Børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser

Relaterede dokumenter
Børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser

Palliativ indsats til børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser

Palliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?)

Palliation til børn og unge og deres familier

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK Lene Jarlbæk

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde Mogens Grønvold

Et tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed

Børnesymposium 2017 Den 22. september

En værdig død - hvad er det?

Få mere livskvalitet med palliation

Social ulighed i kræftoverlevelse

Ønsket dødssted for danske cancer patienter

DANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.

Bridge over troubled water

Dansk Palliativ Database

Palliativ indsats til børn og unge i Danmark

PALLIATION I UROLOGISK AFDELING SYGEPLEJERSKE BIRTHE ANDERSEN UROLOGISK AFDELING ROSKILDE SYGEHUS

Opdatering fra Dansk Palliativ Database og om DMCG.DK s Udvalg for Tværfagligt Palliativt Samarbejde

Giv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse

Præsentation og svar på spørgsmål om Familie- og pårørendepakken. LKT-Palliation, marts Henrik Larsen

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

Eksistentielle udfordringer hos patienter med kronisk, livstruende eller uhelbredelig sygdom og deres pårørende

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Dødsfald blandt børn og unge i perioden Notat

BØRN MED LIVSTRUENDE SYGDOM

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

Hvordan har unge det i de nordiske lande?

BØRNEPALLIATIVT TEAM I REGION MIDT

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Evaluering af Lukashuset efter det første år

Projektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé Århus C

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb

Hvordan identificerer vi potentielt socialt sårbare personer?

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.

Danskerne om livet med sygdom og død

WEEKEND EFFEKT I AKUTAFDELINGEN EKSISTERER DEN OG HVAD KAN ÅRSAGEN VÆRE?

- Kom og bliv klogere på Hjerteforeningens forskning. v. Professor, overlæge Gunnar H. Gislason Forskningschef i Hjerteforeningen

Trivselsundersøgelse Yngre Læger nogle hovedresultater

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Depressive spektrum forstyrrelser hos 7-9-årige børn - metodologiske problemstillinger i inklusionsfasen

Palliativt Indsats i Region Syddanmark

Palliativ behandling af børn og unge

At være pårørende til en kræftpatient

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

Sebastian Cristoffanini

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet

Forsinket sprogudvikling ved skolestart: Kan sundhedsplejersken afdække risikoen i første leveår?

Fagligt selskab for Palliationssygeplejerskernes 9. landskursus. 1. og 2. oktober Comwell Middelfart, Karensmindevej 3, 5500 Middelfart

Hvordan skader alkohol unge?

KOL En folkesygdom som taber i kampen om ressourcerne. Overlæge Ejvind Frausing Hansen, Amager og Hvidovre Hospital

Palliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død

Hvordan skader alkohol unge?

Hvordan sikrer vi at børn får den nødvendige og tilstrækkelige støtte, når en forælder rammes af en alvorlig fysisk sygdom

Tidlig specialiseret palliativ indsats - internationale anbefalinger og dansk virkelighed og hvor står DMCG-PAL?

SALON3: BØRN, UNGE OG SORG

Hospicepladser til børn Region Midtjylland

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed

Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Forbrug af antipsykotisk medicin i Danmark. Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København

Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery

Monitoreringsrapport PMTO

Når ægtefællen dør Ændrer ny sorgforståelse og viden om ældre i sorg, de forebyggende medarbejders arbejde?

Sorg er ikke hvad sorg har været

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Opgørelse og scoring af SCAS

Ny sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet. Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre

The Budapest Commitments

Gruppebaseret Acceptance and Commitment Therapy til unge med svære funktionelle lidelser Pilot data

Stinne Holm Bergholdt 1

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

Kapitel 6. Børns sygelighed

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

STOFMISBRUG Mandag den 12. marts

Palliation, tilbud til døende og deres pårørende

ORGANISERINGEN AF AKUTMODTAGELSER OG RISIKO FOR DØD INDEN FOR 7 DAGE

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Årsmøde i DMCG-PAL 7/3-18. Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.

Hvor kommer hospicebevægelsen fra? Om den historiske udvikling af hospice

Sundhedsstatistik : en guide

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt

Livet med en hjertesygdom. En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats

Ansættelser Forsker i Palliativt Videncenter

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Overgang fra kurativt til palliativt forløb

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Forskning under»tidlig opsporing af kræft«

Hvad er ulighed i sundhed

Ånde-nød INGEBORG ILKJÆR LEKTOR, PH.D

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Basal palliation på et stort hospital

Transkript:

Børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser Camilla Lykke, sygeplejerske, MHP, Ph.d.-studerende Eventyrlige Upser vender hjem, Gallericc.dk

Projektets forskerkonsortium består af: Per Sjøgren, Professor, Overlæge, dr.med., Projektets leder Den Palliative Forskningsgruppe, Onkologisk klinik, Rigshospitalet Kjeld Schmiegelow, Professor, Overlæge, dr.med. BørneUngeKlinikken, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet Ola Ekholm, Seniorrådgiver Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet

Formål studie 1: - at undersøge hvilke dødsårsager der findes i Danmark hos børn og unge i alderen 0 og optil 18 år fra 1994-2014 og identificere deres dødssted. Metode: - et registerstudie (DAR)

Fordeling dødsfald 0 år-18 år Antal døde pr. år Total 1994 619 2011 346 2012 309 Pr. 100.000 børn 1994: 57.1 2014: 27.4 52% 2013 321 2014 321

9.462 dødsfald inddelt i år 2000 1800 1600 1400 1200 1000 800 600 0 år 1-3 år 4-7 år 8-14 år 15-17 år 400 200 0 1994-1998 1999-2002 2003-2006 2007-2010 2011-2014

Dødsårsager 1994-2014 (under 1 år) pr. 1.000 børn 6 5 4 26% 3 2 1 0 30% 68% Perinatal period Malformations, deformations and chromosomal abnormalities Other Total

Dødsårsager 1994-2014 (1-17år) pr. 100.000 børn 25 20 15 10 65% 5 0 75% 57% Neoplams Nervous External Other Total Malformations, deformations and chromosomal abnormalities

Dødssted 2500 2000 52 % 1500 1000 Hospital Hjemme Andet sted 500 Dødssteds procentvise andel 0 1994-1998 1999-2002 2003-2006 2007-2010 2011-2014 17 % 50% 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1994-1998 1999-2002 2003-2006 2007-2010 2011-2014 % Hospital % Hjemme % Andet sted

800 700 600 500 400 300 200 100 0 Medfødte misdannelser og kromosomanomalier 1994-1998 1999-2002 2003-2006 2007-2010 2011-2014 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Hospital Hjemme Andet sted 76 % Medfødte misdannelser og kromosomanomalier 1994-1998 1999-2002 2003-2006 2007-2010 2011-2014 % Hospital % Hjemme % Andet sted

Cancer 160 140 120 100 80 60 Hospital Hjemme Andet sted 60 % 40 20 0 1994-1998 1999-2002 2003-2006 2007-2010 2011-2014 90 80 70 Cancer 24 % 50% 60 50 40 30 20 10 % Hospital % Hjemme % Andet sted 0 1994-1998 1999-2002 2003-2006 2007-2010 2011-2014

Dødelighed på hospital var generelt højest hos børn under 1 år Den største forskel blev fundet hos 4-7 år, hvor hospitals død steg 52% fra 56-85% Hjemmedød mest hyppig og faldt mindst i gruppen 8-14 år

Take home message studie 1 Dødeligheden faldt markant Over halvdelen af børnene døde indenfor det første leveår Den relative andel af hospitals dødsfald steg og hjemmedød faldt

Formål studie 2: - at identificere sygdomsdiagnoser hos danske børn og unge, som potentielt kunne profitere af specialiseret palliativ indsats. - at undersøge niveauet af angst og depression hos forældre, der har mistet et barn, som har været igennem et basalt palliativt forløb. Metode: - Register (DAR+CPR)/Tværsnitsstudie (Spørgeskema)

Første del: Spørgsmål om forældrene, barnet og den information, pleje og omsorg de modtog under sygdomsforløbet. Anden del: Spørgsmål om den omsorg de modtog efter barnets død. Tredje del: Spørgsmål om hvordan forældrene har det i dag

Characteristics of the children Causes of deaths

Anxiety and depression in bereaved parents during the child s illness and after the lost. Percentage

Psychological outcomes of the parents according to the CES-D scale Risk of major depression (CES-D>23) Education Basic, upper secondary or vocational school vs. higher education OR 95% CI P-value 6.92 2.74-17.47 0.001 Civil status Married vs not married 0.29 0.11-0.78 0.018

Non- response 1 Mulig sammenhæng mellem køn, alder, boligområde, diagnose og alder på barn. Mødre 35 år 1.56 højre odds for non-response (ref. 35-44) Mødre 45 år 0.45 lavere odds for non-response (ref. 35-44) Sammen tendens ses hos fædre men ikke statistisk signifikant. Ingen øvrige sammenhænge

Non- response 2 Jeg havde ikke overskud til at deltage - 63% helt enig Det er for hårdt følelsesmæssigt at deltage - 67% helt eller delvist enig Spørgeskemaet var for langt og for omfattende - 51% helt eller delvist enig Jeg mener, at denne undersøgelse er vigtig - 51% helt enig

Take home message studie 2 Efterladte forældre er en meget udsat gruppe med forøget risiko for at udvikle angst og længerevarende depressive symptomer Angst niveauet falder med tiden mens niveauet af depressive symptomer ses stort set uændret Forældre som er ugifte eller har en lav uddannelse er i øget risiko for at udvikle svære depressive symptomer

Formål studie 3: - At undersøge forladte forældres opfattelse af kommunikation med sundhedspersonale under deres barns livsbegrænsende sygdom og forestående død. Metode: - Tværsnitsstudie (Spørgeskema)

Primære outcomes At udarbejde national kortlægning over dødsårsager og dødssteder for børn og unge i alderen 0 og optil 18 år i perioden 1994-2014. At identificere de børn og unge, som potentielt kunne profitere af SPI. Identificere niveauet af angst og depression hos efterladte forældre. At undersøge forladte forældres opfattelse af kommunikation med sundhedspersonale under deres barns livsbegrænsende sygdom og forestående død.

Perspektiver At den specialiserede palliative indsats nationalt målrettes de børn og familier som har brug for den. At indsatsen tilrettelægges ud fra de behov som familierne har.

Stor tak til Børnecancerfonden som finansierer projektet. Stor tak til Rigshospitalet for donation til projektet Stor tak til Christina Christiansen, Gallericc.dk, for brug af billeder camilla.charlotte.lykke@regionh.dk You can do it, Gallericc.dk