PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Behandlingscenter ØSTERSKOVEN. BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. Institutionstype / foranstaltning. Antal børn/unge/voksne. Aldersgruppe. Antal stuer / afdelinger. Åbningstid. Behandlingscentret ØSTERSKOVEN Amerikavej 46 9500 Hobro Telefon 96 33 60 60 Fax 96 33 61 09 e-mail: oesterskoven@rn.dk www.oesterskoven.dk Behandlingscentret ØSTERSKOVEN, der er oprettet af Spastikerforeningen i 1960, er et døgnbaseret rehabiliteringstilbud for unge med medfødte eller erhvervede hjerneskader. ØSTERSKOVEN har driftsoverenskomst med Region Nordjylland iht. Lov om social service 107 og 67. ØSTERSKOVEN er et landsdækkende tilbud til 22 unge og voksne i alderen 16-40 år. Den nuværende fordeling er 6 pladser på senhjerneskadeafsnittet (1 afdeling i 2 huse) og 16 pladser på fødselsskadeafsnittet (2 afdelinger på 4 gange). Ansatte: 75 ansatte: 1 forstander 3 afdelingsledere 25 socialpædagoger 8 social og sundhedsassistenter 1 plejehjemsassistent 1 seksualvejleder 11 omsorgs- og pædagogmedhjælpere 3 ergoterapeuter 4 fysioterapeuter 1 musikterapeut 1 kommunikationsvejleder 1 husassistent 1 pedel 2 administrativt personale 3-4 pædagogstuderende Øvrige studerende (ergo/fys) Kontaktperson for praktikken: Afdelingsledere: Brian Bugge, fødselsskadeafd. Praktikkoordinator. Birthe Roesdahl, fødselsskadeafd. Hanne Faber, Senskadeafd. -1-
TVÆRPROFESSIONELT SAMARBEJDE: Andre faggrupper som institutionen samarbejder med. Tilknyttede konsulenter: Speciallæge i neurologi og neuropsykolog. Talepædagog via taleinstituttet. 1 folkeskolelærer til intern skole. FORMÅL: Institutionens lovgrundlag. ØSTERSKOVEN har driftsoverenskomst med Region Nordjylland iht. Lov om social service 107 og 67. ØSTERSKOVENs formål er at være et landsdækkende behandlings- og genoptræningstilbud for fysisk handicappede i alderen 16-40 år med såvel medfødte som senere påførte hjernelidelser. Eleverne optages for en 1-årig periode, der kan forlænges med 1 år ad gangen, så længe der foregår en udvikling. Kun undtagelsesvis kan opholdet overstige en 4-årig periode. Formålet søges fremmet ved at: Eleverne erkender deres muligheder. Opnår modenhed og ansvarlighed i forhold til deres egen situation og i forhold til omgivelserne. Lærer at udnytte egne ressourcer, både fysisk og intellektuelt, for her igennem at opnå nye eller generhverve så mange færdigheder, som muligt. Lærer at kompensere for de færdigheder, som ikke kan generhverves. KARAKTERISTIK AF BRUGERGRUPPEN: Beskrivelse af den aktuelle børne- / brugergruppe. Behandlingscentret ØSTERSKOVEN arbejder med borgere med moderate og svære hjerneskader. Der arbejdes både med de fysiske og de kognitive vanskeligheder. Fødselsskade: Alder 16-40 år Personer født med hjerneskader, fx Cerebral Parese (spastisk lammelse) eller andre medfødte lidelser i centralnervesystemet, der kan sidestilles hermed. Skal kunne vise evne til indlæring og personlig udvikling Skal kunne honorere intensiv rehabilitering Skal være motiveret for opholdet Skal kunne indgå i en gruppe, og bidrage til det sociale fællesskab Skal kunne profitere af træning, der tager udgangs punkt i dagligdagens praktiske aktiviteter og gøremål Senhjerneskade: Alder 16-40 år Personer med erhvervede hjerneskader Skal have udviklingspotentiale og skal kunne honorere intensiv rehabilitering Skal være motiveret for opholdet Skal kunne indgå i en gruppe, og bidrage til det sociale -2-
fællesskab. Skal kunne profitere af træning, der tager udgangspunkt i dagligdagens praktiske aktiviteter og gøremål. ARBEJDSMETODER: Beskrivelse af institutionens pædagogiske praksis og teoretiske og metodiske grundlag De daglige aktiviteter er tilrettelagt på en sådan måde, at de støtter op om den individuelle rehabiliteringsplan og formålet med opholdet. De daglige aktiviteter suppleres efter behov og prioritering med ergoterapi, fysioterapi, værksted, kommunikationstræning, musikterapi og skiftende gruppeaktiviteter. Desuden tilbyder vi ridning og svømning samt fag under fritidsskolen. Pleje, omsorg og profylakse vedligeholde og om muligt forbedre borgerens almene velbefindende forebygge sekundære skader af hjernetraumet så som smerter, kontrakturer etc. Træning af daglige færdigheder Sigtet er, at borgerne selv kan løse dagligdags problemer og opgaver for i så høj grad som muligt at komme på deltagelsesniveau Indholdet kan f.eks. være: bad, påklædning og personlig hygiejne spisetræning forflytninger og færden ved egen hjælp oprydning, rengøring og vask madlavning økonomistyring at kunne være alene og beskæftige sig selv. Træning i at begå sig i nærsamfundet - ligeledes med henblik på at komme på deltagelsesniveau i eget liv. Indholdet kan f.eks. være: færden i gågade og i butikker tage bus og tog trafiksikkerhed finde vej indkøb benytte bibliotek og andre kulturinsitutioner tage kontakt til offentlige instanser færden i naturen benyttelse af lokale fritids- og oplevelsestilbud Udvikling af personlige kompetencer Identitetsdannelse og selvværd forstå og omgås sit handicap - selvindsigt frigørelse fra forældre fra pubertet til voksen - kærlighed og sexualitet følelsesmæssig mestring indlevelse initiativtagning -3-
valg og beslutninger Udvikling af sociale kompetencer at indgå passende i sociale sammenhænge samarbejde konflikthåndtering kommunikation og kommunikative spilleregler at kunne aflæse andre menneskers behov og intentioner opblødning af det selvcentrerede perspektiv Arbejde med eksistentielle temaer sorg og krise liv og død - se meningen i det liv, som ligger foran en dannelse af nye roller selvbillede og billede af verden angst og basal tryghed Det faglige grundlag: Rehabiliteringstilbuddet tager udgangspunkt i borgerens egne ønsker og mål. Omkring hver borger sammensættes et team, som er tværfagligt sammensat og typisk består af ergoterapeut, fysioterapeut, pædagog og social- og sundhedsasssistent. Indsatsen hviler på flg.: Rehabiliteringstanken: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og / eller sociale funktionsevne, opnår et så selvstændigt og meningsfuldt liv som vel muligt. Rehabiliteringen baseres på borgerens hele livssituation og egne beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Kilde: "Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet", Marselisborgscentret? ICF-modellen: ICF: WHO s internationale klassifikation af funktionsevne, funktionsnedsættelser og helbredstilstand. ICF-modellen bruges ikke som klassificering, men bruges til at strukturere rehabiliteringsarbejdet, idet den sætter lys på de forskellige dimensioner af Det hele Menneske. ICF-modellen består af flg. dimensioner, der betragtes som indbyrdes afhængige i et dynamisk system: * Kroppens funktioner og anatomi * Aktiviteter * Deltagelse * Omgivelsesfaktorer * Personlige faktorer -4-
Neuropædagogikken: Neuropædagogik er pædagogiske overvejelser, fremgangsmåder og gennemførelse af undervisning og behandling af personer med funktionsnedsættelser, som skyldes sygdom, skade eller forstyrrelser i hjernen. Sigtet med neuropædagogikken er at gøre borgeren så selvhjulpen som muligt via kognitiv rehabilitering. Neuropædagogik bygger både på kognitive videnskaber og på pædagogik. Resultatet af behandlingen afhænger af funktionsnedsættelsens karakter, borgerens personlige ressourcer og støtte i nærmiljøet samt af kvaliteten af det professionelle teamarbejde, der etableres til at støtte og udvikle borgeren. Kilde: Kjeld Fredens, "Mennesket i hjernen", 2004 ABC-koncepterne Affolter: arbejder med, at stimulering via det taktil-kinestetiske sansesystem er vigtig for udviklingen af hjernen hos det lille barn og ligeledes er det for den voksne med erhvervet hjerneskade, hvor hjernen må forsøges reorganiseret. Altså må vi hjælpe den hjerneskadede med - på systematisk måde - at organisere specielt disse indtryk. Hertil anvendes guiding, dvs. hjælp til udførelse af handlinger af forskellige sværhedsgrader og kompleksitet fra det at blive lagt tilrette i en seng til et at planlægge og udføre større aktiviteter som f.eks. at skære frugt eller bage brød. Hjælpen gives på en måde, der kræver tænkning og inddragelse af kognitive færdigheder fra borgerens side og derfor er lærende. Bobath: beskæftiger sig med metoder til normalisering af abnorme tonusforhold, der stort set altid optræder ifm en hjerneskade og beskæftiger sig med stimulering af normale bevægemønstre og funktioner. Coombes: har udviklet metoder til normalisering og stimulering af funktioner omkring ansigt og mund / svælg. Disse funktioner er en forudsætning for at kunne spise, drikke og tale. STUDERENDES PLACERING: I hvilken gruppe / afdeling placeres den studerende og er det afhængigt af praktikperioden? ØSTERSKOVEN tager imod op til 4 pædagogstuderende i 2. eller 3. praktikperiode. 2-3 på fødselsskadeafdelingen og 1 på senskadeafdelingen. -5-
UDDANNELSESPLAN: INSTITUTIONEN SOM PRAKTIKSTED: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Hvordan ser den studerendes arbejdsplan ud? Vi forventer at den studerende engagerer sig i sin praktik og forholder sig åben, nysgerrig, undrende, kritisk, spørgende, villig til at modtage vejledning og villig til at udvikle sig personligt. Vi forventer, den studerende i løbet af praktikken vil udvise selvstændighed og ansvarlighed. Vi ser det som en del af praktikken at den studerende opfylder sin arbejdsplan, er loyal og kan/ kommer til at kunne indgå i det daglige arbejde, praktisk såvel som pædagogisk, med stedets borgere og sammen med det øvrige personale. Den studerende indgår i arbejdsplanen på afdelingen med dagvagter 7-15, aftenvagter 14.45-22.45 og weekendarbejde hver anden weekend, samt div. helligdage. Den studerende deltager ved husets personalemøder og afdelingsmøder mv. Den studerende har et fast punkt på afdelingsmøderne, hvor vi forventer, at du/i fortæller om hvad i arbejder med, samt fremlægger evt. projekter eller opg. Er der særlige arrangementer som den studerende skal deltage i? Er der særlige tiltag som tilbydes den studerende? Vi ser gerne at de studerende arbejder sammen om at planlægge og udfører en aktivitet for hele huset, dette kunne være grillaften, sangaften, fest eller noget helt andet. Den studerende tilbydes forflytningskursus. Den studerende tilbydes at deltage på øvrige kurser der afvikles i huset i praktikperioden. Det er forskelligt hvilke kurser der afholdes i huset i hvilke perioder. De studerende fra alle afdelinger mødes hver 4. tirsdag til studerendes dag kl. 9-15. Her er der mulighed for at holde studiegruppe, planlægge aktiviteter for stedets elever eller andet. Det er de studerende selv, der sammen står for at tilrettelægge indholdet i disse dage. PRAKTIKVEJLEDNING: Hvem er praktikvejleder(e) og hvilken uddannelse? Hvordan og hvornår gives der vejledning? Der er praktikvejledere på begge fødselsskade afdelinger og på senskadeafdelingen. Det er pædagoger der er vejledere. Den studerende bliver tilknyttet en fast vejleder, som du vil få flere arbejdsdage sammen med og du vil i hverdagen blive vejledt af alle de kolleger, du er på arbejde med. Din vejleder og dig holder desuden hver anden uge ca. 2 timers vejledningstime. Den studerende tilrettelægger indholdet i vejledningstimerne, dog i samråd med vejlederen Din vejleder forventer at se udtalelser fra tidligere praktikker. -6-
LINJEFAG: Hvilke linjefagsområder er der særligt fokus på i institutionen? Vi lægger vægt på alle liniefag. SPECIALISERINGSTILBUDDET: Hvilke specialiseringsmuligheder kan institutionen tilbyde? Mennesker med nedsat funktionsevne (Se: Beskrivelse af praktikinstitutionens specialiseringsmuligheder ) KONTAKT TIL SEMINARIET: Beskrivelse af organiseringen af samarbejdet med seminariet. Praktikkoordinater Brian Bugge modtager post fra seminariet til ØSTERSKOVEN. Den studerende skal videreformidle datoer for målfastsættelsesmøde, indkald, 2/3 møde, mv. så snart de er kendte. FORBESØGET: Hvordan tilrettelægges forbesøget for den studerende? Som to introdage, dato afsat af seminariet. Første dag er overordnet introduktion til stedet, rundvisning, præsentation af afdelingerne, kort om hjerneskade/ neuropædagogik og møde med borgerne på stedet. Anden dag er en aftenvagt på afdelingen sammen med vejleder. I aftenvagten sammen med vejleder gennemses praktikstedsbeskrivelsen, og vi snakker om evt. spørgsmål i forbindelse med udarbejdelsen af praktikdokument. Det forventes at den studerende informerer senest ved forbesøget, hvis der er særlige forhold som vi skal være bekendt med. -7-
PLAN FOR STUDERENDE I 2. PRAKTIKPERIODE. Hvordan arbejdes der med de faglige kompetencemål og centrale kundskabsog færdighedsområder (CKF er). Hvordan forventes den studerende at forberede sig til praktikken i forbindelse med udarbejdelsen af praktikdokumentet? Hvilke forventninger og krav stilles til den studerende, og hvordan skal de indløses? Hvordan arbejdes der med læringsmålene for praktikken og hvornår? Hvilken litteratur knytter der sig til praktikken? Hvornår og hvordan arbejdes der med vedligeholdelse af praktikdokumentet? Evaluering og udtalelse. Ved vejledningstimerne samt i det daglige arbejde, i samværet med borgerne, og i dialogen med kolleger i hverdagen. Vejledningen vil tage omhandle CKF erne, og vejledningen tager i udgangspunkt i CKF erne Den studerende skal sætte sig ind i vores uddannelsesplan, praktikstedsbeskrivelse og vores hjemmeside. Den studerende skal have forberedt et udkast til praktikdokumentet inden intro-dagene og praktikdokumentet skal være udarbejdet inden praktikstart. Den studerende skal være stabil og omstillingsparat og være velforberedt til vejledningstimerne. Den studerende skal vise begyndende evne i at planlægge, gennemføre praksis, samt evaluere praksis. Være nysgerrig og undrende, samt kunne reflektere over egen handling. Ligeledes skal den studerende udvise omsorg og respekt for den enkelte borger, samt kunne kommunikere med kolleger og pårørende. Den studerende skal arbejde med dokumentationsarbejdet. (Bl.a. brug af journaliseringssystemet Bosted ) Yderligere skal den studerende være bevidst om egen faglighed og grænser, såvel overfor kolleger, borgere og pårørende. Den studerende skal udvise ansvarlighed i sit arbejde, og bidrage til udvikling og fornyelse i det pædagogiske arbejde. Teori og praksis skal den studerende koble sammen. Ved vejledning ser vi hvor langt den studerende er nået, og hvad der evt. skal til for at disse kan opfyldes. I den daglige praksis, skal den studerende arbejde målrettet med læringsmålene. Forslag: Keld Fredens: Mennesket i hjernen (særligt kap. 4). Bent Madsen: Socialpædagogik og samfundsforvandling: en grundbog. Flere forfattere: Børn der er anderledes Antonovsky: Helbredets mysterium Odense kommune: Håndbog i neuropædagogik Peder Esben: NY CP, Cerebral parese med nye øjne 2. Anden litteratur kan blive relevant i løbet af praktikken/ vejledningen og yderligere litteratur/ samlede kompendier kan blive udleveret ved kurser eller til vejledningen. Til vejledning og i hverdagen. Når der er mulighed til det på afdelingen, kan den studerende stoppe op og reflektere og vedligeholde dokumentet. Dagbog skrives hjemme. 2/3 evalueringen og udtalelse sendes til seminariet i henhold til de tidsfrister seminariet sætter. -8-
PLAN FOR STUDERENDE I 3. PRAKTIKPERIODE. Hvordan arbejdes der med de faglige kompetencemål og centrale kundskabsog færdighedsområder (CKF er)? Hvordan forventes den studerende at forberede sig til praktikken i forbindelse med udarbejdelsen af praktikdokumentet? Hvilke forventninger og krav stilles til den studerende, og hvordan skal de indløses? Hvordan arbejdes der med læringsmålene for praktikken og hvornår? Hvornår og hvordan har den studerende mulighed for at arbejde med sin specialisering? Hvilken litteratur knytter der sig til praktikken? Hvornår og hvordan arbejdes der med vedligeholdelse af praktikdokumentet? Evaluering og udtalelse. Ved vejledningstimerne samt i det daglige arbejde, i samværet med borgerne, og i dialogen med kolleger i hverdagen. Vejledningen vil tage omhandle CKF erne, og vejledningen tager i udgangspunkt i CKF erne Den studerende skal sætte sig ind i vores uddannelsesplan, praktikstedsbeskrivelse og vores hjemmeside. Den studerende skal have forberedt et udkast til praktikdokumentet inden intro-dagene og praktikdokumentet skal være udarbejdet inden praktikstart. Den studerende skal være stabil og omstillingsparat og være velforberedt til vejledningstimerne. Den studerende skal kunne planlægge, gennemføre praksis, samt evaluere praksis. Være nysgerrig og undrende, samt kunne reflektere over egen handling. Ligeledes skal den studerende udvise omsorg og respekt for den enkelte borger, samt kunne kommunikere med kolleger og pårørende. Den studerende skal arbejde med dokumentationsarbejdet. (Bl.a. brug af journaliseringssystemet Bosted ) Yderligere skal den studerende være bevidst om egen faglighed og grænser, såvel overfor kolleger, borgere og pårørende. Den studerende skal være ansvarlig i sit arbejde, og bidrage til udvikling og fornyelse i det pædagogiske arbejde. Teori og praksis skal den studerende koble sammen. Ved vejledning ser vi hvor langt den studerende er nået, og hvad der evt. skal til for at disse kan opfyldes. I den daglige praksis, skal den studerende arbejde målrettet med læringsmålene. Ved vejledningstimer, i samvær med borgerne og/eller kolleger i det daglige arbejde. Forslag: Keld Fredens: Mennesket i hjernen (særligt kap. 4). Bent Madsen: Socialpædagogik og samfundsforvandling: en grundbog. Flere forfattere: Børn der er anderledes Antonovsky: Helbredets mysterium Odense kommune: Håndbog i neuropædagogik Peder Esben: NY CP, Cerebral parese med nye øjne 2. Anden litteratur kan blive relevant i løbet af praktikken/ vejledningen og yderligere litteratur/ samlede kompendier kan blive udleveret ved kurser eller til vejledningen. Til vejledning og i hverdagen. Når der er mulighed til det på afdelingen, kan den studerende stoppe op og reflektere og vedligeholde dokumentet. Dagbog skrives hjemme. Midtvejsevalueringen og udtalelse sendes til seminariet i henhold til de tidsfrister seminariet sætter. -9-
MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. c) Funktionsnedsættelse og livsmuligheder. Centrale kundskabs- og færdighedsområder den studerende har mulighed for at arbejde med i relation til sin specialisering: Vi tager udgangspunkt i det humanistiske menneskesyn; at mennesket er et subjekt der indgår i en dialektisk sammenhæng med andre mennnesker og defineres som en person med rettigheder, bl.a. til frihed, ansvar, og menneskelig værdighed. Mennesket opleves som et aktivt væsen i sit eget og andres liv, og i samfundet, hvorved udvikling finder sted. I vores arbejde med og for borgerne er borgeren i centrum, som individ og som gruppe, på en måde der tilgodeser den enkelte, samtidig med at vi pædagogisk vægter det sociale samvær i forhold til udvikling af sociale og samværsmæssige kompetencer. Vi arbejder efter neuropædagogiske principper, med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og mulighed for udvikling. Neuropædagogik tager udgangspunkt i en konkret viden om hjernen og dens funktioner. Borgeren har nedsat funktionsevne grundet dysfunktioner i hjernen, og med viden om hvor og hvilken betydning det har, kan vi intervenere mest hensigtsmæssigt i f.t. livskvalitet og udvikling. Den studerende vil i det daglige skulle forholde sig aktivt til ovenstående, i det arbejdet med mennesker med kognitive vanskeligheder stiller store krav til evnen at kunne indgå i pædagogiske og ikke mindst etiske overvejelser. Menneskesyn er et centralt begreb, der omhandler vores til- og omgang med borgergruppen, der på mange områder ikke formår at sige fra. Det neuropædagogiske felt er spændende og svært, og en god indgang til at forstå menneskers adfærd og reaktionsmønstre og handle ud fra denne forståelse. Vi lægger vægt på at borgerne i det omfang de kan, færdes i nærmiljøet, bruger samfundets institutioner efter lyst og behov og er en del af Østerskovens aktivitetstilbud (fx Fritidsskolen ) efter evne. I forhold til samfundsmæssige vilkår er det vores opgave at støtte og vejlede borgerne, evt. deres pårørende i at forstå og forholde sig til hvilken betydning evt. ændringer eller politiske udmeldinger og beslutninger vil få. Borgerens livsbetingelser har undergået en ændring i den forstand at brugerinddragelse- og indflydelse via serviceloven er blevet centralt i det pædagogiske arbejde. Den studerende vil skulle forholde sig til forskelligartede etiske problemstillinger, fremkaldt af bl.a. lovgivning og handicappolitik. Borgerens funktionsnedsættelser er af forskellig art, dog har alle kognitiv og fysisk funktionsnedsættelse. Det vil uvægerligt indvirke på mulighederne. Det er vores opgave er at kompensere på forskellig vis, så borgerens kommunikative muligheder for at fremkomme med ønsker og behov optimeres. Den studerende vil møde mange forskellige borgere, med megen individualitet og forskellige muligheder. Fysisk og kognitiv funktionsnedsættelse i mange former, samt følgehandicaps med betydning for livsmuligheder. -10-
d) Inklusion og eksklusion. Borgerens muligheder for inklusion i samfundet er forbedret i de seneste årtier. Vi støtter op om dette i det daglige arbejde. Borgerens muligheder for eksklusion er også forøget i de seneste år. Denne diskussion vil den studerende skulle forholde sig til. e) Omsorg, magt og relationsdannelse. f) Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle. g) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. h) Brugerinddragelse og rettigheder. i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger. Omsorg og pleje er en central del af det daglige arbejde. Almen omsorg ligeså. Magt og afmagt er også begreber der stiftes bekendtskab med hver dag i det pædagogiske arbejde, såvel som i dagligdagens jura. Vi samarbejder i det daglige med pårørende, kommune, andre institutioner og andre faggrupper, for på den måde at sikre at helheden bliver tilgodeset. Den studerende vil naturligt blive involveret i dette samarbejde. De daglige aktiviteter er tilrettelagt på en sådan måde, at de støtter op om den individuelle rehabiliteringsplan og formålet med opholdet. De daglige aktiviteter suppleres efter behov og prioritering med ergoterapi, fysioterapi, værksted, kommunikationstræning, musikterapi og skiftende gruppeaktiviteter. Desuden tilbyder vi ridning og bassinterapi samt fag under fritidsskolen. I aftentimerne kan borgerne indlægge aktiviteter efter egne ønsker på Østerskoven eller ud af huset, i det omfang det er praktisk muligt (fodbold, biograf, bowling, skovtur mv.) På ØSTERSKOVEN vælges der et brugerråd med repræsentanter fra alle boafdelinger. Brugerrådet organiserer sig og søger indflydelse både på ØSTERSKOVENS anliggender og på det øvrige lokalsamfund. Brugerrådet holder faste møder - og de støttes ved disse af mindst én fast pædagog og de pædagogstuderende. Begrebet brugerinddragelse og rettigheder vil de studerende møde dagligt, og skal forholde sig til muligheder og begrænsninger. Særligt serviceloven og forvaltningsloven. Desuden de enkelte hjemkommuners handicappolitik. Dele af FNs konventioner om menneskerettigheder kan være relevante, fx, i forhold til kommunikation. j) Kompensationsmuligheder. Den studerende får i vid udstrækning kendskab til og indsigt i forskellige hjælpemidler, kommunikationsformer, fysio- og ergoterapiens muligheder, fysiske tiltag til forbedring/ vedligeholdelse af færdigheder, mm. k) Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer. Kommunikationsformer på alle måder, afdækkes ved hjælp af observation og tolkning, skemaer samt neuropædagogisk afdækning. Alle på Østerskoven arbejder med kommunikation og en ergoterapeut specialiseret i kommunikation er ansat til at støtte særligt op om dette område. Den studerende vil møde mange forskellige metoder til alternativ støttende kommunikation, herunder Tegn til Tale, boardmaker/ talemaskine, billedkommunikation, Blissboard mm. Dato for udfyldelse:13/01 2009 Udfyldt af: Praktikvejlederne, ØSTERSKOVEN -11-