Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

Relaterede dokumenter
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Danske forskere tester sædskifter

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Det økonomiske økosædskifte

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Det økonomiske øko-sædskifte

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Grøn Viden. Økologiske sædskifter til produktion af korn

Rodukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug i Danmark

Økologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen

AARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION

Udnyttelse af husdyrgødning i sædskifter til økologisk planteavl

Går jorden unde HighCrop

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Agrinord 17/ Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande

RowCrop workshop på Økologikongressen 2017

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Afgrødernes næringsstofforsyning

Inspiration til højere udbytter Faktaark 1 Gør-det-selv-forsøg Tag jordprøver hvert 5 6 år og på samme tid af året Se-lugt-føl på jorden Notater:

Økologi uden konventionel gødning og halm

RowCrop workshop til Store Markdag 2017

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff

Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder (økologi)

Produktion og næringsstofudnyttelse

Gødskning af vinterspelt og vårsæd

Sådan styres kvælstofressourcen

Efterafgrøder - virkning og anvendelse


Forenklet jordbearbejdning

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Kløvergræs, majs og bælgsæd

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Efterafgrøder - virkning og anvendelse


Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.

Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg. Vintersædsarter

Dyrk bælgsæd og blandsæd

Hvad begrænser udbytterne i økologisk vårsæd? Sven Hermansen SEGES Økologi Innovation Plantekongres Session januar 2019

Nordic Field Trial System Version:

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark

Efterafgrøder strategier

Økologimøde. 25. januar 2017

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

Bælgsæds kvælstofeftervirkninger. Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres?

Gødskning. Vækstregulering. Hvordan håndterer vi vintersæden i det tidlige forår 2019 Morten Knutsson

D:\Ibdata\tekst\Oekologi\Okofonden\Forbedret_udnyttelse_af_landsforsog\Data\Respons_ae_per kg N_Oekol_1999_2009_isk.docx

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs

Efterafgrøder i praksis

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet

Ukrudt i økologiske kornsædskifteforsøg Weed occurrence in organic cereal crop rotation experiments

Gårdrapport Grundbeskrivelse

Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

HighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

Økologisk blandsæd. Markplan/sædskifte

Demonstration af praktisk økologisk drift. Espehøjgaard af Jesper Hansen

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche

Generelt om afgrødekalkuler Udbytteniveau Gødningsniveau Planteværn Ved økologi anvendes der ikke kemisk planteværn. Maskinomkostninger

Kom godt fra start som ny økolog Jonas Høeg, ØkologiRådgivning Danmark

Regler for jordbearbejdning

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET

HØJERE KVÆLSTOFKVOTER Sådan blev den ekstra kvælstofkvote anvendt og udnyttet i Lars Skovgaard Larsen, Gefion,

Kvalitetskorn fra såning til salg

UNIVERSITY. Stål mod ukrudt i vårsæd er det nødvendigt og er det nok?

Efterafgrøder. Hvad ved vi? Hvad bør vi arbejde videre med? Planteavlskonsulent Bente Andersen,

Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet

Udvaskning ved stigende kvælstoftilførsel i Landsforsøg. Kristoffer Piil, SEGES

MERVÆRDI I KORNET. Anne Eriksen og Poul Christensen. Økologirådgivning Danmark 1 1

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

Biogas som økologisk columbusæg

Afgrøders rodvækst og Conservation Agriculture

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

Transkript:

Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen

Sædskiftets formål Gennem udnyttelse af lokalitet og dyrkningshistorie at sikre god og stabil produktion af korn og bælgsæd. Fokus på Næringsstoffernes dynamik Opformering af ukrudt (rodukrudt) Opbygge og udnytte jordens frugtbarhed

Nærinsstofdynamik

Sædskifte forsøg Sædskifte 1 Sædskifte 2 Sædskifte 4 Vårbyg:udlæg Kløvergræs Vårhvede* Lupin* Vårbyg:udlæg Kløvergræs Vinterhvede* Ært/byg* *: Fangafgrøde anvendes Havre* Vinterhvede* Vintersæd* Ært/byg* Rajgræs som fangafgrøde Forsøgsbehandlinger: Sædskifte (andel af korn) +/- fangafgrøde +/- husdyrgødning (40% af normen)

Sædskifte forsøg Sædskifte 1 Sædskifte 2 Sædskifte 4 Vårbyg:udlæg Kløvergræs Vårhvede* Lupin* Vårbyg:udlæg Kløvergræs Vinterhvede* Ært/byg* *: Fangafgrøde anvendes Havre* Vinterhvede* Vintersæd* Ært/byg* Samdyrkning af korn og hvidkløver Forsøgsbehandlinger: Sædskifte (andel af korn) +/- fangafgrøde +/- husdyrgødning (40% af normen)

Sædskifte forsøg Sædskifte 1 Sædskifte 2 Sædskifte 4 Vårbyg:udlæg Kløvergræs Vårhvede* Lupin* Vårbyg:udlæg Kløvergræs Vinterhvede* Ært/byg* Havre* Vinterhvede* Vintersæd* Ært/byg* *: Fangafgrøde anvendes Sædskifter på Jyndevad

Sædskifte forsøg Sædskifte 1 Sædskifte 2 Sædskifte 4 Vårbyg:udlæg Kløvergræs Vårhvede* Lupin* Vårbyg:udlæg Kløvergræs Vinterhvede* Ært/byg* *: Fangafgrøde anvendes Havre* Vinterhvede* Vintersæd* Ært/byg* Sædskifter på Foulum, Flakkebjerg og Holeby

Næringsstofdynamik Kløvergræs

Udbytte i gødet vinterhvede afhænger af tilbageført N i forudgående kløvergræs Kerneudbytte (hkg/ha) 75 70 65 60 55 50 45 40 Jyndevad Foulum Flakkebjerg 35 100 200 300 400 500 600 Sum af kvælstof i kløvergræsset i prøver ved afhugning (kg N/ha)

N-udvaskning i sædskifte 2 uden fangafgrøde og med gødning 120 Nitrat udvaskning (kg N/ha/år) 100 80 60 40 20 0 Jyndevad Foulum Flakkebjerg Vårbyg:udlæg Kløvergræs Vinterhvede Holeby Ært/byg

Næringsstofdynamik Bælgsæd

Kerneudbytte i ært/byg i 1998 60 50 Jyndevad Foulum Flakkebjerg Byg-udbytte (hkg/ha) 40 30 20 10 0 0 10 20 30 40 50 Ærte-udbytte (hkg/ha)

Kerneudbytte i ært/byg 60 50 Kerneudbytte (hkg/ha) 40 30 20 10 Byg Ært 0 -FA +FA -FA +FA -FA +FA -FA +FA -FA +FA Sædskifte 1 Sædskifte 2 Sædskifte 4 Sædskifte 2 Sædskifte 4 Jyndevad Foulum Flakkebjerg

Udbytter i vårbyg og dens forfrugt på Jyndevad Forfrugt Forfrugt Vårbyg I alt Kerneudbytte Ært:byg 41 (hkg/ha) Lupin 22 N-udbytte Ært:byg 117 (kg N/ha) Lupin 111

Udbytter i vårbyg og dens forfrugt på Jyndevad Forfrugt Forfrugt Vårbyg I alt Kerneudbytte Ært:byg 41 30 (hkg/ha) Lupin 22 37 N-udbytte Ært:byg 117 33 (kg N/ha) Lupin 111 42

Udbytter i vårbyg og dens forfrugt på Jyndevad Forfrugt Forfrugt Vårbyg I alt Kerneudbytte Ært:byg 41 30 71 (hkg/ha) Lupin 22 37 59 N-udbytte Ært:byg 117 33 149 (kg N/ha) Lupin 111 42 152

Næringsstofdynamik

Merudbytter for fangafgrøder (hkg/ha) Sædskifte Afgrøde Jyndevad Foulum Flakkebjerg 2 Vårbyg 7,7 4,7 3,8 Kløvergræs - - - Vinterhvede -1,1 2,4 1,3 Ært:byg 0,4-1,0-1,8 Gennemsnit 1,8 1,5 0,8

Forløb af N-optagelse i vårbyg på Foulum i 2000 N optagelse i overjordisk biomasse (kg N/ha) 100 80 60 40 20 0 Ugødet vårbyg Med fangafgrøde Uden fangafgrøde 08-05 22-05 05-06 19-06 03-07 17-07 31-07 Dato

Forløb af N-optagelse i vårbyg på Foulum i 2000 N optagelse i overjordisk biomasse (kg N/ha) 100 80 60 40 20 0 Fastlæggelse af N Gødet vårbyg Ugødet vårbyg Med fangafgrøde Uden fangafgrøde 08-05 22-05 05-06 19-06 03-07 17-07 31-07 Dato

Forløb af N-optagelse i vårbyg på Foulum i 2000 N optagelse i overjordisk biomasse (kg N/ha) 100 80 60 40 20 0 Dette var for en rajgræs fangafgrøde. For kløver som fangafgrøde vil nettofrigivelsen ske tidligere. Skridning 08-05 22-05 05-06 19-06 03-07 17-07 31-07 Dato Med fangafgrøde Uden fangafgrøde Gødet vårbyg Ugødet vårbyg

Vinterhvede:kløver samdyrkning Effekt af børsterensning

Merudbytter for fangafgrøder (hkg/ha) Sædskifte Afgrøde Jyndevad Foulum Flakkebjerg 2 Vårbyg 7,7 4,7 3,8 Kløvergræs - - - Vinterhvede -1,1 2,4 1,3 Ært:byg 0,4-1,0-1,8 Gennemsnit 1,8 1,5 0,8 4 Havre 1,9 4,1 Vinterhvede -4,8-0,8 Vintersæd (2-års) -13,5-6,2 Ært:byg 4,6 12,6 Gennemsnit -3,0 2,4

N-udvaskning i sædskifte 2 på Jyndevad 200 175 N udvaskning (kg N/ha/år) 150 125 100 75 50 25 0 Uden efterafgrøde Vårbyg Kløvergræs Vinterhvede Ært/byg Med efterafgrøde

N-udvaskning i sædskifte 1 på Jyndevad 200 175 N udvaskning (kg N/ha/år) 150 125 100 75 50 25 0 Uden efterafgrøde Vårbyg Kløvergræs Vårhvede Lupin Med efterafgrøde

N-udvaskning i sædskifterne på Jyndevad 100 N udvaskning (kg N/ha/år) 80 60 40 20 Uden efterafgrøde 0 Sædskifte 1 Sædskifte 2 Med efterafgrøde

Nitrat-koncentration i jordvæsken i sædskifte 2 på Jyndevad 90 NO 3 -N koncentration (ppm) 80 70 60 50 40 30 20 Kløvergræs Vinterhvede Ært/byg Uden fangafgrøde Med fangafgrøde Vårbyg 10 0 01-02 01-08 01-02 01-08 01-02 01-08 01-02

Behov for mere effektive fangafgrøder end rajgræs (cikorie???)

Næringsstofdynamik

Samme merudbytte for gødskning i alle sædskifter og på alle lokaliteter Kerneudbytte (hkg/ha) 50 45 40 35 30 25 0.27 hkg/kg NH 4 -N Foulum, S4 Foulum, S2 Flakkebjerg, S4 Flakkebjerg, S2 Jyndevad, S2 20-5 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 Kvælstoftilførsel i gylle (kg NH 4 -N/ha)

14 12 Gødskning trykker udlægget (Foulum 2000) Vårbyg Udlæg af kløvergræs (blanding 22) Vegetationindeks 10 8 6 4 2 Ugødet Gødet 0 01-05 01-06 01-07 01-08 01-09 01-10 01-11

Kløverindholdet i første afhugning i kløvergræs hæmmes af udbyttet i udlægsmarken Kløverindhold i kløvergræs (%) 100 80 60 40 20 Jyndevad Foulum Flakkebjerg 0 0 10 20 30 40 50 Kerneudbytte i vårbyg med udlæg (hkg/ha)

Rødkløver klarer bedre konkurrencen fra dæksæden!!!

Næringsstofdynamik

Enårigt ukrudt 1997-2000 30 25 Uden fangafgrøde Med fangafgrøde Ukrudtbiomasse (g/m 2 ) 20 15 10 Sen såning af udlægget Ingen mekanisk ukrudtsbekæmpelse 5 0 Jyndevad Foulum Flakkebjerg

Konkurrencesvage afgrøder (f.eks. bælgsæd) fremmer opformering af kvik

2-3 t/ha tørstof i kvik-udløbere efter lupin på Jyndevad

Tidsler tørstof (g/m 2 ) Tidsler hæmmes af kløvergræs og fangafgrøder (Flakkebjerg 2000) 10 Ært:byg 10 8 8 6 6 4 4 2 2 Havre 0 Sædskifte 2 Sædskifte 4 0 Uden fangafg. Med fangafg. Tidsler tørstof (g/m 2 ) 60 50 40 30 20 10 Vinterhvede 60 Vinterhvede i sædskifte 4 50 40 30 20 10 0 Sædskifte 2 Sædskifte 4 0 Første år Andet år

Konklusioner (1) Helårsgrøngødning giver god eftervirkning på lerjord (også i vinterhvede), men ikke på sandjord. Vårsæd i stedet for vintersæd efter kløvergræs flytter blot N-udvaskningen til et senere sted i sædskiftet. Helårsgrøngødning hæmmer opformering af tidsler. Helårsgrøngødningen kan kombineres med en mini-sommerbrak til kvik-bekæmpelse (især relevant på sandjorde).

Konklusioner (2) Lupin giver en bedre forfrugtsvirkning end ært/byg. Blandsæd af korn og bælgsæd øger afgrødens konkurrenceevne og kan mindske opformeringen af kvik. Bælgsæd bør placeres på det mindst frugtbare sted i sædskiftet (afgrøden kan selv). Efteråret før bælgsæden kan benyttes til kvikbekæmpelse.

Konklusioner (3) Rajgræs som fangafgrøde giver størst udbytte på sandjorden. Gode udbytte-effekter af kløver som fangafgrøde på lerjorden. Samdyrkning af kløver og korn er svært at håndtere i sædskiftet. Rajgræs er ikke i alle tilfælde effektiv nok til at holde på kvælstoffet. Fangafgrøder hæmmer tidsler (og måske også frøukrudt).

Konklusioner (4) Samme udbytteeffekt af gødning i alle sædskifter og på alle lokaliteter. Gødskning hæmmer etablering af udlæg (især hvidkløver). Cikorie og rajgræs klarer bedre en kraftig afgrøde. Gødningen bør prioriteres til afgrøder med høj værdi (f.eks. kartofler), et højt produktionspotentiale (f.eks. vinterhvede), eller hvor der om efteråret har været lavet kvikbekæmpelse (ingen fangafgrøde).

Et 4-marks sædskifte er for kort til optimale løsninger