Børn & Kultur Dagtilbud Rapport for anmeldt tilsyn Afdeling/daginstitution: Trianglen Ifølge Dagtilbudslovens 5 skal Kommunalbestyrelsen føre tilsyn med indholdet af tilbuddene efter denne lov og den måde, hvorpå opgaverne udføres. Tilsynet omfatter det pædagogiske læringsmiljø, sikkerhed, hygiejne, sundhed og fysiske rammer, som vil danne grundlag for tilsynsrapporten. Tilsynet er en rundering i daginstitutionen og efterfølgende en dialog med afsæt i dagtilbuddets egenrapport. (Nedenstående udfyldes af tilsynsførende) Tilstede fra dagtilbuddet PL Helle Hansen, Pædagog Adna Handzar og Pædagog Laura Mathiesen. Tilsynsførende Konsulent i Børn & Dagtilbud Mette Bjørn Tilsynsdato 08.03.18 Tilsynets vurdering 1: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med personalets sammensætning og kompetencer Meget ringe (1 point) I lav grad (2 point) Middel (3 point) Høj (4 point) Meget høj (5 point) Bemærkning Der er god adgang til faglig opkvalificering i Trianglen samt mulighed for supervision omkring børnesager. Afdelingen kan med fordel målrette sin evalueringspraksis og kultur, så den systematisk evaluerer pædagogisk praksis på specifikke områder samt på tværs af vuggestue og børnehave. Grundnormering i afdelingen er på 44,65%, hvilket er et godt stykke under Esbjerg Kommunes vedtagne serviceniveau på minimum 60% pædagoger. 2: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med børns læring og udvikling Meget ringe (1 point) I lav grad (2 point) Middel (3 point) Høj (4 point) Meget høj (5 point) Bemærkning Triangel er meget bevidst om at lave nogle strukturelle rammer og en genkendelig hverdag for børnene. Der er særlig fokus på sprogunderstøttende aktiviteter som dialogisk læsning og sproget i legerelationerne. Der udarbejdes SMTTE på indsatserne. Udvikling på dette område kan være i tydeligere grad at bevæge sig ind på evidensbaseret opkvalificering af indsatserne samt systematisk dokumentation og evaluering på de nåede mål. 3: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med børns trivsel Meget ringe (1 point) Bemærkning I lav grad (2 point) Middel (3 point) Høj (4 point) Meget høj (5 point) Side 1 af 14
I Trianglen er der fastsat gode rammer for den tidlige forebyggende indsats med Familierådslagning og TVÆRS møder 2 gange månedligt. Medarbejderne har god tid til tilrettelæggelse og opfølgning. Det skal sikres, at der kontinuerligt bliver fulgt op på den tidlige indsats med opmærksomhed omkring udarbejdede fokuspunkter og deres tidsfrister samt at fokuspunkter ikke sættes længere fremme end 3 mdr. Trianglen er nedslidt og med en ditto legeplads. Dette giver bl.a udfordringer med megen vand og jord både ude og inde, hvilket det anbefales at finde en løsning for, så det ikke potentielt kommer ind på stuerne. Jf. Dagtilbudsloven skal børnenes perspektiv omkring børnemiljøet systematisk inddrages. Dette skal sikres i Trianglen evt. ved hjælp af DCUM s værktøj Dagtilbudstermometeret eller lign. 4: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med overgange Meget ringe I lav grad Middel Høj Meget høj (1 point) (2 point) (3 point) (4 point) (5 point) Bemærkning Trianglen har en høj grad af grad af systematik omkring overgange, særligt hvad overgang til skole angår. Her er beskrevet tydeligt hvad der skal forberedes og arbejdes med fra henholdsvis institution og fra skole samt, hvem gør hvad og hvornår. Der er sikret systematik i overleveringssamtaler med dialogværktøjet og forældrene er inddraget i samtalerne. Overgange fra dagplejen har været med dialogsamtaler og udviklingspotentiale for denne overgang og evt. overgange fra/til andre institutioner kan med fordel beskrives og udleves med samme systematik. I Trianglen er dagplejen yderst velkomne til besøg både før opstart eller på generelle besøg. 5: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med forældresamarbejde Meget ringe (1 point) I lav grad (2 point) Middel (3 point) Høj (4 point) Meget høj (5 point) Bemærkning Der er stort fokus på at inddrage forældrene i dialogen og hverdagen omkring deres barn. Dette gælder særligt i forhold arbejdet omkring læring og trivsel, hvor forældrerådslagning, dialogsamtaler og inddragelse omkring TVÆRS understøtter dette arbejde. I Trianglen er det valgt at forældre skal være med omkring opstart af barnet, for at sikre forståelse for barnets hverdag og hvad det kalder på i forældresamarbejdet. Denne struktur har bl.a. været med til at sikre at børn kommer til aftalt tid, så der kan arbejdes med strukturerede læringsrammer. Der arbejdes i området med en beskrivelse af forældresamarbejdet, hvornår hvilke samtaler skal afholdes mv. 6: Sikkerhed og hygiejne Bemærkning Straks-henstillinger Udviklingspunkter Der skal udarbejdes handleplan for snarest at få grundnormering af pædagoger op på minimum 60% jf. det politiske vedtagne serviceniveau i Esbjerg Kommune. Der skal lave en systematisk plan for at inddrage børnenes syn på børnemiljøet jf. Dagtilbudsloven. Side 2 af 14
Egenrapport udfyldes af tilsynssted Oplysning om udfyldelse af egenrapport: I en del af spørgsmålene skal dagtilbuddet skalere sig selv. Lederen bedes markere det felt man vurderer sig til med en gul farve. Leder tilføjer bemærkninger under markeringsfelt. Andre spørgsmål har udelukkende et bemærkningsfelt til udfyldelse. Faktuelle oplysninger besvares af tilsynsstedet Dagtilbuddets navn Område Midt og Østerbyen afd. Trianglen Adresse (alle) Bøndergårdsvej 2-4 Tlf. og e-mail 76162780 heh10@esbjergkommune.dk trianglen@esbjergkommune.dk Pædagogisk- eller daginstitutionsleder (alle) Helle Hansen Bestyrelsesformand (kun selvejende daginstitutioner og privatinstitutioner) Antal indmeldte 0-2 årige (samlet) 34 Antal indmeldte 3-6 årige (samlet) 53 Personalets sammensætning og kompetencer besvares af tilsynsstedet jf. Personalesammensætning i daginstitutioner (på EKnet) 1. Pædagogisk ledelse, (Antal timer pr. uge) 37 2. Pædagoger (minus ledelse) (Antal timer pr. uge) 0-2 årige: 177 timer (red 106) (red=grundnormering) 3-6 årige: 147,5 red (red 83,5) Side 3 af 14
3. Pædagogiske medhjælpere og pædagogiske assistenter (Antal timer pr. uge) Herunder lønnede pædagogstuderende og PA-elever. Se Personalesammensætning i daginstitutioner. 0-2 årige: 117 (red132,5) 3-6 årige: 101 (red157,5) 4. Andre fastansatte (Antal timer pr. uge) Se Personalesammensætning i daginstitutioner. 46,5 timer 5. Dagtilbuddets sygefravær. (Gennemsnitlig kalenderdage de sidste 12 måneder for alle ansatte) Angiv dage: 24,1 Afdelingens fravær er i den høje ende og er ca. dobbelt så højt som Dagtilbuds gennemsnitlige sygefravær. Det anbefales at der i samarbejde med medarbejderne laves en handleplan for nedbringelse af fraværet. 6. I hvilken grad arbejdes der i dagtilbuddet målrettet med medarbejdernes kompetenceudvikling? I området arbejdes der ud fra at medarbejderne i området får en overordnet kompetenceudvikling. Det betyder at vi siden områdeledelses start har kompetenceudviklet medarbejderne på flg. områder Sprog skaber lighed hvor tiltaget er den dialogiske oplæsning for alle børn udført af både pædagoger, PA og medhjælpere. Ifm. dette tiltag blev der en opmærksomhed på fonologien og for at starte et sted tog vi udgangspunkt i de medarbejdere som har storebørns grupperne. Sådan at de er blevet kompetenceudviklet i fonologi. Desuden er alle medarbejdere certificeret Fri for mobberi underviser. Vi har afholdt en fælles aften med Work shops i digitalisering, hvor der bl.a. blev arbejdet med Hjernen og Hjertet. DPU osv. Der er indgået samarbejde med URBAN skoleområdet omkring SMART skolestart for de medarbejdere som har storebørns grupperne. I Trianglen er der uddannet 2 pædagoger i NUSSA Der har været oplægsholder omkring Tidlig indsats. Igennem de sidste 2 år er der arbejdet med Integrationsindsatsen. Dette er stadig da vi har brug for at blive endnu skarpere på hvad der skal forfines i dagligdagen. Der bliver brugt supervision af intern psykolog til medarbejderne ift. børnesager. Jeg har den faglig refleksion og sparring indlagt hos medarbejderen enten som team eller enkeltvis. Vi har et pilotprojekt i samarbejde med Familierådgivningen om familierådslagning. Vi er en del af Medvind i Østerbyen Lauritsen fonden. Der er god mulighed for at få opkvalificeret faglige kompetencer både områdevis, på special kurser internt og eksternt i kommunen samt ved sidemandsoplæring i afdelingen. Side 4 af 14
7. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat inden for personalets sammensætning og kompetencer siden sidste tilsyn? Vi har i Trianglen 2 pædagoger på hver stue sådan at der arbejdes med den daglige faglige sparring på stuerne mellem medarbejderne. Der er brug for uddannet personale ift. den børnegruppe vi har i Trianglen. Der skal en faglighed og robusthed til for at kunne arbejde i Trianglen. Hvis vi ansætter helt unge medarbejdere skal der være en bevidsthed om at der løbende følges op på medarbejderen. Afdelingens grundnormering pædagogandel er på 44,65%. Det fastsatte politiske niveau er fastsat til minimum 60% pædagoger. 8. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet med systematisk refleksion af pædagogisk praksis? Fx: Observationer, refleksioner, praksisfortællinger, vidensdeling, feedback. Der holdes løbende Sparringsmøder teammøder afdelingsmøder med lederen og integrationsindsatsen. Afdelingen arbejder med refleksion og er stadig ved at finde sin form, særligt omkring kommunikation og gensidig feedback. Evaluering af Integrationsindsatsen har været en god proces, hvor der er skabt indsigt i udøvelse af egen praksis. Børns læring og udvikling besvares af tilsynsstedet 9. I hvilket omfang arbejdes der systematisk med læringsrummet pædagogiske aktiviteter? Aktiviteter: Ift. fx organisere og gennemfører aktiviteter for og med børnene, planlagt eller spontan aktivitet, ture, projekter, emnearbejder, refleksion, sprogbrug, ventetid, fordybelse, vokseninitieret. Der arbejdes bevidst med struktur på dagen herunder STROF modellen. STROF modellen er Struktur Tid og tale Relationer Organisering Forældresamarbejde. Alle aktiviteter er planlagte og kører i fast plan. Der er stort set ingen spontane ture ud af huset, da børnene har brug for at kende dagen ift. deres trivsel. Der arbejdes efter de understøttende sprogstrategier. Der er sat en struktureret hverdag op i Trianglen til at understøtte genkendelige og trygge rammer der kan støtte op om udvikling og læring (STROF). Der er en god bevidsthed om, hvilke pædagogiske aktiviteter der kan støtte i barnets læring. 10. I hvilket omfang arbejdes der systematisk med læringsrummet hverdagsrutiner? Hverdagsrutiner: Ift. fx søvn, mad, påklædning, vaske hænder, skiftet ble, putte, på toilettet, ankomst og afsked med forældrene, sprogbrug. Der arbejdes med særlig fokus på hverdagens rutiner i garderoben, på badeværelset og når der spises. Hele Trianglen har udarbejdet SMITTE for disse rutiner. Samtidig gør systematikken i STROF modellen at der hele tiden er fokus på hvor læring er ift. barnet.. Side 5 af 14
11. I hvilket omfang arbejdes der systematisk med læringsrummet leg? Børns leg: Ift. fx indbyrdes relationer, venskabs- og kammeratskabsdannelser, deltagelsesmuligheder i legen, håndtering af nye situationer, sprogbrug, børnekulturen. I meget ringe grad I lav grad I middel grad I høj grad Vi har et ønske om at have større fokus på selve legen og vi ved at det godt kan blive stærkere. Hvor voksne indgår i legen og engagerer sig mere i legen med barnet og gruppen. Der arbejdes med Fri for mobberi og pt er der især fokus på dette på legepladsen med den voksne som rollemodel. Der er en øget opmærksomhed på hvorledes barnets inde og ude legerelationer er og hvordan de kan styrkes. Personalet er opmærksomme på at skabe tydelige strukturer og rammer for barnet. Der kan med fordel arbejdes også med pædagogens rolle som inspirator til leg, både ved rammesætningen, men også som deltager i legen. Der tiltag som udsendelse af små inspirationsklip til personalet, som med fordel kan følges op med evaluering af praksis og mål for indsatser på dette område. 12. I hvilken grad inddrages den pædagogiske læreplan (læreplanstemaer og målene) i den daglige pædagogiske praksis? Samlingen bliver tilrettelagt ud fra pædagogiske lærerplaner. Der er et årshjul for det. Vi har valgt her at læne os op af Lykkegårdsparkens årshjul da vi skal blive til en enhed senere. 13. Hvilke læreplanstemaer har I haft særlig fokus på det forløbende år? Angiv temaer. Her i Trianglen har vi særlig fokus på sproget. Vi ønsker at vores børn skal gå direkte i alm. Skoleklasse ved at arbejde så bevidst med sproget. Derfor arbejdes der hele dagen med små grupper af børn. Vi har om formiddagen en pædagog som arbejder med storebørns gruppen af 3 børn. Her arbejdes der med intens med barnets sprogbrug både enkeltvis men også i legerelationen med de 2 andre. Sprog skaber lighed hvor tiltaget er den dialogiske oplæsning. Fri for Mobberi hvor det handler om det personlige og det sociale. De særlig valgte tiltag i Trianglen er velvalgte på baggrund af de mål der ønskes opnået med målgruppen. 14. I hvilken grad er der fastlagt rammer for evaluering af den pædagogiske læreplan? Fx: Evalueringsredskaber, procedure jf. lovgivning, inddragelse af medarbejdere og bestyrelse Vi evaluerer løbende, da det er her vi har det øget fokus på det videre forløb. Evaluering af sproget SMITTE model Evaluering af dialogisk oplæsning og fonologien SMITTE model Medarbejderne ser evaluering som det sker individuelt. Der opleves ikke, at der er fastlagte rammer for evaluering af læreplanen på fælles plan. Side 6 af 14
15. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet målrettet med progressionen i barnets læring og udvikling? Det gør der ved hjælp af hjernen og hjertet og dennes fokuspunkter og altid i dialog med forældrene. DPU laves løbende på de børn som har brug det dette. Der arbejdes både med det enkelte barns SMITTE men også med gruppens SMITTE ift. læring og udvikling. Der arbejdes målrettet med barnets læring og udvikling jf. de udarbejdede SMTTE beskrivelser og gerne på indhentede data fra Hjernen & Hjertet når der opleves at der skal særligt fokus til. Udviklingspotentiale er at have fokus på alle børns udviklingspotentiale også de som ikke er i særligt fokus. 16. I hvilken grad bliver det pædagogiske arbejde evalueret? Der er løbende teammøder. Ligeledes har jeg som leder faglig sparring med den enkelte pædagog. Alle pædagoger har her i Trianglen indlagt 2 timers skrivetid hver uge, dette betyder at jeg følger dem tæt og ofte har sparring med den enkelte. Der er tæt sparring og dialog med den enkelte pædagog mellem pædagogisk leder og medarbejder. En fælles evalueringsramme, hvor der evalueres og hvor det pædagogiske arbejde får en fælles kurs mellem alle medarbejdere vil skabe et stærkt pædagogisk fundament. 17. I hvilken grad arbejdes der målrettet med at læringsmiljøet er inkluderende? I meget ringe grad I lav grad I middel grad I høj grad De ydre rammer er ikke optimale her i Trianglen. F.eks. er der ikke mulighed for at børnene kan være på legepladsen når det regner rigtig meget, da der så står vand i 20-30 cm højde. Vores uderum er ikke optimalt. Institutionen er meget slidt men vi prøver at indrette os og gøre det så godt vi kan med fokus på de små grupper. 18. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat siden sidste tilsyn indenfor børns læring og udvikling? Indsatsen med integration har gjort en forskel for både børn og medarbejdere. Fra at have et meget lavt fremmøde i institutionen og børn der lå i lag og slås har vi nu en institution hvor børnene kommer hverdag og der er en tydelig struktur for både børn, voksne og forældre. Børns trivsel besvares af tilsynsstedet 19. I hvilken grad har dagtilbuddet udarbejdet procedure for at sikre alle børns trivsel? Fx: Systematisk gennemgang af alle børn, samarbejde med forældre, fagpersoner. I meget ringe grad I lav grad I middel grad I høj grad Vi er i gang. PT er vi lige blevet færdig med Den gode opstart, her vil vi sikre os at alle børn bliver tilbudt det samme i vores Område Midt Østerbyen. Side 7 af 14
Der arbejdes ugentligt med Hjernen Hjertet Vi har et pilot projekt sammen med familierådgivningen hvor det er familierådslagning som er omdrejningen. TVÆRS strukturen er indlagt med 2 møder om måneden. Familierådslagning er med til at skabe god basis for barnet både i og ude for institutionen. Der følges op med et tæt TVÆRS samarbejde. Omkring arbejdet i Hjernen & Hjertet er det vigtigt for at sikre den tidlige indsats at fokuspunkter bliver fulgt op rettidigt og punkter ikke har en længere tidshorisont end 3 mdr. 20. I hvilken grad inddrages børnenes perspektiv i arbejdet med børnemiljøet? Fx: DCUMs materiale, børn oplevelse af børnemiljøet. I meget ringe grad I lav grad I middel grad I høj grad Det er et arbejdspunkt for Trianglen. Der er den daglige dialog med børnene omkring deres dag, men ikke sådan at vi løbende kan evaluerer på børnenes udsagn. Det er dog tydeligt, at hvis de voksne tror at de lige kan slække lidt på strukturen, så er det at se på børnenes trivsel med det samme. Der skal sikres en systematisk inddragelse af børnenes perspektiv omkring børnemiljøet jf. Dagtilbudsloven. 21. I hvilken grad har dagtilbuddet et godt fysisk børnemiljø? I meget ringe grad I lav grad I middel grad I høj grad Institutionen er meget nedslidt. Efter en weekend lugter børnenes tøj af fugt. Vi prøver at skabe de små rum til børnene. Vi er i gang med at indrette os i lokaler sådan at vi kan dele børnene og de kan få mere plads til at udfolde sig på. Trianglen er meget nedslidt og står for snarlig tur til at blive nybygget. Ved tilsynet (midt på dagen)sås der megen jord i garderobeområdet, hvilket nemt kan komme ind på stuerne. Det anbefales, at der er opmærksomhed omkring dette enten ved at der fejes eller evt. tilkøbes ekstra rengøring. 22. I hvilken grad har dagtilbuddet et godt psykisk børnemiljø? Psykiske børnemiljø - hvordan børnene trives med sig selv, de andre børn og med de voksne sprogbrug, fællesskab, omsorg, venskaber, konflikter, respekt, tryghed, tillid og medbestemmelse. Børnene trives ret godt. De har gode venskaber og oplever en generel tryghed i Trianglen. I Trianglen er der fokus på strukturelle rammer og anerkendende sprog. 23. I hvilken grad har dagtilbuddet et godt æstetisk børnemiljø? Æstetisk børnemiljø - hvordan børn gennem sanserne oplever og påvirkes af de rum og rammer, der omgiver dem - om materialitet og brugen/indretning samt udsmykning af rum, atmosfæren i dagtilbuddet. Side 8 af 14
På trods af ned 24. Kun for kommunale og selvejende I hvilket omfang bliver der fulgt op på trivselsvurderinger, hvor der er bekymring? Pædagogen har 2 timers skrivetid hver uge indlagt i skemaet. Her skal de arbejde i Hjernen og Hjertets fokuspunkter og inddrager de samarbejdspartnere der skal bruges. For at sikre tidlig indsats må opfølgning på fokuspunkter i TOPI ikke være sat mere end 3 mdr. fremme lige som det skal sikres at opfølgning sker rettidigt. Trianglen har et godt samarbejde omkring TVÆRS og andre relevante interessenter og aktører. Der er formaliserede rammer, der skal sikre der er mulighed for at udarbejde og følge op på eks. fokuspunkter, dialogprofiler mv. 25. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat vedr. børns trivsel på baggrund af det sidste tilsyn? Der arbejdes med Familierådslagning som har været medvirkende til at børnenes trivsel og ikke mindst hele familien trives. Der er løbende samtaler med forældre for at følge op på den opgavefordeling der er i tiltagene. Desuden er der mesterlære funktionen hvor forældre får anvist og set muligheder ved f.eks. højtlæsning. Denne inddragelse gør at børnene trives bedre end tidligere. Overgange besvares af tilsynsstedet 26. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet målrettet på at skabe sammenhæng i børnenes liv ved interne overgange i daginstitutionen? Fx: Via dialogværktøj, samarbejdsmøder, forberede overgang, barnets kompetencer, forældreinddragelse. Der hvor forældrene tillader at vi gør det. Men internt i huset bruges der overlevering ifm. fra vuggestue til børnehave. 27. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet målrettet på at skabe sammenhæng i børnenes liv ved overgangen fra dagplejen til daginstitutionen? Fx: Via dialogværktøj, samarbejdsmøder, overlevering, forberede overgang, barnets kompetencer, sundhedsplejen, dagplejen. Det er samtidig også meget personafhængig af hvad der gøres fra dagplejens side. Side 9 af 14
Der har været dialogsamtaler med PL fra dagplejen når der modtages børn herfra. Det kan anbefales evt. at lave et årligt dialogmøde med PL, hvor rammerne for overdragelse drøftes og evalueres. Trianglen ser det som et stort aktiv at dagplejerne kommer besøg, så børn får en tidlig introduktion til børnehave også selvom det ikke er Trianglen de skal starte i. Dagplejerne er altid velkommen til at bruge legepladsen og efter aftale de indendørs faciliteter. 28. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet målrettet med barnets overgang til skole? Fx: Via dialogværktøj, smart skolestart, samarbejdsmøder, forberede overgang, barnets kompetencer. SMART skolestart er med til at arbejde med det igennem året. Området har en meget fin strategi omkring SMART skolestart, hvor det sikres at der arbejdes med at forberede børnene til skole. Der er sat tydelige pejlemærker op for hvad institutionen skal forberede børnene på inden opstart omkring sprog, fællesskab kreativitet, tidlig læseindlæring, den første matematik natur og natur fænomener samt krop og bevægelse. Denne sti genfinder barnet både i førskolen og i skolen. 29. I hvilken grad er der et formaliseret samarbejde med skole omkring barnets overgang? Ved overleveringsmøder er forældrene med til samtalen. Personalet fra førskole kommer fastlagt i børnehaven fra januar til april. Der er høj grad systematik omkring arbejde med skole. Barnet møde sin nye førskolepædagog og der er overleveringssamtaler til skole med forældrene. 30. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat indenfor overgange siden sidste tilsyn? Ved overleveringsmøder hvor forældrene deltager. Forældresamarbejde besvares af tilsynsstedet 31. Er der møde med forældrene ifm. opstart/indkøring til dagtilbuddet? Når barnet har fåret en plads tages der kontakt til familien. Herefter aftales der hvornår institutionen kan vises frem. Der afholdes altid et opstartsmøde hvor familien deltager sammen med de evt. samarbejdspartnere der er tilknyttet. Forældrene skal herefter bruge ca. 14 dage på indkøring af deres barn. Forældrene deltager i de samme ting som børnene gør også hvis der køres en tur på ladcykel. Forældre følger barnets hverdag i den første tid for at få en fornemmelse af rytme og indhold samt for at sikre barnet en tryg indkøring. 32. Er der møde med forældrene ifm. overgang til skole? Side 10 af 14
Ja der er møde hvor der gennemgåes de punkter der er i overgangsbeskrivelsen inden der er et møde med førskolen. 33. Har dagtilbuddet formuleret beskrivelser for forældresamarbejdet? Vi har ikke selv nedskrevet noget men vi læner os helt op af STROF modellen ift. forældresamarbejdet hvor det forventes at der arbejdes tæt. Området er i gang med beskrivelser for forældresamarbejdet. 34. I hvilken grad samarbejder dagtilbud med forældrene om børnenes udvikling, læring og trivsel? Forældre er hele tiden i spil når der tales om barnets trivsel. 35. I hvilken grad understøtter dagtilbuddet forældrene ift. barnets læring i hjemmet? Fx: Via hjemmelæringsmiljø, forældresamtaler, læringsmål. Der aftales altid forældrenes opgave i hjemmet ved gennemgang af fokuspunkter med dem. De får relevant materiale og opgaver med hjem. Dem som har brug for det får det på arabisk eller et sprog de forstår. Forældre opmuntres til at tale deres modersmål i hjemmet, så de kan støtte op med nuanceret sprog. I afdelingen er der medarbejdere, der kan bidrage med andre sprog end dansk ligesom der anvendes skriftlig kommunikation, hvis eks sedler eller lign skal oversættes til andetsprog (eller billeder af ting). 36. Hvordan er der fulgt op på Forældretilfredshedsmålingen? Vi havde ingen forældre som besvarede. Der har ikke været afleveret bidrag til Forældretilfredshedsmålingen i Trianglen, hvorfor der ikke er udarbejdet en. 37. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat inden for forældresamarbejde siden sidste tilsyn? Systematikken i forældremøder hvor barnet drøftes. Forældrene inddrages i høj grad ved samtaler om deres barns trivsel ( F Side 11 af 14
Sikkerhed og hygiejne besvares af tilsynsstedet 38. Brandtilsyn Hvornår er det sidst udført? (dato for hvert hus) Angiv dato: 22-08-2017 af Søren Christensen 39. Personalet har kendskab til korrekt procedure ved eventuel brand: Ja der er hængt procedure op i alle aktivitetsrum og køkken. 40. Hvordan er der fulgt op på brandtilsynet? Telefonisk da der ikke var nogle bemærkninger 41. Evakueringsøvelse evt. hvornår er der gennemført evakueringsøvelse med børn? (dato for hvert hus) Angiv dato: Vi har ikke gennemført evakueringsøvelse de sidste 2 år. Vi har børn som er skræmte når der er lyde de ikke kender. Vi har drøftet i gruppen og med Omrl. at vi ikke afholder dette. Det anbefales at der gennemføres evakueringsøvelse med børn mindst en gang årlig med børn. Hvis der er særlige udfordringer omkring lyd, som eks brandalarm, kan evakuering trænes uden ligesom børn kan være forberedt med oplysning, læringsforløb før og efter øvelse. 42. Legepladsinspektion Hvornår er det sidst udført? (dato for hvert hus) Angiv dato: 27/5-2015. Legepladsrapport skal være på afdelingens hjemmeside 43. Har legepladsinspektionen givet anledning til udarbejdelse af en handleplan? Se medsendte handleplan Handleplan for evt. bemærkninger til legepladsrapporten skal være tilgængelig på hjemmesiden. 44. Sundhed og hygiejnetilsyn Hvornår er det sidst udført? (dato for hvert hus) Angiv dato: 23.februar 2018 Side 12 af 14
45. Hvordan er der fulgt op på hygiejnetilsynet? 23.februar 2018 Har hygiejnetilsynet givet anledning til bemærkninger og hvordan er der fulgt op på dem? 46. Personalet har kendskab til korrekt procedure for sundhed og hygiejne: Ja det bliver fulgt. 47. Hvor mange (%) af fastansat pædagogisk personale er certificeret i førstehjælp? (samlet) Angiv %: 94% Alle medarbejdere skal være certificeret i Førstehjælp, såfremt de har været på kursus. 48. Er der udarbejdet procedure for børns sikkerhed på legepladsen og i lokalerne? Ja på legepladserne. Men i lokalerne har vi ikke nedskrevet noget. Indsatsområder besvares af tilsynsstedet 49. Hvilke egne indsatsområder har dagtilbuddet yderligere valgt at arbejde med? Fx: Trafik, idræt, kost, forskningsprojekter, bestyrelsens principper. Fri for Mobberi og Sprog skaber lighed. Familierådslagning. 50. Kun for kommunale og selvejende I hvilken grad er medarbejderne fortrolige med brugen af EKnet og Hjernen & Hjertet? I meget ringe grad I lav grad I middel grad I høj grad På et møde i Område Midt Østerbyen er det bestemt at alle PA og medhjælpere skal arbejde med IT. For at sikre tidlig indsats må opfølgning på fokuspunkter i TOPI ikke være sat mere end 3 mdr. fremme lige som det skal sikres at opfølgning sker rettidigt. Side 13 af 14
Egenrapport udarbejdet af: Pædagogisk Leder Helle Hansen Dato: 26.februar 2018 (Besvares af tilsynssted) Side 14 af 14