Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019
Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import af gødning + recirkulering Græs-gylle-byttemodel Biogas-gylle hvordan bruges den bedst? Mellemafgrøder til hullet i sædskiftet? relevant for økologi
Kløvergræs (eller andre bælgplanter) skal udgøre mindst 25 % af sædskiftet for at kunne importere konv. næringsstoffer
Mulig tilpasning af regler om kort tid 120 100 80 60 Kun økol. husdyrgødn. og plante-masse Øko N Recirk + konv N Konv. N Økol husdyrgødn. og plantemasse Samt bilag 1-biomasse (uden husdyrg.) Øko-biomasse samt alt fra bilag 1, bortset fra konv. husdyrgødn. 40 20 Alt fra bilag 1, inkl husdyr-gødning Ubehandl konv. husdyr-gødning Afgasset konv. husdyrgødning og bilag 1 biomasse 0 Nu Måske i fremtiden Måske i fremtiden
Tilbud om bytteforhold hos NE-Fyn med øko-biogas-linje 1 ton græs (7 kg N) 4 tons gylle (20 kg N)
Bytte græs med gylle Tons kløvergræs Tons afgasset gylle N : N Pris, kr. pr. FEN leveret Kg N retur pr. ha. Kløvergræs leveret 1 0 0 1,10 0 1 1 0,7 0,83 163 1 2 1,4 0,55 326 1 3 2,1 0,28 489 1 4 2,8 0,00 652 1 4 2,8 0,42 *) 652 *) Fem-års kontrakt for levering (+100 kr. pr. tons ensilage)
Energi, klima- og miljøeffekter, selvforsyning Recirkulering, ns. optimering, højere produktivitet -> <- energibærer, energitæt biomasse Marked, produktudvikling, politisk opmærksomhed, tilskud
Balance ved N:N=2,8 Kg næringsstof pr. ha. (for 100 ha.) N P K Leveret (20 % kløvergræs) 47 7 53 Modtaget (bio-gylle) 131 24 111 NPK-balance ved bytte 84 18 59 Procent 280% 373% 211% Balance på bedrift 97 4 18
Økonomi i kløvergræs (20%) Fem-årig kontrakt Emne Kr. pr. ha. Bruttoudbytte (0,42 kr. / FEN) 4.062 Styk-omk -1.284 DB 1 2.788 Maskin og arb 3 slæt -4.551 DB 2-1.773 Transport 30 km og 40,- kr/ton -1.320 I alt -3.093 Kr. /kg næringsstof Overskud 618 kg NPK 5,00 kr. pr. kg
Sædskifteøkonomi (GG vs. 3 slæt til slag Kr. Basisscenarie 0 gylle import DB2, pr. ha. 2.410 Hele bedriften 100 ha. 241.000 Scenarie med bytteforhold N:N = 2,8 DB2, pr. ha. 3.743 Hele bedriften 100 ha. 374.300 Forskel hele bedriften 133.000 Evt. gylletank 10 kr. pr. tons/ 3000 t 30.000 Nettoforskel 103.000 Procent 42 %
Sædskiftemodellen Kløvergræs til grøngødning eller 3 slæt Havre Vinterrug med efterafgrøde (kløver) Hestebønne med efterafgrøde Vårbyg med udlæg
Sædskifte og økonomi Baseret på Budgetkalkuler 2019 for vandet sandjord Scenarie 1 2 3 4 5 Kløvergræs 20% - - + + + 3 slæt 50 N konv. Gylle - + - + - 100 N biogasgylle - - - - + DB 2, kr. pr. ha. 1.500 2.125 2.410 3.425 3.702
Opsamling på græs-gylle-bytte Adgang til recirkuleret NS fra biogas betales med græs 5 årig kontrakt og bytteforhold 2,8 virker til at være det bedste Kløvergræsandelen skal tilpasses, hvis Øko% er under 50 (efter de nuværende regler) Risiko ligger i udbyttet i salgsafgrøderne Mulighed for sædskifte og udbytteoptimering
Biogasgylle?
Ny gødningstype på bedriften Næringsstofsammensætningen ændres i afgasset gylle P-loft bestemmes af biogasanlægget Udnyttelsesprocent bestemmes af biogasanlægget Ammoniak-tab er der større risiko for pga. ph og indholdet af ammonium Flydelag dannes automatisk hvis der er brugt fiberrig biomasse Markeffekt er i procent ikke højere end kvæggylle!
Markeffekt er ikke det samme som?? Markeffekt viser % af total-n, der optages af afgrøden Ammoniumindholdet betyder meget for markeffekten, men der er også andre faktorer, der bestemmer markeffekten. Lovpligtig udnyttelses-procent
Markeffekt af biogasgylle med høj TS Bio gylle Kvæggylle Svinegylle TS-% 7,0 7,0 4,3 Nedfældet forår før såning Vårsæd 60 70 75 Roer/Majs 65 70 75 Vintersæd 55 55 70 Fodergræs 50 50 60 Slangeudlagt i afgrøden Vårsæd 50 50 70 Roer/Majs 50 55 70 Vintersæd 50 45 65 Fodergræs 45 45 60
Indhold pr. tons biogasgylle med høj TS Bio gylle Kvæggylle Svinegylle TS-% 7,0 7,0 4,3 Total-N 6,2 3,4 4,4 Amm.-N 3,5 2 3,5 Amm.-N - % 56 58 80 P 0,86 0,6 0,9 K 4,9 2,9 2,4 Lovpligtig udn. % 58,8 70 75
Bio gylle Kvæggylle Svinegylle Ved tilførsel af 50 kg udnyttet N pr. ha. Tons 13,7 21 15,2 Total-N 85,36 71,4 66,9 Amm.-N 47,8 42 53,2 P 11,8 12,6 13,7 K 67,3 60,9 36,5 Markeffekt den faglige Nedfældet til vårsæd 51,2 50,0 50,2 Slangeudlagt vintersæd 42,7 32,1 43,5 Slangeudlagt fodergræs 38,4 32,1 40,1
Biogasgylle? Den er mere koncentreret og derfor økonomisk i brug Ammoniak fordamper letter Nedfældning giver bedst virkning og på højde med svinegylle
Hullet i sædskiftet Kan det lukkes med mellemafgrøder?
Stor risiko for tab af N i vintersæd Jørgen Eriksen, 2018
Mellemafgrøder før vintersæd Tidligt sået gul sennep eller olieræddike < 20. juli Reducerer N-udvaskning med 50% af efterafgrøder forsøg ca. 20 kg N pr. ha. Nedpløjning > 20 september Spørgsmålet: Er der rodukrudt der skal bekæmpes? Og er det i hele marken?
Forslag til øko-mellemafgrøder 10 kg gul sennep udstrøet 20 juli 200 kr. pr. ha. Giver (måske)40 kg N = 5 kr. pr. kg N. Udlæg af rajgræs, cikorie og evt. en kløverart om foråret (ikke pligtig) Udlæg af rødkløver og hvidkløver har givet 10 hkg i merudbytte pr. ha. i vintersæd. N-min i november var lavere end ved tilførsel af dybstrøelse (Øko-Landsforsøg 2010)
Tabel 3. Grøngødning i sædskifter med vintersæd - eftervirkning. (P9, P10) Grøngødning Grøngødningsafgrøde Ultimo november Vintersæd1) Afgrødedækning, pct. af jorden2) Afgrødehøjde, cm2) Råprotein, pct. i tørstof 3) Udbytte, hkg tørstof pr. ha3) N-min, 0-50 cm dybde N-min, 50-100 cm dybde Ukrudt, pct. dækning af jord Udbytte, hkg pr. ha merudbytt e for grøngødni ngsafgerø de 2010-2011. Antal forsøg 8 8 7 7 8 8 7 8 Ingen organisk gødning - - - - 18 18 13 23,9 Dybstrøelse - - - - 35 28 15 31,6 7,7 Rødkløver 48 25 17,5 25,7 25 15 14 34 10,1 Hvidkløver 43 18 18,3 25,8 23 17 13 34,6 10,7 Alsike 43 23 16,7 26,3 25 18 14 33,2 9,3 LSD 2,6 1) Udbyttet er et gennemsnit for de tre vintersædsarter: vinterhvede, triticale og rug. 2) Registreringerne for grøngødning for dette års forsøg er foretaget ultimo september 2010. 3) Råprotein i grøngødningen, udbytte tørstof af grøngødningen og N-min er kun registreret i led A, som er vinterhvede. 4) Alsike, hvidkløver og rødkløver.
Afrunding Samarbejde med biogasanlæg bliver nødvendigt Kløvergræs i økologiske sædskifter er kommet for at blive Samtidig lettere adgang til næringsstoffer op til 100 kg N, med max 40 kg ikke-øko-ikke-afgasset gødning Biogas-gylle er meget anderledes og stadig en god gødning Bytte af græs med biogasgylle kan være en økonomisk fordel med overskud af NPK Mellemafgrøder er relevante at overveje (Holde på mere N) evt. som kløver for at fiksere mere N.