E-handel og sundhedssektoren Status og analyse af muligheder for indførelse af e-handel i sundhedssektoren

Marts 2001 E-handel og sundhedssektoren Status og analyse af muligheder for indførelse af e-handel i sundhedssektoren Når viden skaber resultater

E-handel og sundhedssektoren Status og analyse af muligheder for indførelse af e-handel i sundhedssektoren Marts 2001

Indhold Side 1. Indledning... 4 2. Resume... 5 Samarbejde i sundhedssektoren om e-handel... 5 Stort set ingen e-handel i dag... 5 e-handelsformer... 5 IT 6 Købersiden... 6 Sælgersiden... 7 Fremtiden... 8 3. Metode og indhold... 12 4. Beskrivelse og definition af de enkelte elementer i e-handel... 14 4.1 Varianter af e-handel... 14 4.2 e-procurement... 23 4.3 Generisk model... 24 5. EU-mål og EU-regler, som har betydning for udviklingen af e- handel... 30 5.1 EU-regulering af offentlige udbud... 30 5.2 EU-mål og planer inden for e-handel... 32 6. Juridiske problemstillinger i relation til e- handel... 33 6.1 Kontrahering... 33 6.2 Lovvalg og værneting... 34 7. Udvalg af løsninger på europæisk og internationalt plan... 35 7.1 ehospital Systems... 36 7.1.1 Vurdering af ehospital Systems... 38 7.2 Vamedis... 38 7.2.1 Vurdering af Vamedis... 40 7.3 Global Healthcare Exchange... 40 7.3.1 Vurdering af Global Healthcare Exchange... 41 7.4 Commercior... 42 1 E-handel og sundhedssektoren

7.4.1 Vurdering af Commercior... 43 7.5 Planet Medica... 44 7.5.1 Vurdering af Planet Medica... 45 7.6 Samlet vurdering... 45 8. Vurdering af generelle e-procurement-systemer på det danske marked... 48 8.1 Indledning... 48 8.2 Generisk model for et e-procurement-system... 49 8.3 Best-of-breed funktioner ved e-procurement-systemer... 52 8.3.1 Katalog... 53 8.3.2 Proces... 53 8.3.3 Administration... 54 8.3.4 Ekstra features... 55 8.4 e-procurement-systemerne i forhold til sygehusene... 55 8.4.1 IT-systemer... 56 8.4.2 Struktur og organisation... 57 8.4.3 Vurdering... 58 9. E-handel i sundhedssektoren købersiden... 60 9.1 Organisering af indkøb i amterne i dag... 60 9.2 Initiativer på e-procurementområdet... 65 9.2.1 Intern e-bestilling... 66 9.2.2 E-handel (mod leverandøren)... 67 9.2.3 Elektronisk håndtering af fakturadata mellem leverandører og amter... 68 9.2.4 Intern elektronisk håndtering af fakturaer... 69 9.2.5 Overblik over iværksatte initiativer og anvendte systemer70 9.3 Mål/forventninger til indførelse af e-procurement i amterne.. 72 9.4 Barrierer for indførelse af e-procurement i amterne... 73 9.5 Opsummering... 74 10. E-handel i sundhedssektoren - sælgersiden... 76 10.1 Indledning... 76 10.2 Nuværende anvendelse... 76 10.3 Fremtidig anvendelse... 78 10.3.1 Forventede effekter af e-handel... 80 10.3.2 Tidshorisont... 83 2 E-handel og sundhedssektoren

10.4 Barrierer... 84 10.5 Anvendelse af e-handel generelt... 86 10.6 Opsummering... 87 11. E-handel i sundhedssektoren i de kommende år... 88 11.1 Mulige scenarier for en elektronisk platform... 88 11.2 Indførelse af e-handel uden ændringer i de bagvedliggende strukturer... 91 11.3 Hvor leder amternes nuværende e-handelsstrategi hen?93 11.4 Forslag til aktiviteter der kan fremme udviklingen af e- handel i sundhedssektoren... 94 3 E-handel og sundhedssektoren

1. Indledning Dansk Forening for Medicinsk Udstyr (DMDA) og Sygehusindkøbernes Erfa-gruppe (Sinerfa) anmodede i december 2000 PLS RAM- BØLL Management om at udarbejde en rapport om e-handel i sundhedssektoren. Rapporten skulle analysere hvor langt udviklingen på europæisk og nationalt plan var kommet med hensyn til e-handel. Desuden skulle rapporten beskrive, hvor langt man var kommet med forsøg i den danske sundhedssektor, hvilke mål man havde sat sig, og hvilke barrierer der var for en yderligere udvikling af e-handlen. Projektet er finansieret af Finansministeriet via en bevilling fra projektet: Service og Velfærd. Afslutningsvis skal rapporten vurdere forholdet mellem e-handelssystemernes funktionalitet og brugernes ønsker og mål. Ligeledes skal det vurderes hvilke implikationer indførelse af e-handel/e-procurement bør få på organisation, logistikstruktur, leverancestruktur og aftalestruktur, og endelig hvilken effekt disse ændringer ville få på leverandørsiden. PLS udarbejdede ultimo november et oplæg til analyseindhold, som blev godkendt den 5. December i arbejdsgruppen vedrørende e- handel og logistik. Der er i januar 2001 holdt et yderligere møde i arbejdsgruppen, hvor fremdriften i projektet blev drøftet. Rapporten blev fremlagt på DMDA/Sinerfa seminaret i Vejle den 30. januar 2001. Rapporten er udarbejdet af Thomas Schmidt, Berit Uhre Christiansen, Morten Aaby Jørgensen, Søren Staugaard Nielsen og Manager Jesper Andersen, som har været projektleder på opgaven. 4 E-handel og sundhedssektoren

2. Resume Sygehus Indkøbernes Erfagruppe (Sinerfa), Dansk Forening for Medicinsk Udstyr (DMDA) og Amtsrådsforeningen har i januar 2001 initieret en analyse af e-handel i sundhedssektoren. Analysen fastslår omfanget af den nuværende e-handel, barrierer til hinder for udbredelsen og udfordringer, der skal overvindes. Samarbejde i sundhedssektoren om e-handel I løbet af det sidste ¾ år har Sinerfa og DMDA arbejdet sammen med henblik på at belyse mulighederne for e-handel i sundhedssektoren. Samarbejdet har betydet, at de to parter i stigende grad udveksler erfaringer om den nuværende vareforsyning samt idéer og visioner til det fremtidige samarbejde mellem leverandører og sundhedssektoren. Undersøgelsen e-handel i sundhedssektoren er igangsat af de to parter, og er det første resultat af samarbejdet vedrørende e-handel. Dette samarbejde er en meget vigtig forudsætning for at opnå resultater med etablering af e-handel i sundhedssektoren. Stort set ingen e-handel i dag Analysen har vist, at der reelt ikke finder nogen form for e-handel sted mellem sygehussektoren og producenterne af medicinsk udstyr. Handlen foregår stort set udelukkende vha. fax eller papir, hvorfor der vurderes at være et ikke ubetydeligt besparelsespotentiale ved etablering af e-handel i form af: Øget opbakning til indgåede amtsaftaler Etablering af elektroniske varekataloger Automatisering af interne processer Rationalisering af organisationen Besparelser skal således hentes ved kapitalisering af interne forbedringer og rationaliseringer. e-handelsformer I rapporten behandles to væsentlige e-handelsformer, som ventes at være aktuelle til anvendelse i sygehusvæsenet: 5 E-handel og sundhedssektoren

e-indkøb e-markedspladser Den beskrevne e-indkøbsmodel er baseret på anvendelsen af et e- procurementsystem til håndtering af decentrale indkøb og bestillinger fra afdelinger. e-indkøb forventes derfor at ville udgøre et godt supplement til amternes stregkodesystemer og vil være en god erstatning for manuelle udfyldninger af papirrekvisitioner. Der sås derimod tvivl om anvendelsen af e-markedspladser (herunder bl.a. e-auktioner) i forbindelse med indkøb for sygehussektoren. På trods af et større produkt- og leverandørudvalg vil e- markedspladserne som de ser ud i dag kun være relevante for en meget begrænset del af handlen indenfor sygehussektoren. Ulemperne ved at anvende e-markedspladser er blandt andet, at brugen af e-markedspladser ikke vil give procesmæssige besparelser hos køberen og at de især er anvendelige ved ikkestrategiske varer som fx toiletpapir og kontorartikler. e- markedspladser kan ikke anvendes ved indkøb, der er underlagt EU s indkøbsdirektiv. IT I modsætning til hvad der var ventet, så er IT-mæssige problemer ikke umiddelbart den største hindring for e-handel i sygehusvæsenet. Både producenter og amter vurderes at være forholdsvis langt fremme med back-office systemer til understøtning af en kommende e-handelsplatform. Endvidere er flere amter relativt langt fremme med pilotprojekter i forbindelse med e-handel. Disse pilotprojekter har fokus på dele af e-indkøbssystemet, bl.a. fakturasiden og de interne indkøbsprocesser. Købersiden På købersiden er der foretaget en række interview med indkøbs- og økonomimedarbejdere i amter samt på Hovedstadens Sygehusfællesskab. Generelt er der stor forskel på de enkelte amters indkøbspolitik og hvorledes de har organiseret sig. Blandt andet bruges der en række forskellige økonomi- og indkøbs/lager-systemer 6 E-handel og sundhedssektoren

På købersiden kan det konstateres, at der ikke primo 2001 er egentlige e-handelsløsninger, men at der er igangsat en række pilotprojekter. Pilotprojekterne har været nogle afgrænsede forsøg, der har skulle give hurtige gevinster og erfaringer, og har været af meget forskellig karakter. Interviewene med medarbejdere i amterne har skulle afdække hvilke forventninger købersiden har til indførelse af e-handel. Det mest gennemgående mål for e-handel er intern rationalisering, hvor der på sigt forventes at kunne opnås store besparelser. Som i mange andre organisationer med decentrale indkøb kæmper amterne for at begrænse omfanget af Maverick Buying (indkøb uden for rammeaftaler). Denne form for indkøb betyder, at produkterne ofte indkøbes til for høje priser på grund af manglende udnyttelse af eksisterende aftaler om volumenrabat og at indkøbsprocessen er præget af manuelle arbejdsgange som følge af manglende kendskab til leverandøren. Ved etablering af elektroniske varekataloger er der en forventning til, at man i højere grad kan få brugerne til at anvende de indgåede aftaler. Dette vil give indirekte besparelser både ved den øgede brug af rammeaftalerne og i forbindelse med de interne procesomkostninger. Amterne er blevet spurgt om, hvilke barrierer de forventer som følge af e-indkøb. Svarerne varierer meget, både mellem amter og indenfor de enkelte amter. Nogle af de barrierer, der blev peget på, er: Investeringer i hardware og software, uddannelsesbehov på afdelingerne, decentraliseringen af den økonomiske selvbestemmelsesret til afdelingerne og krav om lokale indkøb. Derimod bakker de fleste blandt personalet op omkring indførelse af e-handelssystemer. Sælgersiden Analysen viser, at producenterne af medicinsk udstyr indtil videre kun i meget begrænset omfang anvender e-handel. Figuren herunder viser, hvor stor en del af de adspurgte virksomheder på sælgersiden (alle medlemmer af DMDA eller Kirumed) der anvender de forskellige former for e-handel. 7 E-handel og sundhedssektoren

Salg via e- markedspladser Salg via hjemmeside Elektronisk fakturering Elektronisk ordrebekræftelse Modtagelse af ordrer via e-mail 0 20 40 60 80 100 % Det er overraskende, at kun 47% modtager ordrer via e-mail og mindre end 5% kan håndtere elektronisk fakturering. Dette skal især ses i lyset af, at undersøgelsen også viser, at ca. 75% af virksomhederne forventer at e-handel vil give forbedret kundeservice og 68% forventer at e-handel vil medføre effektiviseringer af forretningsprocesser. Udsigten til besparelser hos sælgersiden forventes dog ikke at få væsentlig effekt på produktpriserne. Kundernes gevinst ved e-handel forventes af 86% af virksomhederne at ligge i interne effektiviseringer hos kunden. Endvidere viser analysen, at der på sælgersiden hersker en udpræget opfattelse af, at initiativet til igangsættelse af e-handel bør komme fra amterne. Sælgersiden forventer dog at kunne igangsætte et e- handelssamarbejde inden for ganske kort tid. Med andre ord skal amternes besparelser på e-handel ifølge sælgersiden hentes ved kapitalisering af interne forbedringer og rationalisering. Fremtiden I arbejdet med at etablere en e-handelsløsning i sundhedssektoren er der fire overordnede områder, der som minimum bør inddrages: Afgivelse og modtagelse af ordrer Afgivelse og modtagelse af ordrebekræftelse 8 E-handel og sundhedssektoren

Afgivelse og modtagelse af faktura Adgang til løbende opdateret katalog Derudover skal man overveje, om man skal anvende en fælles platform som et elektronisk fagligt forum for produktdata, uddannelse mm. Der skal i videst mulig omfang opnås konsensus om et fælles-format til håndtering af de fire ovenstående opgaver. En mulighed er oprettelse af en fælles platform, hvorigennem kommunikation mellem købere og sælgere passerer gennem et fælles regelsæt. Det vil være vanskeligt at oprette en fælles platform med samtlige vareområder tilknyttet og derfor kunne en model for en platform se således ud: Sygeplejeartikler Køber Apparatur Kliniske produkter Sælger Kost/ernæring Rengøringsartikler Kontorartikler Figuren illustrerer en fælles platform for sygehusartikler (sygeplejeartikler, apparatur og kliniske produkter). Øvrige vareområder skal tilkoble sig platformen for sygehusartikler, og ikke gå direkte til køber. Hvis der oprettes en fælles platform vil (kommende) leverandører til amterne blot skulle tilkoble sig én platform og sikre at de interne systemer understøtter det fælles platform-format. Amternes fordel ved denne konstruktion vil blandt andet være, at der kun skal kobles op til en platform, der indeholder kataloger for alle leverandørerne, og ikke til flere forskellige platforme. At parterne allerede har sat sig sammen og samarbejder om at finde en struktur for e-handel er meget positivt og en vigtig forudsætning for det videre arbejde. I det videre arbejde med e-handel skal følgende punkter inddrages i debatten: 9 E-handel og sundhedssektoren

Der skal være en dialog om de interne systemer på købersiden for at undgå etablering af for mange forskellige systemer Dialogen om den elektroniske platform skal iværksættes mellem sælger- og købersiden for at opnå fodslag omkring en fælles udvikling Identifikation af det faktiske potentiale ved e-handel for både køber- og sælgersiden Etablering af e-handelsløsninger vil give nogle umiddelbare besparelser på ordre-, faktura- og katalogprocesser. Imidlertid bør både køber- og sælgersiden samtidigt gennemføre ændringer af de bagvedliggende strukturer såsom en ændring af logistiksystemerne (både i forhold til en rationalisering af lagring og transport på leverandørsiden og en rationalisering af de interne logistikprocesser på købersiden). Desuden bør man på købersiden udvikle aftalestrukturen i retning af etablering af flere rammeaftaler, ligesom man bør se på strukturen i den samlede indkøbsorganisation. Til at komme videre med arbejdet mod en e-handelsløsning, er der givet en række forslag til aktiviteter, der kan fremme udviklingen af e- handel i sundhedssektoren. Det drejer sig om følgende forslag: De interne systemer først. Købere og sælgere skal have styr på deres eget datagrundlag før data kobles sammen Dialog om den elektroniske platform. Dialogen mellem køberog sælgersiden skal omhandle de konkrete krav til udformning af platformen Kritisk masse. Så mange som muligt skal deltage i projektet køber- og sælgersiden skal tidligt i forløbet forpligte hinanden Identifikation af det faktiske potentiale. For at få afstemt forventningerne blandt købere, sælgere og politikere skal det faktiske potentiale for effektiviseringer og serviceforbedringer identificeres Udbredelse af eksisterende løsninger. Tilpasning af eksisterende løsninger til sundhedssektoren, så der bliver adgang til etablerede og gennemprøvede løsninger 10 E-handel og sundhedssektoren

Think big start small. Der skal fastlægges overordnede rammer og mål for fremtidig brug af e-handel, men samtidig skal små lokale initiativer støttes, så der samles erfaringer 11 E-handel og sundhedssektoren

3. Metode og indhold Analysen af e-handel i sundhedssektoren er baseret på en række forskelligartede erfaringer, som PLS har gjort gennem projektarbejde inden for de sidste to år. Derudover er der gennemført en desk research i forbindelse med dette projekt især med henblik på at finde frem til nogle internationalt anerkendte definitioner vedrørende e- handel. Endelig er der gennemført en dataindsamling i form af personlige dybdeinterview og i form af telefoninterview. Erfaringerne fra projektarbejde bygger bl.a. på det arbejde, vi har udført for EU Kommissionen vedrørende en undersøgelse af: Electronic Procurement projects in EU. Viden omkring eksisterende e-procurement systemer i Danmark har PLS erhvervet gennem en analyse af seks generelle e-procurement systemer. Derudover har vi trukket på viden om generelle indkøbsforhold, som vi har erhvervet gennem udarbejdelse af indkøbsanalyser for institutioner og virksomheder i og uden for sundhedssektoren. Desk research er baseret på informationsdatabasen hos det anerkendte amerikanske analysefirma Gartner Group. Dataindsamlingen omkring stadet for e-handel på købersiden (amterne) er udført dels gennem personlige interview i seks amter plus H:S og desuden gennem telefoninterview med hovedparten af de øvrige amter. Dataindsamlingen på sælgersiden (leverandørerne) er sket gennem personlige interview med seks leverandører og telefoninterview med 27 leverandører, som enten er medlem af DMDA eller medlem af Kiromed. Herunder gives en kort introduktion til de enkelte kapitler. Kapitel 2 indeholder et resume af rapporten, der kort refererer hovedkonklusionerne. Rapporten indeholder i Kapitel 3 beskrivelser og definitioner på de enkelte elementer i e-handel. E-handelsbegrebet behandles både generelt og i relation til sygehussektoren. 12 E-handel og sundhedssektoren

Kapitel 4 beskriver de EU-mål og EU-regler, som har betydning for udviklingen af e-handel. Kapitel 5 vurderer de juridiske problemstillinger, der er i relation til e- handel. I Kapitel 6 beskrives fem udvalgte portal-løsninger på europæisk og internationalt plan. Desuden beskrives e-fulfillment-centre. I Kapitel 7 gives en vurdering af generelle e-procurement-systemer på det danske marked. Endvidere vurderes e-procurementsystemerne i forhold til anvendelse på sygehusene. E-handel i sundhedssektoren vurderes i kapitel 8 og kapitel 9. Kapitel 8 indeholder en beskrivelse af købersiden, med fokus på organisering af indkøb i amterne i dag, initiativer på e-procurement-området og mål og forventninger til indførelse af e-procurement. Sælgersiden behandles i kapitel 9, hvor de nuværende og fremtidige forventninger til anvendelse af forskellige former for e-handel vurderes. Slutteligt sættes der i kapitel 10 fokus på e-handel i sundhedssektoren i de kommende år. Mulige scenarier opridses og der gives forslag til aktiviteter, der kan fremme udviklingen af e-handel i sundhedssektoren. 13 E-handel og sundhedssektoren

4. Beskrivelse og definition af de enkelte elementer i e- handel I dette kapitel behandles e-handelsbegrebet generelt og i relation til sygehussektoren. Da e-handel reelt er en paraplybetegnelse for en række forskellige elektroniske handelsmetoder, beskrives disse varianter kortfattet, mens de umiddelbare fordele og ulemper i relation til sundhedssektoren vurderes. Endvidere skitseres en generisk e-procurement model til anvendelse i samarbejdet mellem sygehusvæsenet og producenterne. Modellen skal ikke betragtes som en egentlig løsning, men derimod som en beskrivelse af de problemstillinger, der bør inddrages og overvejes i forbindelse med etableringen af e-handel. 4.1 Varianter af e-handel I forbindelse med den stadig stigende fokus på e-handel mellem virksomheder (B2B) er der kommet en lang række forskellige definitioner og afarter af e-handel frem. Dette kapitel behandler kort de forskellige definitioner og fastlægger desuden en afgrænsningen mellem de eksisterende varianter af e-handel. På trods af flere års behandling af både universiteter og virksomheder er der stadig ikke konsensus omkring definitionen af e-handel. En meget brugt definition er, at e-handel er en fællesbetegnelse for handel via Internettet, herunder også handel via e-mail. Denne betegnelse kan muligvis benyttes på konsumentmarkedet, men har dog det væsentlige problem på det industrielle marked, at den reelt afskærer den del af f.eks. EDI, der kører via separate telefonlinier. I denne rapport beskrives e-handel derfor som følgende: Handel mellem to virksomheder/organisationer baseret på elektronisk kommunikation fra computer til computer. 14 E-handel og sundhedssektoren

Det væsentligste er altså, at køber afgiver ordren elektronisk, og at sælger modtager elektronisk. Af underliggende varianter af e-handel kan følgende betegnes som de mest udbredte: e-mail e-markedsplads e-shop e-mall e-auktion e-indkøb systemintegration De forskellige handelstyper adskiller sig så væsentligt fra hinanden, at de fremtidigt næppe vil kunne bevares samlet under betegnelsen e-handel. Dels fordi e-handel er en meget begrænset fællesnævner for så forskellige handelsformer, og dels fordi e-handel inden for en ganske kort årrække vil blive så udbredt, at begrebet reelt flyder sammen med handel. Figur 4.1 Varianter af e-handel kategoriseret efter egnethed til forskellige indkøbstyper. I de fire kvadrater er der fremhævet, hvilke produkttyper der typisk findes inden for kategorien. Høj Produktkompleksitet Fx. apparater og teknisk udstyr e-mail e-markedsplads e-shop e-mall Fx. reservedele til proteser Værdikædeintegration e-indkøb Lav e-auktion Fx. kontorinventar Lav Indkøbsfrekvens Fx. papir og drikkevarer Høj 15 E-handel og sundhedssektoren

Af matrixen fremgår de forskellige e-handelstypers egnethed til forskellige indkøbsformer differentieret på produktets kompleksitet og indkøbshyppighed. Ved at illustrere e-handelstyperne på denne måde fremgår det desuden af figuren, at det næppe er muligt at samle alle indkøb fra en virksomhed eller organisation i et system. Således vil produkternes karakteristika typisk variere på begge akser af figuren, hvilket betyder, at visse produkter vil være bedst egnede til én type system, mens andre produkter bedst egner sig til et andet system. Denne kompleksitet betyder, at en e-handelsløsning næppe vil begrænse sig til én e-handelsform, men derimod vil være en kombination af forskellige indkøbstyper, fastlagt af produkternes respektive karakteristika. Problematikken forstærkes yderligere af, at flere af ovenstående e-handelsformer primært kan karakteriseres som elektronisk kommunikation til erstatning af fax, telefon eller brev, mens andre omfatter ændringer af forretningsgange, leverandørrelationer og indkøbsregler. De forskellige e-handelsformer vil blive beskrevet kort nedenfor og vurderet i relation til den nuværende handelsform inden for det danske sygehusvæsen (brev, fax eller telefon). e-mail Handel, hvor indkøber afgiver sin ordre via e-mail til sælger. Afgivelse af tilbud og korrespondancen efter ordreafgivelsen vil i mange tilfælde forløbe via almindelig brev eller fax. Modtagelsen af e-mail kan dog automatiseres sådan, at mailen læses og viderebehandles automatisk e-mail har i sådanne tilfælde nærmere karakter af et forsendelsesmiddel. Fordele Når data først er født én gang kan de i mange tilfælde genbruges, hvorfor en eller flere dataindtastninger kan undgås Ulemper Anvendelsen af e-mail er ikke meget forskellig fra fax eller brev. Derfor vil de interne forbedringsmuligheder hos både sælger og køber være stærkt reduceret 16 E-handel og sundhedssektoren

e-shop En e-shop er kendetegnet ved, at sælger har erstattet/suppleret sine trykte kataloger med et online katalog, hvor køber kan få adgang til sælgers varekatalog og afgive sin ordre via hjemmesiden. Den efterfølgende korrespondance kan som udgangspunkt forløbe via almindelig brev eller fax, men vil i mange tilfælde foregå elektronisk via e-mail eller anden elektronisk fakturering. Kontornet.dk og Barfod er eksempler på virksomheder, der baserer større eller mindre dele af salget på et online katalog. Fordele Søgning efter produkter inden for en e-shop er typisk nemmere end søgning i traditionelle produktkataloger Alle arbejdspladser i en organisation med adgang til Internet kan få adgang til e-shops Leverandøren sparer ressourcer i kraft af automatisk ordremodtagelse Ulemper Medmindre der udelukkende anvendes leverandører med meget brede produktprogrammer, vil der hurtigt blive anvendt megen tid på at skifte mellem forskellig e-shops Køber vil normalt fortsat skulle håndtere faktura, ordreoprettelse osv. manuelt Vil ikke resultere i procesmæssige besparelser hos køber e-markedsplads En e-markedsplads består af en Internet-side, hvor sælgere og indkøbere af produkter mødes. Ved at søge på en bestemt produktkategori eller et specifikt produkt kan den købende part få en liste over virksomheder, der er repræsenteret med den pågældende type af produkter samt deres respektive priser, leveringsbetingelser osv. På flere e-markedspladser er det endvidere muligt at afgive både udbud og tilbud blandt de deltagende virksomheder, hvilket minder meget om e-auktioner, der dog udelukkende er dedikeret til dette. 17 E-handel og sundhedssektoren

e-markedspladserne kan overordnet inddeles i horisontale og vertikale portaler. De horisontale e-markedspladser retter sig primært imod MRO 1 produkter og har normalt både købere og sælgere inden for mange forskellig forsyningskæder (f.eks. MRO.com). Vertikale e-markedspladser er derimod koncentreret inden for én industri og har i langt højere grad branchespecifikke og komplekse produkter rettet imod en afgrænset industris strategiske indkøb (f.eks. automobilbranchens indkøbsportaler). Nedenstående figur illustrerer forskellige e-markedspladser i relation til produkt- og indkøbstype. Figur 4.1 Produkter Inddireke Strategiske (Horisontale markedspladser) (Vertikale markedspladser) Indkøbsmetode Systematisk sourcing MRO Hubs -Kontorartikler -Drikkevarer -IT udstyr Catalog Hubs -Forbindstoffer -Medicin -Sutur Spot sourcing Yield Managers -Reklame -Serviceydelser -Produktsionkapacitet -Personale Exchanges -Energi -(Stål) -(Papir) Af de fire forskellige e-markedspladstyper er det primært MRO Hubs og Catalog Hubs, der har interesse for samarbejdet mellem sygehussektoren og producenterne. De to øvrige markedspladstyper er primært rettet imod spot-indkøb, og kan kun i meget begrænset omfang anvendes i det omtalte samarbejde. 1 MRO (Maintenance, repair and operations) er en fællesbetegnelse for ikke strategiske produkter såsom kontorartikler. 18 E-handel og sundhedssektoren

Der er i løbet af de seneste par år blevet etableret adskillige nye markedspladser. Tendensen er dog, at kun de færreste af dem nogensinde opnår at generere et overskud på driften, hvorfor de fleste markedspladser lukker kort tid efter igangsætningen. Alligevel er der ingen tvivl om, at e-markedspladserne er kommet for at blive og i stadig højere grad vil blive benyttet til køb og salg af visse typer af industrielle produkter. Dette understreges af de store bilfabrikanters e-markedspladser, hvor de i fællesskab indkøber produkter fra leverandører over hele verden. De stærkeste e-markedspladser ser umiddelbart ud til at være dem, der drives af channel masters (ledende virksomheder i en forsyningskæde (f.eks. Ford), der alle har en eller anden interesse i forsyningskæderne, som omfattes af markedspladsernes produktområder). Channel Masters kan som udgangspunkt have tre årsager til etableringen af en e-handelsplads: Besparelser på pris og proces Styrket position i forsyningskæden Indtægter ved transaktioner (gebyr af handler). Fordele Sælger kan i kraft af eksponering via e- markedspladsen reducere det salgsopsøgende arbejde Sælger kan anvende e- markedspladsen som et eksternt katalog, hvor købere kan hente opdateret information om eksisterende og kommende produkter Køber har adgang til et bredere produktprogram, flere leverandører og et marked med større konkurrence Ulemper Arbejdet med at hente information på e- markedspladser betyder, at indkøb via e-markedspladser primært er anvendeligt for MROprodukter (ikke strategiske varer som f.eks. kontorartikler, servietter, bakker osv.) Vil ikke resultere i procesmæssige besparelser hos køber e-auktion 19 E-handel og sundhedssektoren

I modsætning til e-markedspladser, der både handler om virksomhedsrelationer og udveksling af varer, er e-auktionen udelukkende fokuseret på selve produktet. Det vil sige, at e-auktionen åbner mulige for at udbyde varer eller byde på udbudte varer. De mere langsigtede relationer er derimod ikke egnede til denne type handelsplads. Mens e-markedspladserne ofte er drevet af en part i forsyningskæden, så er e-auktionen næsten altid drevet af en tredjepart uden egentlig interesse i de handlede produkter. Dette understreges af, at både køber og sælger som regel er anonyme, indtil auktionen er afsluttet. På grund af usikkerhederne forbundet med e-auktion (prisen, fragtbetingelser, risiko for ikke at vinde osv.) er denne type e-handel stort set kun aktuel i forbindelse med lavteknologi-/lavkompleksitet-produkter. Fordele Sælger kan afhænde overskudsproduktion til bedste bud på en global markedsplads Mindre indkøbsorganisationer kan byde med samme købekraft som større indkøbsorganisationer (ens buying power) Ulemper Vanskeligt at forudse den reelle pris pga. usikkerhed om fragtbetingelser, leveringstid, betalingsbetingelser, tidsforbrug i forbindelse med budprocessen osv. Usikkert om resultatet om budprocessen reelt resulterer i et køb Vil ikke resultere i procesmæssige besparelser hos køber Større auktionskøb vil være i konflikt med EU s udbudsregler e-mall Et e-mall er en slags on-line indkøbscenter, hvor flere leverandører har etableret selvstændige e-shops til servicering af kunder. Den afgørende forskel på e-malls og e-markedspladser er derfor, at en e- mall består af en samling af selvstændige e-shops, der via hver sin brugerflade sælger produkter eller serviceydelser. 20 E-handel og sundhedssektoren

e-malls anvendes stort set kun på konsumentvaremarkedet, hvor der i dag er flere tusinde e-malls med en blanding af forretninger, der forhandler alt fra tøj til ejendomme. Fordele Adgang for sælger til en højtrafikeret side på Internet Let adgang for køber til mange forskellige e- shops og deres produkter eller serviceydelser Ulemper Er stort set kun anvendeligt på engangsindkøb af MRO-produkter, der ikke er omfattet af nogen eksisterende rammeaftale Næsten alle e-malls er rettet imod konsumentvaremarkedet e-procurement (e-indkøb) I daglig tale er e-procurement den mest omtalte form for e-handel inden for B2B. Fundamentet for e-procurement er som hovedregel et intranetbaseret system, hvor disponenter fra den købende part kan bestille varer inden for et eller flere foruddefinerede katalog(er). De elektroniske kataloger kan enten være placeret hos køber, sælger eller en tredjepart og indeholder typisk information om produkter, priser, leveringstid osv. e-procurementsystemet er som regel en stand-alone løsning, der dog til en vis grad er integreret i virksomhedens økonomisystem. Derfor anvendes betegnelsen Buy Side Applikation (BSA) ofte som en fællesbetegnelse for e-procurementsystemerne. Anvendelsen af et e-procurementsystem består som hovedregel af følgende enkeltelementer, der hver især er forbundet med en række problemstillinger: Proces (valg af produkter, antal, leveringstid mv.) Katalog (opdatering og vedligeholdelse af katalog) Transaktion (afsendelse af ordre, ordrebekræftelse og faktura mellem køber til sælger) Etablering af prokura-regler (fastlæggelse af godkendeniveau, regler for indkøb uden for rammeaftaler osv.). 21 E-handel og sundhedssektoren