24-09-2014 FG Rapport over udviklingspuljen 2013-14 Projektnummer FOLKEE.2013-0001

24-09-2014 FG Rapport over udviklingspuljen 2013-14 Projektnummer FOLKEE.2013-0001 Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) fik i marts 2013 i alt 700.000 kr. til udvikling og omstilling af den lokale folkeoplysning blandt Samrådets medlemsorganisationer med undtagelse af Folkehøjskolernes forening, Frie Fagskoler samt Efterskoleforeningen. Udviklingsarbejdet er afviklet i perioden september 2013 - september 2014. DFS valgte at lave en pulje, hvor medlemsorganisationerne kunne søge om tilskud til projekter. DFS fik 17 ansøgninger for et samlet beløb på 2.086.306 kr. Det var et udtryk for en stor lyst til at udvikle virksomheden, men også et stort behov for penge til at gøre det for. DFS bestyrelse nedsatte et bevillingsudvalg, der behandlede ansøgningerne og stod for bevillingen. I udvælgelsen af projekterne, blev der lagt særligt vægt på de projekter, der havde et udviklingsperspektiv for andre end bare den ansøgende organisation. Der blev givet tilskud til følgende 6 projekter: AOF 1301 Borgernes Øresundsregion Produktionsskoleforeningen 1303 Et internationalt perspektiv på almendannelse Daghøjskoleforeningen 1304 Evalueringsfundament for folkeoplysningen 2.fase NETOP 1309 Evaluering af Bliv din egen energikonsulent Dansk Oplysnings Forbund 1314 Folkeoplysning i Ny Nordisk Skole LOF 1317 Kompetencer hos de frivillige i aftenskolen Alle projekter er blevet gennemført med interessante og brugbare erfaringer for folkeoplysningen. Nedenfor følger en kort afrapportering fra hvert projekt. Denne afrapportering lægges ud på Dansk Folkeoplysnings Samråds hjemmeside www.dfs.dk. De komplette rapporter vil kunne rekvireres af alle, der ønsker det. Konklusion Udviklingsarbejdet er både nyttigt og effektivt og der er et massivt behov for og lyst til udvikling af folkeoplysningen. Emnerne rækker bredt og der er kommet konkrete resultater ud af mange projekter. Udgangspunktet er den lokale folkeoplysning og erfaringerne herfra. Samtidig har der i en række projekter været samarbejde mellem flere forskellige medlemsorganisationer. Vi arbejder løbende med at sprede erfaringerne fra udviklingsprojekterne. De færdige rapporter vil nu blive lagt ud på DFS hjemmeside og vi vil gøre opmærksom på dem gennem vores nyhedsmail. Trine Bendix Knudsen Sekretariatsleder

Rapport fra enkeltprojekterne: 1301 AOF Hovedstaden Borgernes Øresundsregion Projektets formål og delmål At udvikle en fælles organisatorisk og elektronisk informationsplatform for folkeoplysende aktiviteter i AOF og i ABF i Øresundsregionen, som kan øge udbuddet af og forny folkeoplysningstilbuddene til borgerne på begge sider af Øresund, så der kan udvikles en Borgernes Øresundsregion. At udvikle et permanent organisatorisk samarbejde mellem AOF og ABF om folkeoplysningsaktiviteter i Øresundsregionen. Projektforløbet For at realisere dette har der mellem AOF Hovedstaden, AOF Daghøjskolen Gladsaxe, ABF Malmø været gennemført en række aktiviteter som led i projektet. AOF inddrog FIC i arbejdet, fordi FIC i forvejen har kollektive medlemmer på begge sider af Øresund, og derfor kunne bidrage aktivt til at nå de ønskede resultater i et fællesskab med AOF og ABF. Der har været afholdt 5 arbejdsgruppemøder, som har haft fokus på at gennemføre de planlagte aktiviteter i projektet. Der har også været holdt enkelte andre bilaterale møder om delaktiviteternes tilrettelæggelse og gennemførelse. Som led i projektet var det afgørende at få bragt deltagere fra ABF og AOF i Øresundsregionen sammen, udover dem der har deltaget ledelsesmæssigt i projektet. Et Fælles Øresundsseminar blev derfor holdt i København den 31.januar 2014. Heri deltog 31 personer, hvor målet oprindelig var 25 personer. Mellem deltagerne i Øresundsseminaret blev der skabt personlige kontakter, som sammen med de fælles udviklede ideer efterfølgende har ført til fælles projekter og aktiviteter, som er søgt og sat i gang, og hvor gennemførelsen række ud over projektperioden i dette DFS Udviklingspuljeprojekt. er Der er etableret samarbejde mellem AOF og ABF Malmö for Folkeoplysningsaktiviteter i Øresundsregionen. Folkeoplysningstilbud udbydes i Øresundsregionen Et fælles Øresundsseminar for 31 deltagere fra Danmark og Sverige har skabt et kendskab til hinanden, udviklet ideer og skabt en platform til fælles aktiviteter/projekter i Øresundsregionen. 3 konkrete Øresundsprojekter er idemæssigt udviklet og eksterne midler udenfor DFS bevillingen er skaffet, og disse projekter er i gang, og rækker udover projektperioden. Konklusionen blev, at der ikke skulle etableres en ny fælles Øresunds hjemmeside. I stedet skulle de eksisterende AOF og ABF hjemmesider i Øresundsregionen etablere et link til hinandens aktivitets tilbud, fordi det herigennem bedst kunne synliggøre det for borgerne i Øresundsregionen, at de lige så godt kan vælge at tilmelde sig og deltage i en aktivitet hos søsterorganisationen på den anden side af Øresund. 2

1303 Produktionsskoleforeningen Et internationalt Perspektiv på almendannelse i produktionsskolen Projektet fandt sted fra oktober 2013 til september 2014. Der har været 4 overordnede arbejdsopgaver med tilknyttede resultater i projektet: 1. En spørgeskemaundersøgelse, udsendt til alle skoler i januar 2014. 65 skoler besvarede spørgsmålene og heraf havde 24 skoler så meget international aktivitet, at de kom til at indgå i en oversigt publiceret i PSF s Nyhedsbrev i august. Finansiering og fokus har været forskelligt for skolerne, men et par overordnede konklusioner er, at internationale aktiviteter kræver meget arbejde, at det er vigtigt at have/opbygge et godt netværk, og at arbejdet lønner sig, fordi de unge i høj grad profiterer af det. Ud fra oversigten er der udvalgt 5 eksempler fra skoler rundt omkring i landet, der belyser forskellige aspekter af det internationale arbejde. Disse eksempler er blevet udfoldet i kvalitative interviews, der bringes i PSF s Nyhedsbrev fra august og hen over efteråret. 2. Et kursusmodul, der er afprøvet i forskellige sammenhænge med internationale lærergrupper. Modulet giver eksempler på, hvordan almendannelsen i produktionsskolen foregår i produktionsskolens forskellige læringsrum i såvel som udenfor værkstedet. Eksemplerne lægger bl.a. op til diskussion om, hvordan almendannelse forstås i de skoler/skoleformer lærerne kommer fra, og hvorfor et dannelsesperspektiv er vigtigt. 3. Et arbejdsseminar d. 15. september med deltagelse af Agnethe Nordentoft fra DFS; PSF s samarbejdspartnere i IPSO (International Production School Organization), PSF s internationale udvalg og repræsentanter for en række produktionsskoler. På seminaret var der dels oplæg fra Agnethe Nordentoft om Den danske Folkeoplysningstradition, som den har udviklet sig de sidste 170 år, dels oplæg fra Østrig, Finland, Frankrig og Tyskland om de respektive landes produktionsskoler (for Finlands vedkommende Ungdomsværksteder), deres placering i forhold til det formelle uddannelsessystem og den måde almendannelsen tænkes ind i aktiviteter i og udenfor værkstedet. På seminaret blev deltagerne bedt om at komme med en række argumenter og gode råd i forhold til at lave internationalt arbejde. Disse vil indgå i en folder om internationalt arbejde i produktionsskolen. 4. Endelig udarbejdes der en folder om internationalt arbejde i produktionsskolen, der især henvender sig til skoleledere med argumenter og råd fra arbejdsseminaret, information om finansieringsmulighederne i Erasmus+, eksempler på gode projekter. Folderen udarbejdes i løbet af september og udsendes til skolerne. I gennem projektets levetid er der blevet arbejdet med almendannelse i et internationalt lys både for at udbrede, hvad vi ved at produktionsskolerne i Danmark allerede er rigtig gode til, men også for at indhente ny viden, og give produktionsskolerne mulighed for at erfaringsudveksle både nationalt og internationalt. Dette blev først og fremmest gjort direkte gennem arbejdsseminaret, men det er også PSF s håb at spørgeskemaundersøgelsen vil blive brugt af skolerne til at søge hjælp og inspiration hos hinanden. Samme formål har folderen, som henvender sig til skoleledere. Undervisningsmodulet om almendannelse har skabt nysgerrighed og interesse hos mange af vores internationale samarbejdspartnere. Værd at bide mærke i, er især den nysgerrighed - og dermed de samtaler vi har haft om almendannelse med repræsentanter fra lande, hvor der endnu ikke er, hvad vi kender som produktionsskoler, men hvor man allerede har interessen, og forsøger at inkorporere produktionsskole-elementer i erhvervsuddannelserne. Projektet og arbejdsseminaret har intensiveret de danske produktionsskolers kendskab til IPSO, hvilket giver anledning til at flere i fremtiden kan kontakte vores internationale partnere (og omvendt) om det handler om udveksling af ideer, elever eller noget helt tredje. Produktionsskoleeleverne lærer ikke blot et håndværk og færdigheder, men opnår også livskompetencer. Almendannelse bliver ikke altid italesat, men ikke desto mindre finder den sted. Almendannelse er for mange et abstrakt begreb også for personalet på produktionsskoler nationalt 3

såvel som internationalt. Men i produktionsskolerne handler det om unge mennesker, som i allerhøjeste grad har brug for denne dimension. Det finder som sagt sted som en del af den daglige rutine, men det er nødvendigt med opmærksomhed omkring det for at bibeholde og styrke de almendannende elementer. Det har projektet Et Internationalt Perspektiv på Almendannelse i Produktionsskolen hjulpet med. 1304 Daghøjskoleforeningen Evalueringsfundament for folkeoplysningen Projektbeskrivelse og baggrund for projektet Projektets formål er at udvikle et redskab/sæt af redskaber, der kan understøtte dokumentation og evaluering af projekter og forløb i folkeoplysningen med henblik på at styrke en folkeoplysende evalueringskultur. Det sker gennem kombination af resultater fra forskningsprojektet Vi søger de virksomme stoffer med den realistiske evalueringsmetode/virkningsevaluering, der er anvendt i projektet Flex Aarhus. Redskaberne udvikles i samarbejde med de forskere, der har været involveret i de respektive projekter, og kvalificeres/justeres gennem sparring med en referencegruppe af folkeoplysere (organisationsfolk og praktikere) og andre ressourcepersoner. Dette projekt vedrører 2. fase af projektet. 1. fase har fået tilskud fra DFS pulje B. Projektforløbet November 2013, arbejdsgruppemøde, hvor Thomas Bredgaard og Elsborg/Høyrup Pedersen gensidigt introducerede hinanden til henholdsvis virkningsevaluering og Virksomme Stoffer. I øvrigt deltog/bidrog projektpartnerne og -medarbejdere. November-december blev der i samspil med arbejdsgruppen udviklet en skitse til udformning af evalueringsfundamentet. Februar 2014: Referencegruppemøde med deltagelse af 28 repræsentanter for DFS og medlemsorganisationer, praktikere fra baglandet og forskere/teoretikere, hvor skitsen blev præsenteret sammen med dokumentationsredskabet doknet.dk (udviklet i projektet B2013-22). Referencegruppemødet bidrog i høj grad til at kvalificere udviklingsarbejdet og der var stor entusiasme om projektet. Bl.a. sagde Knud Illeris, at det var det bedste bud, han hidtil har set, på at dokumentere/evaluere læring. I foråret blev skitsen til evalueringsfundamentet videreudviklet til en hjemmeside: virker-det.nu Det var ikke planlagt fra starten, men det viste sig at være den mest hensigtsmæssige måde at præsentere redskabet/manualen på. I juni 2014 blev www.virker-det.nu samt hjælperedskabet www.doknet.dk præsenteret på et formidlings- og udviklingsseminar pa Brandbjerg højskole. Seminaret blev udbudt via DFS-læring og der deltog 33 personer, repræsenterende DFS samt praktikere og konsulenter fra 6 forskellige medlemsorganisationer. Udover Bredgaard og Elsborg leverede fire forskellige repræsentanter for den lokale folkeoplysning korte oplæg om, hvordan virker-det.nu og doknet.dk kan anvendes i praksis. Der var en meget positiv holdning omkring projektets bud på at bygge et evalueringsfundament for folkeoplysningen, baseret på virkningsevaluering og Virksomme stoffer. Evalueringsfundamentet virker-det.nu er i en betaversion tilgængelig for alle, men målrettet DFS medlemsorganisationer. Der arbejdes stadig på at pudse redskabet af, så det i løbet af kort tid vil fremstå mere færdigt. Det er samarbejdspartnernes plan, at det også efter projektperioden skal videreudvikles og udbygges, som inspiration og støtte til løbende systematisk arbejde med udviklingog evaluering og/eller mere afgrænsede udviklings-og evalueringsprojekter. 4

1309 NETOP Evaluering af projektet Bliv din egen energikonsulent Projektets baggrund og formål Formålet med evalueringsprojektet har været en analyse og undersøgelse af, hvilke positive hhv. negative erfaringer, der kan opsamles ved gennemførelse af kurser slået op som et led i projektet Bliv din egen energikonsulent. Herunder også hvordan det er gået med at etablere samarbejder mellem folkeoplysende foreninger, det privat-offentlige Grøn Erhvervsvækst (GE), kommuner og andre nye samarbejdspartnere for folkeoplysningsområdet. Projektforløb De foreninger/skoler, der blev spurgt og sagde ja til at deltage fra NETOP var: FO-Kolding, FO Nordfyn, Kerteminde Husflid, Verninge Husflid, Midtfyns Husflid, Nykøbing-Falster Aftenskoler, FO-Gladsaxe og NETOP Allerød-Furesø. Fra LOF sagde LOF Helsingør, LOF Vordingborg, LOF Rebild, LOF Lolland Vest/Guldborgsund, LOF Lolland og LOF Vejen ja til at deltage. 14 skoler/afdelinger i alt. Blandt de adspurgte skoler lykkedes det en enkelt LOF afdeling i Vejen at slå et forløb op. I NETOPs foreninger blev der slået kursusforløb op i Kerteminde Husflid, FO Nordfyn, FO-Kolding, FO- Gladsaxe, NETOP Allerød-Furesø samt Verninge Husflid. Kursusforløb blev afviklet i de fire sidstnævnte. En enkelt LOF afdeling, har valgt at slå et forløb op i efteråret i 2014. NETOP har sendt spørgeskemaer ud til egne foreninger og de LOF-afdelinger, som slog et kursusforløb op. Svarene er dels indhentet på baggrund af telefoninterviews, dels nogle skriftlige tilbagemeldinger, der hvor det har været vanskeligt at få en aftale om interview passet ind. Fra sekretariatet skal der følges mere op på, om kommunikationen fungerer, hvordan det går og hvor langt skolerne er i forløbet. Kontakten fra sekretariatet til alle skolerne skulle nok have ligget i NETOPs sekretariat for et bedre overblik og færre kommunikationskanaler. I foreningerne ønsker man god tid til grundig planlægning og til nye aftaler, inden man slår et kursusforløb op. Der skal gøres en ekstra indsats i forhold til markedsføringen og annonceringen af nye typer kursusforløb, ikke mindst hvis nye tiltag slås op sammen med alt det andet, man har tradition for i et katalog, der ser ud som det plejer. Kontakt til kommunen på det område, der arbejder med energioptimering er meget vigtigt. Klare aftaler og forventningsafstemning i fordeling af opgaver omkring et forløb er også ret væsentligt. Det var forventet, at det ville være nemmere at få et forløb arrangeret og i gang, hvor kommunen og GE har samarbejde, men erfaringerne fra Kerteminde Husflid, FO Gladsaxe og NETOP Allerød- Furesø viser at det langt fra er umuligt uden. Det kræver så til gengæld at man har en gennemgående kursusvært, evt. en pensioneret håndværker eller eksperter med i forløbet samt et godt samarbejde med kommunens medarbejdere på området. et viser, at vil man sætte noget i gang hos andre, skal kommunikationen være meget klar, og man skal være tæt på de foreninger, som skal udføre ideen. Desuden er det nok lettere at komme i gang med noget nyt og lave en realistisk vurdering af tidsforbrug og arbejdsindsats, hvis initiativet kommer fra en selv, end hvis man skal tage ejerskab til en ide, der kommer fra andre. Projektresultaterne er blevet præsenteret i en artikel til NETOPs medlemsblad og til hjemmesiden. Desuden har vi udarbejdet en præsentation til brug på workshops, en præsentation der suppleres med de små film fra Projekt Partnerskaber. Filmene er dels en film om det første energikursus-forløb i Middelfart Kommune, samt præsentation af et madlavningsprojekt for enlige, ældre mænd, hvor et andet NETOP-projekt fortæller om sit samarbejde med Gladsaxe Kommune. Formidlingsmaterialet skal anvendes som markedsføringsmateriale i de foreninger, som har mod på at opslå eller genopslå et kursusforløb i deres aftenskole. En folder skal supplere aftenskolen som markedsføring af kursusforløb overfor kommuner og andre samarbejdspartnere. 5

1314 DOF Folkeoplysning i Ny Nordisk Skole Projektets baggrund og formål Folkeoplysning i Ny Nordisk Skole er et samarbejdsprojekt mellem de fem landsdækkende oplysningsforbund AOF, DOF, FOF, LOF, NETOP. Motivationen bag projektet udsprang af et øget fokus på inddragelse af foreningslivet i det danske uddannelsessystem. Dette afspejledes i Undervisningsministeriets projekt Ny Nordisk Skole, der havde til formål at styrke kvaliteten af børne- og uddannelsesområdet i Danmark, bl.a. ved at etablere forpligtende samarbejder med foreningslivet. En tanke som gik igen i folkeskolereformen, hvor folkeskolerne - via Den åbne skole - fremover forpligtes til at samarbejde med lokalsamfundet, herunder foreninger, om at øge elevernes læring og trivsel. Projektets hovedformål var derfor at synliggøre landets aftenskoler som vigtige medspillere i udviklingen af Ny Nordisk Skole og hjælpe nye aktiviteter og samarbejder på vej. Målene for projektet var: At opsamle og udbrede aftenskolernes erfaringer At udvikle et idékatalog med nye samarbejdsideer At igangsætte 10 reelle samarbejder mellem aftenskoler og Ny Nordisk Skole-institutioner At udbrede projektets resultater på en konference og på partnernes hjemmesider Projektforløb Projektets overordnede fokus ændrede sig undervejs i processen. En indledende kortlægning af aktiviteter blandt forbundenes medlemsskoler viste, at kun et begrænset udsnit af medlemsskolerne havde konkret erfaring med samarbejder med dagtilbud, skoler, ungdomsuddannelser m.fl. og der var ikke direkte eksempler på partnerskaber med folkeskoler. Der var altså ikke den erfaring blandt medlemsskolerne som først antaget. Dette førte til en ændring i projektets fokus fra formidling af erfaringer til et øget fokus på udvikling og igangsætning af nye samarbejder. Vi valgte også primært at fokusere på at synliggøre aftenskolerne som en mulig samarbejdspartner overfor kommuner og folkeskoler i forbindelse med implementeringen af den nye folkeskolereform i august 2014. Og især at styrke aftenskolernes muligheder for at etablere nye samarbejder med lokale folkeskoler. Et centralt element i projektet var etableringen af en netværksgruppe bestående af skoleledere, undervisere og konsulenter fra de fem landsforbund. et af netværksgruppens arbejde blev et fælles notat Samarbejde mellem folkeskolen og aftenskoler et bud på strategiske partnerskaber og andre samarbejdsformer. Det indeholder forslag til modeller for samarbejde samt konkrete eksempler på samarbejdsområder og forslag til aktiviteter. Dette fælles udspil fra aftenskolerne blev udsendt til alle folkeskoler, kommuner, relevante politikere og organisationer med det formål at gøre opmærksom på de mange muligheder, der er for fremtidige samarbejder. Desuden udsendes notatet til alle medlemsskoler med det formål at give dem et konkret redskab som den enkelte aftenskole kan bruge som døråbner overfor lokale folkeskoler og kommuner. Projektet resulterede også i en række konkrete samarbejdsresultater. Flere af netværksdeltagerne har som direkte følge af deres involvering i projektet etableret nye samarbejder med folkeskoler og har været i dialog med kommunen med henblik på samarbejder. Projektet har ikke opnået de opstillede mål om ti nye samarbejder. Det skyldes både, at der var færre erfaringer blandt medlemsskolerne end antaget, men også færre medlemsskoler, der ønskede at deltage i projektets netværksgruppe end planlagt. Derudover havde projektet ikke tid nok til at etablere nye samarbejder på baggrund af projektets ændrede præmisser. Vores fokus på folkeskolereformen udgjorde ligeledes et tidsmæssigt problem, da reformen trådte i kraft den 1. august 2014, én måned før projektets afslutning. Derfor er det desværre ikke muligt at registrere de endelige resultater af projektets initiativer. Til gengæld har de fem forbund på opfordring af netværksgruppen - valgt at afholde et opfølgende netværksmøde i efteråret 2014 med henblik på at opsamle yderligere erfaringer fra både medlemsskoler, netværksdeltagere og landsorganisationerne. 6

1317 LOF Udfordringer omkring frivillige i aftenskolen Projektets baggrund og formål Projektet har haft til formål at få viden om og konkrete handleanvisninger på, hvordan de lokale aftenskoler kan håndtere de udfordringer, de står over for i forhold til generationsproblematikken og organiseringen omkring aftenskolen. Projektforløb Projektet har undersøgt nuværende frivilliges syn på rekruttering, motivation og kompetencer samt forsøgt at afdække de problematikker og udfordringer, aftenskolerne skal arbejde med, hvis de fremover i tilstrækkelig grad skal kunne tiltrække frivillige. Projektets metode har været komparative fokusgruppeinterviews. Tre af disse har været gennemført med bestyrelsesmedlemmer fra LOF og NETOP. Deltagerne blev udvalgt ud fra repræsentative kriterier, dog med medlemmer fra fortrinsvist mellemstore og mindre aftenskoler. Sammenligningsgrundlaget udgjordes af to fokusgruppeinterviews, som blev gennemført med bestyrelsesmedlemmer fra andre foreninger/organisationer uden for folkeoplysningen men med nogenlunde samme struktur som oplysningsforbundene (en landsorganisation og en række lokalafdelinger). Et analyseudkast blev sendt til tre udvalgte faglige eksperter, der var valgt på baggrund af deres faglige ekspertviden. Eksperterne var Jan Molin, Prof.Dr.Merc. Copenhagen Business School med perspektivet Ledelse og motivation, Rie Frilund Skårhøj, forfatter, chefkonsulent i Ledfrivillige.dk med perspektivet frivillige, rekruttering, motivation, samt Kresten Schultz Jørgensen, adm. direktør Lead Agency med perspektivet Synliggørelse, markedsføring og branding. De tre eksperter fik til opgave, inden for hver deres kompetencefelt, at opstille konkrete handleanvisninger på baggrund af de udfordringer, der blev skitseret i analyseudkastet. Handleanvisningerne har koncentreret sig om følgende temaer: rekruttering, motivation, syn på frivilligt arbejde, kompetencer, generationsproblematik samt eksistensberettigelse og identitet i aftenskolen. Konklusionen i projektet er, at der er store udfordringer i forhold til at tiltrække nye frivillige med de rette kompetencer, og at det er nødvendigt at tænke radikalt anderledes, såfremt aftenskolerne skal være et interessant sted at lægge sin frivillige arbejdskraft. Oplysningsforbundene og de lokale aftenskoler bør rette fokus på: at aftenskolen skal synliggøres som et sted, man kan være frivillig arbejde med at organisere aftenskolen, så det er muligt at være frivillig på flere forskellige måder og niveauer Gøre det attraktivt at sidde i bestyrelsen, bl.a. via: o o Gennemsigtighed i opgaver, ansvar og kompetencer folkeoplysningens narrativ, de folkeoplysende værdier, og de enkelte aftenskolers fortælling om sagen, aftenskolens kernefortælling. Sætte fokus på ledelse, kompetenceudvikling og bestyrelsesudvikling, særligt i de mange mindre aftenskoler og foreninger, der ikke har en professionel administration at støtte sig til. Aftenskolen bliver nødt til at starte med genfortælle sig selv som en værdibaseret organisation, der er åben for alle, og hvor man som frivillig kan løse forskellige typer af opgaver. 7