Emner Kapitel 3 orbrugeradfærd Præferencer udgetbegrænsning orbrugsvalg hapter 3: onsumer ehavior Slide Introduktion Virksomheder har brug for at kende forbrugeradfærd, når de prisfastsætter et produkt. Regeringen har brug for at kende forbrugeradfærd, for at kunne forudsige konsekvenserne af indgreb. Introduktion Tretrinsraket. ). or at beskrive, hvordan og hvorfor folk foretrækker en vare fremfor en anden. hapter 3: onsumer ehavior Slide 3 hapter 3: onsumer ehavior Slide 4 Introduktion Tretrinsraket. ) udgetbegrænsning. olk har begrænset indkomst. Introduktion Tretrinsraket. 3) Endelig kombinerer vi forbrugerens præferencer med budgetbegrænsningen for at bestemme forbrugerens valg. Hvilken kombination af varer vil forbrugere købe for at maksimere deres tilfredshed? Trade-off mellem præferencer og priser. hapter 3: onsumer ehavior Slide 5 hapter 3: onsumer ehavior Slide 6
Varebundt Et varebundt/varekurv er en samling af en eller flere varer. Et varebundt kan vælges eller foretrækkes over et andet varebundt. Hos P&R består varebundter af tøj og mad, hvilket anses som udtømmende lternativt kunne man bruge en vare af speciel interesse (f.eks. fisk) versus alle andre varer. Varebundt Tre basale antagelser ) Præferencer er komplette. ) Præferencer er transitive. 3) Mere er bedre (umættelighed). => rationalitet, rimelighed, konsistens. hapter 3: onsumer ehavior Slide 7 hapter 3: onsumer ehavior Slide 8 Varebundt Enheder mad Enheder tøj 3 5 E 3 G H Indifferenskurve En indifferenskurve repræsenterer alle kombinationer af varebundter, som giver samme grad af tilfredshed hos en person. hapter 3: onsumer ehavior Slide 9 hapter 3: onsumer ehavior Slide 5 H E orbrugeren foretrækker fremfor alle kombinatione i den blå boks, mens kombinationer i den pink boks foretrækkes fremfor 5 H E Kombination,, & giver samme tilfredshed E foretrækkes for U U foretrækkes for H & G 3 3 G G U 3 hapter 3: onsumer ehavior Slide 3 hapter 3: onsumer ehavior Slide
Pga mere er bedre /umættelighed Indifferenskurver har en negativ hældning. Enhver varekurv over/til højre for en indifferenskurve foretrækkes fremfor en varekurv på indifferenskurven Sæt af af indifferenskurver Et sæt af indifferenskurver er en mængde af indifferenskurver, som beskriver en persons præferencer for alle kombinationer af to varer. orbrugeren er indifferent mellem alle varekurve på samme indifferenskurve. hapter 3: onsumer ehavior Slide 3 hapter 3: onsumer ehavior Slide 4 Varekurv foretrækkes fremfor. Varekurv foretrækkes fremfor. Pga transitivitet Indifferenskurver kan ikke krydse hinanden. U 3 U U hapter 3: onsumer ehavior Slide 5 hapter 3: onsumer ehavior Slide 6 U U hapter 3: onsumer ehavior Slide 7 Indifferenskurver kan ikke krydse hinanden orbrugeren burde være indifferent mellem, and. Men, indeholder mere af begge varer end. (enheder Pr. uge) 6 4 8 6 4-6 -4 - Observation: Mængden af tøj som personen er villig til at opgive for en enhed mad falder fra 6 til hapter 3: onsumer ehavior Slide 8 E - 3 4 5 G Spørgsmål: Gælder denne sammenhæng også for hvormeget mad personen vil opgive for at få tøj?
en marginale substitutionsrate en marginale substitutionsrate (MRS) angiver det bytteforhold, der gør forbrugeren indifferent. MRS kvantificerer den mængde af en vare, som en forbruger er villig til at opgive for at få mere af en anden vare. MRS måles som hældningen på indifferenskurven. hapter 3: onsumer ehavior Slide 9 (enheder pr. uge) 6 4 8 6 4-6 -4 MRS = 6 - MRS = E G - 3 4 5 MRS = hapter 3: onsumer ehavior Slide en marginale substitutionsrate Vi vil tilføje en fjerde antagelse om forbrugerens præferencer: Langs en indifferenskurve er der faldende marginal substitutionsrate. MRS for var 6, mens den for E var. en marginale substitutionsrate Spørgsmål Hvad var de tre første antagelser? hapter 3: onsumer ehavior Slide hapter 3: onsumer ehavior Slide en marginale substitutionsrate Indifferenskurver er konvekse fordi: jo mere man har af en vare, desto mere er man villig til at opgive for at få en enhed af en anden vare. orbrugere foretrækker kombinationer fremfor ekstremer hapter 3: onsumer ehavior Slide 3 en marginale substitutionsrate Perfekte substitutter og perfekte komplementer To varer er perfekte substitutter, når den marginale substitutionsrate af en vare for den anden er konstant. To varer er perfekte komplementer, når indifferenskurverne for varerne er L- formede. hapter 3: onsumer ehavior Slide 4
Kyllingekød (kg) enzin (ltr) 4 3 Perfekte Substitutter 4 3 Perfekte Komplementer 3 4 Kalkunkød (kg) 3 4 Motorolie (?) hapter 3: onsumer ehavior Slide 5 hapter 3: onsumer ehavior Slide 6 S Mindre foretrækkes fremfor mere Eksempler orurening igaretrøg Redefiner som goods Nytte Nyttefunktion: Vedhæfter et tal (nytte) til enhver varekombination, der repræsenterer tilfredsheden med denne varekombination. Nytten af en varekurv er større end for varekurven, hvis er foretrukket fremfor. Nyttefunktionen indeholder samme information som et indifferenskurvediagram (dvs. rangordner). hapter 3: onsumer ehavior Slide 7 hapter 3: onsumer ehavior Slide 8 Nyttefunktion: ntag nyttefunktionenfor mad () og tøj () U(,) = + Spørgsmål: Hvad kalder man disse varer? Varekurv: units units U(,) = + 8 3 8 + (3) = 4 6 4 6 + (4) = 4 4 4 4 + (4) = orbrugeren er indifferent imellem & orbrugeren foretrækker & fremfor (enheder pr. uge) 5 5 5 Nyttefunktioner & Indifferenskurver ntag: U = Varekurv U = 5 =.5() 5 = 5(5) 5 = (.5) 5 U 3 = (foretrukket over U ) U = 5 (foretrukket over U ) U = 5 hapter 3: onsumer ehavior Slide 9 hapter 3: onsumer ehavior Slide 3
Ordinal versus kardinal nytte Ordinal nyttefunktion: rangordner fra mest foretrukket til mindst foretrukket, men angiver ikke hvor meget en varekurv er foretrukket fremfor en anden. Kardinal nyttefunktion: rangordner og beskriver, hvor meget en varekurv er foretrukket fremfor en anden. Ordinale versus kardinale rangordner Måleenheden er ikke vigtig. En ordinal rangordning er oftest tilstrækkeligt til at beskrive hvordan de fleste beslutninger tages. hapter 3: onsumer ehavior Slide 3 hapter 3: onsumer ehavior Slide 3 udgetbegrænsning Præferencer beskriver ikke adfærd, men kun ønsker. udgetbegrænsningen begrænser et individs mulighed for at forbruge i lyset af priserne, som de må betale for varer og serviceydelser. udgetbegrænsning udgetlinien udgetlinien indikerer alle kombinationer af to varer, som kan købes for en given indkomst. Lad være enheder mad, og enheder tøj. Pris for mad = P f og pris for tøj = P c P + P = I hapter 3: onsumer ehavior Slide 33 hapter 3: onsumer ehavior Slide 34 udgetbegrænsning udgetbegrænsning Varekurv () () Total udgift P f = ($) P c = ($) P f + P c = I $8 3 $8 $8 E 6 $8 G 8 $8 (I/P ) = 3 P c = $ P f = $ I = $8 udgetlinie + = $8 Slope = / = - = - P/P E G 6 8 = (I/P ) hapter 3: onsumer ehavior Slide 35 hapter 3: onsumer ehavior Slide 36
udgetbegrænsning udgetbegrænsning udgetlinen Hældningen angiver markedets bytteforhold. Skæring med y-akse (I/P ), angiver den maksimale mængde af, som kan købes med indkomst I. Skæring med x-akse (I/P ), angiver den maksimale mængde af, som kan købes med indkomst I. udgetlinie versus budgetmængde 8 6 L 3 (I = $) En indkomststigning forskyder budgetlinien udad L L (I = $8) (I = $6) 8 6 Et indkomstfald forskyder budgetlinien indad hapter 3: onsumer ehavior Slide 37 hapter 3: onsumer ehavior Slide 38 udgetbegrænsning udgetbegrænsning En stigning i prisen på mad til $. ændrer hældningen af budgetlinien og roterer den indad. Ændring af priser på begge varer Prisratio er vigtig egge skæringspunkter på akserne flyttes Et fald i prisen på mad til $.5 ændrer hældningen på budgetlinien og roterer den udad. L 3 L L (P = ) (P = ) (P = /) 8 6 hapter 3: onsumer ehavior Slide 39 hapter 3: onsumer ehavior Slide orbrugerens valg orbrugerens valg orbrugere vælger en kombination af varer, som maksimerer den tilfredshed, de kan opnå givet det begrænsede budget. et optimale varebundt opfylder to krav: ) et er en mulig varekurv (dvs. på budgetlinien). ) et er den bedste mulige varekurv (dvs. på højest mulige indifferenskurve). hapter 3: onsumer ehavior Slide 4 hapter 3: onsumer ehavior Slide 4
orbrugerens valg orbrugerens valg 3 Pc = $ P f = $ I = $8 8 or varekurven tangerer indifferenskurven budgetlinien og intet højere niveau af nytte kan nås. I punktet : MRS =P f /P c =.5 U udgetlinie Tilfredshed/nytte er maksimeret, når: MRS = P P Hældningen på indifferenskurven er lig med hældningen på budgetlinien. orbrugerens bytteforhold er lig med markedets bytteforhold af for. hapter 3: onsumer ehavior Slide 43 hapter 3: onsumer ehavior Slide 44 orbrugerens valg EKSEMPEL: orbrugerens valg - 3 Pc = $ P f = $ I = $8 I punktet er nytten ikke maksimeret fordi MRS (-(-/) = er større end prisratio (/). udgetlinie orbrugervalg og afgifter Sammenlign en fjernelse af fødevaremomsen med en nedsættelse af indkomstskatten. + U 8 hapter 3: onsumer ehavior Slide 45 hapter 3: onsumer ehavior Slide 46 EKSEMPEL: orbrugerens valg EKSEMPEL: orbrugerens valg jernelse af af fødevaremoms jernelse af af fødevaremoms T P W R U ØR udgetlinie: PQ : edst mulige varekurv ETER : edste mulige varekurv Optimale forbrug: OW: OX: T P U W U 3 jernelse af fødevaremoms Punkt OU: OZ: Tilbageførsel af indkomst Punkt OW: OX: U U O S X Q R O Z X Q R hapter 3: onsumer ehavior Slide 47 hapter 3: onsumer ehavior Slide 48
EKSEMPEL: orbrugerens valg EKSEMPEL: orbrugerens valg Hvis skatte/afgiftsændringen kunne målrettes til hver enkelt forbruger ville alle foretrække at få pengene tilbageført som indkomst, og derefter selv disponere over dem. et er dog umuligt! I praksis baserer man politikken på et antal repræsentative husholdninger attig/rig, med/uden børn, etc. Effekten af politikken vil altid variere meget fra husholdning til husholdning. Eks. Ændringer af rentefradrag efter sidste skattereform. hapter 3: onsumer ehavior Slide 49 hapter 3: onsumer ehavior Slide 5 orbrugsvalg Hjørneløsning En hjørneløsning eksisterer, hvis en forbruger foretrækker en ekstrem varekurv og bruger al sin indkomst på den ene vare. orbrugsvalg En hjørneløsning kan f.eks. forekomme ved lodrette indifferenskurver. Hvornår er indifferenskurver lodrette? Hvilken effekt har en prisstigning? MRS er ikke lig med P /P hapter 3: onsumer ehavior Slide 5 hapter 3: onsumer ehavior Slide 5 Marginalnytte Marginalnytte måler den øgede nytte ved at forbruge en ekstra enhed af en vare. Marginalnytte Eksempel, U=U(,) U(5,5)= U(6,5)=5 (MU =3) U(7,5)=7 (MU =) U(8,5)=8 (MU =) Loven om faldende marginalnytte: Jo mere man har af en vare, desto mindre øges nytten ved at forbruge flere enheder af varen. hapter 3: onsumer ehavior Slide 53 hapter 3: onsumer ehavior Slide 54
Marginalnytte og indifferenskurven Når vi bevæger os nedad en indifferenskurve, vil den øgede nytte ved en stigning i forbruget af en vare () lige nøjagtig opveje faldet i nytte fra det mindskede forbrug af den anden vare (). ormelt skrevet op: = MU ( ) + MU ( ) Omskrivning = MU ( ) + MU ( ) ( / ) = MU / MU MRS = MU /MU hapter 3: onsumer ehavior Slide 55 hapter 3: onsumer ehavior Slide 56 Nyttemaksimering giver: MRS = P /P MU / P = MU / P Eftersom MRS også er lig med forholdet mellem marginalnytterne ved forbrug af og, følger det: Og: MU = /MU P/P MU / P = MU / P Nytten er maksimeret, når budgettet er allokeret således at marginalnytten af en krone brugt på mad er lig med marginalnytten af en krone brugt på tøj. hapter 3: onsumer ehavior Slide 57 hapter 3: onsumer ehavior Slide 58 Opsummering Hvis M U / P > MU / P så ville nytten stige ved at øge forbruget af mad. Hvis M U / P < MU / P olk antages at opføre sig rationelt i forsøget på at maksimere tilfredshed/nytte fra en kombination af varer og serviceydelser. orbrugsvalg har to elementer: præferencer og budget. så ville nytten stige ved at øge forbruget af tøj. hapter 3: onsumer ehavior Slide 59 hapter 3: onsumer ehavior Slide 6
Opsummering orbrugsvalg foregår ved at sammenligne varebundter. Indifferenskurver har en negativ hældning og kan ikke skæres. Præferencer kan beskrives fuldstændigt af et indifferenskurvediagram eller en nyttefunktion. Opsummering en marginale substitutionsrate af for er den maksimale mængde af som en person er villig til at opgive for at få en enhed. udgetlinier repræsenter alle kombinationer af varer som forbrugeren kan købe, hvis hele indkomsten skal bruges. hapter 3: onsumer ehavior Slide 6 hapter 3: onsumer ehavior Slide 6 Opsummering orbrugere maksimerer tilfredshed givet budgettet. I optimum er markedets bytteforhold (prisforholdet) lig med forbrugerens bytteforhold (MRS) hapter 3: onsumer ehavior Slide 63