- Konceptudvikling i en partnerskabsånd - Søren Gyllström. Louise Dyhre Helles. Sara Kvetny. Bo Thomasen. Vejleder: Ian Wisler-Poulsen



Relaterede dokumenter
G FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Kommunikationsstrategi 2022

Almen Studieforberedelse

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

9. KONKLUSION

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Digitaliseringsstrategien frem mod 2017 er OPI interessant? Hvordan kan det skabe erhvervsmæssig vækst og offentlig gevinst

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder!

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

De 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

STRATEGI FOR ANSVARSOMRÅDE ARBEJDSLIV

Grænser. Overordnede problemstillinger

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Studentervæksthus UCL. Kompasset

Kommunikationspolitik

Bibliotekerne Region Hovedstaden Biblioteksudvikling ledelsesmæssige udfordringer

Strategi Greve Gymnasium

GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE

Biblioteker i oplevelsesøkonomien

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

INTERNATIONAL POLITIK. for Kolding Kommune 2012

Andet oplæg til en model for Politisk lederskab af innovation i Furesø

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Udenlandske direkte investeringer i Danmark

Sport & Event Management. Serviceøkonom med speciale i Sport og Event Management EASJ og Talent Lab, Slagelse

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Eventsekretariatet AFTALE NOVEMBER 2014

Innovationens Syv Cirkler

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

Vil du arbejde videre med dit brand?

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

Kommunikationsstrategi UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade Gandrup

Etnisk Erhvervsfremme

Værdimetoden. Baggrund for metoden. Metodebeskrivelse

københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Skoleledelse og læringsmiljø

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte

Aftale om Det Kongelige Teater

ODENSE KOMMUNES MANGFOLDIGHEDSSTRATEGI

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Det nordfynske ledelsesgrundlag

DANSK CYKELTURISME & HORESTA/ NATURLIGT SAMSPIL

Alle spørgsmålene er samlet i klaser af fire. Ud for hver klase af fire udsagn skal du vælge det udsagn, som du synes siger mest om dig.

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Vejen til en troværdig virksomhedsprofil. Kontakt Bettina Skindstad Tlf: web:

Hvad bruger den excellente leder sin tid på?

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Kom ud over rampen med budskabet

ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver?

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Eventstrategi. for Furesø Kommune

Ny, ambitiøs erhvervsturismesatsning: Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi

Forstå og forme fremtiden. Udviklingsstrategi

BUDSKABER PÅ BUNDLINJEN

Marie Bysted-Sandberg - Center for Virksomhedskommunikation Anna Karina Kjeldsen - Center for Museologi Aarhus Universitet

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016

Først Gavin Brian skriver til

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

Innovative samarbejder

Nyt job men hvordan?

Cultural HeriTALEs Kulturarvsklyngen. Klyngeorganisation for oplevelsesorienteret museumsformidling og ny teknologi i region Nordjylland

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Randersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi

Branding af attraktive kommunale arbejdspladser. - erfaringer og anbefalinger fra det fælleskommunale kvalitetsprojekt om employer branding

Service-, viden- og oplevelsessamfundet

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Overvejelser i forbindelse MED OUTSOURCING

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

Eventens anatomi. Et 360 blik på event som strategi og i praksis. Gentofte Centralbibliotek d. 11. april 2018 Michael Radmer Johannisson, Seismonaut

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS

Samarbejdsdrevet Innovation

Hvad er viaart? viaart kan betegnes som en tænke-, arbejds- og handlemåde, der bidrager til udforskningen af individuel og fælles potentiale.

UD OVER RAMPEN! KURSUSFORLØB FOR ILDSJÆLE HADERSLEV 18. NOVEMBER 2014

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

Transkript:

STORBYENS EVENT - Konceptudvikling i en partnerskabsånd - af Søren Gyllström Louise Dyhre Helles Sara Kvetny Bo Thomasen Vejleder: Ian Wisler-Poulsen Performance Design - Roskilde Universitetscenter - modul 2-2008

KAPITEL1/PROBLEMFELT&METODE 4 MOTIVATION 4 OPLEVELSESØKONOMI 4 PROBLEMFELT 5 PROBLEMFORMULERING 6 VIDENSKABSTEORI 6 FORHOLDETMELLEMTEORIOGEMPIRI 7 VALGAFTEORI 7 OPLEVELSESØKONOMISKTEORI 8 KONCEPTUDVIKLINGSTEORI 9 PARTNERSKABSTEORI 9 STORBY,EVENTS,BRANDINGOGBORGERINDDRAGELSE 10 AFGRÆNSNING 10 KAPITEL2/KONCEPTUDVIKLING 11 FIREGRUNDLÆGGENDEPRÆMISSERFORKONCEPTUELOPDAGELSE 11 DESYVFASERIKONCEPTUELOPDAGELSE 13 INTERESSENTANALYSE 15 DELKONKLUSION 17 KAPITEL3/KULTUR OGERHVERVSSAMARBEJDER 18 HVADERPARTNERSKABER 18 KULTUROGERHVERVSSAMARBEJDEIDAG 19 ETNYTKONKURRENCEPARAMETER/ÆNDREDEMARKEDSVILKÅR 20 HVADERDERIDETFORVIRKSOMHEDEN? 21 KOMMUNIKATIONAFVÆRDIER 22 INDHOLDSPRODUKTIONOGDESIGN 23 ORGANISATIONSUDVIKLING 23 IMPROVISATIONOGNYTÆNKING 23 HVADERDERIDETFORKULTURLIVET? 24 OPMÆRKSOMHEDOGSYNLIGHED 24 NYEPROFESSIONELLEVÆRDIER 24 NYEKOMPETENCER 25 UDFORDRINGERVEDKULTUR/ERHVERVSSAMARBEJDER 25 SAMMENFATNING KULTUROGERHVERV 27 DELKONKLUSION 28 KAPITEL4/EVENTS,BY,BORGERE&BRANDING 29 OPLEVELSESØKONOMIISTORBYEN 29 EVENTDEFINITIONER 30 EVENTIMPLIKATIONER 31 SOCIALE/LOKALSAMFUNDSMÆSSIGEIMPLIKATIONER 32 ØKONOMISKEIMPLIKATIONER 33 POLITISKEIMPLIKATIONER 34 UDVIKLINGSMÆSSIGEIMPLIKATIONER 35 STORBYKULTUROGBORGERE 36 STORBY 36 KULTURENSBETYDNINGFORSTORBYENOGBORGERNE 37 BORGERINDDRAGELSE 38 KRITIKAFFLORIDA 39 2

BRAND,IMAGEOGTURISME 39 BYENSOMBRAND? 39 HVADERETBRAND? 40 CASE SARCELONA 42 DELKONKLUSION 43 KAPITEL5/KONCEPTUDVIKLINGAFSPECIALEVENTSISTORBYER 45 PRÆMISSER 45 MODIFIKATIONER 45 MODELLEN 46 FASE1:MISSION 46 FASE2:INTERESSENTANALYSE 47 FASE3:ANALYSEAFOMVERDENEN 49 FASE4:INDLEVELSEIBRUGERVERDENEN 50 FASE5:IDÉUDVIKLING 51 FASE6:KONKRETISERING 51 FASE7:EKSEKVERING 52 KAPITEL6/AFSLUTNING 54 KONKLUSION 54 KULTUR OGERHVERVSSAMARBEJDE 54 BORGERINDDRAGELSE 55 BYENSBRAND 55 PERSPEKTIVERING 56 LITTERATURLISTE 57 BILAG 59 BILAG1 LNTERVIEWMEDMETTEKIER,KOMMUNIKATIONSCHEFFORÅRHUSFESTUGE,8.MAJ2008. 59 BILAG2 L ONCEPTUDVIKLINGSMODEL 59 Abstract Theaimofthisprojectistodevelopanewapproach(model)toorganizinglarge scaleevents in big cities. Initiating with a brief overview of the concept experience economy, the report focusesonthreemainthemes:conceptdevelopment,partnershipsandthecharacteristicsof bigcities.chaptertwoexplainsaprocessofconceptdevelopment:conceptualdiscovery,and combines this theory with an element of in depth stakeholder analysis. Chapter three explores business/cultural partnerships as an alternative means of corporation which containsexcitingperspectivesoninnovationandimprovisationinthebusinessaswellasthe culturalsphere.chapterfourconcernstheuniqueconditionsinvolvedwhenstaginganevent inalargercity.heretakingintoconsiderationthateventscanbeusedasaninstrumentincity marketing,duetothesignificantrolecultureplayinthedevelopmentofcitiesandtheimage of cities. The main challenges and perspectives within this framework are identified as: Facilitating coorporation between sphere s with little or no prior experience with partnerships and analyzing and incorporating the city and its various stakeholders. These challengesarecombinedtoformanewstructureforconceptdevelopment. 3

Kapitel1/Problemfelt&metode Motivation DenneprojektrapporttagersitudspringiendiskussionomkringKøbenhavnsomkultur og oplevelsesby. Hovedstaden emmer af kultur, og det er her man finder det største udbud af kulturelle begivenheder i Danmark. Wonderful Copenhagen, byens officielle turistorganisation, formulerer det således: København har en blomstrende teaterscene med opera ognytskuespilhus.lægdertilmasserafspændendemuseer,sportsstævner,optog,festivalerog gæstenderockstjerner,ogduharenby,deraldrigsover 1.Detkanaltsåudledes,atKøbenhavni højgradforsøgeratbrandesigsometcentrumforkulturogoplevelser,ligesommanbruger mangeressourcerpåatudbyggekongresfaciliteter,fordermedattiltrækkeyderligereturister tilbyen.mansatserf.eks.ogsåiøjeblikketpåmadfestivalencopenhagencooking,copenhagen MusicWeek,CPHCatwalkogandrelignendekulturfestivaler.Dereraltsåetstærktfokuspå oplevelsesøkonomiikøbenhavn. Oplevelsesøkonomi Menhvadkarakterisererenoplevelse,oghvaddækkerbegrebetoplevelsesøkonomiegentlig over? Oplevelser er in, og hvad der er in, kan man tjene penge på. Det er således ikke kun eventbureauer, der tænker i kroner og oplevelser. I alle brancher, lige fra turisme med rejseoplevelser,kulturinstitutioner,traditionelleservicevirksomhederogregional kommunal byudvikling, bliver der tænkt i oplevelser og events for at møde markedet med originale tilbud. En af årsagerne er, at den gennemsnitlige danske befolkning har fået flere penge mellem hænderne, og som følge deraf har behovene ændret sig fra udelukkende at omfatte mad i munden og tøj på kroppen, til også at inkludere unikke oplevelser og muligheder for selviscenesættelse (Lund et. al. 2005: 25 26). Overflod er blevet kendetegnende for samfundet,ogkonkurrencenerpåbaggrundderafintensiveret,oghertilhardenteknologiske udviklingmedførtheltnyemuligheder.detteernogleafhovedårsagernetilfremkomstenaf oplevelsesøkonomien (Pine & Gilmore 1999: 5). Når priser og kvalitet er ens, er det oplevelsen,derskaberenbetydeligdelafværdien. 1http://www.visitcopenhagen.dk/turist/hvad_sker_der_i_byen/begivenheder 4

Forfatternetildendanskeintroduktionafoplevelsesøkonomien Følelsesfabrikken mener,at en oplevelse eksisterer, når den bliver gengivet som fortælling. Det vil sige, at hvis den har gjortetstortnokindtryktil,atmanreflektereroverogitalesætterden,erdenforskelligfra den begivenhedsløse og hverdagsagtige underholdning og dermed en oplevelse. Oplevelsesøkonomienerpådennebaggrunddetatskabeetmarked,derkanleveredisseoplevelser,og dettemarkeddækkeroveretstortpotentialeogeristadigvækst(lundetal.2005:32 33). Ifølge den danske regerings publikation, Danmark i kultur og oplevelsesøkonomien 5 nye skridt på vejen, stammede 16 % af Danmarks samlede eksport fra kultur og oplevelsesøkonomien i 2001, og beskæftigede 12% af arbejdsstyrken(omregnet til fuldtidsstillinger). Talleneerfradesidsteofficiellestatistikker,somerblevetoffentliggjort,menregeringener pt.igangmedatudarbejdenyedefinitionerognyetal 2.Detteerenvigtigindikatorpå,atder findesuudnyttetpotentialeindenforoplevelsesøkonomi. Problemfelt Projektetharsidendenindledendefase,hvorfokusvarpåatudvikleenkøbenhavnskfestuge, taget en drejning imod at skabe en konceptudviklingsmodel for special events (defineres senere), som forsøger at sammensmelte teorier fra forskellige felter alt sammen i en oplevelsesøkonomiskkontekst.endetaljeretoguddybetkapitelgennemgangfindesimetode ogvidenskabsteorikapitletumiddelbartefterproblemformuleringen. Nårdetdrejersigommulighedenforatskabeenstørrespecialeventienstorby,deridette projektsoptikideeltsetskalinddragebådekulturlivet,erhvervslivetogbyensborgere,erder store udfordringer, idet empiriske undersøgelser viser, at samarbejdet på tværs af disse grupper på nuværende tidspunkt ikke er optimalt (se Partnerskabskapitlet samt afsnittet Borgerinddragelse). Vi vil i vores undersøgelser af disse udfordringer især fokusere på to områder: Kultur/erhvervspartnerskaber samt Byens Brand (kodeord: Metropol, kulturliv, image,storby,events&branding).arbejdetmedpartnerskabermellemkulturlivogerhvervsliv er inddraget, idet der i krydsfeltet mellem disse to modsætningsfyldte områder findes mange muligheder for økonomisk udvikling, samt udvikling på mange andre fronter (se ligeledes partnerskabskapitlet). Kort sagt dækker partnerskabstanken over en udvikling af sponsorattankegangen (en virksomhed giver penge til kulturaktør mod at opnå synlighed i 2OplystafKulturministerietpr.telefon,d.7.april2008 5

forbindelse med denne aktørs aktiviteter), med fokus på at bruge hinandens kompetencer aktivtindenforensegenvirksomhed 3. Somdetfremgårafkapitletomkultur/erhvervssamarbejdersenereidennerapport,erderen langrækkeargumenterfor,hvordanvirksomhederkandragenytteafatarbejdesammenmed kreativebrancher,ogidetkoncept,somvisøgeratfremkommemed,erdetetbredtudsnitaf de kreative/kulturelle brancher, der kan ses som samarbejdspartnere. Der er ligeledes en række muligheder ved partnerskaber for kulturelle/kunstneriske aktører det være sig økonomiskeogkreative.mereheromsenere. Iarbejdetmedoplevelserogeventsliggerderogsåenspændendedimensioniforholdtilat udvikle og brande byen med den hensigt at tiltrække nye kreative borger og for at understøtte eventuelle målsætninger om at brande byen som oplevelses og kulturby. Rapporten afsluttes med en opstilling af en model for udvikling af større special events i storbyer,forklaretogeksemplificeretienkøbenhavnskkontekst. Problemformulering Ovenståendelederfremtilfølgendeproblemformulering: Hvilkeudfordringerogperspektiverliggerikonceptudviklingenafstørreeventsi storbyer,deraktivtinvolvererbådekulturlivet,erhvervslivetogbyensborgere? Videnskabsteori Videnskabsteoretisksettagerviidetteprojektudgangspunktienhermeneutisktilgang.Det betyder, at vi erkender vores egen forforståelse i behandlingen af de forskellige teorier og problemstillinger. Set i lyset af vores forforståelse omkring oplevelsesøkonomien som en præmis,ervibevidsteom,atdeøvrigeteoriertolkesidennespecifikkekontekst.deterda også denne sammenstilling af forskelligartede teorier i et oplevelsesøkonomisk perspektiv, der har været katalysator for dette projekt. Det er samtidig en konsekvens af vores videnskabsteoretiske tilgang, at vores resultat for så vidt kun er valide i forhold til de helt 3Herbådeenkulturelinstitution/virksomhedogalmindelige,kommerciellevirksomheder. 6

specifikke områder, som vi har valgt at arbejde med (Fuglsang & Olsen 2004: 522). Det vil sige,atdenmodel,somvikonstruerersomresultatafvoresarbejde,kunkanbrugesitilfælde, hvor de inddragede områder (kultur/erhvervssamarbejder, byudvikling og branding etc.) harbetydning.videnogverdenogvidenomverdenforståshersomværendesocialtformet, fordideterigennemforandringsprocesser,atvirkelighedenregistreresogskabes.ontologisk set er det ikke muligt at bedrive neutral forskning, da dette kun vil kunne afdække statiske tilstandeogikkeenverdenibevægelse. Forholdetmellemteoriogempiri Projektrapporten er i høj grad teoretisk funderet, jf. vores indledende ønske om at skabe et instrument ud fra teori, der med inspiration fra forskellig empiri, skal kunne anvendes i praksis. Inspirationen til dette arbejde er inspireret af et virksomhedsanalytisk paradigme, nemlig virksomheden eller i vores tilfælde arbejdet med en special event som værende underkraftigindflydelseudefra(åbentperspektiv,jf.scott2003);fraandrekulturelletiltag, men også i forhold til erhvervsliv, samfundsøkonomien, byudvikling osv. Empirien, som primært er hentet fra forskellige publikationer fra den københavnske turist og oplevelsesorganisation Wonderful Copenhagen, artikler samt et interview med Århus Festugeskommunikationschef,brugestilatsættedeteoretiskediskussionerireliefsamttilat validereogkommemedperspektiverpåteorierne. Valgafteori Idetfølgendegivesetoverblikoverdeteorier,somanvendesirapporten,ogderredegøres for deres formål og relevans i forhold til problemformuleringen. Inden da er projektrapportensopbygningvisualiseretidennemodel: 7

Figur1 Projektdesign Detskalbemærkes,atselverammen(tragten)eroplevelsesøkonomi.Determedfuldtoverlæg, atdeleafdetreboldeliggerudenforrammen,idetteoriområderneisigselvgårudoverat dreje sig om oplevelsesøkonomi (jf. ønsket om at anvende teorier fra andre områder end oplevelsesøkonomi).derforerderogsådeleafdeteoriervianvender,somikkebehandlesi dennerapport. Oplevelsesøkonomiskteori De anvendte teorier om oplevelsesøkonomi er især hentet fra amerikanske Pine& Gilmore, somerophavtilbegrebet,samtdendanskeudgivelse Følelsesfabrikken,somerdetførste seriøse forsøg på at indkredse feltet i en dansk kontekst. Som tidligere nævnt er oplevelsesøkonomiendenoverordnederammeogpræmisfordetteprojekt,ogharprimærttil formålatbidragetilforståelsenfordetfelt,somvoresarbejdebeskæftigersigmed. 8

Konceptudviklingsteori Den primære teori om konceptudvikling er hentet i Merit & Nielsens bog Vinderkoncepter, særligt fremgangsmetoden Konceptuel Opdagelse. Præmisserne for denne fremgangsmåde, samtdennesopbygningitrin,dannersamtidigudgangspunktforvoresmodelislutningenaf rapporten.modellenharfokuspå,at afdækkediversebrugerbehov,markedsmulighedersamt interne og eksterne partneres situation, og herfra skabe en løsningsvision og et samlet løsningskoncept (frakapitletsindledning).elementerneframodellensøgeskombineretmed deøvrigeteoriretninger(partnerskabsteoriogteorieromudviklingogbrandingafstorbyer). Denne teori suppleres desuden med elementer fra bogen Aktiv Projektledelse, hvorfra vi anvenderenmetodetilinteressentanalyse. Partnerskabsteori I kølvandet på oplevelsesøkonomiens indtog i forskeres, politikeres og erhvervslivets bevidsthed, er der sket en ændring i opfattelsen af oplevelser og dermed kulturens betydning for økonomiske markeder. Indledningsvis anvendes Professor ved CBS, Niels Åkerstrøm Andersen, til at forklare forskellene på gængse kontraktlige samarbejder og partnerskaber.vigtigtheriereksempelvisbevidsthedenom,atderipartnerskaberliggeren 2.ordensbevidsthedomfremtidigtsamarbejde,medpladstilimprovisationogomstillingtil nye situationer, og at partnerskaber adskiller sig fra normale kontraktforhold. Efter præsentationen inddrages mere empirisk funderede undersøgelser, fra eksempelvis Bernadette McNicholas og Julius Nørbo (NyX), som demonstrerer partnerskaber mellem kultur ogerhvervsaktører.detervigtigtatnævne,atvoresdefinitionafetpartnerskaberet kompromis mellem Åkerstrøm Andersen meget abstrakte indgangsvinkel og de mere pragmatiske og empirisk baserede definitioner. En anden væsentlig ingrediens i PartnerskabskapitleteranvendelsenafrapportenDenKreativeAlliance,udarbejdetafAdvice Analyse. Rapporten indeholder dels en opsummering af erfaringer fra kultur/erhvervssamarbejder,menogsåenrækkeeksemplerogmodeller,somervæsentligeforforståelsenaf partnerskaber. Det overordnede formål med dette kapitel er at argumentere for, hvorfor et element af tættere og mere forpligtende samarbejde mellem kultur og erhverv, kan være værdatindtænkeiplanlægningenafenspecialevent. 9

Storby,events,brandingogborgerinddragelse Teorierne, som inddrages i dette kapitel, er sammensat af en række forskellige områder. Kapitletindledesmedendefinitionafbegrebetevent,udfrablandtandreGrahamBerridge. Herudover inddrages Shone & Parry til at demonstrere en mere detaljeret måde at kategorisereeventsudfra.formåleterdelsatspecificere,hvadbegrebeteventdækkeroveri dennerapport,menogsåatanalysereforskelligemuligeimplikationerafeventsforstorbyen. HereftertagesafsætiMalcolmMiles CitiesandCultures,ietforsøgpåatopstilleendefinition af storbyen, som går ud over statistiske, historiske facts og bevæger sig hen imod at se på kulturensrolleogborgerneslivsverden.dennebevægelsefrafactstilindholdargumenterfor detvæsentligevedatinddragestorbyensborgereiplanlægningenafenspecielevent(dogi varierendegrad)udfraendiskussionafbegrebetsymbolsk/kulturelkapital.hertilanvendes blandt andre Richard Floridas teori om den kreative klasses opståen og indflydelse. Afslutningsvis diskuteres mulighederne for at brande storbyen, samt fordele og ulemper herved. Dette eksemplificeres med et konkret eksempel på storbybranding (fra Barcelona), somviserdelokaleogturismemæssigekonsekvenserheraf. Afgrænsning Idennerapportharviafgrænsetosfraatbeskæftigeosmedkonkrete,økonomiskeanalyser detbegrænsersigtiloverordnedebetragtningeriforbindelsemedandreafdeanalyserende deleafrapporten.fravalgetergjortpåbaggrundafenvurderingafområdetsrelevans.ikkeat økonomisk planlægning og overvejelser ikke er en umådelig vigtig del af arbejdet med at planlægge events i den størrelsesorden, som vi forsøger at opstille en model for. Det er derimodikkenyt,ogformåletmedkombinationenafteoriområderidennerapporternetop at fokusere på det nye. Økonomiske forhold begrænser sig derfor til at blive berørt i partnerskabskapitlet, kapitlet om branding af storbyer, samt eksemplificeringen af vores modelsidstirapporten. 10

Kapitel2/Konceptudvikling Detteafsnitdannerbasisfordenmodel,somopstillesikapitel5.Udgangspunktetermetoden Konceptuel Opdagelse, som er en metode baseret på front end udvikling dvs. fokus er på igangsættelsenafetgiventprojekt,ogstammerfrabogenvinderkoncepterafsørenmeritog Trine Nielsen. Metoden har primært til hensigt at skabe et solidt og afklaret grundlag til et brugbartkonceptgennematafdækkediversebrugerbehov,markedsmulighedersamtinterne og eksterne partneres situation, og herfra skabe en løsningsvision og et samlet løsningskoncept.metodenerderforsnarerevisionsdrevetogfokuseretpåatskabebærende ideer,enddenerproduktudviklingsorienteret(merit&nielsen2006:79).herefterinddrages en metode til interessentanalyse et særlig vigtigt fokus i nærværende projekt fra bogen AktivProjektledelse. FiregrundlæggendepræmisserforKonceptuelOpdagelse KonceptuelOpdagelsebyggerførstogfremmestpåfiregrundlæggendepræmisser:1)Fokus på oplevelser og helheder, 2) vedholdende brugerinvolvering, 3) at tænke ud af løsningsboksenog4)designogvisualisering. Den første grundlæggende præmis fokus på oplevelse og helheder er skabt ud fra den forestilling, at vi lever i en verden med mange påvirkninger og indtryk, og hvis man som udbyder vil trænge igennem med sine ydelser og budskaber, er det nødvendigt at skabe og levereetkraftfuldtogkonsistenthelhedsudtryk.løsningenerattænkeprodukterogservices som koncepter og helheder snarere end som enkeltstående fragmenter: Konceptuel Opdagelse handler om at tænke i helheder og om at skabe relevante oplevelser for brugeren fordi brugernesvurderingafvoresprodukterogydelserberorpå,hvordandeopleverdem (ibid.:28). Måden at implementere dette kan ske ved at undersøge sine forventede brugeres behov og ønsker. Herefter følger et systematisk arbejde med de kvalitative faktorer dvs. brugernes sanseligeogubevidsteoplevelseafdekoncepter,sommanstræbermodatudvikle.dettesker særligt i metodens tredje fase Indlevelse i brugerverdenen, men findes som et fokus gennem heleforløbet. 11

Den anden grundlæggende præmis er vedvarende brugerinvolvering, da brugernes tilfredshedisidsteendeermålestokforetkonceptsbæredygtighed,ogdenheltfundamentale forudsætning for, at man kan bygge en forretning herpå. Derfor er det nødvendigt at forstå, hvadderdrivermennesker,hvaddergørdemlykkelige,oghvordandeleverderesliv.måden at involvere sine brugere kan typisk ske gennem enten passiv observation, aktiv iagttagelse, dialog, aktiv medvirken eller brugerstyret udvikling, alt afhængig af, hvilken form for tilbud man som konceptudvikler har. Den brugerstyrede tilgang skal danne det fundamentale grundlagfordetøvrigeudviklingsarbejdeforatkonceptetisidsteendeskallykkes. Den tredje grundlæggende præmis at tænke ud af løsningsboksen handler om at udvide perspektivet for forståelsen af brugerne, markedspotentialet og løsningsmulighederne. Det væsentligeherer,atudfordrekendteideerogopfattelsersamtatopsøgenyemulighederog indsigterfremforatforbedrekendteprincipperogerfaringer.nyskabelseerifokus,hvilket ogsåindebærer,atmanarbejdermedflereparallelleløsninger,indtilmanersikkerpåatens løsningskoncepterdet,derskalarbejdesvideremedidetailudviklingen. Detsidsteafdefiregrundlæggendepræmisserforatnåettræfsikkertkoncept,fokusererpå mulighederne ved at anvende design og visualiseringer som et værktøj til forståelse, konkretisering og dialog, både internt i konceptudviklings gruppen men også eksternt til målgruppenogsamarbejdspartnere.medvisualiseringmenesalleformerforfotos,tegninger, grafikoglignende. Ud fra disse fire præmisser opstilles en syv faser lang og konkret metode, der tilsammen udgør en systematisk måde at opsøge ens muligheder og øge træfsikkerheden for ens konceptudvikling. Metodens syv faser er ikke i sig selv hverken opsigtsvækkende eller nye. Mendeersatsammenienbestemtrækkefølge,somforfatterneargumentererfor,atmanskal følge. Metodenbyggerpådetfasteprincip,atmanikkebørigangsætteidégenerering,førman hardannetsigetførsteoverblikoverdestrategiskeogmarkedsmæssigeomverdensforhold,og manharindlevetsigibrugernesforhold. 12

DesyvfaseriKonceptuelOpdagelse Figur2 Visualiseringafdesyvfaser I de tre indledende faser åbne afsæt, omverdensanalyse og indlevelse i brugerverdenen sigterprocessenisærpånyeindsigterogløsninger,gennemindflydelseoginspirationudefra. Orienteringen er både mod kunder og brugere, konkurrenter og eksperter, marked og forskningsverdensamtteknologiogdesign. Fase 1 det åbne afsæt har til formål at skabe et optimalt afsæt for de videre aktiviteter fremtilensendelige vinderkoncept.retningenforensprojektskalfastlæggesidennefase, og der skal anlægges et problemudfordrende og åbent fokus, der tager udgangspunkt i at opsøge brugerne, og udvide projektsynsvinklen til at omfatte større helheder og koncepter. Der skal lægges vægt på at udvide idé og løsningsmulighederne. For at komme videre skal der herske en indledende forståelse af opgavens kritiske præmisser og projektteamet, eksterneressourcerogsamarbejdspartnerevælgesogigangsættes(ibid.:98 123). Faseto analyseafomverdenen harsomfokusatenhverudviklingsprocesbørstartemed engrundigresearch.dennefasesformålerderforatidentificereensstrategiskemuligheder på markedet, konkurrencestrukturer, strategiske gab og potentielle spring i den markedsmæssige såvel som den teknologiske udvikling. Omverdensanalysen benytter sig af tre analyseområder til at definere ens konceptpotentiale: 1) Omverdensanalyse, 2) Livsverdensanalyseog3)Brugerverdensanalyse. Omverdensanalysens formål er at kortlægge efterspørgsels, konkurrence og teknologibevægelserne. Dvs. vi bevæger os her primært på et makroniveau, der omhandler markedet, segmenter, konkurrenter og teknologier. Livsverdensanalysen og brugerverdensanalysen har begge deres fokus på mikroniveau nemlig brugerne. I 13

livsverdensanalysen er fokus på ens målgruppe, deres værdier, drømme, ambitioner og behov,ogpåomenskonceptgivermeningfordem.dethandlerheromatfåkontakttilsine brugereogforstådemogderesvirkelighedf.eks.gennemenhumanistisk/sociologisktilgang. Fase3 Brugerverdensanalysen harsitfokuspåsamspilletmellembrugernesrolleogens produkt, og på hvad brugere anvender af produkter, services og information i en given situation. Hovedformålet med både fase to og tre er at identificere nye konceptmuligheder ved at fokusere på muligheder frem for begrænsninger. Fase to fokuserer mere på de makroorienterede analyser, mens fase tre tager udgangspunkt i brugernes oplevelser(ibid.: 162 164). Fase fire Idéværksted er fikspunktet for den kreative og udfordrende proces, hvor der arbejdes systematisk med at skabe nye løsningsvisioner og ideer på de udfordringer eller problemer, som man har identificeret i de tidligere faser. Fasen er opdelt i tre trin: 1) Iscenesættelse af den kreative proces, 2) Idéskabelse og 3) Idévurdering. Slutprodukter er udvalgteløsningsidéerogideertilløsningselementer,sommanvurderer,erhensigtsmæssige atarbejdevideremed. Fasefem Konceptudvikling erenudviklingafdengodeidé,somnaturligvisergrundkilen tiludviklingafethvertvinderkoncept,menforatdengodeidékanrealiseres,skaldeudvalgte ideer fra fase fire i denne fase konkretiseres og afprøves. I praksis består et koncept ikke udelukkende af selve ideen, men også af eksempelvis distributionsformer og processer, kommunikationmedmarkedet,denvalgteprissætningogfinansieringsform(ibid.:197).fase fireogfasefemerfaser,somihøjeregradsamlerprojektteamettilinternrefleksion,analyse ogudvikling.detkanmankuntilladesig,nårmandelsarbejderudfraensolidbrugeranalyse, ogdelsnårmanefterfølgendetestersineideerpåbrugerneifase6. Fase seks Konceptvalidering er det stadie i udviklingsprocessen, hvor man tester de bærendeideerogkoncepter,derblevudvikletogkonkretiseretidenforegåendefase(ibid.: 224).Fokuserpåværdiogrealiserbarhedogpåatindhentebruger feedback,somkandanne grundlagfordenvidereudvikling.derkanhurtigtdannesmangemyterogvrangforestillinger 14

internt i et projektteam, som en systematisk dialog med brugerne og deres vurdering af de nyudvikledeideerkanpunktere. Fase7iKonceptuelOpdagelseer eksekvering,somerdenfase,hvormanbeslutteromens konceptskaludlevesellerbegraves.kortsagtskalmantræffeenaffølgendebeslutninger: 1. Atafslutteprojektetoguddragedenvæsentligstelæringmedhenblikpåanvendelsei forbindelsemedfremtidigeinitiativer. 2. Undersøge, om man ønsker at foretage endnu en iteration af Konceptuel Opdagelse, medhenblikpåatforbedrekonceptetyderligere. 3. Overdrage projektet til detailudvikling og realisering i den operative organisations almindeligeudviklings ogdriftsprocedurer. Hvis beslutningen falder på at afslutte projektet er det som oftest fordi der ikke er identificeret nye og tilstrækkelige interessante opdagelser og muligheder i forbindelse med omverdens,livsverdens ellerbrugerverdensanalyserne,ellerderikkeeridentificerettilpas lovendeløsningskoncepter,ogmulighederneforatfindenyeansesforudtømte(ibid.:245). Hvismanønskeratforetageendnueniteration,erdetsomoftestfordidereridentificeretså interessante nye opdagelser i form af behov, indsigter i brugernes mening og markedsåbninger, at det vurderes interessant og udbytterigt at supplere oplysningerne og/eller identificere løsningsmuligheder hertil. Eller hvis der er udviklet et lovende løsningskoncept, som dog skal konkretiseres yderligere, for at det kan vurderes bedre og eventuelteksekveresidenoperativeorganisationefterfølgende. Interessentanalyse I skabelsen af en special event er det vigtigt, at tilstrækkelig mange interessenter bakker op om projektet. Interessenter er en betegnelse for de personer eller grupper af personer, der hareninteresseiprojektet.interessentererfraprojektetsstartvigtigeatindtænke,ligesom måden,hvorpådeskalhåndteres,erdet.dettekangøresgennemeninteressentanalyse,hvori etoverblikoverhvemderernødvendigeogvæsentligeiforholdtilrealiseringenafprojektet, 15

samtinteressenternesforskelligemotiveroginteresserkanbliveklargjort.udarbejdelsenaf en interessentanalyse er ydermere en analyse af, hvilke aftaler der skal gennemføres, hvis projektetskallykkes. En veludført interessentanalyse kan påvirke følgende forhold i udviklingen af et eventkoncept: Formål, projektmål og succeskriterier, idet disse mål gerne skulle være genkendelige ogattraktivefordevæsentligsteinteressenter. Organisering af projektet, idet interessenterne kan inddrages i styregrupper, arbejdsgrupperogreferencegrupper. Valg af fremgangsmåde, idet interessenterne kan blive involveret gennem interview, spørgeskemaer,høringsprocedurermv. Identifikationafopmærksomhedsområder,hvordeprojektansvarligeformulerernogle af de konflikt og risikoområder, som projektet rummer i forhold til bestemte interessenter. Detersomregelmuligtatidentificereallerelevanteinteressentersamtatkarakteriserederes forventninger og holdninger til projektet ved hjælp af brainstorming (Andersen et.al. 1999: 103).Forhverinteressenterdetisærvigtigtatfastslå,hvilkenindflydelseinteressentenhar på projektet, og i hvor høj grad interessenten skal være aktivt medvirkende. Forfatterne til bogen Aktiv Projektledelse skelner mellem fire typer interessenter: Gidselgruppen, Ressourcegruppen,GråeminencerogEksterne. De interessenter, der er vigtige for projektets succes, men som ikke har stor indflydelse, er gidslerne eksempelvis målgruppen for produktet/eventen. Disse skal informeres tidligt i projektet. Ressourcegruppen har stor indflydelse på projektets udformning, og er vigtig for gennemførelsen.gruppenerogsåvigtigatinvolverefrastarten,hvilketindebærerbrugafintensivog dialogbaseretkommunikation,f.eks.iformafpersonligeinterviews,møder,workshopssamt inddragelseiarbejdsgrupperogstyregrupper(ibid.:106). 16

Gråeminencerkanværeledereelleropinionsdannere,somiførsteomgangmåskeikkeharen storrolleiprojektet,mensomsenereiforløbetbliverafgørendeathavemed,dadekontrollerer ressourcer eller påvirker personer, som er nødvendige for projektets gennemførelse (Ibid.:104 105). De eksterne interessenters medvirken er ikke nødvendig, og de har heller ikke nogen indflydelse som sådan i udarbejdelsen af ens projekt. Disse interessenter kan dog være gavnligeatorientereomprojektet,entenvianyhedsbreveelleromtaleafprojektetiforskelligemedier(ibid.:107). Delkonklusion Som nævnt i indledningen danner Konceptuel Opdagelse udgangspunkt for vores vision: At udvikle et værktøj til at håndtere konceptudviklingen af større special events i storbyer. Det fremgårafovenstående,atmodellenerrelativfokuseretpåatfastholdefasernesrækkefølge, men eftersom dette projekt har særligt fokus på vedvarende brugerinvolvering(præmis 2 i Konceptuel Opdagelse), vil modellen blive modificeret med særligt fokus herpå i Kapitel 5. Dette var også argumentet for at fremhæve og uddybe vores fokus på interessenter i det foregående.iarbejdetmedinteressentergælderdet,ideeltset,omatfåinteressenternetilat støtte op omkring projektet, og i værste fald forhindre at interessenterne modarbejder projektet. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, er det vigtigt at gøre sig klart, hvor store interesser projektet er oppe imod. Interessentanalysen er særlig relevant i forhold til dette projekts fokus, både i forhold til partnerskaber og borgerinddragelse, og vil blive uddybet i gennemgangenafkonceptudviklingsmodellensidstirapporten. 17

Kapitel3/Kultur ogerhvervssamarbejder Dettekapitelhartilformålatafklare,hvorledeserhvervslivetogkulturlivetkandragefordele af hinandens kompetencer. Vi redegør for en række tendenser, som belyser, hvorfor kulturlivetkanværeetnytogattraktivtkompetencefeltforerhvervslivetogomvendt hvilke tilbudogkompetencererhvervslivetkangivekulturlivet,samthvilkefordeleogulemperder eventueltkanværeieterhvervs ogkulturlivssamarbejde. IndledningsvisdefinerespartnerskabstankensgrundprincippervedhjælpafNielsÅkerstrøm Andersen. Hans definition af partnerskaber er dog ikke eneste udgangspunkt for dette projekts definition, men er en glimrende måde at demonstrere forskellen mellem partnerskaber og almindelige, kontraktbaserede samarbejder. Efterfølgende sættes partnerskaber i forbindelse med kultur og erhvervssamarbejder, hvor det eksemplificeres, hvad virksomheder og kulturelle aktører kan få ud af partnerskaber. Herefter belyses en række barriererogudfordringer,ogsomafslutningpåkapitletuddragespointerogrelevantedeletil brugivoreskonceptudviklingsmodelforstørrekulturellebegivenhederistorbyer. Hvaderpartnerskaber Begrebet partnerskab bruges i daglig tale som betegnelse for en række forskellige samarbejdsformer og relationer mellem virksomheder, ofte baseret på netværksrelationer. Ifølge Niels Åkerstrøm Andersen skal partnerskaber ses som: ( ) et skrøbeligt svar på den tiltagende differentiering og omstillingshastighed overalt i vores samfund (Andersen 2006: Bagsiden). Filosofiskseterpartnerskaberenmådeatarbejdesammenpå,derkanansesforatværeen mere fri samarbejdsform sammenlignet med gængse kontraktforhold. De er specielt anvendelige i situationer, hvor det er mere hensigtsmæssigt at kunne improvisere, og hele tiden kunne omstille sig til nye situationer og ændrede markedsvilkår en reaktion på det postmoderne og omskiftelige samfund. Der er altså tale om et spring fra samarbejde på almindeligekontraktvilkår(ifølgenedenståendemodelsamarbejderaf1.orden)til2.ordens 18

samarbejder,somerfriereideresstrukturogihøjeregradtilladerparterneatjustereaftaler, forventningeretc.påbaggrundafdisseændredevilkår. Figur3:Kontraktogorganiseringafandenorden Kontrakterafandenorden Etløfteomindgåelseafløfter Nutidiggørelseaffremtidmed referencetilfællesfremtidsbilleder Beskrivelseafsagligeperspektiver pådenudsattesag. Partnerskab Organiseringafandenorden Strategi(beslutningombeslutninger) Beslutningaffremtidsbilledersom fællespræmis Grænseriegenskabaf skæbnefællesskab Kontrakterafførsteorden Etløfte Nutidiggørelseaffremtid Specificeringafdetkonkrete udviklingsobjekt Organiseringafførsteorden Beslutning Beslutningafsag Formellegrænser (Andersen2006:175) Ovenstående er relevant i sammenhæng med kultur og erhvervssamarbejder, idet der i en sådan tværsektoriel sammenhæng kan være vanskeligheder ved at indgå almindelige kontrakter.dettekaneksempelvisværepåbaggrundafmistillidtilhinandenskompetencer, menogsåfordipartnerskaberharfokuspåudvikling.ognårsamarbejdetindeholderenhøj gradaftværfaglighedogkompleksitet,samtidigmedatmanforsøgeratudviklenogetoveren længere tidsperiode, udfordres almindelige kontraktforhold. Dog vil der i praksis være tale om, at man i konceptudviklingen af en event springer mellem niveauerne pga. udefrakommendekravogdeadlines(fraeneventuelopgavestiller),derkræverkonkretisering. Kulturogerhvervssamarbejdeidag Samarbejdetmellemerhvervslivetogkulturlivetharividudstrækningværetreducerettilet spørgsmål om sponsorering. Partnerskaber mellem kulturliv og erhvervsvirksomheder er dermedskridtetvidereiforholdtilsponsorater.detkanstadigindeholdemangeafdesamme elementersometsponsorat,f.eks.image,eksponeringoghospitality,mendetderadskilleret 19

partnerskab fra et sponsorat er, at begge parter som skitseret ovenfor går aktivt ind i samarbejdet med det fælles mål, at de begge skal havde noget ud af det, og de sponsorlignendeelementerersekundære.ipartnerskabersamarbejdesderomfællesværdiskabelse, ved at afdække de forskellige muligheder der findes, samt ved at udvikle forskellige former for aktiviteter og fremskaffe de nødvendige ressourcer og kompetencer. Undervejs i hele forløbet er det vigtigt, at der er en gensidig respekt for hinandens specialer og virkemidler (Nørbo & Sørensen 2003: 6). Det overordnede mål er synergi eller sammensmeltning af parternesiboendeværdier. IfølgeBernadetteMcNicholaserderenrækkefaktorer,derskalværetilstedeforatudvikleet succesfuldt partnerskab. Indledningsvis er det vigtigt, at der på det overordnede plan er overensstemmelsemellembeggevirksomhederskerneværdier,imageogmålgrupper.pådet praktiske plan er det afgørende at udvikle et tovejs, interaktivt forhold mellem virksomhederne. Dette afhænger af effektiv kommunikation og enighed på et mellemmenneskeligt, operationelt og visionært plan. Langtidsforpligtelse fra begge parters side er med til at opbygge tillid, og et indgående kendskab til hinanden, der kan føre til skræddersyede løsninger på begge parters målsætninger og bedre oplevelser for målgrupperne. Derved kommer partnerskabet til at fremstå autentisk både indadtil og udadtil. Ietpartnerskabbehøverdetikkeatværedefinansiellebehov,dererifokus. Parternekantil tider opnå lige så store fordele ved at stille deres netværk, kompetencer, produkter, personale ellerservicestilrådighedforhinanden.detvilsige,atderikkefinderenpengeudvekslingsted mellemvirksomhedogkulturinstitution (Nørbo&Sørensen2003:7). Etnytkonkurrenceparameter/ændredemarkedsvilkår Derersketenerkendelseaf,atnøglentilerhvervslivetsforandrings ogudviklingsevneskal findes i kunst og kulturlivets kreative processer og kompetencer. Dette ses af nogle som værende et middel til at komme udover den konformitet og traditionsbundethed, som erhvervslivet ofte ligger under for, og som kan være farlige for virksomheder under de nye omskifteligeogkompleksemarkedsbetingelser.ivortidmedtiltagendeglobalkonkurrence, lavere priser, bedre produkter og behov for synlighed er det blevet vigtigt at kunne differentieresineprodukterfrakonkurrenternessamtatskabeenunikværdiogoplevelsefor 20