Danskernes forhold til sundhedsinformation på internettet Undersøgelse til Sundhedsagenda 2013

Relaterede dokumenter
Papirløst samlevende Penge- og Pensionspanelet Marts 2014

Danskernes syn på elbiler YouGov-undersøgelse for Dansk Elbil Alliance

Bankrådgiver Penge og pensionspanelet

Madkulturen. DK : Børns forhold til mad og måltider

Boliglån Penge og Pensionspanelet

Skilsmisse og privatøkonomi august Penge- og Pensionspanelet

Nordisk saltundersøgelse samlet grafikrapport. Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder

Medievaner Koda

Vilde dyr. Målgruppe: Den danske befolkning år

Det økologiske spisemærke, det røde Ø- og EU-mærket. Resultater og hovedkonklusioner

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet

Nordisk saltundersøgelse samlet grafikrapport. Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder

Penge- og Pensionspanelet

Nordisk saltundersøgelse resultater for Danmark. Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder

Financial Literacy 2016

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet

Hvad danskerne mener Undersøgelse blandt den danske befolkning år

Risikoanalyse Spørgeskemaundersøgelse blandt CFO s i de største danske virksomheder

SUNDHEDSAGENDA DKF 21. oktober 2015

Indholdsfortegnelse. 1. Metodebeskrivelse 2. Grafer. Operate Miljømærkning generelt

CORPORATE RELATIONS. Kendskabsanalyse Ringsted Bosætterkampagne. August 2017

Roskilde Kommune Borgerpanelundersøgelse 1. kvartal Januar 2013

Penge- og Pensionspanelet

Det Sociale Netværk HEADSPACE

Sociale medier Danskernes holdning til og brug af sociale medier

SUNDHEDSAGENDA kort version Download den fulde version på: DKF 21. oktober 2015

SINGLER NY Aldersfordeling

Mere end halvdelen af alle unge har problemer men ved ikke, hvor de skal få hjælp

Innovationsbarometeret FoU chefer i Sverige og Danmark. August 2013

Etiske dilemmaer. Gennemført af YouGov på vegne af KMD Feltperiode: June 11, 2019

Danske Erhvervsskoler

Metodebeskrivelse. Målgruppe: Undersøgelsen er gennemført blandt danskere i alderen år.

Danskerne undervurderer sundhedsfaren ved stearinlys

Kendskab og kundskab om Ø-mærket, De Økologiske Spisemærker og EU-mærket. Befolkningsundersøgelse november/december 2015

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009

DK Feltperiode:

Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri

Livsmedelsverket, Mattilsynet og

YouGov undersøgelse af den danske bankbranche oktober SUMMARY

Digital Service Københavnernes vurdering og brug af Teknik- og Miljøforvaltningens selvbetjeningsløsninger. August 2013

Imageanalyse 2014 Hjerteforeningen. Præsentation september 2014

Fokus i undersøgelsen side Tolkning og grafisk fremstilling af resultater side Offentliggørelse af data side 15-16

SUNDHEDSAGENDA Lars Gylling, 21. oktober 2015

CSR-rapportering. Online undersøgelse blandt topledere i de største danske virksomheder

Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi

2012 Nøglehulsmærket og Nøglehullet på spisesteder. Kommentarrapport med grafik for hovedresultater

Formål med undersøgelsen side 3-5. Målgrupper side Tolkning og grafisk fremstilling af data side Offentliggørelse af data side 16-17

Hørsholm Kommune Undersøgelse i borgerpanelet, 2. kvartal 2011

Clio Online. Digitalisering i grundskolen i Danmark. Marts 2018 Af: Line Bolvig, Simon Bugge og Isabella Lensborn

Hjemmearbejde ANALYSE-BUREAU I YOUGOV ZAPERA PUBLICERET I UGEBREVET A4 I DATO: , , LINK TIL ARTIKEL I

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Boligejernes forståelse af boliglån Bidragssats, rentetillæg, afdragsfrihed

Finansielle rapporter 2015/2016

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Adecco A/S marts 2006

DEN DIGITALE FORBRUGER Køb, leje og streaming. Maj 2018

Penge- og Pensionspanelet. Danskernes daglige økonomi Overordnede spørgsmål befolkningen år Juni 2013

KPMG Oktober/november 2009

Danskerne er blevet mere demensvenlige.

YouGov-analyse om Nøglehullet

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Byliv. En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune. December 2013

E-ydelser på sundhed.dk. v. Morten Elbæk Petersen Konference

Boligejernes forståelse af boliglån beslutninger, boligrenten, forventninger til renten

Unges holdning til køb og salg af sex

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

Undersøgelse blandt epilepsipatienter Rapport udarbejdet af Molecule Consultancy

Unges holdning til køb og salg af sex

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Meningsmåling vedr. Limfjordsforbindelsen Maj 2014

Kendskab til borger.dk. December 2018

Madkulturen. DK : Voksnes forhold til mad og måltider - kommentarrapport

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

KUNDECENTER Midttrafik. Kundetilfredshed September

Afbureaukratiseringsundersøgelsen

NEMID IMAGEMÅLING 2012 MEC, SEPTEMBER 2012

Ældre Sagen 22. maj 13. juni 2009

BEFOLKNINGENS HOLDNING TIL MATCHFIXING

Adfærd og holdninger hos pårørende til svækkede ældre

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

Digitaliseringsstyrelsen

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

NOTAT Patienter på gange, i opholdsrum og lignende på hospitaler

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Operate A/S oktober 2007

HOVEDRESULTATER FRA UNDERSØGELSEN

Miljø- og Fødevareministeriet Kampagnemåling på Det Økologiske Spisemærke September 2017

Årsrapport for Videncenter for Arbejdsmiljø. 3. marts 2015 EPINION SAIGON EPINION AARHUS EPINION COPENHAGEN

Maj MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Affaldssortering. Undersøgelsen giver bl.a. svar på: o o o o o

Kendskab til Borger.dk December 2016

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter

det offentlige Hilsner fra sådan vil danskerne tiltales BJERG KOMMUNIKATION FLÆSKETORVET 68, KØBENHAVN V T: KONTAKT@BJERGK.

Finanskrisen kløver Danmark i to

Transkript:

Danskernes forhold til sundhedsinformation på internettet Undersøgelse til Sundhedsagenda 2013

Indholdsfortegnelse Metodebeskrivelse > Baggrund of formål > Spørgsmål i undersøgelsen > Datagrundlag Del 1 - Søgeadfærd Del 2 - Holdningerne Bilag > Hvem er > Statistisk usikkerhed ved forskellige stikprøvestørrelser > Fremstilling og tolkning af data > Kontakt Side 2

Metodebeskrivelse Baggrund & formål I forbindelse med afholdelsen af Sundhedsagenda 2013, blev der gennemført en undersøgelse af den danske befolknings forhold til sundhedsinformation på nettet. Resultaterne fra ovenstående undersøgelse er suppleret med resultater fra s to større undersøgelser HOSB 2010 Patients og HOSB 2012 Physicians. De to HOSB undersøgelser afdækker i denne rapport afsnittet omhandlende Søgeadfærden. Interviewperiode & dataindsamlingsmetode Undersøgelsen til Sundhedsagenda 2013 er gennemført i perioden 7-9. maj 2013 via internettet med udgangspunkt i Panelet i Danmark. Målgruppe Data er indsamlet, så det udgør et repræsentativt udsnit af den danske befolkning med udgangspunkt i køn, alder og geografi. I alt er der gennemført 1.003 interview, hvoraf 1.003 er inden for målgruppen. Vejning af data Data er vejet på dimensionerne køn, alder og geografi på baggrund af et ideal fra Danmarks Statistik, således at resultaterne er repræsentative for befolkningen i relation til ovenstående målgruppe. Offentliggørelse af resultater Ved enhver offentliggørelse af undersøgelsens resultater skal angives tydeligt som kilde. Forud for offentliggørelse af undersøgelsens resultater skal have pressemeddelelsen eller anden brug af resultaterne til godkendelse. Formålet hermed er alene at sikre, at vi analyseteknisk kan stå inde for brugen af resultaterne. Ved pressemeddelelser skal dette ske i henhold til reglerne fra ESOMAR, hvorfor en tekst som følger skal inkluderes: Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet. Der er i perioden 7-9. maj 2013 i alt gennemført 1.003 CAWI-interview blandt den danske befolkning i alderen 18-74 år. Side 3

Spørgsmål i undersøgelsen til Sundhedsagenda 2013 Sp.1 Hvor mange gange inden for de seneste 12 måneder, har du konsulteret din praktiserende læge? Sp.2 Har du inden for de seneste 12 måneder været indlagt på et hospital i kortere eller længere tid? Sp.3 Modtager du en eller flere slags receptpligtig medicin? Tilgængelighed Sp.4 Sidste gang du søgte information om sygdom og behandling på internettet, fandt du da den information som du søgte? Sp.5 Synes du det var nemt eller svært at finde den information du skulle bruge om sygdom og behandling på internettet? Sp.6 Har du inden for de seneste 12 måneder undladt at konsultere din praktiserende læge, fordi du fandt tilstrækkelig information på internettet? Sp.7 I hvilken grad har du generelt tillid til de information du finder om sygdom og behandling på internettet? Sp.8 I hvilken grad synes du at det er nemt at forstå den information du finder på internettet omkring sygdom og behandling? Sp.9 Hvilke af følgende online kontaktformer, har du benyttet inden for de seneste 12 måneder, med din praktiserende læge? Sp.10 I hvilken grad har du tillid til information fra følgende kilder, når det gælder sundhed? Sp.11 I hvilken grad har den dialog du har med din læge betydning for din samlede oplevelse af konsultationen? Sp.12 Hvordan vurderer du samlet set din seneste dialog med din praktiserende læge (information, forståelse og tillid)? Side 4

Datagrundlag Undersøgelser: HOSB 2010 Patients 1. Udgave april 2011 (Health Online Search Behaviour) 6.500 interview i Norden, heraf 1.740 interview i Danmark HOSB 2012 Physicians 1. Udgave marts 2012 (Health Online Search Behaviour) 923 interview i Norden, heraf 236 interview i Danmark SundhedsAgenda 2013 Maj 2013 1.003 interview blandt et repræsentativt udsnit af danske befolkning, 18-74 år Side 5

DEL 1 Søgeadfærden Side 6

Hvor udbredt er informationssøgning om Sundhed, sygdom og behandling? Sundhed i almindelighed blandt den danske befolkning 10% Befolkning (n=1.008) 90% af danskerne søger informationer omkring sundhed i almindelighed Egen sygdom blandt patienter med en kronisk sygdom Kroniske sygdomme (n=944) Egen sygdom blandt patienter med en livstruende sygdom Livstruende sygdomme (n=407) 49% 51% 47% 53% 90% 51% af patienter med kroniske sygdomme, søger informationer omkring deres egen sygdom 53% af patienter med livstruende sygdomme, søger informationer omkring deres egen sygdom Kilde: HOSB Patients 2010 Side 7

Hvilke informationer er det vi søger når vi søger om sygdom og behandling? 100% 90% Danskerne søger mest omkring behandlinger, og i mindre grad omkring forskning 80% 70% 66% 60% 50% 40% 39% 42% 43% 43% 46% 47% 30% 20% 10% 0% Forskning Årsager Bivirkninger Livet med sygdom Konsekvenserne Symptomer Behandlinger Kilde: HOSB Patients 2010 Side 8

Danskernes søgeadfærd generelt 100% 90% 84% 93% 80% 75% 70% 65% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Online newspapers/ news Online network sites Online encyclopedias Search engines Kilde: HOSB Patients 2010 Side 9

Danskernes søgeadfærd i forbindelse med sygdom og behandling 100% 90% 80% 88% 94% 70% 60% 50% 40% 39% 46% 30% 20% 22% 10% 0% Online newspapers/ news Online network sites Online encyclopedias Search engines Websites about disease and treatment Kilde: HOSB Patients 2010 Side 10

Danskernes foretrukne informationskilder om sygdom og behandling på internettet 100% 90% 80% 70% 72% 60% 50% 49% 40% 30% 29% 30% 26% 20% 10% 0% Netdoktor.dk Sundhed.dk Apoteket.dk Sundhedsstyrelsen.dk Lægemiddelstyrelsen.dk Kilde: HOSB Patients 2010 Side 11

Danskernes brug af digitale værktøjer generelt 100% 90% 80% 70% 60% 58% 50% 40% 30% 28% 30% 30% 26% 21% 20% 10% 0% Online mailbox/ expert panel Discussion forum Blogs Podcast Chat room Video portals Kilde: HOSB Patients 2010 Side 12

Danskernes brug af digitale værktøjer i forbindelse med sygdom og behandling 100% 90% 80% 70% 71% 60% 54% 50% 40% 30% 20% 30% 23% 19% 18% 10% 0% Online mailbox/ expert panel Discussion forum Blogs Podcast Chat room Video portals Kilde: HOSB Patients 2010 Side 13

En femtedel af danskerne søger information i forbindelse med lægekonsultation Forud for konsultation Benytter information forud for konsultation 19% Efter konsultation Benytter information efter konsultation 21% Benytter ikke 81% Benytter ikke 79% Kilde: HOSB Patients 2010 Kilde: HOSB Patients 2010 Side 14

Hvor mange patienter medbringer information når de møder til konsultation hos deres praktiserende læge? Ingen patienter 10% 2/3 af de praktiserende læger oplever at to eller flere patienter medbringer information, når de møde til konsultation. 1 patient 27% 2 eller flere patienter 63% Kilde: HOSB Physicians 2012 Side 15

DEL 2 Holdningerne Side 16

Hvor nemt eller svært er det for danskerne at finde informationer om sygdom og behandling på internettet? 100% 90% 80% 70% 60% 55% 50% 40% 34% 30% 20% 10% 0% 2% 5% 4% Meget svært Svært Nemt Meget nemt Ved ikke Overordnet set vurderer danskerne at de har nemt ved at finde informationer om sygdom og behandling på internettet. Kilde: Sundhedsagenda undersøgelse 2013 Side 17

Har informationer om sygdom og behandling fra internettet afholdt danskerne fra at kontakte deres praktiserende læge? Ved ikke 8% Ja, en gang 14% Signifikant flere18-34 Signifikant færre +55 år årige. 22% ja, en gang (54%) 23% ja, flere gange. Signifikant flere 55+ år (84%) Ja, flere gange 12% Nej, er gået til lægen, når jeg følte mig syg 66% Det er primært de unge der befinder sig i gruppen af danskere, der har søgt informationer på egen hånd, og derefter afholdt sig fra at kontakte sin læge. Samlet set blandt de 18-34 årige, er der 45% der har svaret ja, en gang eller ja, flere gange. Blandt de 55+ årige, svarer 84% at de er gået til lægen når de har følt sig syge. Kilde: Sundhedsagenda undersøgelse 2013 Side 18

I hvilken grad oplever danskerne at de forstår informationer om sygdom og behandling som findes på internettet? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 38% 33% 20% 10% 0% 16% 8% 4% 1% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke Danskerne oplever generelt, at de forstår de informationer de finder omkring sygdom og behandling på internettet. Kilde: Sundhedsagenda undersøgelse 2013 Side 19

I hvilken grad har danskerne tillid til informationer om sygdom og behandling som er tilgængelig på internettet? 100% 90% 80% 70% 60% 57% 50% 40% 30% 28% 20% 10% 0% 7% 5% 2% 0% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke På tværs af aldersgrupperne er der generelt tillid til de informationer som er tilgængelige på internettet. Signifikant flere af de 18-34 årige (10%) er blandt gruppen der i meget høj grad har tillid. Kilde: Sundhedsagenda undersøgelse 2013 Side 20

I hvilken grad har dialogen med den praktiserende læge betydning for den samlede oplevelse af konsultationen? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 48% 40% 30% 20% 10% 0% 32% 12% 1% 2% 5% Slet ingen I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke Dialogen med den praktiserende læge har stor betydning for den samlede oplevelse af konsultationen dog signifikant højere for kvinder. Kilde: Sundhedsagenda undersøgelse 2013 Side 21

Hvordan vurderer danskerne deres seneste dialog med deres praktiserende læge? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 36% 39% 20% 10% 0% 2% 4% 14% Meget dårlig Dårlig Hverken god eller dårlig 5% God Meget god Ved ikke/husker ikke Den seneste dialog med lægen, vurderes generelt set god vurderingen ligger signifikant højere blandt de 55+ årige. Kilde: Sundhedsagenda undersøgelse 2013 Side 22

Information om sygdom og behandling er let tilgængelige på internettet Sp.4 Sidste gang du søgte information om sygdom og behandling på internettet, fandt du da den information som du søgte? Base:(n=1003) Signifikant flere af de 55+ årige (36%) blandt disse. Ved ikke 6% Der er signifikant færre af de 55+ årige (54%) blandt disse, set i forhold til de øvrige aldersgrupper. Jeg har ikke søgt efter information om sygdom og behandling på internettet 26% Ja 61% Nej 7% Side 23

Kvinderne kommunikerer mest online med deres læge Sp.9 Hvilke af følgende online kontaktformer, har du benyttet inden for de seneste 12 måneder, med din praktiserende læge? Booke tid online 36% 35% 43% af kvinderne har booket tid online indenfor de seneste 12 måneder, mod 28% af mændene Bestille/forny recept Får henvisning på behandling/konsultation 14% 13% 29% 45% 42% af kvinderne har bestilt/fornyet en recept online indenfor de seneste 12 måneder, mod 28% af mændene Få sundhedsfaglig rådgivning 10% 8% Under 50 år 51+ år Andet Jeg har ikke benyttet online kontaktformer i forbindelse med min praktiserende læge Ved ikke 5% 5% 3% 0% 44% 41% Signifikant flere mænd svarer, at de ikke har benyttet online kontaktformer i forbindelse med deres praktiserende læge (51%). Til sammenligning er det 34% af kvinderne. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Side 24

Danskernes tillid til udvalgte informationskilder 5 4,5 Sp.10 I hvilken grad har du tillid til information fra følgende kilder, når det gælder sundhed? De tre kilder, som der gennemsnitligt er mest tillid til (n=1003) Skala fra 1-5: 1- Slet ikke 2- I mindre grad 3-I nogen grad 4-I høj grad 5- I meget høj grad 4 3,5 4,06 3,70 3,48 3 2,5 2 1,5 1 Læger Forskere indenfor sundhed/sygdom Patientforeninger Side 25

Danskernes tillid til udvalgte informationskilder 5 4,5 Sp.10 I hvilken grad har du tillid til information fra følgende kilder, når det gælder sundhed? De tre kilder, som der gennemsnitligt er mindst tillid til (n=1003) Skala fra 1-5: 1- Slet ikke 2- I mindre grad 3-I nogen grad 4-I høj grad 5- I meget høj grad 4 3,5 3 2,5 2,28 2,28 2 1,89 1,5 1 Embedsmænd Medier Politikere Side 26

Bilag Hvem er Statistisk usikkerhed ved forskellige stikprøvestørrelser Fremstilling og tolkning af data Kontaktinformation

Hvem er? er en professionel analyse- og konsulentorganisation, som har været frontløber i anvendelsen af internettet og informationsteknologi som dataindsamlingsmedie for markeds- og interessentanalyser. Som datterselskab af den børsnoterede analysegruppe, plc, har vi tilgang til over 400 kvalificerede kollegaer og mere end 2,5 millioner respondenter i store dele af verden. i punkter Smarte og enkle løsninger for at levere det rette beslutningsgrundlag i rette tid med effektive undersøgelsesmetoder som giver hurtige resultater til en god pris. har gennemført online-undersøgelser siden år 2000 Vi har gennemført ca. 15.000 undersøgelser online flere end nogen anden virksomhed i Norden Vi var de første i Norden som lancerede præcise politiske målinger online Vi har 90 ansatte på vore kontorer i den nordiske region (København, Stockholm, Malmö, Oslo, Helsinki) International dækning med over 2,5 millioner panelmedlemmer på verdensplan. We re a global market research company providing insights for brands across the world. Our sector experts help you understand your consumers, your industry and the wider world using custom research and through syndicated products built upon continuous streams of data. Side 28

Statistisk usikkerhed ved forskellige stikprøvestørrelser Tabellen nedenfor viser beregninger for, hvilke fejlmarginer (statistiske usikkerheder) der er ved forskellige stikprøvestørrelser, når totalpopulationen er kendt. Det vil sige, at tabellen bruges til at finde ud af, hvor sikre I kan være på et givent resultat. Der er brugt et konfidensinterval på 95% (svarene er 95% sikre). Stikprøvestørrelse (antal svar) Procent 100 200 300 400 500 600 700 1000 1400 1800 2200 5 eller 95% 4.3 3.0 2.5 2.1 1.9 1.7 1.6 1.4 1.1 1.0 0.9 10 eller 90% 5.9 4.2 3.4 2.9 2.6 2.4 2.2 1.9 1.6 1.4 1.3 15 eller 85% 7.0 4.9 4.0 3.5 3.1 2.9 2.7 2.2 1.9 1.6 1.5 20 eller 80% 7.8 5.5 4.5 3.9 3.5 3.2 3.0 2.5 2.1 1.8 1.7 25 eller 75% 8.5 6.0 4.9 4.2 3.8 3.5 3.2 2.7 2.3 2.0 1.8 30 eller 70% 8.9 6.4 5.2 4.5 4.0 3.7 3.4 2.8 2.4 2.1 1.9 35 eller 65% 9.3 6.6 5.4 4.7 4.2 3.8 3.5 3.0 2.5 2.2 2.0 40 eller 60% 9.6 6.8 5.5 4.8 4.3 3.9 3.6 3.0 2.6 2.3 2.0 45 eller 55% 9.8 6.9 5.6 4.9 4.4 4.0 3.7 3.1 2.6 2.3 2.1 50% 9.8 6.9 5.7 4.9 4.4 4.0 3.7 3.1 2.6 2.3 2.1 Eksempel på læsning af tabellen: Data i en given undersøgelse viser, at 75% ud af 1.000 adspurgte borgere i en given kommune på et tidspunkt har besøgt den pågældende kommunes hjemmeside. Hvor sikkert svaret er, finder man ud af ved først at finde procentsatsen i tabellens venstre række og vælge linjen, dvs. i dette tilfælde rækken, hvor 75% indgår. Herefter kører man hen ad den vandrette linje, der kører ud fra de 75%, og finder i dette tilfælde stikprøvestørrelsen på de 1.000 svar. Tallet, som i denne kolonne er 2,7, henviser til, at fejlmarginen/afvigelsen for procentsatsen på 75% er plus/minus 2,7. Det betyder, at den reelle andel af de 1.000 respondenter, der har besøgt hjemmesiden, ikke er præcis 75%, men kan svinge 2,7% til hver side. Således befinder den reelle andel af de 1.000 borgere, der har besøgt hjemmesiden, sig med 95% sikkerhed mellem 72,3% og 77,7% (dvs. 75% plus/minus 2,7%). Det er med 95% s sikkerhed, fordi konfidensintervallet er 95%. Side 29

Fremstilling og tolkning af data Grafisk fremstilling af resultater Graferne i rapporten afbilder hovedresultatet for det givne spørgsmål og afbilder på totalniveau, hvad personerne i målgruppen har svaret i undersøgelsen. Tabelsættet Svarene for hvert spørgsmål er krydset med alle baggrundsvariable, hvorfor det i tabelsættet er muligt at se svarene for hvert spørgsmål fordelt på de forskellige nedbrydningsgrupper. Signifikante afvigelser Talmaterialet i tabellerne er testet for signifikans (signifikante afvigelser). Der er en lang række signifikante afvigelser i tabellerne, dvs. at der er forskellige afvigelser i forhold til, hvordan de forskellige nedbrydningsgrupper besvarer de enkelte spørgsmål. At en afvigelse er signifikant, vil sige, at svaret fra en given nedbrydningsgruppe er markant anderledes end svaret fra en anden eller alle andre nedbrydningsgrupper. Statistiske tests til afdækning af signifikante afvigelser Chi 2 - test og T-test For at afdække de signifikante afvigelser på tværs af forskellige grupper af danskere er der foretaget to forskellige statistiske tests, Chi 2 -test og T-test: Chi 2 -test: Chi 2 -testformen er repræsenteret i tabellerne ved henholdsvis + eller -. Hvis + er vist i tabellerne, betyder det, at resultatet i den givne kolonne er signifikant højere end totalen. Hvis - er vist i tabellerne, betyder det, at resultatet i den givne kolonne er signifikant lavere end totalen. Der er valgt et konfidensinterval på 95%. T-test: T-testen er repræsenteret i tabellerne ved blokbogstaver. Hvis et blokbogstav er vist i tabellerne, betyder det, at resultatet i den givne kolonne er signifikant forskelligt fra den kolonne, som blokbogstavet henviser til. Til denne test er der ligeledes valgt et konfidensinterval på 95%. Side 30

Kontakt Denmark A/S Bryggervangen 55, 1 2100 København Ø Tel: +45 7027 2224 www.yougov.dk Denmark A/S Agtrupvej 51A, 1 6000 Kolding T: +45 7027 2224 www.yougov.dk Sweden AB Holländargatan 17 B 111 60 Stockholm Tel: +46 8 41 00 58 10 www.yougov.se Sweden AB Västergatan 1 211 21 Malmö Tel: +46 40 630 16 20 www.yougov.se Norway AS Møllergata 8 0179 Oslo Tel: +47 22 42 32 00 www.yougov.no Finland Oy Myllypellontie 3 C 63 00650 Helsinki Tel: +35 8 40 772 2651 www.yougov.fi Side 31

Side 32