Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats



Relaterede dokumenter
Forsøget er blevet evalueret af Michael Rosholm og Michael Svarer i samarbejde med Rambøll, og resultaterne er nu klar til offentliggørelse.

Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere

Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune

Efter hhv. 3/6 måneder i henhold til loven aktivering i virksomhedspraktik/løntilskud/jobrotation

Indsatsbeskrivelse for unge årige uden kompetencegivende uddannelse Åbenlyst uddannelsesparate

Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper

Den Nationale Ungeenhed, Vestre Havnepromenade 7, 9000 Aalborg.

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune

Indsatsbeskrivelse for unge årige uden kompetencegivende uddannelse Øvrige uddannelsesparate

2. Afskaffelse af nuværende matchkategorier og indførelse af nye visitationskriterier

Indsatsen for jobklare kontanthjælpsmodtagere under 25 år med mere end 5 ugers ledighed. Pilot analyse og priori

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Notat. Ungeindsats. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Inden for beskæftigelsesområdet defineres unge som værende under

Jobcentrenes instrumenter overfor de svage ledige. Hvad virker og hvad bør udvikles? v/regionsdirektør Jan Hendeliowitz

EVALUERING AF UNGE GODT I GANG FASE 1: IMPLEMENTE- RINGSANALYSE

Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017

Indsatsbeskrivelse for unge årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere

Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune

Varde Kommunes aktiveringsstrategi.

2. Øvrige uddannelsesparate, hvor vurderingen er, at pågældende kan påbegynde uddannelse inden et år

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017

Reformer og Rummelighed. Vejledningsjura. Jannie Dyring Mobil:

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer

Projektet er afsluttet og der er på baggrund af de gennemførte forløb evalueret på effekten i forhold til succeskriterier for projektet:

Handicapkonferencen - Unge

BilagARU_130829_pkt.04.01

Metodeudviklingsplan til udvidelse af arbejdsstyrken

BI25 - Sundhed, social mobilitet og beskæftigelse for borgere i ressourceforløb

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

PEJLEMÆRKER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN. For integrationsborgere i Svendborg Kommune

Orientering om JobFirst

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

Strategi. flere unge skal have en uddannelse

Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Arbejdsmarked

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler:

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Revideret marts 2016

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017

Strategipapir: Aktivering af ledige kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere, modtagere af arbejdsløshedsdagpenge,

Den Nationale Ungeenhed. Strategiplan

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

uden uddannelse Per Rasmussen, Job- og Vækstcenter Middelfart

Indsatsplan for Jobcenter Hørsholm (tillæg til Beskæftigelsesplan 2011)

Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune

Aktiveringsstrategi 2011

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

Projektbeskrivelse: På rette vej i job

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

Opkvalificering i Jobcentrenes Rekrutteringsservice Sjælland BLIV KLAR TIL SOSU. - Arbejdsgange og rollefordeling

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse

I lovbemærkningerne er anført, at det er forudsat, at følgende grupper ikke vil være omfattet af 225-timers reglen:

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020

Beskæftigelsesplan 2017

Beskrivelse af samarbejdsmodel for småjobs i Drift & Service

Norddjurs Kommune. 31. maj

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune

Notat. Modtager(e): Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Status på Uddannelsesindsatsen for årige nyledige

Godkendelse af ansøgning til puljen Job-bro til uddannelse

Beskæftigelsesplan 2015

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

Status på mål i beskæftigelsesplan 2016

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Forslag til aktiviteter i forbindelse med arbejdsmarkedspolitikken

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

6. Serviceberedskab der har fokus på virksomhedernes behov for arbejdskraft og service.

Til Arbejdsmarkedsstyrelsen. Dokumenttype Slutrapport. Dato Juni 2011 EVALUERING UNGE GODT I GANG

Forslag: Strategi for implementering af kontanthjælpsreformen i Vordingborg Kommune

Globaliseringsindsatsen i Kolding, Vejen og Haderslev. - Halvårsstatus

Analyse af ungegruppen i Sønderborg Kommune

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

Beskæftigelsesplan Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning

Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats.

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Denne skrivelse har til formål at give et overblik over de nye visitationsgrupper og visitationsprocessen, som skal foretages i kommunerne.

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

8. maj Sagsnr

Hvilken rolle spiller integrationskontrakten i forhold til integrationsprogrammet?

Sølje A: Ny individuel og jobrettet indsats for den enkelte

Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014

Status på implementering af reform af førtidspension og fleksjob i Lyngby- Taarbæk Kommune

Transkript:

NOTAT 2. juli 2009 Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats J.nr. 2009-0000906 Metodeudvikling og international rekruttering/sil/ala/mni/aos Baggrund Beskæftigelsesministeren introducerede i 2007 et beskæftigelsesmål om at nedbringe ungdomsledigheden, og regeringen har en målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. På trods af et øget fokus på området, står mange unge stadig uden uddannelse eller job. Det er en stor udfordring også i beskæftigelsesindsatsen at få flest mulig unge i offentlig forsørgelse til at påbegynde og gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Konsekvenserne af at mangle en uddannelse er ikke noget, der går over. Gennem hele arbejdslivet er andelen af personer uden en kompetencegivende uddannelse i gennemsnit omkring 20 pct. -point mindre beskæftiget end personer med en kompetencegivende uddannelse. Mens 85 pct. af personer med en kompetencegivende uddannelse er i job, gælder det således kun 65 pct. af personer uden en kompetencegivende uddannelse. 1 Ligeledes viser nye analyser fra Beskæftigelsesministeriet, at unge ufaglærte er mere berørt af ledighed og har længere ledighedsperioder end personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse. På nuværende tidspunkt findes der ikke tilstrækkelig viden om hvilken indsats, der er mest effektiv i forhold til at få ledige unge til at påbegynde en uddannelse. Derfor igangsættes projekt Unge godt i gang. Projektet designes som et kontrolleret forsøg med en deltager- og en kontrolgruppe. Unge i deltagergruppen får en intensiv og særlig tilrettelagt indsats, mens unge i kontrolgruppen får den normale indsats i jobcentret. Formålet Det overordnede formål med projekt Unge godt i gang er at unge ledige under 30 år via en tidlig og aktiv indsats påbegynder en uddannelse eller får et job. Der er tre mål for projektet: at unge a-dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere uden uddannelse under 30 år får en erhvervskompetencegivende uddannelse eller sekundært et job via en aktiv indsats 1 Kilde: samspil nr. 8

at unge a-dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse kommer i job hurtigst muligt via en aktiv indsats at få viden om hvilken indsats, der virker i forhold til at få unge a-dagpengeog kontanthjælpsmodtagere under 30 år godt i gang med uddannelse eller job. Projektets målgrupper Målgruppen for projekt Unge godt i gang er unge under 30 år som modtager a- dagpenge eller kontant/starthjælp (alle matchgrupper). Denne målgruppe er sammensat af unge med forskellige behov og kvalifikationer: unge med og uden erhvervskompetencegivende uddannelse og unge med og uden umiddelbare forudsætninger for at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. I projektet tilrettelægges indsatsen i fire programmer, som målrettes fire grupper af unge under 30 år. De fire ungegrupper er beskrevet nedenfor og i figur 1: Ungegruppe 1 Unge der kan fungere i et virksomhedscenter Består af unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvor sagsbehandlerne vurderer, at de ikke umiddelbart har forudsætninger for at gennemføre en uddannelse og heller ikke kan påtage et job på ordinære betingelser og herigennem indsluses i ordinær uddannelse. Ungegruppe 2 Unge på vej mod uddannelse via job med udddannelsesperspektiv Består af unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvor sagsbehandlerne vurderer, at de ikke umiddelbart har forudsætninger for at gennemføre en. De kan varetage et ordinært job og på kortere eller længere sigt, har de gode chancer for herigennem at opkvalificere sig til at kunne gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Ungegruppe 3 Uddannelsesparate unge Består af unge under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse, men hvor sagsbehandlerne vurderer, at de har forudsætninger for at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Ungegruppe 4 Jobparate unge med udannelse Består af unge under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse. 2

Figur 1. Præsentation af de 4 ungegrupper i projekt Unge - godt i gang Unge under 30 år Ungegruppe 4: Med uddannelse Uden uddannelse Ungegruppe 3: Med forudsætninger for uddannelse Uden umiddelbare forudsætninger for uddannelse Ungegruppe 2: Parate til job, umiddelbart ikke forudsætninger for uddannelse men kan opkvalificeres til uddannelse Ungegruppe 1: Ikke umiddelbart parat til hverken job eller uddannelse. Projektets fire programmer Projektets kontrolgruppe modtager den normale indsats i jobcentret. For deltagergruppen er der designet fire programmer i projektet, der alle indeholder en intensiv og særlig tilrettelagt minimumsindsats. Nedenfor beskrives projektets programindsats for deltagerne i hver af de fire ungegrupper, herunder hypoteser, succeskriterier og den minimumsindsats, der skal til for at sikre progression i indsatsen. Jobcentrene kan vælge at give unge i deltagergruppen en indsats, som rækker ud over programmernes minimumsindsats, hvis de vurderer, at de unge har behov for det. For unge med en erhvervskompetencegivende uddannelse kan jobcentret fx vurdere, at nogle unge har behov for yderligere indsats i form af samtaler hver uge og/eller et afklaringsforløb med fokus på job inden aktivering (jobsøgningskurser). For unge uden en kompetencegivende uddannelse kan de ugentlige samtaler med sagsbehandler fx suppleres med månedlige statussamtaler mellem den unge, sagsbehandler, mentor og virksomhedscentret/ aktiveringsstedet/ uddannelsesinstitutionen, således at alle koordinerer og er vidende om, hvad der aktuelt arbejdes med og er i fokus omkring den unge. Forebyggende og afklarende tilbud er en fast del af indsatsen i program 1 og 2 for de unge, der har behov for det. Herudover kan der i helt særlige tilfælde være behov for forebyggende og afklarende tilbud til unge i program 3 eller 4. I overensstemmelse med gældende regler afholdes de lovpligtige CV-samtaler for både deltager- og kontrolgruppen. Jobcentrene har metodefrihed til inden for forsøgets rammer at vælge tilbudstype for de unge, ligesom jobcentrene har mulighed for at lade anden aktør gennemføre indsatsen for både deltager- og kontrolgruppe i overensstemmelse med eventuelle rammeaftaler og lovgivningsmæssige krav. 3

Ungegruppe 1 - Unge som kan fungere i et virksomhedscenter Ungegruppe: Ungegruppe 1 består af unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvor sagsbehandlerne vurderer, at de ikke umiddelbart har forudsætninger for at gennemføre en uddannelse og heller ikke kan påtage sig et job på ordinære betingelser og herigennem indsluses i ordinær uddannelse. Hypotese: De unge er ikke umiddelbart parate til påbegynde uddannelse eller tage et ordinært job. Forsøg med virksomhedscentre viser, at der er gode resultater med at bruge virksomhedscentre til de unge i denne målgruppe. Det forventes derfor, at de unge i denne målgruppe kan opkvalificeres til et ordinært job eller løntilskud via en plads i et virksomhedscenter. I virksomhedscentret får de unge en håndholdt intensiv indsats, som skal styrke deres sociale og faglige kompetencer. De unge, som har behov for det, vil modtage forebyggende og afklarende tilbud i jobcentret eller hos anden aktør og/eller en social indsats hos andre forvaltninger. Succeskriterium: Jobcentrene har som mål at de unge i ungegruppe 1 får en plads i et virksomhedscenter. På længere sigt er målet for unge i ungegruppe 1 at påbegynde et job på ordinære vilkår som et skridt på vejen til en uddannelse. Minimumsindsats Program 1 indeholder ugentlige individuelle samtaler, tilknytning af mentor, et aktivt forløb på et virksomhedscenter og eventuelt et FVU-forløb, et forebyggende og afklarende tilbud og/eller en parallel social indsats (se figur 2). : Deltagerne modtager et brev, hvor den unge får at vide, at han/hun skal deltage i projekt Unge godt i gang. Der indkaldes samtidig til den første individuelle samtale, som afholdes i uge 1. / uge 2: Efter den første samtale aftales med den unge, møder han/hun op til 1-2 dages intensiv afklaringsforløb. Her vurderer sagsbehandleren hvor uddannelsesegnet den unge er, hvorefter den unge visiteres til program 1, 2 eller 3. Samtidig undersøges den unges læse/ stave færdigheder, og det besluttes, om der er behov at opstarte et FVU-forløb. Uge 2/ uge 3-30: Ugentlige individuelle samtaler med sagsbehandler med personligt fremmøde indtil påbegyndelsen af forløb i virksomhedscenter. Herefter kan de ugentlige samtaler afholdes telefonisk. Senest uge 3 påbegyndes et FVU-forløb, hvis den unge har behov for det, parallelt med den øvrige indsats. Hurtigst muligt og senest uge 6 påbegyndes et aktivt forløb på et virksomhedscenter. Ifølge de nye ungeregler skal det aktive tilbud have en varighed af 26 uger. Jobcentret og den unge finder i fællesskab en plads på et virksom- 4

Deltagere Kontrol hedscenter. Formålet med et at placere den unge i en plads på et virksomhedscenter er at understøtte den enkeltes vej ind på arbejdsmarkedet. Virksomhedscentre har første prioritet, men hvis det ikke lader sig gøre at oprette virksomhedscentre eksempelvis hvis man står med en enkelt person i ungegruppe 1 så er individuel virksomhedspraktik med mentor (offentlig og privat) med samme tætte opfølgning, som de unge ville modtage i et virksomhedscenter, et muligt alternativt. Der tilknyttes en mentor til den unge i virksomhedscentret. Mentorens rolle er at være en motiverende drivkraft for de unge i hverdagen og hjælpe de unge med at fungere i hverdagen ved at skabe større kontrol og selvstændighed i deres tilværelse. Mentoren skal være en voksen rollemodel og bidrage med råd og støtte i små hverdagsproblemer og større kriser. Mentoren har fokus på de unges personlige og faglige udfordringer, der udgør en barriere for, at de unge får fodfæste på arbejdsmarkedet. Mentor kan bl.a. have som opgave at hente de unge, hvis de ikke møder op i virksomhedscentret. De unge, som har behov for det vil modtage forebyggende og afklarende tilbud i jobcentret eller hos anden aktør. Det kan fx være fysisk træning, kostvejledning, samtaler med psykolog mv. Parallelt med indsatsen i jobcentret/ hos anden aktør vil unge, der har behov for det, modtage en social indsats hos andre forvaltninger. Det kan fx være en støtte-kontaktperson, afvænningsforløb, behandling for depression eller psykisk sygdom, hjælp med bolig, pengestyring mv. Jobcentret skal på ledelsesniveau tage stilling til, hvorledes der koordineres med indsatsen fra øvrige myndigheder og socialforvaltninger. Der afholdes en revisitationssamtale med den unge, såfremt den unge fortsat er ledig efter forsøgets afslutning. Figur 2. Program 1 Unge der kan fungere i et virksomhedscenter Tilmelding til jobcenter Tilmelding til jobcenter Udsendelse af brev Revisitationssamtale Afklaringsforløb (1-2 dage) /2 Ugentlige samtaler (uge 1-32) Støttet job på virksomhedscentre+ tilknytning af mentor Hurtigst muligt senest uge 6 Samtale Inden 1 mdr. (gentages hver 3. mdr.) Aktivering Senest uge 13 (6 mdr.) Senest uge 32 5

Ungegruppe 2 - Unge på vej mod uddannelse via job med uddannelsesperspektiv Ungegruppe: Ungegruppe 2 består af unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvor sagsbehandlerne vurderer, at de ikke umiddelbart har forudsætninger for at gennemføre en. De kan varetage et ordinært job og på kortere eller længere sigt har de gode chancer for herigennem at opkvalificere sig til at kunne gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Hypotese: Unge i ungegruppe 2 er umiddelbart parate til at tage et job, men de skal gennem kontakt med arbejdsmarkedet opkvalificeres til at kunne gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det forventes, at de unge i denne ungegruppe kan opkvalificeres til uddannelse via et job med uddannelsesperspektiv. Her får de unge en håndholdt intensiv indsats, som vil styrke deres uddannelsesparathed, motivation og faglige kompetencer. De unge, som har behov for det, vil modtage en forebyggende og afklarende tilbud i jobcentret eller hos anden aktør og/eller en social indsats hos andre forvaltninger. Succeskriterium: Jobcentrene har som mål at få de unge i ungegruppe 2 i job med uddannelsesperspektiv. På længere sigt er målet for unge i ungegruppe 2 at påbegynde erhvervskompetencegivende uddannelse via en tidlig og aktiv indsats. Minimumsindsats Program 2 indeholder ugentlige individuelle samtaler, tilknytning af mentor, job med uddannelsesperspektiv og eventuelt et FVU-forløb, et forebyggende og afklarende tilbud og/eller en parallel social indsats (se figur 3). : Deltagerne modtager et brev, hvor den unge får at vide, at han/hun skal deltage i projekt Unge godt i gang. Der indkaldes samtidig til den første individuelle samtale, som afholdes i uge 1. / uge 2: Efter den første samtale aftales med den unge, møder han/hun op til 1-2 dages intensiv afklaringsforløb. Her vurderer sagsbehandleren hvor uddannelsesegnet den unge er, hvorefter den unge visiteres til program 1, 2 eller 3. Samtidig undersøges den unges læse/stave færdigheder, og det besluttes, om der er behov at opstarte et FVU-forløb. Uge 2/ uge 3-30: Ugentlige individuelle samtaler med sagsbehandler med personligt fremmøde indtil job med uddannelsesperspektiv eller uddannelsesrettet aktivering påbegyndes. I løbet af det aktive tilbud kan de ugentlige samtaler afholdes telefonisk. Sagsbehandleren har fokus på, at få den unge i ordinær job med uddannelsesperspektiv evt. via virksomhedsrettet aktivering. Senest uge 3 påbegyndes et FVU-forløb, hvis den unge har behov for det, parallelt med den øvrige indsats. 6

Hurtigst muligt og senest efter 6 uger påbegyndes et job med uddannelsesperspektiv evt. via virksomhedsrettet aktivering. Ifølge de nye ungeregler skal det aktive tilbud have en varighed af 26 uger. Formålet med et job med uddannelsesperspektiv er, at arbejdsgiveren hjælper den unge videre i et uddannelsesforløb (fx teknisk skole eller TAMU). Aktivering på en virksomhed i form af løntilskud eller praktik med et tilsvarende uddannelsesperspektiv kan anvendes - eksempelvis hvis man bruger et offentligt tilskudsjob på social- og sundhedsområdet som springbræt til social- og sundhedshjælperuddannelsen. Jobcentret og arbejdsgiveren er i løbende kontakt omkring den unge. Det, som adskiller job med uddannelsesperspektiv fra øvrige ufaglærte job, er, at arbejdsgiveren er engageret i forhold at få den unge i uddannelse. Jobcentret og den unge finder i fællesskab en arbejdsgiver, som vil ansætte den unge i et job med uddannelsesperspektiv. Der tilknyttes en mentor til den unge på virksomheden. Mentorens rolle er at være en motiverende drivkraft for de unge i hverdagen, og hjælper de unge med at fungere i hverdagen ved at skabe større selvstændighed i deres tilværelse. Mentoren skal være en voksen rollemodel og bidrage med råd og støtte i små hverdagsproblemer og større kriser. Mentoren har fokus på sammenhæng mellem job og uddannelse og forholde sig til de personlige og faglige udfordringer, der udgør en barriere for, at de unge får fodfæste på en uddannelse. Mentor kan bl.a. have som opgave at hente den unge, hvis den unge ikke møder op på jobbet. Hvis den unge påbegynder uddannelse, så skal mentor sikre en ordentlig overlevering til uddannelsesinstitutionen og have kontakt til den unge i mindst 13 uger efter uddannelsesstart. De unge, som har behov for det vil modtage forebyggende og afklarende tilbud i jobcentret eller hos anden aktør. Det kan fx være fysisk træning, kostvejledning, samtaler med psykolog mv. Parallelt med indsatsen i jobcentret/ hos anden aktør vil unge, der har behov for det, modtage en social indsats hos andre forvaltninger. Det kan fx være en støtte-kontaktperson, afvænningsforløb, behandling for depression eller psykisk sygdom, hjælp med bolig, pengestyring mv. Jobcentret skal på ledelsesniveau tage stilling til, hvorledes der koordineres med indsatsen fra øvrige myndigheder og socialforvaltninger. Der afholdes en revisitationssamtale med den unge, såfremt den unge fortsat er ledig efter forsøgets afslutning. 7

Deltagere Kontrol Figur 3. Program 2 Unge på vej mod uddannelse via job med uddannelsesperspektiv Tilmelding til jobcenter Tilmelding til jobcenter Udsendelse af brev Revisitationssamtale Afklaringsforløb (1-2 dage) /2 Ugentlige samtaler (uge 1-32) Job med uddannelsesperspektiv+ tilknytning af mentor Hurtigst muligt senest uge 6 Samtale Inden 1 mdr. (gentages hver 3. mdr.) Aktivering Senest uge 13 (6 mdr.) Senest uge 32 Ungegruppe 3 - Uddannelsesparate unge Ungegruppe: Denne ungegruppe 3 består af unge under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse, men hvor sagsbehandlerne vurderer, at de har forudsætninger for at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Hypotese: Idet de unge i ungegruppe 3 ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse men det vurderes, at de har forudsætninger for at gennemføre en, skal en tidlig og aktiv indsats med fokus på uddannelse få de unge i gruppen til at påbegynde et ordinært uddannelsesforløb. Det forventes, at unge under 25 år uden forsørgerpligt vil være lettere at få til at påbegynde ordinær uddannelse i kraft af uddannelsespålægget. For unge mellem 25-30 år er det forventningen, at de i højere grad skal motiveres til at tage en uddannelse/voksenlærlingeforløb bl.a. ved at give dem en tæt, håndholdt indsats indtil uddannelsesstart. Unge mellem 25-30 år vil få ydelsesnedgang ved overgang til ordinær uddannelse med mindre, de påbegynder et voksenlærlingeforløb. En mindre gruppe unge vil kunne påbegynde ordinær uddannelse på deres ydelse (forsørgere og personer med en vis forudgående ledighed). Succeskriterier: Det primære mål for alle unge i ungegruppe 3 er at påbegynde ordinær uddannelse/ voksenlærlingeforløb via en tidlig og aktiv indsats. Minimumsindsats Program 3 indeholder ugentlige individuelle samtaler, tilknytning af mentor, uddannelsesrettet aktivering og eventuelt et FVU-forløb (se figur 4). : Deltagerne modtager et brev, hvor den unge får at vide, at han/hun skal deltage i projekt Unge godt i gang. Der indkaldes samtidig til den første individuelle samtale, som afholdes i uge 1. 8

/ uge 2: Efter den første samtale aftales med den unge, møder han/hun op til 1-2 dages intensiv afklaringsforløb. Her vurderer sagsbehandleren hvor uddannelsesegnet den unge er, hvorefter den unge visiteres til program 1, 2 eller 3. Samtidig undersøges den unges læse/stave færdigheder, og det besluttes, om der er behov at opstarte et FVU-forløb. Uge 2/ uge 3-30: Ugentlige individuelle samtaler med sagsbehandler med personligt fremmøde indtil uddannelse eller uddannelsesrelevant aktiv tilbud påbegyndes. I løbet af det aktive tilbud kan de ugentlige samtaler afholdes telefonisk. For unge under 25 år giver sagsbehandleren uddannelsespålæg. For unge mellem 25-30 år er første prioritet i indsatsen ordinær uddannelse, herunder voksenlærlingeforløb. Kan relevant uddannelse ikke umiddelbart påbegyndes gives uddannelsesrelevant aktivering efter senest 13 uger. Dette gælder også fsva. forud for påbegyndelse af voksenlærlingeforløb. For at fastholde uddannelsesfokus og progression i indsatsen skal aktiveringsforløbet være uddannelsesrelevant og målrettet den unges videre uddannelse. Forud for ordinær uddannelse og voksenlærlingeuddannelsen kan aktiveringsforløbet eksempelvis bestå af karrierepraktik på en virksomhed, hvor virksomheden og den unge ser hinanden an eller i form af snusepraktik, hvor den unge afprøver forskellige brancher via kortere forløb på forskellige arbejdspladser. Senest uge 3 påbegyndes et FVU-forløb, hvis den unge har behov for det, parallelt med den øvrige indsats. Senest uge 3 tilknyttes en mentor til den unge på jobcentret eller hos anden aktør. Mentor skal hjælpe den unge med at udvælge og fastholde uddannelsessporet. Mentorens rolle er at give uddannelsesrelateret støtte og bidrage til personlig og faglig afklaring af de unge. Formålet er at hjælpe de unge med at fungere i hverdagen ved at skabe større selvstændighed i deres tilværelse. Mentoren vil fungere som en voksen rollemodel og bidrage med råd og støtte i små hverdagsproblemer og større kriser. Mentoren skal forholde sig til de udfordringer, der udgør en barriere for, at de unge får fodfæste på en uddannelse. Når uddannelsen påbegyndes, skal mentor bl.a. sikre en ordentlig overlevering til uddannelsesinstitutionen og have kontakt til den unge i mindst 13 uger efter uddannelsesstart. For unge, der ikke kan gives et uddannelsespålæg, og som ikke kan motiveres til at påbegynde en uddannelse, falder mentoren bort. Senest uge 13: Der påbegyndes et uddannelsesrelevant aktiveringsforløb gerne i form af praktik målrettet uddannelsen frem til uddannelsesstart. Ifølge de nye ungeregler skal aktiveringsforløbet have en varighed på 26 uger. Forløbet ophører, når uddannelsen påbegyndes. Der afholdes en revisitationssamtale med den unge, såfremt den unge fortsat er ledig efter forsøgets afslutning. 9

Figur 4. Program 3 Uddannelsesparate unge Deltagere Kontrol Tilmelding til jobcenter Tilmelding til jobcenter Udsendelse af brev Revisitationssamtale Afklaringsforløb (1-2 dage) /2 Ugentlige samtaler (uge 1-39) Tilknytning af mentor Inden uge 3 Aktivering Hurtigst muligt senest uge 13 Samtale Inden 1 mdr. (gentages hver 3. mdr.) Aktivering Senest uge 13 (6 mdr.) Senest uge 32 Ungegruppe 4 - Jobparate unge med uddannelse Ungegruppe: Ungegruppe 4 består af unge under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Hypotese: Idet de unge i ungegruppe 4 allerede har en erhvervskompetencegivende uddannelse er det vigtigt, at denne gruppe får en tidlig og intensiv indsats med henblik på at komme i job. Vi ved fra projekt Hurtigt i gang 1, at det virker en med en tidlig og intensiv indsats i forhold til at få ledige hurtigt i job. Succeskriterium: Målet for unge under 30 år i ungegruppe 4 er at komme i job via en tidlig og intensiv indsats. Minimumsindsats Program 4 indeholder en hurtig i gang -indsats med individuelle jobsamtaler minimum hver anden uge de første 13 ledighedsuger og virksomhedsrettet aktiveringsforløb senest uge 13 (se figur 5). : Deltagerne modtager et informationsbrev, hvor programmet for den tidlige og intensive indsats er beskrevet. Der indkaldes samtidig til den første individuelle samtale, som afholdes i uge 1. Uge 2-13: Der afholdes samtaler med en sagsbehandler minimum hver anden uge i jobcentret de første 13 uger (personligt fremmøde). Senest uge 13: Der påbegyndes et virksomhedsrettet aktiveringsforløb med fokus på at komme i job. Ifølge de nye ungeregler skal aktiveringsforløbet have en varighed på 26 uger. Der afholdes en revisitationssamtale med den unge, såfremt den unge fortsat er ledig efter forsøgets afslutning. 10

Figur 5. Program 4 Jobparate unge med uddannelse Parallelt med indsats Tilmelding til Udsendelse af min. hver 2. Samtaler jobcenter brev uge Deltagere -13 Tilmelding til jobcenter Kontrol Samtale Inden 1 mdr. (gentages hver 3. mdr.) Aktivering Inden uge 14 (6 mdr.) Aktivering Senest uge 13 (6 mdr.) Samtale Revisitationssamtale 3 Uge 39 (gentages hver 3. mdr.) Projekt Unge godt i gang er sammenfattet neden for i tabel 1. Tabel 1 Oversigtstabel vedr. projektets minimumsindsats i de fire programmer Program 4: Program 3: Program 2: Program 1: Tidspunkt for indsatsen Unge med en erhvervskompetencegivende uddannelse Unge uden uddannelse med forudsætninger for at gennemføre en udd. Unge uden uddannelse og uden umiddelbare forudsætninger for at gennemføre en, men som kan opkvalificeres hertil Unge uden uddannelse og uden umiddelbare forudsætninger for at gennemføre en uddannelse / uge 2 Uge 2 Udsendelse af info-brev Individuel samtale Individuel samtale hver/ eller hver anden uge indtil uge 13 1-2-dages afklaring til program 2,3 eller 4 og afklaring aflæse/ stavevanskeligheder Individuelle ugentlige samtaler indtil uge 30 Inden uge 3 Inden uge 3 Inden uge 6 Inden uge 13 Virksomhedspraktik eller løntilskud FVU-forløb påbegyndes, hvis den unge har behov for det Tilknytning af mentor på jobcentret Uddannelsesrelevant aktivering Job med uddannelsesperspektiv + tilknytning af mentor på virksomheden Virksomhedscentre + tilknytning af mentor på virksomheden Uge 32 uge 39 Revisitationssamtale Evt. forebyggende og afklarende tilbud i jobcenter/ hos anden aktør Evt. sociale tilbud i andre forvaltninger 11

Organisering og ansvarsplacering Det er ledelsen i det enkelte jobcenter, som har ansvaret for den beskæftigelsesrettede indsats, de unge skal have. Forud for projektets start, skal jobcentret på ledelsesniveau have taget stilling til, hvorledes der vil blive koordineret med den indsats, som øvrige myndigheder, socialforvaltninger o.a. giver til nogle af de unge i deltagergruppen. Det er en udfordring for jobcentrene at koordinere indsatsen mellem forskellige forvaltninger, herunder Ungdommens Uddannelsesvejledere og socialforvaltningerne. I projekt Unge godt i gang er det op til ledelsen selv at tilrettelægge denne koordination mellem aktører og den lokale organisering af samarbejdet mellem de forskellige myndigheder. Der er dog vigtigt, at man før forsøgets opstart ledelsesmæssigt har taget stilling til, hvordan dette samarbejde tilrettelægges. Støtteaktiviteter Sagsbehandlere fra hvert af de deltagende jobcentre skal deltage i et kursus i den anerkendende samtale før projektets opstart. Alle deltagende jobcentre har mulighed for at få konsulenthjælp i forbindelse med etablering af virksomhedscentre. Der vil blive udviklet et it-system til registrering af indsatsen for deltagergruppen. It-systemet skal være færdigudviklet, når forsøget påbegyndes. Enkelte jobcentre vil blive kontaktet i forbindelse med testning af systemet. Bilag 1. Brug af mentor i projekt Unge godt i gang Bilag 2. Forebyggende og afklarende tilbud i projekt Unge godt i gang Bilag 3. Virksomhedscentre i projekt Unge godt i gang Bilag 4. Uddannelsesbegrebet i projekt Unge godt i gang Bilag 5. De fire ungegrupper i projekt Unge godt i gang Bilag 6. Målgruppen til projekt Unge godt i gang 12