Guide til helbredstilstande

Relaterede dokumenter
Hjemmesygeplejeindsatser mappet til helbredstilstande

CURA ARBEJDSGANG HELBREDSTILSTANDE BESKRIVELSE OG EKSEMPLER

Løsninger på udfordringer i mapning af relevante FSIII data til indlæggelsesrapporten

GUIDE HELBREDSTILSTANDE

Hjemmesygeplejeindsatser mappet til helbredstilstande

Indsatser mappet til helbredstilstande rev. pr. 26. nov 2015

Om FSIII helbredstilstande

FSIII Halsnæs Kommune. Materiale til Intro til FSIII for vikarer hos PlejeVikar ApS 2019

SUNDHEDSDATA I KOMMUNERNE. Christian Harsløf, afdelingschef, Social- og Sundhed

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje

Sygeplejefaglig udredning for Nancy Test Berggren AFLASTNING DAG- OG TRÆNINGSCENTERET 4840 Nørre Alslev

INTERVIEWGUIDE TIL BORGERE OG DATAGRUNDLAG ANMELDT KOMMUNALT TILSYN DIAKONISSESTIFTELSENS HJEMMEPLEJE FREDERIKSBERG. Frederiksberg Kommune

Helbredstilstande mappet til indsatser rev. pr. 26. nov 2015

Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune.

Helbredstilstande mappet til hjemmesygeplejeindsatser

nærvær tryghed - respekt Aktive ældre Forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser Haderslev Kommune Voksen og Sundhed i eget liv

Tjek på beboerens medicin

Navn: Alder: Telefonnummer:

Symptomer. Hovedet: Hovedpine Migræne Svimmelhed Søvnbesvær Vågner om natten Taber hovedhåret

Skader som følge af alkoholindtag

FSIII: Referencebegreber og navigationshierarki

Retningslinjer for sygeplejefaglige opgaver ved indlæggelse og udskrivelse i Lynghuset Odsherred kommune.

Hvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH

FÆLLES INDSATSKATALOG TIL SYGEPLEJEINDSATSER EFTER SUNDHEDSLOVEN

Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel

Fælles sprog III. Ergoterapeutisk dokumentation på tværs af træning, rehabilitering og myndighed ERGO 2018

Elektronisk patientjournal Sygeplejemodellen i notatmodulet

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Styrelsen for patientsikkerhed

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato:

DEMENS, DEPRESSION OG

Emne: Dokumentation Terminal palliativ indsats

Kompetenceprofiler. Gældende Omsorg og Sundhed Udarbejdet af: ODSHERRED KOMMUNE. Udarbejdet: Revideret:

Navn: Dato: Fødselsdato: Alder: Telefonnummer: E- mail: Arbejde: Antal timer: Egen læge:

Oversigt over indberetninger om formodede bivirkninger efter vaccination med HPV-vaccine fordelt på regioner i perioden 1. juni august 2013.

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Demensskole. Efteråret 2014

Social- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje

Hamilton Angstskala (HAM-A 14 )

Vejledning - Høj og lav blodglucose

Bilag: Beskrivelse af Helbreds- og Funktionsevnetilstande

Navn: Dato: Egen læge: Hvilke(t) problemområde(r) ønsker du hjælp til at få klarhed over og forbedre?

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Minimum datasæt indenfor sygeplejen - ERNÆRING

Faldregistrering og faldudredning - Instruks

0 Har aldrig eller næsten aldrig symptomet; døjer aldrig eller næsten aldrig med dette

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine

Sådan forebygger spotter og håndterer du stress

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

I. Forebyggelse. Instrukser. Her kan der samlet scores mellem 0 6 point

Stress. Organisationen under forandring. Stress

Kompetenceprofiler. Gældende Omsorg og Sundhed

Overgangsskema. Somatisk sygdom og sygepleje. Munksgaard. December Somatisk sygdomslære og farmakologi. Sygepleje.

Velkommen til undervisning.

I skal efterspørge en ordination (fra egen læge eller diabetes amb) på insulin givning ifm ustabil blodsukker.

DIABETES OG DEMENS Omsorgs og behandlingsmæssige tiltag hos personer med demens og diabetes

2. Høringsnotat Den gode indlæggelsesrapport og Fælles Sprog III

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015

Børn med forstoppelse og/eller fækal inkontinens

Bipolar affektiv lidelse

Niveau 2 indsats Sygeplejerske Social- og sundhedsassistent Grundlæggende Kompleks

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september PsykInfo Midt

Hamiltons Depressionsskala

ALT OM TRÆTHED. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. Solutions with you in mind

SKRIV LÆSELIGT. Årsagssammenhæng* Grad seneste dage U- Musands

FSIII 1. Netværksmøde bølge 3 - VEST

Helbredsangst. Patientinformation

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d

Funktionelle Lidelser

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

Psykoseteamet BUP-Odense. Mia Høj, ambulantsygeplejerske Anne Dorte Stenstrøm, overlæge, ph.d. Ung med psykose

Gruppe opgave til akupunktør uddannelsen.

Børn med hjernerystelser

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Indledende vurdering Status ved indlæggelsen

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Børn med hjernerystelser

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

Seksualitet og kronisk syg. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Medicin ved hofte- og knæoperation

AARHUS UNIVERSITET 2015 STYR PÅ STRESSEN? CAROLINE AHLGREN TØTTRUP LEDERUDVIKLINGSKONSULENT CAND. PSYCH. MOBIL:

DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL

VELKOMMEN. Dokumentation. Dag 2 Underviser

Palliativ indsats for personer med demens.

Transkript:

Fælles Sprog III Guide til helbredstilstande Version 1.6

Indholdsfortegnelse Indledning...4 e...5 1. Funktionsniveau...5 Problemer med personlig pleje...5 Problemer med daglige aktiviteter...5 2. Bevægeapparat...5 Problemer med mobilitet og bevægelse...5 3. Ernæring...6 Problemer med væskeindtag...6 Problemer med fødeindtag...6 Uhensigtsmæssig vægtændring...6 Problemer med overvægt...6 Problemer med undervægt...7 4. Hud og slimhinder...7 Problemer med kirurgisk sår...7 Problemer med diabetisk sår...7 Problemer med cancersår...7 Problemer med tryksår...7 Problemer med arterielt sår...7 Problemer med venøst sår...7 Problemer med blandingssår...8 Problemer med traumesår...8 Andre problemer med hud og slimhinder...8 5. Kommunikation...8 Problemer med kommunikation...8 6. Psykosociale forhold...9 Problemer med socialt samvær...9 Emotionelle problemer...9 Side 2 af 14

Problemer med misbrug...9 Mentale problemer...9 7. Respiration og cirkulation...10 Respirationsproblemer...10 Cirkulationsproblemer...10 8. Seksualitet...10 Problemer med seksualitet...10 9. Smerter og sanseindtryk...10 Akutte smerter...10 Periodevise smerter...10 Kroniske smerter...11 Problemer med synssans...11 Problemer med lugtesans...11 Problemer med hørelse...11 Problemer med smagssans...11 Problemer med følesans...11 10. Søvn og hvile...12 Døgnrytmeproblemer...12 Søvnproblemer...12 11. Viden og udvikling...12 Problemer med hukommelse...12 Problemer med sygdomsindsigt...12 Problemer med indsigt i behandlingsformål...13 Kognitive problemer...13 12. Udskillelse af affaldsstoffer...13 Problemer med vandladning...13 Problemer med urininkontinens...13 Problemer med afføringsinkontinens...14 Problemer med mave og tarm...14 Side 3 af 14

Indledning Guiden beskriver de enkelte helbredstilstande og hvordan de korrekt dokumenteres. I tabellen er der indsat eksempler på vurdering fx typiske kendetegn, observationer, symptomer, reaktioner og risici ved helbredstilstanden. Eksemplerne kan anvendes som inspiration til den korte og præcise fritekst, der skal beskrive, hvordan tilstanden kommer til udtryk. Den forventede tilstand fastlægges på baggrund af vurderingen. Eksemplerne er ikke udtømmende. Tilstandsområder mærket "**" sendes med i indlæggelsesrapporten fra kommunen til sygehuset. Side 4 af 14

e Tilstande grupperet efter de 12 sygeplejefaglige problemområder 1. Funktionsniveau Problemer med personlig pleje Vælges når borger har problemer med at varetage personlig pleje som følge af sygdom, skade eller handicap, og hvor kompleksiteten eller en kritisk situation kræver et særligt kompetenceniveau hos personalet, eller ved brug for støtte til kropspleje, af- og påklædning og/eller toiletbesøg Problemer med daglige aktiviteter at varetage daglige aktiviteter, og hvor kompleksiteten eller en kritisk situation kræver et særligt kompetenceniveau hos personalet. Eksempler på kort og præcis vurdering af, hvordan problemet kommer til udtryk Fx besvær med at varetage den daglige hygiejne, herunder kropspleje og toiletbesøg, som følge af andet helbredsproblem Fx manglende overblik og initiativ. Fx behov for hjælp til koordinering og planlægning af daglige aktiviteter ved tab af fysisk-, mental- og social funktionsevne, eller ved brug for anden støtte til planlægning og koordinering af dagligdagen. 2. Bevægeapparat** Problemer med mobilitet og bevægelse bevægelses-forstyrrelser og problemer med at bevæge sig, forflytte sig, ændre kropsstilling eller ved inaktivitet som følge af sygdom, skade eller behandling, fx bivirkning af medicin, eller ved brug for anden støtte til at ændre kropsstilling, forflytning og/eller at bevæge sig omkring. Fx borgere med Parkinsons sygdom og essentiel tremor. Fx tremor, bevægelseshæmning, ufrivillige bevægelser, muskelstivhed, lammelser, spasticitet, ledstivhed, styringsbesvær eller nedsat muskelstyrke. Immobilitet, kontrakturer, svimmelhed, faldtendens, balanceproblemer. Side 5 af 14

3. Ernæring** Problemer med væskeindtag at indtage en korrekt mængde væske som følge af sygdom eller behandling, fx bivirkning af medicin, hvor der er risiko for dehydrering eller overhydrering, eller ved brug for anden støtte til væskeindtag. Problemer med fødeindtag at indtage eller optage ernæring og vitaminer/mineraler eller ved ernæringsbetingede stofskifteproblematikker som følge af sygdom eller behandling, fx bivirkning af medicin. Fx borgere med dysfagi eller korttarmssyndrom, eller andre der modtager ernæring enten parenteral eller via sonde, eller ved brug for anden støtte til fødeindtag. Tilstanden vælges også ved borgere med diabetes. Fx synkeproblemer, fejlsynkning, nedsat eller øget tørst, kvalme og opkast, træthed, forvirring og konfusion, svimmelhed, nedsat hudturgor. Fx tygge-/synkeproblemer, fejlsynkning, kvalme eller opkast, problemer med at optage eller indtage ernæring, vitaminer og mineraler. Hvis borgeren har diabetes, beskrives de symptomer borgeren har ved for hypoeller hyperglykæmi. Hypoglykæmi fx træthed, øget svedtendens, sitren/rysten, bleghed, svimmelhed, koncentrationsbesvær, ændret adfærd. Hyperglykæmi fx øget tørst og vandladning, mundtørhed, hudkløe, kvalme, træthed, vægttab. Uhensigtsmæssig vægtændring pludselig vægtændring som følge af sygdom eller behandling, fx bivirkning af medicin, eller brug for anden støtte til at håndtere uplanlagt vægtændring. Problemer med overvægt overvægt som følge af sygdom eller behandling, fx bivirkning af medicin, eller brug for anden støtte til at håndtere overvægt. Pludseligt vægttab eller vægtøgning. Fx højt BMI, vægtstigning, øget appetit, overspisning. Side 6 af 14

Problemer med undervægt vægttab og undervægt som følge af sygdom eller behandling, fx bivirkning af medicin, eller brug for anden støtte til at håndtere undervægt. Fx lavt BMI, vægttab, småtspisende, manglende appetit, kvalme og/eller opkast, tygge-/synkeproblemer som følge af dårlig tandstatus, træthed, mangel på energi, koncentrationsbesvær. 4. Hud og slimhinder** Problemer med kirurgisk sår sår, der er opstået som følge af et kirurgisk indgreb efter en operation, eller brug for anden støtte til behandling af kirurgisk sår. Problemer med diabetisk sår sår, der er opstået som en senkomplikation til diabetes, eller brug for anden støtte til behandling af diabetisk sår. Problemer med cancersår sår, der er opstået som følge af cancer og metastaser, eller brug for anden støtte til behandling af cancersår. Beskriv sårets placering, størrelse, udseende samt evt. gener såret medfører for borgeren. Fx sårbund, sårkant, sekretion og omkringliggende hud. Problemer med tryksår sår, der er opstået som følge af tryk og/eller shear, eller brug for anden støtte til behandling af tryksår. Problemer med arterielt sår sår, der er opstået som følge af nedsat arteriel blodtilførsel, eller brug for anden støtte til behandling af arterielt sår. Problemer med venøst sår sår, der er opstået som følge af venøs insufficiens, typisk manglende funktion af veneklapperne, eller brug for anden støtte til behandling af venøst sår. Side 7 af 14

Problemer med blandingssår sår, der er opstået som følge af arteriel og venøs insufficiens, typisk en forværring af et venøst sår, eller brug for anden støtte til behandling af blandingssår. Problemer med traumesår sår, der er opstået som følge af traumer på hårdt væv og/eller bløddele. Fx efter fald eller anden ulykke, snitsår, hudafskrabninger, brandsår, ætsninger eller forfrysninger, eller brug for anden støtte til behandling af traumesår. Andre problemer med hud og slimhinder hud og slimhinder som ikke er sår. Fx borgere der har svampeinfektion, fnat eller MRSA, eller brug for anden støtte til behandling af hud- og slimhindeproblemer som ikke er sår. Beskriv problemets placering, størrelse, udseende samt de evt. gener det medfører hos borgeren. Fx kløe, kradsemærker, udslet, skællende hud, rødme, eksem, ændringer i hudens farve, hvide belægninger, hudløshed, blå mærker, ødemer. 5. Kommunikation** Problemer med kommunikation at tale, forstå, skrive, stave og læse som følge af sygdom, skade eller behandling, fx bivirkning af medicin. Fx borgere med en svær hjerneskade og/eller nedsat bevidsthedsniveau, eller brug for anden støtte til kommunikation. Fx nedsat evne til at formulere behov og oplevelser verbalt eller nonverbalt. Nedsat evne til at anvende kropssprog, gøre sig forståelig, kommunikere og/eller forstå andres kommunikation. Ekspressiv afasi, impressiv afasi, dysartri. Nedsat orienteringsevne eller nedsat bevidsthed. Side 8 af 14

6. Psykosociale forhold** Problemer med socialt samvær at håndtere socialt samvær, overholde sociale normer, interagere med andre eller etablere og opretholde relationer, eller brug for anden støtte til at fungere socialt Emotionelle problemer at håndtere følelser i forbindelse med kronisk sygdom, skade eller i forbindelse med livsbegivenheder, eller brug for anden støtte til at håndtere følelser. Problemer med misbrug vedvarende og skadelig brug af medicin, alkohol eller stoffer, der medfører legemlige, psykiske eller sociale problemer, eller brug for anden støtte til at håndtere misbrugsproblemer. Mentale problemer psykiske eller psykiatriske symptomer som følge af sygdom, skade eller behandling, fx bivirkning af medicin. Fx borgere med depression, bipolar lidelse, psykose, spiseforstyrrelse eller skizofreni, eller brug for anden støtte til at håndtere psykiske og psykiatriske symptomer Fx indadvendt og menneskesky, trækker sig fra socialt samvær, udad reagerende eller grænseoverskridende adfærd. Fx vedvarende tristhed, sorg, savn, tomhed, apati, rastløshed, smerte, vrede, angst, uro, affekt, aggressivitet, lettelse, stress. Fx abstinenser, rysten, svedeture, hovedpine, indre uro, tankemylder, fysiske smerter, selvdestruktiv adfærd, humørsvingninger, nedsat egenomsorg. Fx tankeforstyrrelser, tvangstanker, tvangshandlinger, paranoia, forbier, koncentrationsbesvær, isolation, tristhed, apati, manglende impulskontrol. Side 9 af 14

7. Respiration og cirkulation** Respirationsproblemer Vælges når borgeren har respirationsproblemer som følge af sygdom eller skade. Fx borgere med KOL, astma, lungebetændelse, trakeostomi, eller brug for anden støtte til håndtering af vejrtrækningsproblemer. Cirkulationsproblemer Vælges når borgeren har cirkulationsproblemer som følge af sygdom, skade eller behandling, fx bivirkning af medicin. Fx borgere med hjerte-kar-problemer, pacemaker, i AK-behandling, eller brug for støtte til håndtering af cardio-vaskulære problemer. 8. Seksualitet** Problemer med seksualitet Vælges når borgeren har problemer ift. seksualitet som følge af sygdom, skade eller behandling, fx bivirkning af medicin, brug for anden støtte til seksuel aktivitet. 9. Smerter og sanseindtryk** Akutte smerter smerter karakteriseret ved, at de er pludseligt indsættende og af kort varighed som følge af sygdom eller skade, eller brug for anden støtte til at håndtere akutte smerter. Fx dyspnø, takypnø eller apnø. Forlænget ekspir, fløjtende, rallende, hvæsende vejrtrækning. Stridor. Nedsat eller manglende hostekraft. Hoste. Sejt, skummende, løst eller purulent ekspektorat. Cyanose, nedsat saturation. Fx hudmarmorering, bleg, kold, klam eller kølig hud. Feber, ødemer, cyanose, træthed, svimmelhed. Hypertension, hypotension, bradycardi, takycardi, Fx nedsat, manglende eller øget seksuel lyst, erektionssvigt, impotens, samlejesmerter, samlivsforstyrrelser. Beskriv hvordan smerten kommer til udtryk, styrke og udløsende faktorer. Fx dunkende, skærende, brændende, murrende, kolik, jagende, strammende. Periodevise smerter smerter som forekommer af og til som følge af sygdom eller skade, eller brug for anden støtte til at håndtere periodevise smerter. Side 10 af 14

Kroniske smerter smerter som har varet i mere end 6 måneder som følge af sygdom eller skade, eller brug for anden støtte til at håndtere kroniske smerter. Problemer med synssans synssans som følge af sygdom eller skade. Fx borgere med grøn stær, grå stær eller øjeninfektion, eller brug for anden støtte til at kompensere for ændret synssans. Problemer med lugtesans lugtesans som følge af sygdom, skade eller behandling, fx bivirkning af medicin, eller brug for anden støtte til at kompensere for ændret lugtesans. Problemer med hørelse hørelse som følge af sygdom eller skade, eller brug for anden støtte til at kompensere for ændret høresans. Problemer med smagssans smagssans som følge af sygdom, skade eller behandling, fx bivirkning af medicin, eller brug for anden støtte til at kompensere for ændret smagssans. Problemer med følesans følesans som følge af sygdom, skade eller behandling, fx bivirkning af medicin. Fx borgere med nedsat følesans grundet diabetisk neuropati, eller brug for anden støtte til at kompensere for ændret følesans. Fx nedsat syn eller blindhed. Gradvist aftagende syn, aftagende perifert syn, blændes nemt af lys, aftagende farvesyn. Infektion hvor der ses rødme, svien, kløe, irritation, sekret/pus i øjet. Fx manglende lugtesans, ændret lugtesans. Fx trykken for øret, smerter, kløe, svimmelhed, gener af ørevoks, susen eller ringen for ørene. Gener ved baggrundsstøj, problemer med at høre dørklokke eller telefon. Fx ændret eller manglende smagsoplevelse. Fx snurrende, prikkende, sviende eller brændende fornemmelser i fingre og tæer, følelsen af at gå på vat, hyperfølsom hud, smerte ved let berøring, nedsat/ændret følesans i huden. Side 11 af 14

10. Søvn og hvile** Døgnrytmeproblemer forstyrrelse af søvn og hvile som følge af sygdom, skade eller behandling, fx bivirkning af medicin, eller brug for anden støtte til at håndtere for manglende evne til at adskille dag og nat. Søvnproblemer Vælges når borgeren har søvnproblemer som følge af sygdom, skade eller behandling, fx bivirkning af medicin. Fx borgere med narkolepsi, eller brug for anden støtte til at kompensere for dårlig søvnkvalitet. Fx problemer med at fastholde døgnets rytme, sover om dagen, vågner og er urolig om natten, udmattet, træt i perioder, irritabel, mangler energi. Fx indsovningsbesvær, vågner om natten, afbrudt søvn, vågner tidligt, mareridt, livagtige eller ubehagelige drømme. Træt, udmattet, mangler energi. 11. Viden og udvikling** Problemer med hukommelse hukommelsen som følge af sygdom, skade eller behandling, fx bivirkning af medicin. Fx borgere med demenssygdomme, eller brug for anden støtte til at huske, genkende og anvende tidligere erfaringer. Problemer med sygdomsindsigt egenomsorg og håndtering af egen sundhed, sygdom eller symptomer. Fx borgere der har tydelig føling ved diabetes, men ikke reagerer, eller borgere med demenssygdomme, der nægter at have problemer i dagligdagen, eller brug for anden støtte til at indse manglende evne til egenomsorg. Fx glemsomhed, forvirring vedrørende tid og sted, vanskelighed med at finde ting, genkende og anvende tidligere erfaringer. Fx afviser at være syg, afviser at have helbredsproblemer, manglende egenomsorg, overvurderer egne evner, uforstående over for andres oplevelse af helbredsforandringer, ser ikke behov og vil ikke give samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger. Side 12 af 14

Problemer med indsigt i behandlingsformål at forstå formålet med behandlingen. Fx manglende forståelse for formålet med behandling, manglende compliance i forhold til at gennemføre behandlingen. Fx borgere med kroniske eller tilbagevendende sygdom, hvor behandling eller forebyggende behandling afsluttes uhensigtsmæssigt. Borgere med manglende evne til at give informeret samtykke til en behandling, eller brug for anden støtte til at forstå hensigt med behandling (compliance). Kognitive problemer Vælges når borgeren har kognitive problemer som følge af sygdom, skade eller behandling, fx bivirkning af medicin. Fx borgere med neglect eller delir, eller brug for anden støtte til logisk tænkning, tilegnelse af viden, overblik, planlægning og organisering. 12. Udskillelse af affaldsstoffer** Problemer med vandladning vandladning som følge af sygdom, skade eller behandling, fx bivirkning af medicin. Fx borgere der er i dialysebehandling eller borgere med nefrostomi, urostomi, topkateter eller kateter à demeure, eller brug for anden støtte til at håndtere vandladningsproblemer, der ikke er inkontinens. Problemer med urininkontinens stressinkontinens, tranginkontinens, blandingsinkontinens eller falsk inkontinens som følge af sygdom, skade eller behandling, fx bivirkning af medicin, eller brug for anden støtte til at håndtere urininkontinens. Fx manglende evne til abstrakt tænkning, adfærdsregulering, tilegnelse af viden, overblik, koordinering, svigtende dømmekraft, desorienteret, urolig, udad reagerende adfærd. Fx svien og smerter ved vandladning, grumset og ildelugtende urin, blod i urinen, feber, hyppig vandladning, lændesmerter, slap stråle, natlig vandladning, tømningsproblemer, efterdryp, hyppige men små urinmængder. Fx sivende urin, urinlækage ved host og nys, efterdryp, manglende blærekontrol. Side 13 af 14

Problemer med afføringsinkontinens afføringsinkontinens som følge af sygdom, skade eller behandling, fx bivirkning af medicin, eller brug for anden støtte til at håndtere afføringsproblemer/ styre afføring. Problemer med mave og tarm mave og tarm som følge af sygdom, skade eller behandling, fx bivirkning af medicin. Fx borgere med ileostomi, colostomi og sygdomme i lever, galdeveje eller hæmorider, eller brug for anden støtte til at håndtere fordøjelsesproblemer. Fx problemer med at holde på eller styre afføring eller tarmluft. Fx smerter ved afføring, misfarvet og ildelugtende afføring, blødning og rifter ved endetarmen, diarre, obstipation, trykkende fornemmelse i endetarmen, oppustethed, mavesmerter, nedsat appetit, kvalme, opkast. Side 14 af 14