Et glimt af en flygtig by. Hvad er det, der brænder på Burning Man? Af Thomas Wedell-Wedellsborg



Relaterede dokumenter
Hvert år samles omkring mennesker et sted i

Burning Man? HVAD ER DET DER BRÆNDER PÅ

ABI som undersøgelsesværktøj

Maj-juni serien Episode 4

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Salmer: v. 583 // v.7 697

Syv veje til kærligheden

Kapitel 1: Begyndelsen

ROSKILDE IN THE MAKING ROSKILDE FESTIVAL 2018

Styrke & Helbred. Forord

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

Find 38 indsatsområder

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Selvkontrol. Annie Besant.

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Studie 18. Kristen adfærd

FOR FEST, FOLKELIGHED & FÆLLESSKAB! PARTNERSKABSPROGRAM

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Sct. Kjeld. Inden afsløringen:

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier kl

Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Surroundings Surrounded & Light Extension

Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning.

ugepraksis et billede på dit liv

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren

Når uenighed gør stærk

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Undervisningsmiljøvurdering

Det er en evig proces

Denne dagbog tilhører Max

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Uv-materiale til I bølgen blå klasse

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform?

10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; ; 192(alterg.); 7

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Highvibe hverdags-magi Highvibe ritualer & mantraer, for et bevidst, kærligt & highvibe forhold til overflod og energi

Hold fast i drømmene og kæmp for dem

Livet giver dig chancer hver dag

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Den svære samtale - ér svær

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

Kulturpolitik. Mange stærke fællesskaber IDRÆT FRITID KULTUR

appendix Hvad er der i kassen?

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Herre, stå ved siden af os, når vi fristes til at vende dig ryggen. AMEN

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

MED HÅBET SOM FORTEGN

Min blomst En blomst ved ikke, at den er en blomst, den folder sig bare ud.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Prædiken søndag d. 15. januar Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: 1. kong 19,3-9

Det ånder himmelsk over støvet, det vifter hjemligt gennem løvet, det lufter lifligt under sky fra Paradis, opladt på ny.

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx

Tarotkortenes bud på stjernerne juli 2014.

Den dobbelte virkelighed

Sandhed - del 2 To typer af sandhed

Isa i medvind og modvind

Ella og Hans Ehrenreich

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar.

Thomas Ernst - Skuespiller

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med

Prædiken søndag d. 6. november Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Luk 6, & Åb 21,3-5.

Sebastian og Skytsånden

Hvil i dig selv og opnå bedre resultater

Prædiken til Påskedag kl i Engesvang 1 dåb

Besøgstal. Hvordan stemte besøgstallet i forhold til jeres forventninger?

Velkommen. Bjarne Dam Formand

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Prædiken tl 3. s. e. påske, Jægersborg kirke (synges af Fyrafenskoret) 305 // v Prædikentekst: Johs.

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Bliv afhængig af kritik

En lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013

Første kald: Sådan virker processen og hvorfor det er så vigtigt at følge den 100%

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik

6. s. e. Påske Grundlovsdag // Borgerskab i to riger

DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker.

Velkommen til jer, trofaste venner af Tordenskiold til generalforsamlingen 2015

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

Virkeligheden er klog?...

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet

Transkript:

Et glimt af en flygtig by Hvad er det, der brænder på Burning Man? Af Thomas Wedell-Wedellsborg 24

Hvert år samles omkring 50.000 mennesker et sted i ørkenen i Nevada for i nogle få dage at realisere en drøm eller rettere: en mængde drømme, der tilsammen ligner en utopi. En boble af generøsitet, udtryksglæde, solidaritet og almindelig kommen hinanden ved. Viser den kreative fest også veje frem for vores måde at leve på udenfor, i den virkelige virkelighed? Louisianas sommerudstilling stiller spørgsmålet. Arne Quinze: Uchronia, 2006 Burning Man Festival 2006, Black Rock City, Nevada, USA Foto: Jason Strauss 25

Af alle de byer, der har eksisteret gennem tiderne, er Black Rock City nok den mest besynderlige. Vi er vant til, at byer er statiske af natur; det er os, indbyggerne, der lever, dør og forandres, døgnfluer omgivet af byens langt mere gradvise evolution mod nye former. Black Rock City hjemstedet for den årlige Burning Man festival er fundamentalt og markant anderledes. Byen eksisterer kun i fem dage om året, i slutningen af september; der er ingen telefonforbindelse, ingen penge og ingen genkendelige sociale normer. Det er den eneste by, hvor selv arkitekturen er mere flygtig end den drøm, der har ført til byens stadige genopstandelse gennem de snart 25 år, Burning Man har eksisteret. Festivalen startede ved et tilfælde. Det, der nu er Burning Man, blev grundlagt i 1986 af Larry Harvey, en 38-årig amerikaner med en lidt usædvanlig tilgang til at komme sig over kæ- 26

Alle fotos: Philip Petersen restesorg. Harvey, der lige var kommet ud af et langvarigt forhold, samlede et par venner på en strand og byggede en træfigur the Man som de så brændte af på efterårsjævndøgnet, den dato i september hvor nat og dag er præcist lige lange. Bålet tiltrak imidlertid andre mennesker, der spontant blev del af begivenheden og Harvey, der var tiltrukket af ideen om at skabe noget nyt i fællesskab med andre, besluttede sig for at gentage det næste år. Dengang var de 20 mennesker i alt, og figuren af The Burning Man var 2,5 meter høj. Siden udviklede begivenheden sig radikalt; den flyttede væk fra stranden, og deltagernes lejr blev gradvist til en selvstændig by. Nu, hver gang Black Rock City genopstår, er det under et nyt tema og med nye former. I 2010, hvor jeg og tre andre danske venner tog dertil for første gang, stuvet sammen i en lejet campingvogn, var temaet Metropolis: the Life of Cities. Burning Man-figuren var da 32 meter høj, og deltagerantallet var vokset til 50.000, der kom fra nær og fjern. Den massive by, vi kom til, var bygget af tusinder af frivillige, der var taget til Nevadas ørken for at tage del i en fælles drøm: at konstruere et nyt samfund, leve i det i en uge, fuldt ud, og så dekonstruere det hele igen. Byen er, mens den eksisterer, formet som en gammel LP-plade så kolossal, at man kan fortabe sig i den med The Man i midten af cirklen. De amerikanske overvågningssatellitter må i den uge se en neonfarvet lysblomst dukke frem af ørkenens mørke, som en atomsprængning i langsom gengivelse. Det er alskens mennesker, der kommer til Burning Man. Nogle har man hørt om. En af You- Tube s grundlæggere var i campingvognen ved siden af vores og kom over til en omgang dansk pølseret den første aften; han var fløjet ind med privatfly. Andre er veteraner fra dengang i 1997, hvor der kun var 10.000 mennesker på festivalen hardcore burners, som nu bruger deres tid på at skrive små-vrisne artikler i lejrens avis om hvordan den nye generation, som alle nye generationer, slet ikke har forstået hvad Burning Man virkelig handler om. Men langt de fleste er ganske almindelige mennesker bankfolk, reklamemennesker, studerende, lærere som bare tog en beslutning om at være del af noget specielt. Barbie Death Camp Og specielt er det. For Burning Man er ikke nogen Skanderborg-festival writ large. Der er ikke nogen scene, intet program, ingen berømte musikere. Oplevelsen er i det hele taget ikke orkestreret, bortset fra de mest basale sikkerhedsforbehold. Der er bare 50.000 mennesker, der samles i en ørken i en uges tid og lever i et samfund, de selv har bygget. Nogle slår sig sammen og laver tårnhøje trækonstruktioner, som det infernalske Mal-mart, en kritisk kommentar til Amerikas 27

allestedsnærværende indkøbsgigant WalMart. Andre laver installationskunst, som for eksempel Barbie Death Camp, en koncentrationslejr fyldt med kvæstede og korsfæstede Barbie-dukker. (Mattel, producenten bag Barbie-dukken, er ikke blandt festivalens sponsorer). Andre igen holder foredrag, maler, springer på trampolin, spiller jazz, underviser, blander drinks, laver smykker, lægger tarotkort, danser tango eller uddeler gratis hot dogs. Fælles for dem alle er, at de lever sig fuldt og helt ind i drømmen om et sted, der aldrig har eksisteret før de besluttede sig for at skabe det. Den eneste måde, man kan falde udenfor på Burning Man, er hvis man ikke bidrager med noget til den fælles oplevelse. Burning Man er i det hele taget ikke et sted med plads til dansk mådehold eller minimalisme. Det er et sted, hvor folk går all in og det i en grad, der er svær at forklare. Stoffer er for eksempel en fast del af Burning Man. Nogle eksperimenterer med stoffer for første gang; andre, får man på fornemmelsen, har vist allerede eksperimenteret med dem et par årtier. Man ser mennesker, der danser trance-agtigt til den lyse morgen, og andre, der tager på ørkenvandring i bedste Timothy Leary-stil. Hel eller delvis nøgenhed er ikke usædvanlig, og efter nogen tid ikke så bemærkelsesværdig heller. Men det var den påklædte majoritet, der for alvor gjorde det klart for os, hvor meget folk går op i Burning Man. Vores lille danskergruppe havde hørt, at folk klædte sig ud, så vi havde pligtskyldigt lagt vejen forbi en karnevalsbutik og købt et par remedier en safarihat, en dyrepasser-skjorte, endda et net, så vi kunne fange forbipasserende og give dem et stempel fra vores lejr. Vi tænkte, at vi havde været kreative; det varede præcist indtil vores ankomst, hvor vi måtte sande, at vi var håbløst underdressed. Burning Man er ikke et karneval eller en fastelavnsfest. Burning Man er et veritabelt Mad Max-skue af post-apokalyptisk vanvid. Til en dansk kostumefest er man bevidst om, at alle har taget midlertidige masker på se, hvor sjovt jeg er klædt ud. På Burning Man, derimod, var der ekstreme ud- og afklædninger men der var ikke nogen fornemmelse af, at folk havde kostumer på. Tværtimod virkede mange, som om de for første gang havde taget deres rigtige tøj på. Burning Mans grundlæggere kalder det Radical self-expression, med tryk på radical : det gælder om at leve det liv, skabe den by, som er det stærkeste og reneste udtryk for hvem du er. En ny social arkitektur Det samme princip kommer til udtryk i arkitekturen. Enhver, der måtte have tvivlet på almindelige menneskers skaberkraft, bør besøge Burning Man; dér ser man, hvad ganske almindelige Det er et sted, hvor folk går all in og det i en grad, der er svær at forklare. Stoffer er for eksempel en fast del af Burning Man. Nogle eksperimenterer med stoffer for første gang; andre, får man på fornemmelsen, har vist allerede eksperimenteret med dem et par årtier. Man ser mennesker, der danser trance-agtigt til den lyse morgen, og andre, der tager på ørkenvandring i bedste Timothy Leary-stil. Hel eller delvis nøgenhed er ikke usædvanlig, og efter nogen tid ikke så bemærkelsesværdig heller. 28

29

30

Ti principper for Burning Man Medinddragelse Alle må være med i Burning Man. Vi byder velkommen til og respekterer fremmede. Det kræver ingen forudsætninger at deltage i vores fællesskab. hverdagsmennesker kan komme op med, når de slipper deres kreative side løs. Ørkenen i og omkring Burning Man er spækket med bygninger, strukturer, installationer og kunstværker, skabt af deltagerne selv, som i nogle tilfælde er taget derud flere uger forinden for at påbegynde byggeriet. En del af det er exceptionelt; andet udfordrer ens normer på tankevækkende vis. Og selv de værker, der ikke i sig selv er overvældende, får ikke desto mindre en vis glans af at stå på en tom, flad ørkenslette, et udstillingsrum hvor intet kommer imellem himlen og dig selv. Der er en helt særlig magi ved at cykle langsomt gennem en mild sandstorm, hvid-i-hvid, øjnene dækket af en skimaske, og pludselig se endnu en ny struktur, et nyt kunstværk, dukke frem af stormens dis. Det er imidlertid ikke kun ens tanker om det fysiske rum, der bliver udfordret på Burning Man. Det i sandhed bemærkelsesværdige er den sociale arkitektur, der hviler over festivalen. Helt enkelt skaber Burning Man en ny samfunds- og samværdsstruktur, som ikke har sin lige andetsteds. Der er for eksempel ikke nogen penge på Burning Man; bortset fra et enkelt sted, hvor man kan købe isterninger, er det ganske enkelt ikke muligt at hverken købe eller sælge noget i den uge, man er der. Kommercielle tiltag er bandlyst. Der er ikke engang en bytteøkonomi. Der er kun et princip om gifting at man tager noget med, som man kan give andre, uden forventning om at få noget igen. Og det fungerer faktisk. Det er så tæt på visionen om et velfungerende, ikke-materialistisk samfund, som man kan komme. Det, der var allermest slående, var dog ikke mangelen på økonomi, men mangelen på svineri. Burning Man har en filosofi med navnet Leave No Trace en tro på, at mennesket bør leve i pagt med naturen og ikke efterlade noget, der ikke var der i forvejen. Den filosofi er i sig selv Uddeling af gaver Burning Man går med liv og sjæl ind for at give gaver. Der knyttes ikke betingelser til gavens værdi. Der ligger ikke nogen forventning om at få noget igen eller bytte sig til noget af samme værdi, når der gives gaver. Afkommercialisering For at bevare ånden i det at give gaver, søger vi i fællesskabet at skabe miljøer, som ikke er formidlede af kommercielle sponsorer, forretningsaftaler eller reklamer. Vi står parat til at beskytte vores kultur mod udnyttelse af den art. Vi modsætter os, at oplevelsen af at deltage bliver erstattet med forbrug. Selvtillid Burning Man opmuntrer den enkelte til at opdage, bruge og stole på hans eller hendes egne indre resurser. Personligt udtryk Et personligt udtryk opstår af den enkeltes helt unikke talenter. Ingen andre end den enkelte person eller en samarbejdende gruppe kan bestemme indholdet af det. Det bliver tilbudt som en gave til andre. Giveren bør i denne ånd respektere modtagerens rettigheder og personlige frihed. Fælles indsats I vores fællesskab værdsætter vi imødekommenhed og samarbejde. Vi bestræber os på at skabe, fremme og beskytte sociale netværk, offentlige rum, kunstværker, og måder at kommunikere på som styrker disse former for interaktion. Ansvarlighed Vi værdsætter det civile samfund. De medlemmer af fællesskabet, som arrangerer aktiviteter bør påtage sig ansvaret for alles velbefindende og bestræbe sig på at gøre deltagerne bekendt med deres ansvar som samfundsborgere. De bør også tage ansvar for at lede aktiviteterne i overensstemmelse med lokale, statslige og overstatslige love. Oprydning I vores fællesskab respekterer vi miljøet. Vi forpligter os til ikke at efterlade fysiske spor af vores udfoldelser, hvor vi end samles. Vi rydder op efter os selv og bestræber os så vidt muligt på at efterlade stederne i en bedre forfatning, end vi fandt dem. Fuld deltagelse I vores fællesskab forpligter vi os på en etik, som indebærer fuld deltagelse. Vi tror på, at radikal forandring, hvad enten det gælder den enkelte eller samfundet, kun kan finde sted ved hjælp af et dybt personligt engagement. Vi opnår væren gennem at handle. Alle bliver inviteret til at arbejde. Vi gør verden virkelig ved at foretage os ting, som åbner hjertet. Umiddelbarhed Den umiddelbare oplevelse er på mange måder den vigtigste målestok for, hvad der er værdifuldt i vores kultur. Vi søger at overvinde barriererne mellem os selv og en erkendelse af vores eget indre, tilstedeværelsen af andre omkring os, deltagelse i samfundet, og kontakt med en natur, der overgår den menneskelige formåen. Ingen ideer kan erstatte denne oplevelse. 31

ikke overraskende; i disse miljørigtige øko-tider er det vel netop hvad man forventer. Det overraskende er, at deltagerne i Burning Man rent faktisk udlever filosofien, alle til hobe. Igen og igen så man folk, der samlede vildfarent småskrald op eller forsigtigt proppede deres cigaretskod i lommen i stedet for at smide dem over skulderen. Enhver, der har været til en festival i Danmark eller blot en tur på Rådhuspladsen ved, hvor banebrydende en sådan social adfærd er. Det er ikke helt let at forklare, hvad der får 50.000 mennesker til frivilligt at rydde op efter sig, men det giver håb om, at utopien om et bæredygtigt samfund måske ikke er så utopisk endda. Et tankevækkende spørgsmål Burning Man viser, at det, der kan virke umuligt, nogle gange er muligt; det viser, at der i hvert fald i Nevada er rum til at skabe noget helt nyt, at definere en social og fysisk ramme, som ikke er set før. Og på den måde er Burning Manfestivalens mest tankevækkende aspekt måske det spørgsmål, det stiller til alle sine fremtidige deltagere: Hvad ville DU bygge, hvis du var i Nevada og havde en ørken som dit kanvas? Hvad ville du bidrage med? Hvilke byer, hvilke brudstykker af fremtiden ville du give form til, hvis du havde muligheden for at skabe noget helt nyt, uden at skulle tage hensyn til andre end dig selv? Det er et på nogle måder foruroligende spørgsmål, fordi vi er vant til at tage vores sociale og faktiske arkitektur for givet. I den forstand, hvis ikke andre, stiller Burning Man et spørgsmål, som har betydning langt ud over Nevadas grænser. Næste års tema er Rites of Passage. Jeg ved endnu ikke, om jeg kommer tilbage. Thomas Wedell-Wedellsborg, f. 1975, er partner i The Innovation Architects, et innovationsfirma der er baseret i New York www.theinnovationarchitect.com. Desuden foredragsholder og gæsteforelæser på IESE Business School i Barcelona. www.wedellsblog.com; thomas@wedell.dk 32