EVALUERING AF UNGE GODT I GANG FASE 1: IMPLEMENTE- RINGSANALYSE

Transkript

1 Til Arbejdsmarkedsstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato Februar 2010 EVALUERING AF UNGE GODT I GANG FASE 1: IMPLEMENTE- RINGSANALYSE

2 EVALUERING AF UNGE GODT I GANG FASE 1: IMPLEMENTERINGSANALYSE Dato Udarbejdet af JOAB/MACH Ref Rambøll Nørregade 7A DK-1165 København K T F

3 INDHOLD 1. Indledning Unge godt i gang : Baggrund og organisering Om evalueringen Sammenfatning 3 2. målgruppeindplacering Udvælgelse af deltagergruppen Programsætning Indplacering i de fire målgrupper 4 3. Samtaler og afklaringsforløb Første samtale Afklaringsforløb Ugentlige samtaler 5 4. Den aktive indsats FVU Mentorer Virksomhedscentre Virksomhedspraktik og løntilskud Uddannelsesrelevant aktivering Job med uddannelsesperspektiv Forebyggende og afklarende tilbud 8 5. Indsats for kontrolgruppe vs. deltagergruppe 9 6. Regionernes rolle Registrering Registrering af deltager- versus kontrolgruppe Kriterier for undtagelser Uklarheder mht. registreringspraksis 11

4 1 1. INDLEDNING 1.1 Unge godt i gang : Baggrund og organisering Arbejdsmarkedsstyrelsen har iværksat et kontrolleret forsøg unge godt i gang, som retter sig mod ledige kontanthjælps- og dagpengemodtagere under 30 år. Det overordnede formål med forsøget er at hjælpe unge ledige i uddannelse eller job gennem en tidlig og aktiv indsats. Dette indbefatter blandt andet intensiveret samtaleindsats, tidlig aktiv indsats, øget brug af uddannelses- og virksomhedsrettede tilbud, samt øget brug af mentorer. Der er tre mål for forsøget: at unge ledige uden uddannelse får en erhvervskompetencegivende uddannelse eller sekundært et job via en aktiv indsats at unge ledige med en erhvervskompetencegivende uddannelse kommer i job hurtigst muligt via en aktiv indsats at få viden om hvilken indsats, der virker i forhold til at få unge ledige under 30 år godt i gang med uddannelse eller job. I forsøget er indsatsen tilrettelagt i fire programmer, som målrettes fire grupper af unge. De fire ungegrupper er beskrevet i boksen nedenfor: Ungegruppe 1 Unge der kan fungere i et virksomhedscenter Består af unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvor sagsbehandlerne vurderer, at de ikke umiddelbart har forudsætninger for at gennemføre en uddannelse og heller ikke kan påtage et job på ordinære betingelser og herigennem indsluses i ordinær uddannelse. Ungegruppe 2 Unge på vej mod uddannelse via job med uddannelsesperspektiv Består af unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvor sagsbehandlerne vurderer, at de ikke umiddelbart har forudsætninger for at gennemføre en. De kan varetage et ordinært job, og på kortere eller længere sigt har de gode chancer for herigennem at opkvalificere sig til at kunne gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Ungegruppe 3 Uddannelsesparate unge Består af unge under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse, men hvor sagsbehandlerne vurderer, at de har forudsætninger for at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Ungegruppe 4 Jobparate unge med udannelse Består af unge under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse.

5 2 For hver målgruppe er der beskrevet, hvilke indsats der skal gives. Indsatsen er gengivet i tabellen nedenfor: Tidspunkt for indsatsen Uge 1 Uge 1 eller uge 2 Fra uge 1 Senest uge 3 Senest uge 6 Senest uge 13 Parallelt med indsats Senest uge 32 eller uge 39 Ungegruppe 4: Ungegruppe 3: Ungegruppe 2: Ungegruppe 1: Udsendelse af informationsbrev Individuel samtale 1-2-dages afklaring til program 1, 2 eller 3 og afklaring af læse/ stavevanskeligheder Individuelle samtaler hver/ eller hver anden Individuelle ugentlige samtaler indtil uge 32 uge i 13 uger FVU-forløb påbegyndes, hvis den unge har behov for det Uddannelsesrelevant aktivering Tilknytning af mentor på jobcentret Virksomhedspraktik eller løntilskud Revisitationssamtale Virksomhedscentre Job med uddannelsesperspektiv Tilknytning Tilknytning af mentor på virksomhe- af mentor på virksomhededen Evt. forebyggende og afklarende tilbud i jobcenter/ hos anden aktør Evt. sociale tilbud i andre forvaltninger I alt 15 jobcentre deltager i forsøget, hvor en tilfældig udtrukket deltagergruppe skal tilbydes indsatsen i henhold til ovenstående programbeskrivelse. Målgruppen udgør både nyledige unge og unge, som allerede er tilknyttet jobcentrene. Forsøget gik i gang i efteråret Om evalueringen Nærværende rapport er den første afrapportering fra Rambøll Management Consultings evaluering af det kontrollerede forsøg Unge godt i gang. I denne delrapport fokuseres udelukkende på jobcentrenes implementering af forsøget. Hovedformålet er at afdække jobcentrenes foreløbige implementering af forsøget, herunder hvorvidt jobcentrene implementerer indsatsen i henhold til forsøgsbeskrivelsen samt i hvilken grad indsatsen implementeres ens i jobcentrene. Til dette formål er der foretaget interviews med projektlederne i alle de deltagende jobcentre, samt repræsentanter fra de fire beskæftigelsesregioner. I en senere fase af evalueringen beskrives og vurderes virkninger og effekter af forsøget på baggrund af data om uddannelses- og beskæftigelseseffekter for henholdsvis deltager- og kontrolgruppe, samt interviews og casebesøg blandt de deltagende jobcentre.

6 3 1.3 Sammenfatning Sammenfattende viser implementeringsanalysen, at jobcentrene er godt i gang med indsatsen i forsøget, og at processen omkring opstart af forsøget i det store hele har forløbet uden problemer. Der er dog nogle konkrete udfordringer og uklarheder i den mere detaljerede implementering af forsøget, som passende kan afklares fremadrettet i forsøgsperioden (se konkrete forslag i kapitel 5). Derudover giver selve forsøgets opbygning og målgruppe anledning til nogle udfordringer i forsøgsimplementeringen. Den del af forsøget, der handler om den fremrykkede og intensiverede samtaleindsats, er generelt blevet godt implementeret i jobcentrene. Selvom der er kort tid fra udtræk til 1. samtale har alle jobcentre i praksis fået organiseret sig i en model, der gør det muligt at holde 1. samtale i løbet af den 1. uge. De efterfølgende ugentlige samtaler ser også i det store hele ud til at blive afholdt. Forsøgets målgrupper opleves som relevante og nyttige af jobcentrene, og det er generelt ikke noget problem at indplacere deltagerne i målgrupper. Der opleves dog problemer ifht. målgruppe 1, hvor en del i praksis er så socialt eller helbredsmæssigt svage, at jobcentrene ikke mener, at de kan følge den for målgruppen foreskrevne indsats. Jobcentrene har også fået etableret afklaringsforløb, som bruges systematisk over for de relevante målgrupper. Der er dog på undersøgelsestidspunktet mange deltagere, som ikke er målgruppeindplacerede. Dette skyldes tilsyneladende hovedsageligt enten at ledige, der er i aktive tilbud på udtrækstidspunktet, ikke har deltaget i afklaring, eller at jobcentrene er bagud med registrering. Brugen af aktive tilbud er præget af, at mange deltagere allerede er i tilbud på udtrækstidspunktet og i meget vidt omfang bliver i disse tilbud. Dette gør, at forsøgsindsatsen på de aktive tilbud på nuværende tidspunkt ikke adskiller sig særligt meget fra jobcentrets normale indsats. Det er endvidere i praksis svært at se forskellen i de aktive tilbud for de fire målgrupper: virksomhedspraktik fylder meget både som uddannelsesrettet aktivering, job med uddannelsesperspektiv og i stedet for virksomhedscentre, i de jobcentre, hvor virksomhedscentre ikke er tilgængelige. Løntilskud bruges dog også i det omfang de er tilgængelige, ligesom virksomhedscentre bruges i vid udstrækning i de jobcentre, der allerede før forsøget havde erfaringer med virksomhedscentre. De bedre muligheder for at bruge sociale og forebyggende tilbud udnyttes også i vidt omfang i deltagergruppen. Jobcentrene opfatter det som positivt, at de gennem forsøget har fået mulighed for øget brug af sociale og forebyggende tilbud. Mentorordning og FVU er forsøgt opprioriteret i jobcentrene, men i praksis er niveauet for anvendelsen af begge dele indtil videre meget lavt. Overordnet set er jobcentrenes implementering af forsøget også præget af selve forsøgets indhold og organisering. Den foreskrevne målgruppeopdeling og tilhørende indsats giver i praksis et ret komplekst forsøg, hvor den foreskrevne indsats for målgrupperne i princippet er meget fast defineret, men i praksis også åbent for en stor grad af fortolkning hos det enkelte jobcenter. Konsekvenserne af denne kombination af skarpt definerede målgruppeindsatser og fleksibilitet ses særligt i forhold til de aktive tilbud, hvor virksomhedspraktik i praksis ser ud til at være den helt dominerende aktiveringsform i jobcentrenes implementering af forsøget, men også i de meget varierende fortolkninger af, hvad de præcise krav og muligheder er ifht. brug af fx mentorer, FVU og sociale tilbud i forsøgsindsatsen. 2. MÅLGRUPPEINDPLACERING 2.1 Udvælgelse af deltagergruppen I det aktuelle forsøg modtager jobcentrene i optagsperioden hver mandag en liste fra AMS med de udtrukne ledige unge i deltager- og kontrolgruppen.

7 4 Der har i starten af forsøgsprojektet været tekniske problemer med udtræk af deltagere til forsøget. Problemer har dels omhandlet, at der er blevet udtrukket personer, som ikke hører til målgruppen, dels at udtrækkene ikke har været repræsentative i forhold til jobcentrenes samlede ungemålgruppe. Flere jobcentre oplevede således i starten at få langt flere arbejdsmarkedsparate ledige end ikke-arbejdsmarkedsparate. Arbejdsmarkedsmarkedsstyrelsen har fundet en løsning og fordelingen af henholdsvis arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate opleves nu at svare bedre til virkeligheden, om end enkelte jobcentre stadig mener, at fordelingen er skæv. De tekniske problemer har været udfordrende for jobcentre, eftersom organiseringen har været målrettet en anden målgruppe end den, de reelt har fået udtrukket. 2.2 Programsætning På undersøgelsestidspunktet er det konstateret, at mange deltagere ikke er programsat. I januar 2010, to måneder efter forsøgets start, var ca. 45 pct. således ikke programsat. Der er hovedsageligt tre forklaringer på dette. For det første er der visse forsinkelser i registrering af deltagerne. De senest indtagne deltagere var således ikke blevet registeret på undersøgelsestidspunktet. For det andet har jobcentrene oplevet problemer med manglende fremmøde ved første samtale. Det har betydet, at programsætningen har måttet udskydes til det tidspunkt, hvor man får kontakt med borgeren. Derudover er der observeret variationer i jobcentrenes praksis med hensyn til indplacering af deltagerne i de fire målgrupper, som har betydning for andelen, som er programsat. I visse jobcentre registreres deltagerne ikke, såfremt de er i et aktivt forløb på udtrækningstidspunktet. Dette forklares med, at deltagerne i så fald ikke visiteres til et afklaringsforløb og derfor heller ikke programsættes før, at deres pågældende forløb udløber. Eftersom en rigtig stor andel af deltagergruppen allerede er i aktivering, når de udtrækkes, har denne praksis stor betydning for, hvorfor så mange deltagere ikke er programsat. 2.3 Indplacering i de fire målgrupper Jobcentrene udtrykker generelt, at de fire målgruppedefinitioner er klare, og at indplaceringen derfor er forholdsvis let at foretage, da der er objektive kriterier for indplaceringen, og da målgruppeopdelingen giver god mening i forhold til at strukturere arbejdet med ungegruppen. I praksis kan det dog være svært at skelne mellem kriterierne for indplacering mellem gruppe 2 og 3. Dette opleves dog ikke som det helt store problem, formentlig fordi indsatsen for de to målgrupper i praksis er forholdsvis ens. Der nævnes dog en reel udfordring, som knytter sig til målgruppe 4. Unge med uddannelse er per definition i målgruppe 4, men ifølge jobcentrene er målgruppen en meget uhomogen gruppe. Nogle vurderes således at være langt dårligere stillet end eksempelvis målgruppe 3 på trods af, at de har en uddannelse. Dette gælder eksempelvis ledige, hvis uddannelse er forældet eller som har været uden for arbejdsmarkedet gennem længere tid. Desuden nævnes også ledige, som pga. helbred ikke kan anvende deres uddannelse længere. Endvidere nævner jobcentrene, at gruppe 1 giver anledning til en del problemer. Dette skyldes ikke problemer med at indplacere de relevante ledige i gruppen, men snarere at jobcentrene finder det svært at se den svageste del af ungegruppen i forsøgsindsatsen, som den er foreskrevet for målgruppe 1. Derfor opererer en del af jobcentrene i praksis med en form for uformel underopdeling af målgruppe 1, hvor de svageste deltagere indplaceres i en mere individuelt tilpasset indsats, som typisk kun indeholder delelementer af den foreskrevne forsøgsindsats. Endelig nævner jobcentrene, at balancen mellem de fire målgrupper i praksis er noget anderledes end de havde forestillet sig. De fleste jobcentre har fået en overvægt af ledige unge i målgruppe 4 og i nogen grad målgruppe 1, mens der er færre udtrukne ledige, som skal indplaceres i målgruppe 2 og 3. Dette har givet nogle af jobcentrene problemer i forhold til den kapacitet i vejledning, sagsbehandling og tilbud, som på forhånd var dimensioneret ud fra en fordeling af deltagerne med flere i midtermålgrupperne.

8 5 3. SAMTALER OG AFKLARINGSFORLØB 3.1 Første samtale Stort set alle jobcentre har fået implementeret en fast procedure for opstart af nye deltagere i forsøget, som gør, at 1. samtale allerede afholdes i slutningen af den uge, de får udtrækket. Typisk gennemgår jobcentrene udtrækket om mandagen med henblik på at vurdere undtagelser og udsender informationsbrevet med indkaldelse til 1. samtale samme dag. I det omfang de udtrukne deltagere møder op, som de skal, gennemføres langt den største del af 1. samtalerne derfor til tiden. En del af jobcentrene har dog oplevet store problemer med manglende fremmøde til 1. samtale. Det er således ikke ualmindeligt at op imod halvdelen af de indkaldte deltagere er udeblevet i første omgang, men problemet opleves meget forskelligt på tværs af jobcentrene. Tendensen med manglende fremmøde forklares dels med en relativ svag målgruppe, som måske ikke altid åbner deres post, dels den korte tidsfrist fra deltageren modtager brevet og til de skal til møde. Dertil kommer at der har været snestorm i projektperioden. I forbindelse med udeblivelse anvender jobcentrene forskellige tiltag for at få fat i deltagerne. Nogle jobcentre bruger den traditionelle partshøring og efterfølgende stop for ydelse, hvilket dog tager relativ lang tid. Andre jobcentre benytter sig i først omgang af telefonisk eller SMS kontakt, mens et enkelt jobcenter har benyttet en eksisterende ordning med et task force, som henter deltagerne på deres bopæl ved manglende fremmøde. 3.2 Afklaringsforløb I forsøget skal alle på nær målgruppe 4 deltage i et afklaringsforløb. I starten af januar 2010 var der dog relativt mange, som ikke havde deltaget i et sådan forløb. Kun ca. 1/3 af deltagerne havde ifølge registreringssystemet gennemgået et afklaringsforløb. Den største forklaring på dette er, at mere end 50 pct. af deltagergruppen på landsplan er i målgruppe 4, og de skal ikke gennemgå et afklaringsforløb. Derudover er der også en mindre gruppe af deltagerne, som ifølge jobcentrene, ikke er i stand til at gennemgå et afklaringsforløb pga. deres fysiske eller psykiske tilstand. Der er således unge, som vurderes at være så socialt svage, at de ikke kan fungere i et afklaringsforløb. I flere jobcentre sender man heller ikke unge, som i forvejen er i et aktivt tilbud, gennem et afklaringsforløb. I disse jobcentre friholdes de pågældende unge oftest fra afklaringsforløbet, da det vurderes som uhensigtsmæssigt at tage den unge ud af fx virksomhedspraktik for at deltage i afklaringsforløbet. På trods af ovenstående afvigelser er det dog indtrykket fra interviewene, at langt størstedelen af målgruppe 1, 2 og 3 bliver visiteret til et afklaringsforløb i forlængelse af første samtale. Der er dog en vis variation i indholdet og varigheden af forløbene, der tilbydes. I hovedparten af jobcentrene er afklaringsforløbet udlagt til anden aktør. I enkelte jobcentre har man valgt at lade UU-vejledere stå for forløbene. Forløbene har typisk en varighed på to dage. Dog har man i visse jobcentre valgt kun at køre med halvdags- eller en-dagsforløb. I et enkelt jobcenter har man valgt at lade afklaringsforløbet være en del af den første samtale, som til gengæld er udvidet til at vare ca. 1½ time. 3.3 Ugentlige samtaler Et vigtigt indsatselement i forsøget er afholdelse af ugentlige samtaler med deltagergruppen. For ungegrupperne 1, 2 og 3 skal der som minimum afholdes individuelle samtaler med personligt fremmøde hver uge indtil et aktiv tilbud påbegyndes. I løbet af det aktive tilbud kan de ugentlige samtaler afholdes telefonisk. For ungegruppe 4 skal samtalerne afholdes minimum hver anden uge.

9 6 I forsøget afholdes samtalerne typisk af sagsbehandlerne i jobcentrene. I visse jobcentre har man dog valgt at udlægge indsatsen til anden aktør. Kravet om personligt fremmøde indtil påbegyndelse af aktivt tilbud synes generelt at blive efterlevet. Jobcentre tilkendegiver dog, at de har udfordringer med hensyn til at overholde fristen for samtalerne. Det skyldes blandt andet manglende fremmøde, men også udfordringer med at få logistikken til at gå op. Derudover vurderer ca. halvdelen af jobcentre, at det over for visse grupper af unge ikke giver mening at afholde så hyppige samtaler. Det vedrører eksempelvis unge, som skal påbegynde uddannelse til sommer eller unge, som i forvejen har intensiv kontakt til andre dele af det sociale system pga. psykiske eller fysiske lidelser. I visse tilfælde har jobcentrene over for disse målgrupper valgt at afholde samtalerne med lidt længere tid imellem eller tage samtalen over telefon i stedet. 4. DEN AKTIVE INDSATS I det følgende beskrives jobcentrenes implementering af de enkelte indsatselementer. 4.1 FVU Ifølge forsøgsbeskrivelse skal der ske en undersøgelse af de unges læse-/stavefærdigheder inden for de to første uger med henblik på at vurdere behovet for at opstarte et FVU-forløb. Dette gælder for ungegrupperne 1-3. Der er dog meget få deltagere, som er blevet testet for læse-/stavevanskeligheder indtil videre, og endnu færre som er påbegyndt FVU. Årsagen er, dels at over halvdelen af deltagergruppen har uddannelse og derfor ikke ifølge projektbeskrivelse skal screenes og have tilbud om FVU, dels at mange ikke vurderes at have gavn af FVU. Det er som oftest sagsbehandlere eller tilknyttede UU-vejledere, som på baggrund af den første samtale eller afklaringsforløbet vurderer, hvorvidt den unge har behov for FVU. Såfremt de vurderer, at den unge muligvis kunne have gavn af at blive opkvalificeret i sine læse- og stavefærdigheder henvises de til VUC, som foretager en test. Det er dog jobcentrenes oplevelse, at mange unge ikke har lyst til at få foretaget en test og derfor takker nej til tilbuddet. Dette forklares med, at de pågældende unge ofte har dårlige erfaringer med skolebænken og derfor ikke har lyst til at starte et forløb. Derudover fremhæver nogle sagsbehandlere, at der ofte er andre type af barrierer, som er vigtige at arbejde med de unge om, end læse-/stavevanskeligheder. Ingen jobcentre har pt. implementeret en procedure, hvor alle unge i målgruppe 1, 2 og 3 systematisk får tilbudt at gennemføre en test. Dette forklarer muligvis, hvorfor så få unge er henvist til FVU. En evaluering af et læse-/stave-forsøg 1 fra sidste år viser, at det kræver en meget systematisk procedure, såfremt lediges læse-/stavevanskeligheder skal spottes, og dermed adresseres. 4.2 Mentorer For unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse, som deltager i forsøget, skal der tilknyttes en mentor med henblik på at fastholde fokus på den unges uddannelsesperspektiv og støtte den unges fodfæste i uddannelse eller på arbejdsmarkedet. I forsøgsbeskrivelsen er det fastlagt, at unge i program 1 og 2 skal have tilknyttet en mentor på virksomhedscentret eller aktiveringsstedet. For unge i program 3 tilknyttes mentoren på jobcentret og følger den unge i mindst 13 uger efter uddannelsesstart, såfremt den pågældende påbegynder uddannelse i forsøgsperioden. På baggrund af interviewrunden kan det konstateres, at meget få unge har fået tilknyttet en mentor. Flere jobcentre forklarer det med, at mange af de unge ikke har haft behov for en mentor eller har takket nej. Derudover er det relativt få unge, som indtil videre har påbegyndt et nyt 1 Evaluering af forsøgsprojekt med screening og opkvalificering af ledige læse-/stavesvage, Arbejdsmarkedsstyrelsen, februar 2009

10 7 aktivt tilbud. Flere er i gang med deres igangværende tilbud, og her lader det til at jobcentrene primært har fokus på overholdelse af de ugentlige samtaler og mindre fokus på etablering af mentorordning. Indholdet og formen af mentorordningen synes også at variere meget mellem jobcentrene. I nogle jobcentre har man valgt at købe mentorer i byen. I andre er det sagsbehandlere eller virksomhedskonsulenter, som vil komme til at fungere som mentor. Dette vil særligt være gældende for unge, der er i virksomhedspraktik. Derudover har nogle jobcentre planer om at anvende UUvejledere, som mentorer på uddannelsesstedet. Enkelte jobcentre har endnu ikke fået etableret en egentlig mentorordning og er i tvivl om, hvordan de vil organisere mentorindsatsen, herunder hvem der skal varetage funktionen. Flere udtrykker, at det kan være problematisk både at agere som mentor og myndighedsperson, og at der derfor kan være behov for at tænke ordningen anderledes. Andre mener, at det er problematisk, at den unge får endnu en person fra systemet, som han/hun skal forholde sig til (udover sagsbehandler, UU vejleder, og afhængig af målgruppen evt. a-kassemedarbejder, støtteperson, behandler). Generelt synes der ikke at være en afklaring af, hvordan mentorordningen fremover vil blive organiseret og anvendt i forhold til de forskellige ungegrupper, og på baggrund af interviewene må det konkluderes, at der sandsynligvis ikke bliver tale om en systematisk brug af mentorer overfor ungegrupperne. 4.3 Virksomhedscentre Unge i målgruppe 1 skal ifølge forsøgsbeskrivelsen påbegynde et forløb på et virksomhedscenter senest 6 uger efter forsøgsopstart. Formålet er at opkvalificere den unge til et ordinært job eller løntilskud via pladsen i virksomhedscentret. Ca. halvdelen af jobcentrene, som deltager i forsøget, anvender allerede virksomhedscentre i deres normale indsats, mens den resterende halvdel har fået eller er ved at få etableret virksomhedscentre, som en del af forsøget. Det er således ikke alle jobcentre, som pt. har pladser til rådighed i virksomhedscentre, og enkelte jobcentre tilkendegiver, at de måske ikke vil kunne nå at få etableret tilstrækkelige pladser inden for forsøgsperioden. Etableringen af virksomhedscentre anses dog som en langsigtet strategi, og nogle jobcentre giver derfor udtryk for, at etableringen ikke skal presses igennem blot for at nå det inden for forsøgsperioden. Med hensyn til brugen af forløb i virksomhedscentrene er det bemærkelsesværdigt, at hovedparten af jobcentre tilkendegiver at de ikke kan fylde pladserne ud. De har simpelthen ikke nok forsøgsdeltagere at visitere til pladserne i virksomhedscentrene. Det forklares dels med, at der generelt er få i ungegruppe 1, dels at mange af de unge i målgruppe 1 ikke er i stand til at deltage i forløb i et virksomhedscenter pga. massive fysiske eller psykiske lidelser. Flere af de unge i målgruppe 1 vurderes således at være for dårlige til at kunne deltage i et aktivt tilbud som skitseret i forsøgsbeskrivelsen. Det gælder både virksomhedscentre, afklaringsforløb og andre former for aktiveringsforløb. Ifølge jobcentrene er det ofte ikke muligt at gøre unge med massive problemer aktiveringsklar på 13 uger og slet ikke på 6 uger, som forsøgsbeskrivelsen ligger op til. De pågældende ledige indkaldes til ugentlige samtaler, men flere jobcentre giver udtryk for, at de er i tvivl om, hvorvidt de overhovedet vil kunne igangsætte en aktiv indsats. De jobcentre, som har erfaring med brugen af virksomhedscentre, er generelt meget positive over for denne type af aktivering og er derfor også meget opsatte på at få udfyldt pladserne. På baggrund af interviewrunden må det dog vurderes som usandsynligt, at samtlige eller bare hovedparten af ungegruppe 1 vil få et forløb i et virksomhedscenter. 4.4 Virksomhedspraktik og løntilskud Unge med erhvervskompetencegivende uddannelse skal i forsøget hurtigst muligt og senest efter 13 ugers ledighed i gang med et virksomhedsrettet aktiveringsforløb. Dette kan indbefatte virksomhedspraktik og løntilskud. Både virksomhedspraktik og løntilskud er redskaber, som jobcentre har gode erfaringer med at anvende. Dog beretter jobcentrene, at det er blevet sværere at etablere løntilskud end tidligere.

11 8 Derudover nævnes nogle grupper af faglærte, som er vanskelige at få ud i virksomhedspraktik pga. situationen på arbejdsmarkedet pt. Dette drejer sig fx om nyuddannede tømrere. Det er dog for tidligt at vurdere, hvordan den virksomhedsrettede aktivering vil forløb over for målgruppe 4, eftersom jobcentrene ikke på undersøgelsestidspunktet var så langt henne i forsøgsperioden. I forhold til dagpengemodtagere udnyttes muligheden for 13 ugers praktik, som forsøget åbner op for. Det er vurderingen, at den udvidede periode er mere tiltalende for virksomhederne og gør det nemmere at få udplaceret dagpengemodtagerne. 4.5 Uddannelsesrelevant aktivering Unge uden uddannelse med forudsætninger for at gennemføre en uddannelse (ungegruppe 3) skal i forsøget påbegynde uddannelsesrelevant aktivering inden 6 uger. De fleste jobcentre definerer uddannelsesrelevant aktivering som virksomhedspraktik inden for et område, hvor der er uddannelsesudsigter. Det kan eksempelvis være praktik på et plejehjem. Enkelte jobcentre nævner også kursusforløb på VUC og voksenlærlingeordningen, som relevant uddannelsesrettet aktivering. Derudover har enkelte jobcentre oprettet længerevarende kursusforløb med afklaring og med mulighed for snusepraktik. I forhold til den normale indsats fremhæves, at et kendetegn ved den uddannelsesrelevante aktivering i forsøget er ekstra fokus på uddannelsesperspektivet, hvilket kommer til udtryk ved at en mere dybdegående dialog mellem jobcentret og arbejdsgiver omkring formålet med praktikken. 4.6 Job med uddannelsesperspektiv For målgruppe 2, unge, som vurderes ikke at være parate til uddannelse, er målet job med uddannelsesperspektiv. Formålet med et job med uddannelsesperspektiv er, at arbejdsgiveren motiverer og hjælper den unge videre i et uddannelsesforløb (fx teknisk skole). I praksis er der ingen jobcentre, som anser aftaler om ordinære job med uddannelsesperspektiv som en reel mulighed. Arbejdsmarkedet er ifølge jobcentrene pt. for presset til, at det er realistisk at få arbejdsgiverne til at indgå i den type aftaler på ordinære vilkår. I praksis bliver job med uddannelsesperspektiv derfor fortolket som virksomhedspraktik eller løntilskud med et uddannelsesperspektiv, så vidt det er muligt. Det kan eksempelvis omhandle offentligt løntilskud på social- og sundhedsområdet eller aktivering på virksomheder, som kan tilbyde lærepladser på sigt. 4.7 Forebyggende og afklarende tilbud Som et led i de aktive forløb under forsøget kan jobcentrene give tilbud af forebyggende og afklarende karakter. Formålet med forebyggende og afklarende tilbud er at støtte de unge i vejen frem mod uddannelse. Forebyggende og afklarende tilbud kan eksempelvis være tilbud om fysisk træning, kostvejledning, samtaler med psykolog m.v. Flere jobcentre udtrykker, at de anvender og fremover vil anvende muligheden for forebyggende og afklarende tilbud, som led i indsatsen over for de unge. Det fremhæves, at muligheden for at tilbyde eksempelvis motion og samtaler med psykolog er en af fordelene ved forsøget, eftersom det ikke er muligt i samme omfang over for kontrolgruppen, og særligt ikke over for dagpengemodtagere. Ifølge flere af jobcentrene er tilbud af forebyggende og afklarende karakter relevant for mange af de unge, som deltager i forsøget, og det forventes derfor at blive anvendt over for en del af målgruppen.

12 9 5. INDSATS FOR KONTROLGRUPPE VS. DELTAGERGRUPPE Enhver vurdering af Unge godt i gang forsøget må nødvendigvis foretages med det udgangspunkt, at ungegruppen i samtlige jobcentre i dag er underlagt en ganske intensiv ordinær indsats. Der er derfor ikke tale om en traditionel intensiveret indsats på baggrund af en lavintensiv normalsituation i kontrolgruppen. I og med at kontrolgruppen modtager jobcentrets normale indsats er der i praksis meget lille forskel mellem indsatsen i deltager- og kontrolgruppen i de fleste af de deltagende jobcentre, og den gennemførte implementeringsanalyse tyder foreløbigt på, at de primære forskelle mellem forsøgs- og normalindsatsen ligger i den intensiverede samtaleindsats og for nogle delmålgrupper i en anderledes brug af aktive tilbud. Den endelige vurdering af deltager- og kontrolgruppeindsatsen vil dog først kunne fortages på baggrund af registeroplysninger og den mere detaljerede kvalitative dataindsamling i evalueringens fase 2. Forskellen er primært samtaler En af de klare identificerede forskelle i indsatsen for deltager- og kontrolgruppen er intensiveringen af samtaleaktiviteten for deltagergruppen. Det nævnes af alle jobcentrene, at de hyppige samtaler er en ny aktivitet, som følge af forsøget. Øget samarbejde med UU I indsatsen overfor deltagergruppen er UU-vejledere inddraget i højere grad end i den normale indsats. UU-vejledere er ofte involveret i enten den første samtale eller i afklaringsforløbet med henblik på at vurdere den unges forudsætninger for at påbegynde en uddannelse, samt give den unge ledige vejledning i forhold til uddannelsesvalg. I nogle jobcentre er det også UU-vejlederne, som vurderer de unges læse-/skrivefærdigheder som en del af afklaringen af de unges forudsætninger for at gennemføre en uddannelse. Samarbejdet med UU-vejledere er ikke nyt, men der kan spores en tendens til øget samarbejde og mere systematisk inddragelse af UU-vejledederne som følge af forsøget. Brug af FVU Vurdering af de unges læse-/stavefærdigheder er i de fleste jobcentre indført som en del af afklaringsforløbet. Nogle af jobcentrene anfører endvidere i interviewene, at der er større fokus på FVU, og at det bruges mere som følge af forsøget. Baseret på registreringssystemets oplysninger og interviewoplysningerne må det imidlertid konstateres, at den faktiske brug af FVU i praksis er meget lille - også i forsøgets deltagergruppe. Brug af mentorer Kun få jobcentre anfører, at de har erfaringer med mentorordninger (ud over virksomhedsmentorer) fra den ordinære indsats. Enkelte jobcentre har oprettet en ny mentorfunktion i forsøget, hvor mentorerne skal fungere som uddannelsesmentor. Det er svært at se på nuværende tidspunkt, hvor meget disse uddannelsesmentorer vil blive anvendt. Nogle af de øvrige jobcentre nævner også, at mentorer bruges mere som følge af forsøget, men i praksis ser det ud til, at niveauet for brug af mentor i indsatsen er relativt lavt. I de jobcentre, der har virksomhedscentre, bruges virksomhedsmentorerne i de unges forløb i virksomhedscentrene, som de også gør i den ordinære indsats. Omfanget af brug af virksomhedsmentorer i kontrol- og deltagergruppen er således til dels afhængig af omfanget af igangsatte forløb på virksomhedscentre. Mange fortsætter med igangværende aktiveringsforløb Over halvdelen af deltagerne er i aktivering, når de udtrækkes. Langt størstedelen fortsætter med det, som de er i gang med, og indplaceres således ikke umiddelbart i nye aktiviteter som følge af forsøget. Dette udlægges generelt positiv fra jobcentrene, da det indikerer, at den eksisterede aktivitet er relevant, også når den vurderes gennem forsøgets fokus på uddannelse og job.

13 10 I forhold til at skulle vurdere de aktive tilbud i forsøget må det imidlertid konstateres, at de typer af aktive tilbud, der gives til deltagergruppen, i vidt omfang er de samme, som bruges til kontrolgruppen eller er en del af den normale ungeindsats i jobcentret. Andre tilbud som alternativ til straksaktivering En konsekvens af forsøget er, at en del af de udtagne arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere flyttes fra eksisterende straksaktivering til andre mere uddannelses- eller virksomhedsrettede tilbud, som følge af forsøgets fokus og den tilgængelige tilbudsvifte. I forhold til normalindsatsen angiver jobcentrene således, at flere af de unge kontanthjælpsmodtagere i forsøget får andre tilbud end straksaktivering Tidligere påbegyndelse af praktik Der er generelt stort fokus på virksomhedsrettede tilbud i forsøgsindsatsen, primært i form af virksomhedscentre, praktik og i nogen grad løntilskud. Dette skyldes, at forsøgsbeskrivelsen i vidt omfang foreskriver aktiveringstilbud til deltagergruppen inden for disse typer af aktivering. En del jobcentre nævner, at det virksomhedsrettede fokus er større i forsøgsindsatsen enten fordi der er flere virksomhedsrettede pladser til rådighed, fordi jobcentret deltager i forsøget, eller fordi forsøget blot har medført en større fokus på virksomhedsrettet aktivering blandt jobcentermedarbejderne. Andre jobcentre anfører imidlertid, at de også i deres ordinære indsats anvender virksomhedscentre og/eller praktik i meget stort omfang, og at forsøget ikke har ændret væsentligt på deres fokus eller prioriteter på dette område. Derimod er påbegyndelse af virksomhedsrettet aktivering fremrykket i forsøget i forhold til normalindsatsen. Øget fokus på uddannelsesperspektiv Flere jobcentre nævner, at forsøget har medført et øget fokus på uddannelsesperspektivet i den virksomhedsrettede aktivering. Dette kommer blandt andet til udtryk ved en tættere dialog med arbejdsgiverne om uddannelsesudsigter. Det er dog vanskeligt på baggrund af interviewene at vurdere, hvorvidt og hvordan dette øgede uddannelsesperspektiv konkret udmøntes. Flere sociale og afklarende tilbud Der kan på baggrund af interviewene spores en tendens til, at jobcentrene igangsætter flere sociale og afklarende tilbud for forsøgsdeltagerne end for kontrolgruppen. Dette gælder særligt dagpengemodtagerne, hvor muligheden for at bevillige tilbud som motion, samtaler med psykolog osv. er yderst begrænset i den ordinære indsats. 6. REGIONERNES ROLLE Unge godt i gang har været stærkere forankret i beskæftigelsesregionerne end de tidligere kontrollerede forsøg. Ud over at være den primære indgang fra jobcentrene til AMS i forbindelse med spørgsmål, formidling af regler etc., har regionerne således søgt at koordinere og facilitere vidensudveksling mellem jobcentrene. Blandt andet er der i alle regioner afholdt en række møder med deltagelse af ledere og/eller projektmedarbejdere fra de deltagende jobcentre, hvor man har kunnet diskutere de gensidige erfaringer fra forsøget. Medarbejderne i jobcentrene udtrykker stort set uden forbehold stor tilfredshed med denne regionale forankring af forsøget, hvor særligt det at kunne mødes på tværs af jobcentrene og diskutere forsøgsindsatsen opleves som meget værdifuldt. Enkelte har dog forbehold over for om den regionale forankring nu også er den mest ressourceeffektive i og med, at det trods alt meget er den samme information og de samme spørgsmål, der går igen i de fire regioner, og at det derfor ville være mere effektivt, hvis jobcentrene kunne stille spørgsmål direkte til AMS. 7. REGISTRERING 7.1 Registrering af deltager- versus kontrolgruppe Den mest udbredte model blandt de deltagende jobcentre er, at de sagsbehandlere/vejledere, der står for samtalerne, selv udfylder i registreringssystemet for deltagergruppen, mens en ad-

14 11 ministrativ medarbejder eller projektkoordinator registrerer kontrolgruppen på baggrund af journaloplyninger. Det er en gennemgående udfordring ved de kontrollerede forsøg at få kontrolgruppen registreret med samme omhu som deltagergruppen, hvilket også gør sig gældende i det aktuelle forsøg. Blandt andet har otte af de 15 deltagende jobcentre betydeligt flere registrerede undtagelser i deltagergruppen end i kontrolgruppen på undersøgelsestidspunktet. En del jobcentre anfører dog, at der er et vist efterslæb på registreringen, særligt for kontrolgruppen, og at en del af skævheden i registreringen skyldes, at man blot ikke har fået registreret endnu. 7.2 Kriterier for undtagelser På baggrund af interviewrunden kan det det konstateres, at jobcentrene tolker undtagelseskriterierne forskelligt. I visse jobcentre undtages en del personer med problemer ud over ledighed, fordi det vurderes, at de ikke kan deltage i forsøgsindsatsen. Andre jobcentre beholder de svageste grupper i forsøget, men friholder dem for de enkeltdele af indsatsen, som de mener ikke kan gennemføres af den ledige (fx gennemføres samtalerne, men ikke de virksomhedsrettede tilbud). 7.3 Uklarheder mht. registreringspraksis På baggrund af interviewrunden er der observeret visse uklarheder med hensyn til registrering. Uklarhederne medfører, at der er variation i jobcentrenes registreringspraksis, hvilket kan få konsekvenser for fortolkningen af effekterne på længere sigt. En del af uklarhederne er givetvis afklaret af AMS og regionerne, således at der allerede er et korrekt svar eller praksis, men på baggrund af interviews må det konstateres, at der på nedenstående områder ikke er tilstrækkelig klarhed og ensartet praksis i jobcentrene. Det anbefales derfor at nedenstående punkter afklares og udmeldes til jobcentrene: Registrering af igangværende aktiviteter Der er i visse jobcentre tvivl om, hvorvidt deltagernes igangværende aktiviteter skal registreres i systemet. Eksempelvis hvis deltagerne er i gang med et FVU-forløb ved udtrækningstidspunktet eller deltager i et afklarende eller forebyggende tilbud. Programsætning Der er tvivl om, hvorvidt deltagerne kan programsættes såfremt de ikke har gennemgået et afklaringsforløb. I nogle jobcentre programsættes deltagerne, selvom de ikke har deltaget i et afklaringstilbud. Dette gælder for eksempel i de tilfælde, hvor deltagere pga. psykiske eller fysiske lidelser ikke er i stand til at møde op i et afklaringsforløb, men hvor jobcentret på baggrund af sagen og/eller første samtale er i stand til at indplacere deltagerne i den korrekte målgruppe. I andre jobcentre mener man, at denne praksis går imod AMS s instrukser. Undtagelser I enkelte jobcentre registreres det ikke, hvis deltagerne undtages fra indsatsen. Dette forklares med, at jobcentret modtager en erstatning og derfor ikke mener, at de skal registrere deltagere, der undtages. Denne praksis bunder til dels i problemet med fejl i udtrækket i starten af forsøget (fx forekommer det at være en rimelig praksis ved en udtrukket deltager, der er i beskæftigelse eller død), men interviewene tyder på at, det i visse jobcentre er en uklar linje ifht. hvornår der er tale om en fejl i udtrækket versus en person, der skal undtages. Registrering sociale/afklarende tilbud til de svage grupper De fleste deltagerjobcentre arbejder i praksis med en tilpasset indsats til den svageste del af målgruppen, som ikke udelukkende er baseret på virksomhedscentre, men typisk består af sociale tilbud eller behandlingstilbud, som deltageren allerede var i gang med på udtrækstidspunktet og som fortsættes under forsøget. Visse jobcentre har udtrykt tvivl om, hvordan dette skal registreres.

15 12 Registrering af andre typer aktivering (jobsøgningskurser etc) Der er uklarhed om, hvordan tilbud som jobsøgningskursus og afklaringskursus, der ikke direkte indgår i forsøgsbeskrivelsen, skal registreres. Skal disse typer aktiviteter, som i praksis også bruges til deltagergruppen i forsøget, registreres under forebyggende og sociale tilbud?