhedsrettede tilbud er det eneste redskab i beskæftigelsesindsatsen, der har dokumenterede positive beskæftigelseseffekter for gruppen af udsatte borgere (Koch-udvalget 2015) Stærk evidens for at virksomhedsrettede indsatser i den private sektor har en positiv effekt (Graversen 2012) Privat løntilskud har størst positiv effekt (Koch-udvalget 2015) (Graversen 2012 og DØRS 2012 viser ligeledes positive effekter). 14
Blandede resultater Påvirkes af lav- og højkonjunktur Afhænger af gruppen af ledige, fx jobparate, aktivitetsparate, unge, ældre, indvandrere og køn Forskellige metoder, fx inklusiv/eksklusiv motivationseffekten Resultater varierer på tværs af jobcentre Ledelse og enkeltpersoner har stor betydning for hvordan indsatser implementeres. 15
Hvor mangler vi viden? Hvorfor virker nogen indsatser godt for nogen, men ikke for andre og under hvilke omstændigheder? Hvordan kan vi måle arbejdsmarkedsparathed? Hvilke former for aktivering skaber mest progression? Hvad er jeres erfaringer?
Tak for jeres opmærksomhed! Spørgsmål og kommentarer? 17