DANSK OG JOB EN FÆLLES OPGAVE FOR KOMMUNER OG SPROGCENTRE SIRI S LÆRERKONFERENCE - 30. NOVEMBER 2018 OPLÆG VED SPECIALKONSULENT ANNA BALLAN, KL
PRÆSENTATION - SPROG - FRA BARRIERE TIL VILKÅR - VEJE TIL FÆLLESSKABET - PRIORITETER FREMADRETTET
SPROG - FRA BARRIERE TIL VILKÅR
Sprog fra barriere til vilkår Trepartsaftale 2016: Tilrettelæggelsen af kommunernes integrationsindsats skal tage udgangspunkt i, at flygtninge kan og skal arbejde, når de kommer til Danmark. Det gælder også, selvom den enkelte flygtning ikke fra første dag kan dansk. Indsatsen i integrationsprogrammet skal have et klart fokus på, at den enkelte skal ud på en virksomhed for at lære arbejdsmarkedet og derigennem sproget at kende og hurtigst muligt levere et bidrag til det danske samfund.
Rammerne efter to-/trepartsaftalerne - væsentlige ændringer Entydigt fokus på job (og uddannelse) med det mål, at borger kan opnå beskæftigelse inden for 1 år Kontinuerlig virksomhedsrettet indsats: Praktik inden for 1 måned, min 15 timer/ugen, max 6 ugers pause Den arbejdsmarkedsrettede danskundervisning (AD) afskaffes Generel erhvervsretning af danskuddannelserne Klippekortmodel for S-kursister Depositum og deltagerbetaling for S-kursister
Jobparat indtil andet er bevist Nye flygtninge skal som udgangspunkt anses som jobparate. Visitation skal vurdere borgers mulighed for at varetage et arbejde, ikke vurdere borgers sandsynlighed for at få et arbejde. Visitationen følger kriterierne i beskæftigelsesloven: Jobparat hvis i stand til at påtage sig et ordinært job inden for 3 måneder Aktivitetsparat hvis ikke i stand til at påtage sig et ordinært job inden for 3 måneder Manglende sprogkundskaber og kvalifikationer begrunder ikke en visitation som aktivitetsparat.
Pct. Jobparate integrationsydelsesmodtagere i integrationsprogrammet 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Kilde : Jobindsats.dk, 2018 Landsgennemsnittet
Erhvervsrettet danskuddannelse Et brud med forestillingen om først sprog, så arbejde I stedet: Arbejde Sprog Det betyder IKKE: At sprog bliver mindre vigtigt, men at tilegnelsen skal indtænkes i et tættere samspil med praktik og job At man skal falde i den grøft at tro, at man kan dansk nok, fordi man er kommet i job At man skal tro, at man bare lærer dansk på arbejdspladsen men man kan træne det
Beskæftigelsesfaglig tilgang Beskæftigelsesfaglig integrationsindsats skal være effektiv og bygge på princippet: kortest mulig vej til arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesfaglig integrationsindsats tager altid udgangspunkt i de standarder, krav og normer, der er gældende inden for de respektive brancher. Beskæftigelsesfaglig integrationsindsats skal kunne forstås og opleves som meningsfuld af borgeren med afsæt i objektive krav og normer indenfor de respektive brancher. Energi og jobpositivisme smitter hvis du tror på muligheder for job, så vil borgeren også tro på det.
VEJE TIL FÆLLESSKABET
KL UDSPIL OM INTEGRATION VEJE TIL FÆLLESSKABET KL S UDSPIL: VEJE TIL FÆLLESSKABET 3 hovedtemaer: 1. Arbejdsmarkedet som hovedvejen til integration 2. Indsats for børn og unge 3. Aktiv deltagelse i samfundslivet 40 anbefalinger rettet mod lovgivere og lokalpolitikere og praktikere i kommuner 12 kommunale cases med gode indsatser
Hovedbudskaber Integration kræver deltagelse i samfundets fællesskaber To- og trepartsaftalerne har styrket integrationen på arbejdsmarkedet Erfaringer fra indsatser for de nyankomne skal udbredes til dem, der har været længere tid i landet Kvinderne skal med udgangspunkt i samme krav og redskaber som til mænd De gunstige konjunkturer skal bruges til at tænke langsigtet og sikre opkvalificering Sproget er afgørende flest muligt skal lære dansk Uddannelse til de unge sikre bæredygtig tilknytning til arbejdsmarkedet Vellykket integration kræver partnerskaber på tværs af kommuner, erhvervsliv, boligorganisationer og civilsamfund
KL s budskaber til lovgivere om danskuddannelse Sproget er afgørende flest muligt skal lære dansk Der bør gennemføres en hurtig evaluering af lovændringerne på danskuddannelsesområdet, særligt ift. reglerne for de selvforsørgende kursister Deltagerbetalingen for selvforsørgende kursister i danskuddannelse bør tilbagerulles
KL s budskaber til kommuner om danskuddannelse Arbejd tæt sammen med sprogcentrene om samspillet mellem danskundervisning og virksomhedsindsatsen også for borgere i job Tilrettelæg udbud af danskuddannelse, så det understøtter et konstruktivt samarbejde mellem kommune og sprogcenter i hele udbudsprocessen Lade sig inspirere af sprogmakkermodellen fra det afsluttede projekt Dansk+
Cases
PRIORITETER FREMADRETTET
Hvad rører sig bredt set Flere indvandrerkvinder i beskæftigelse, herunder IBA er og satspuljeinitiativ Fokus på de tungere målgrupper Efterværn og opkvalificering Faldende asyltal Fleksible og beskæftigelsesrettede tilbud
Hvad rører sig - danskuddannelse Fravær, jf. også nylige undersøgelser fra SIRI og ØIM Organisering og udbud Fleksible og beskæftigelsesrettede tilbud Fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft