Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 11. april 2014 Uge 15

Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 11. april 2014 Uge 15 Gødskning efter ligevægtsprincippet Snart skal vi i gang med at gøde efter ligevægtsprincippet. Bæredygtigt Landbrug forventer, at de danske gødningsnormer bliver sat ud af kraft ved den opsættende virkning. Enten direkte eller indirekte ved at NaturErhvervstyrelsen (NAER) stopper med at kontrollere gødningsregnskaber. Aktuelt har vi en form for opsættende virkning, der har den konsekvens, at ingen landmænd er blevet dømt for overgødskning, siden vi startede gødningssagen mod staten. Men det er ikke en holdbar model, for NAER har trukket folk i støtte efter krydsoverensstemmelsesreglerne, til trods for at ingen er blevet dømt. Det er selvfølgelig ikke en holdbar situation, at styrelsen tager selv, uden at folk er blevet dømt. Det arbejder vi på at få stoppet. Når den danske model for ligevægtsgødskning er så langt fra definitionen i Nitratdirektivet, er situationen uholdbar. For hvert år øges forskellen mellem de danske gødningsnormer og det ægte ligevægtsprincip. Aktuelt er forskellen på mere end 37 procent i gennemsnit, hvilket kan ses på grafen herunder for udviklingen af kvælstofnormer for vinterhvede fra 1997 til 2013. Tilsvarende illustrattioner kunne laves for andre afgrøder. Forskellen mellem det vi må gøde afgrøderne med, og den mængde kvælstof afgrøderne burde have for at dække behovet bliver større og større. Diskussionen om afgrøderne er egentlig utrolig faglig. Den er en konflikt mellem embedsfolk og forskere på den ene side og virkeligheden på den anden side. Det siger sig selv, at når man undergøder med 37 procent, så stiger undergødskningen for hvert år, der går. Jorden tømmes mere og mere for humus og andet organisk materiale, der er jordens batteri og jordens livsgrundlag. At dyrke afgrøder i en jord uden humus og organisk materiale er som at dyrke afgrøder i glasuld. Jorden bliver uden liv. Afgrøderne er dybt afhængige af, at få alt den næring de skal bruge. Får afgrøderne ikke den

nødvendige næring, er der ikke noget at stå imod med. Vi er i færd med at lave en historisk udpining af vores vigtigste ressource: Jorden. I Danmark skal vi ikke blot gøde efter ligevægtsprincippet af økonomiske årsager. Det er også ægte bæredygtighed at efterlade en jord til vore efterkommere, der ikke er udpint og livløs. Vi har en forpligtigelse for eftertiden. En forpligigelse vi kun kan opfylde, hvis vi kan gøde efter ligevægtsprincippet. Hvordan gøder man efter ligevægtsprincippet? Det er egentligt relativt simpelt at gøde efter ligevægtsprincippet. Det er ren matematik. Man ganger det forventede udbytte i kilo med protein i procent, hvorved man får den samlede optagne proteinmængde. 1 kilo kvælstof svarer til 6,25 kilo protein. Dertil skal lægges 6 kilo kvælstof pr. tons halm, og slutteligt skal den normale udvaskning, som afhænger af jordtype og nedbørsmængde, fratrækkes. Vinterhvede: Udbytteniveau 10.000 kilo X protein 12 procent = 1.200 kilo protein / 6,25 = 192 kilo N Dertil skal lægges 5 tons halm X 6 kilo = 30 kilo N Endelig skal forventet udvaskning lægges til = 20 kilo N Det giver et samlet behov på (192+30+20) 242 kilo N Herfra skal trækkes forfrugtsværdi (f.x. efter raps) på 20 kilo N - I alt 222 kilo N. Men der mangler stadig noget. Til overnstående udregning skal lægges kvælstof til vedligeholdelse af jorden og mad til jordens mikroorganismer. Det skal man for at imødegå udpining af jorden. I Tyskland er det tilladt at tilføre yderligere op til 60 kilo N til dette formål alene. For at sikre mod fremtidig udpining af jorden, og til bevarelse af humus i jorden, bør denne faktor indregnes. Den kan efterkommes ved at tilføre organisk gødning. F.x. kompost, staldmøg eller slam af forskellig art. Hvilket under alle omstændigheder er en god ting. Hvad med 12 tons hvede? Hvis jordens udbyttepotentiale er 12 tons hvede med 12 procent protein og 6 tons halm pr. hektar, er kvælstofbehovet i stedet: ((1.440/6,25)+(6x6) = 266 kilo N. Da udbyttet er tilsvarende større, end med de 10 tons hvede, er udvaskningen ikke større. Derfor tillægges også her 20 kilo N, hvilket medfører en relativt lavere udvaskning i forhold til den producerede mængde. I alt 286 kilo N før kvælstof til vedligeholdelse af mikroorganismerne bliver tilført. Som man gøder, høster man Hvis man vender ligningen på hovedet, kan man se, at det, man gør i dag, også passer ind i udregningen. 8 tons hvede x 8,5 procent protein + 3 tons halm = (109 + 18) = 127 kilo N. Hvis normen er 153 kilo N svarer det til at udvaskningen bliver på 26 kilo N, hvilket er langt højere end i de ovenstående kalkulationer. Det dokumenterer, at udvaskning, ingen sammenhæng har med kvælstoftildeling, så længe man høster det udbytte, man gøder ud fra. Altså kommer der ikke større udvaskning af kvælstof med gødskning efter ligevægtsprincippet. Tvært imod. Maltbyg: 8 tons maltbyg med 10,5 procent protein og 4 tons halm skal bruge (134+24) = 158 kilo N før udvaskning og vedligeholdelse af mikroorganismer. Modellen kan også bruges til andre kornarter, når man kender udbyttepotentialet og det forventet proteinindhold. Vinterraps: Normalt proteinindhold i vinterraps er 22-26 procent. 6 tons vinterraps skal bruge: (230+36) = 266 kilo N. Der er normalt ingen eller meget lille udvaskning fra raps, ligesom der heller ikke er en forfrugtsværdi at tage hensyn til med mindre raps såes efter bælgsædsafgrøder. Det er derfor ikke så svært at gøde efter ligevægtsprincippet. De fleste markstyringsprogrammer kan også beregne det faglige niveau, hvis man slår lov-norm fra, eller taster det forventede udbytte ind. Programmerne tager dog ikke højde for protein og halm.

Maxmark Det er de færreste, der har mod til at gøde efter ligevægtsprincippet, selvom det godt kan forsvares fagligt og miljømæssigt. Jeg vil dog anbefale, at man prøver med een mark, eller en del af en mark. Pas den, som den bør passes. Mål merudbyttet og tag analyser af drænvandet på maxmarken og de øvrige for at dokumentere resultaterne. Bæredygtigt Landbrug mener at målinger fra markdræn skal være hjørnestenen i den ny regulering af landbruget. Er økologi en religiøs bevægelse? Svar på angreb fra Danmarks Naturfredningsforening Rikke Lundsgaard har d. 1. april rettet et angreb på Bæredygtigt Landbrug og undertegnede omkring mit debatindlæg i Altinget, hvor jeg stiller spørgsmål ved den økologiske produktions bæredygtighed. Det er vigtigt at stille spørgsmål ved formål og baggrund, inden befolkningen agerer som lemminger på vej ud over en klippe. Sandheden er jo, at der ikke findes en eneste undersøgelse, der viser, at folk, der spiser økologisk, er mindre syge, lever længere, har mindre allergi eller astma, mindre sukkersyge, færre tilfælde af cancer eller hjertekarsygdomme, har større fertilitet eller har større livskvalitet end dem, der spiser konventionelt. Ifølge Rikke Lundsgaard fra DN skulle økologisk produktion sikre, at der ikke blev lukket vandboringer. Her taler hun mod bedre vidende. Ifølge opgørelser fra Naturstyrelsen kan det ikke påvises, at en eneste vandboring er sløjfet på grund landbrugets regelrette anvendelse af sprøjtemidler. Dansk landbrugs anvendelse af sprøjtemidler udgør ikke en risiko for drikkevandet. Rikke Lundsgaard hævder, at det intensive landbrug er skyld i, at tilstanden i søer, vandløb, fjorde og andre kystnære farvande er under målsætning! Rikke Lundsgaard fortrænger, at hvis ikke vandløbene blev forurenet med spildevand, kunne man drikke vandet i alle de danske vandløb. Vandløb er til for at føre overskudsvand væk fra landbrugsarealerne. Det har aldrig været meningen, at de skulle være kloakledninger for de danske lossepladser eller husholdninger. Det er rigtigt, at biodiversiteten er under pres. Hvert år forsvinder der ca. 12.000 hektar landbrugsjord. Byer og motorveje inddrager det, som skulle være opholdssteder og fødegrundlag for dyr, fugle og insekter. Men der findes ikke opgørelser, der viser, at der er generelt flere arter på økologiske marker. Vi påvirker omgivelserne når vi som landmænd dyrker jorden. Men påvirkningen er ikke ensidigt mere belastende fra den ene eller anden produktionsmetode. Hvem vurderer, hvad der koster livet for flest harekillinger, viber eller lærker. En markstrigle med 20 km/ timen, eller en sprøjtning med pesticider, der ikke har nogen beviselig effekt på dyr. Begge redskaber bekæmper ukrudt. Hvilket redskab gør det med mindst skade mod dyrelivet? Omkring dyrevelfærd er Rikke Lundsgaard ude i et fejl ærinde. Der findes ingen entydige undersøgelser, der bekræfter at økologisk husdyr har bedre velfærd end konventionelle. Faktisk ligger dødeligheden højere inden for flere økologiske produktioner. Vi tror, at vi som mennesker ved, hvordan dyrene har det bedst. Men hvordan måler vi om en økologisk, udendørs gris har det bedre end en, der går i en varm og tør stald? Og hvordan ved vi, at økologiske køer har større velfærd, fordi de går ude om sommeren? Det er noget, som vi tror. Og derfor tillader jeg mig at stille spørgsmålet, om økologi er en religiøs bevægelse, når den begrundes med tro frem for fakta.

Input til vandrådsarbejdet fra Bæredygtigt Landbrug Af Bjarne Nigaard, chefjurist Bæredygtigt Landbrug Arbejdet i vandrådene er nu ved at gå godt i gang, og fra Bæredygtigt Landbrug vil vi udtrykke vores håb om, at det bliver en reelt konstruktiv proces. For at sikre alle lodsejeres interesser bedst muligt, er det vigtigt, at så mange som muligt ved, hvilke rammer der er for processen omkring de beslutninger, der bliver helt afgørende for afvandingen af danske landbrugsarealer i fremtiden og i forhold til forvaltningen af de danske vandløb, små som store, i kommunerne. Bæredygtigt Landbrug har her forsøgt at sammenskrive en overordnet køreplan til vandrådsarbejdet, sådan som vi ser det. Den kan du evt. bruge som inspiration eller vejledning, i det omfang du har lyst. Hvis du skulle have behov for sparring i arbejdet, så kontakt os gerne. Held og lykke med arbejdet i og omkring vandrådene! 1. Få vandrådet ud til bredden af vandløbet. Vis fysisk hvad der kan være af problemer med afvanding, dræning og forsumpning, hvis forskellige virkemidler benyttes. 2. Vandrådet skal overordnet finde ud af hvilke vandløb der skal omfattes af en indsats, og hvilke virkemidler der kan bruges. 3. Husk at virkemidler og skrivelser fra Naturstyrelsen alene er vejledende og uforpligtende forslag. Det er kommunen, der er vandløbsmyndighed og har den endelige kompetence til at foreslå virkemidler og indsatser. Når man den 7. oktober (senest) melder sine forslag retur til Naturstyrelsen, er det for at de kan afsætte økonomien og prioritere indsatsen. 4. Mind vandrådet om, at ændret vedligehold/reduceret grødeskæring er fjernet som virkemiddel, fordi man ikke kunne overskue konsekvenserne af det, bl.a. erhvervsøkonomisk. Der kan være andre virkemidler hvor man heller ikke kan overskue konsekvenserne. De kan i så fald heller ikke bruges. Altså: Før man kan vedtage et virkemiddel skal man kende konsekvenserne. Det står i vandrammedirektivet. Hvis nogen mister deres ejendom pga. fx vandstandshævning, skal der betales fuldstændig erstatning. Denne udgift skal regnes med, når man vurderer virkemidlet.

5. Spildevand er et primært problem. Det er ikke relevant med fysiske indsatser for at forbedre den økologiske tilstand, så længe der er opstrøms spildevandspåvirkninger. I øvrigt eksisterer der en separat økonomisk ramme fra 1999 på omkring 4 mia. kr. for en spildevandsindsats, som kører uden deadline og rækker ind i både 1. og 2. planperiode. Denne bør benyttes først. Når der tales om god økologisk tilstand, eller opnåelse af fiskevandspotentiale, er det næsten alle steder spildevand, der forhindrer målopfyldelse. Nitrat har ingen negativ effekt på vandløbets tilstand, men det har de miljøfremmede stoffer, fosfor, sediment og det organiske materiale. Altså: Før andre indsatser, skal det undersøges, om der opstrøms er udledning af spildevand, både fra rensningsanlæg og fra spredt beboelse i det åbne land. Der er ved næsten alle virkemidler bemærket belastning med spildevand bør reduceres/stoppes, hvis den begrænser målopfyldelse. 6. Et bredt flertal i Folketinget har aftalt (i Vækstplan for Fødevarer) at: det tilstræbes, at vandløbsrestaureringer gennemføres omkostningseffektivt, herunder at undgå utilsigtede oversvømmelser og forsumpning af større landbrugsarealer. Hold fast i disse to grundlæggende betingelser; noget for pengene og ingen oversvømmelse/forsumpning af landbrugsjord. I øvrigt står der det samme i vandrammedirektivet. Ved oversvømmelser af landbrugsjord eller andet, er det også vigtigt, at gøre opmærksom på de store mængder sediment, der følger med vandet, når det trækker sig tilbage til vandløbet. 7. Hvis det ikke er muligt at få fornuftige beslutninger vedtaget, så pas på med at indgå kompromisser, der rækker for vidt. Du risikerer, at det kan danne præcedens, altså bruges som eksempel senere og andre steder. 8. Du har ret til at få tilføjet en mindretalsudtalelse på beslutningen. Et mindretal (også kun på én person) kan bringe alt frem, som ønskes forelagt Naturstyrelsen. Det er blevet understreget, at mindretalsudtalelser altid kan indsendes til Naturstyrelsen, så de kender til den, når de skal konsekvensberegne og afsætte økonomi. Altså: Hvis der ikke kan samles enighed om fornuftige indsatser, skal du komme med en mindretalsudtalelse. Husk at gøre dette, også selvom der nogle steder er en fornuftig løsning, men mangler fornuft de sidste steder. Påpeg de ufornuftige ting, så bordet ikke fanger. 9. Hvis du mangler argumenter for hvorfor en indsats ikke skal gennemføres (ud over det med oversvømmelse/forsumpning), så kan du anføre at vandrammedirektivets grundlæggende krav ikke er opfyldt. Det er fx: a. Ved alle vandløb, der er udpeget som naturlige og derfor skal have en (uønsket) indsats, skal der undersøges om der fx er drænudløb. Ved drænudløb eller anden afvandingsbrug skal der nemlig ikke ske udpegning som naturligt, men som kunstig eller stærkt modificeret, og dermed skal ingen indsats iværksættes. b. Er det samlede vandopland, som vandløbet er en del af, over eller under 10 km2. Hvis det er under, skal ingen udpegning ske, og dermed ingen indsats.

c. Det skal undersøges om der for strækningen er indsendt et høringssvar til vandplan 1. Borgerinddragelsen betyder, at man skal vente på, at høringssvar er færdigbehandlet. 10. Der er masser af fakta, der kan dokumentere tingene, så undgå at anvende følelser som argumentation. Har du fået inddraget dine betalingsrettigheder? Af Nikolaj Schulz, jurist Bæredygtigt Landbrug NaturErhvervstyrelsen har meldt ud, at 1.700 landmænd i disse dage får den kedelige besked om, at en eller flere betalingsrettigheder bliver inddraget på grund af, at rettighederne ikke er benyttet to år i træk. Læs mere her: Uudnyttede betalingsrettigheder inddrages for 2013 Hos Bæredygtigt Landbrug arbejder juristerne intenst med sager om betalingsrettigheder. Hvis du er i tvivl om rigtigheden af inddragelsen, så bør du reagere. Sagsbehandlingen virker meget automatiseres og der foretages langt fra den nødvendige individuelle sagsbehandling. Derfor opstår der ofte fejl. Når vi graver i enkeltsagerne, så opdager vi sagsbehandlingsfejl, en urimelig langsom sagsbehandling - og vi har endog oplevet, at hele sager er forsvundet! Vi stiller lige nu skarpt på NAERs sagsbehandlingsmæssige mangler, og vi arbejder for at få styrelsen til at speede sagsbehandlingen op og få afgjort sagerne hurtigt og til landmandens fordel. Desuden har det vist sig, at NAERs IT-system er mangelfuldt og ikke viser alt. Hvis du er usikker på, at inddragelsen af dine rettigheder er rigtig - så bør du reagere. Er du i tvivl om det rigtige i, at dine betalingsrettigheder bliver inddraget, så tag kontakt til vores juridiske tjeneste, der gerne tager din sag. Bæredygtigt Landbrugs juridisk tjeneste varetager medlemmernes interesse i enkeltsager indenfor landbrugs-, miljø- og forvaltningsret. Af eksempler kan nævnes kontrolbesøg, betalingsrettigheder, forkerte naturudpegninger - og i det hele taget varetagelse af dine problemer i forhold til myndighederne når det gælder juridiskte tvister. Vi aftaler på forhånd, hvad der skal ske i den enkelte sag og kommer med overslag på tidsforbrug og pris. Kontakt jurist Nikolaj Schulz for nærmere informationer på mail-adressen: nsc@baeredygtigtlandbrug.dk eller telefon: 60 14 12 30. Donationer: Reg.nr.3956 kontonr.1081 6831 God weekend De der har ret får ret! Venlig hilsen Vagn Lundsteen