Læringsmål 1. praktikperiode SYS BISGAARD & KATRINE WOLIN PRAKTIKKOORDINATORER PÆDAGOGUDDANNELSEN ROSKILDE UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND
Dagens program Oplæg med følgende fokus: Læringsmål i praktikken generelle problemstillinger Bekendtgørelsesmæssige krav til læringsmål E. L. Dale og hans didaktiske kompetencemodel Læringsmålets HVAD, HVORFOR & HVORDAN Idékatalog til de studerende Gruppearbejde Opsamling
Læringsmål generelle problemstillinger Læringsmål i praktikken en fælles udfordring Mange praktikvejleder udtrykker behov for hjælp og vejledning Vurdering af studerende problematisk ved uklare og ukonkrete læringsmål Ansvaret for vejledning i udarbejdelsen af læringsmål er et fælles anliggende Ansvaret for at vurdere og godkende læringsmål er et fælles anliggende
Bekendtgørelsen og læringsmål Bekendtgørelsens opdeling i : 1. 13 fokus på de organisatoriske rammer for praktikperioderne 2. 14 Praktikstedets ansvarsområder 3. 15 Den studerendes ansvarsområder 4. 16 Uddannelsesinstitutionens ansvarsområder 5. 22 Praktikvurdering og bedømmelse
Prak%kstedets ansvarsområde = 14 Stk. 2. Praktikstedet har ansvar for, at den studerende modtager praktikvejledning i overensstemmelse med de godkendte læringsmål for perioden Stk. 3. Senest når 2/3 af 1. års praktikperiode er forløbet, skal praktikstedet udtale sig om, hvordan den studerende kan opfylde de konkrete læringsmål i resten af perioden. Uddannelsesinstitutionen skal underrettes om udtalelsen. 22. Senest tre uger før afslutningen af hver praktikperiode afgiver praktikstedet med inddragelse af den studerendes praktikdokument en skriftlig begrundet indstilling til uddannelsesinstitutionen om, hvorvidt den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af perioden i forhold til læringsmålene kan godkendes. 5 Katrine Wolin
Samme papir Katrine Wolin 6
Læringsmål Side 1 Side 2 Katrine Wolin 7
Den studerende udfylder læringsmål her Vær opmærksom på, at der stilles særlige krav til læringsmålene 8
Når læringsmål godkendes Ved 2/3 udtalelsen Ved indstillingen Dette felt kun til holdlæreren 9 Side 1
Ved 2/3 udtalelsen Ved indstillingen Vurderingen sker på baggrund af den studerendes udby3e af arbejdet med læringsmålene. Ikke om den studerende er hjælpsom, sød og ak>v i hverdagen; om man har været glad for den studerende eller ej. 10
Særligt for 2/3 udtalelse Man skal ikke udtale sig om, om den studerende forventes at kunne indfri læringsmålene. MEN: Man skal udtale sig om, hvordan den studerende kan opfylde læringsmålene for resten af perioden. 11 OBS: For studerende er dette ikke lig med en garanti for at blive indstillet til godkendt. Men at praktikvejlederen skal konkretise og anvise mulighederne for fortsat udvikling i resten af perioden.
Læringsmål - 15, stk. 2 Ved praktikperiodens begyndelse udarbejder den studerende konkrete læringsmål for praktikperioden. Læringsmålene skal godkendes af såvel praktiksted som uddannelsesinstitution senest tre uger efter praktikperiodens begyndelse. 12 De godkendte læringsmål danner grundlag for 2/3 udtalelsen, samt for den afsluttende praktikvurdering.
Krav %l læringsmålene Læringsmålene skal forholde sig %l prak%kperiodens Faglige kompetencemål og CKF er (centrale kundskabs- og færdighedsområder). Læringsmålene skal som minimum omfame CKF erne og de faglige kompetencemål. Både de specifikke og fælles CKF er for perioden (UVM 2009, s. 41). 13
Godkendelse af læringsmål Det er både praktikstedets og uddannelsesinstitutionens opgave at sikre, at den studerendes læringsmål lever op til kravene. 14 Det er samtidig praktikstedets opgave at tage stilling til, om læringsmålene kan gennemføres indenfor praktikstedes rammer og muligheder. Katrine Wolin
Læringsmålene er retningsgivende Læringsmålene er retningsgivende for den studerendes deltagelse, systematiske erfaringsopsamling og refleksion. Læringsmålene kan med fordel anvendes som en form for disposition eller køreplan for hele perioden. Kan anvendes som tjekliste for indholdet i vejledningstimerne/konferencetimerne til at sikre sig, at den studerende når det hele. 15
Praktikken som læringsrum Praktikken defineres som et særligt læringsrum, der udgør rammen om både studerendes øvelser i praksis og undersøgelser af praksis mhp at skabe viden, forståelse og færdigheder. Praktikkens læringsrum skal således rumme både et undersøgelsesrum og et øvelsesfelt Læringsmålene skal rumme både et analytisk perspektiv og et handleperspektiv
UVM og praktikken som læringsrum (forts.) Plads til at analysere og undersøge (observere). Analytisk perspektiv Plads til at afprøve, være og handle i praksis. Handleperspe ktiv (UVM 2009:11)
Det analytiske perspektiv og progressionen heraf igennem praktikkerne
Handleperspektivet og progressionen heraf igennem praktikperioderne
Dales Didaktiske kompetencemodel
Kobling af niveauer Modellen illustrerer, at pædagogens hverdag er præget af handlinger på tre niveauer, som hver især fordrer specifikke kompetencer. De tre niveauer skal løbende og konsekvent relateres til hinanden, således at gennemførelsen af konkrete aktiviteter (K 1 -niveau) er forankret i overvejelser om hensigtsmæssige koblinger mellem mål og metodevalg afsluttende med en evaluering (K 2 -niveau), samt at valgene fagligt kan begrundes teoretisk, videnskabeligt og/eller danne grundlag for yderligere undersøgelse/forskning (K 3 -niveau) (Dale 1998). Eksempel: at man gennemfører mad- og måltidsaktiviteter (K 1 - niveau) forankret i didaktiske overvejelser på K 2 -niveau og medinddrager en teoretisk argumentation for valg af pædagogiske målsætninger og indsigt i læringstilgange på K 3 -niveau.
Læringsmålet Hvad, Hvorfor & Hvordan HVAD er målet, dvs. hvad er det, du gerne vil vide noget om, lære, udvikle, kunne i relation til de overordnede krav for perioden? Fx Jeg vil gerne vide noget om... - Jeg vil gerne lære at... Jeg vil gerne udvikle.. HVORFOR vil du lære, kunne eller udvikle netop det, dvs. en begrundelse for de enkelte læringsmål? Begrundelsen kan indeholde såvel en personlig som en faglig begrundelse. Fx Det vil jeg gerne vide noget om..., lære...udvikle, fordi... HVORDAN vil du opnå dine mål, dvs. hvilke metoder vil du som studerende anvende for at tilegne dig den viden (kundskaber), udvikle de færdigheder og lære at anvende? Fx Det vil jeg gøre gennem... eller Det vil jeg gøre, ved at...
Arbejde med HVAD At arbejde med HVAD det konkrete mål for praktikken Hvor hentes inspiration? I praktikstedsbeskrivelsen: Arbejder praktikstedet med særlige teorier/metoder, der har noget med CKF erne at gøre. Fx arbejder de ud fra Marte Meo og/eller Anerkendende pædagogik. Eller arbejder de med særlige konflikthåndteringsmetoder osv. Defineres pædagogiske opgaver og mål på særlige måder, som du gerne vil vide noget mere om og lære at kunne håndtere i praksis. Fx arbejdet med læreplaner i pædagogisk praksis. Er der særlige temaer fra undervisningen på uddannelsen, der har inspireret til at arbejde med særlige emner. Fx hvordan man kan bruge historiefortælling som et metodisk redskab ift. konflikthåndtering og/eller kompetenceudvikling af brugerne.
Arbejde med HVORFOR At arbejde med HVORFOR begrundelserne for læringsmålet Begrundelser kan indeholde såvel en personlig som en faglig begrundelse En faglig begrundelse kan tage udgangspunkt i praktikstedets pædagogiske opgave og mål. Kan tage udgangspunkt i noget teori/ faglitteratur fx Stern ift. hvorfor relationsarbejde kan have betydning for barnets udvikling. Eller Sigsgaards tilgang til Skæld ud osv. Når det er svært at begrunde fagligt. Er det svært at begrunde fagligt, kan begrundelsen være, at man gerne vil have viden om noget og forstå, hvorfor fx relationsarbejde ses som et væsentligt pædagogisk mål og/eller opgave for pædagogisk praksis. En personlig begrundelse kan tage udgangspunkt i ens egne forudsætninger. Handler om at bruge egne kompetencer til et særligt pædagogisk formål. Fx hvis man er god til noget med musik og vil bruge dette til at opnå et særligt pædagogisk mål fx relationsarbejde. Eller udvikle noget, man er mindre god til. Fx at blive bedre til konflikthåndtering, forældresamtaler m.v.
Arbejde med HVORDAN Gode råd omkring valg af metoder: Forhold, der er hensigtsmæssige at tænke med i metodevalg. Metoder, der kan dokumentere arbejdet med læringsmålene Fx observationer, praksisfortællinger, brug af studiejournalen, fremlæggelser m.v. Studerende skal dokumentere overfor praktikvejlederen, at der er arbejdet med læringsmålene. Medtænk litteratur i metodevalgene. Det udvikler og kvalificerer den faglige tænkning. Er en hjælp til arbejdet med refleksionspapiret. Inddrag metoder, der har fokus på et analytisk perspektiv, hvor faglig viden kobles med erfaringer fra praksis, dvs. bruges til at analysere iagttagelser, observationer, konkrete hændelser og oplevelser. Dette udvikler kompetencer på K 3 og K 2 -niveau. Inddrag metoder, der har fokus på et handle perspektiv, hvor deltagelse og/eller ansvar for konkrete aktiviteter er i fokus. Dette udvikler kompetencer på K 1 -niveau.
Eksempel Læringsmål 2: Udarbejd et læringsmål, der har fokus på, hvordan du vil arbejde med samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen Hvad: Jeg vil gerne tilegne mig viden om vuggestuebørns sproglige udvikling og lave aktiviteter, der støtter den sproglige udvikling. Hvorfor: For at få en større forståelse for og viden om den sproglige udvikling og, hvorledes jeg kan støtte det enkelte barn i dets udvikling. Hvordan: Ved at læse litteratur om vuggestuebørns sproglige udvikling Lave min 2 iagttagelser af 2 børn Analysere iagttagelserne med afsæt i læste litteratur og fremlægge analysen for min praktikvejleder Få indsigt i institutionens tværfaglige samarbejde med en talepædagog Lave min. 1 sprogstimulerende aktivitet en eller flere børn (evt. højtlæsning).
Eksempel Læringsmål 2: Udarbejd et læringsmål, der har fokus på, hvordan du vil arbejde med samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen Hvad: Jeg vil gerne tilegne mig viden om, hvilken betydning relationen mellem pædagogen og børnene har for børnenes udvikling. Hvorfor: Jeg ved, at der lægges meget vægt på arbejdet med relationer i 1. Praktik. Da jeg ikke har faglig viden om, hvorfor dette er vigtigt, vil jeg gerne tilegne mig viden herom. Jeg vil gerne vide noget mere om, hvorfor jeg som pædagog skal være opmærksom på min måde at indgå i relationer til børnene. Hvordan: Dette vil jeg gøre ved at: Tale med min praktikvejleder om, hvorledes man på praktikstedet er opmærksomme på relationsarbejdet ift. børnene, dvs. hvordan man arbejder med det i praksis Lave min. 2 observationer af andre pædagoger og hvordan de forholder sig (relatere sig) til børnene. Dette for at lære af de andre pædagoger som rollemodeller. Læse om anerkendende pædagogik, fordi denne teori lægger meget vægt på, hvordan pædagoger kan/ bør forholde sig til børn. Analysere mine observationer med litteraturen om anerkendende pædagogik og fremlægge det for min praktikvejleder. Selv arbejde aktivt med anerkende pædagogik ift. 1-2 udvalgte børn. Vil fremlægge min. to eksempler på mit arbejde med anerkendende pædagogik for min praktikvejleder.
Litteraturliste Dale, Erling Lars (1998): Pædagogik og professionalitet, 1. udg., KLIM UVM (2009): Praktik i pædagoguddannelsen Uddannelse, opgaver og ansvar, Undervisningsministeriets håndbogserie nr. 1-2009, Undervisningsministeriet 2009