Peter Nedergaard USA: Den vig3ge særling Disposi'on: 1) Hvordan er USA en vig'g særling? 2) Hvorfor er USA en vig'g særling? 3) Det poli'ske system og den vig'ge særling 4) Det økonomiske system og den vig'ge særling 1
Hvorfor vig'g? 1. Fordi USA er verdens økonomisk, militært og poli3sk dominerende magt i en lang overskuelig frem'd. Selv om Kina snart overhaler USA i absoluie økonomiske termer. 2. Fordi landet gør sig vig'gt: kulturelt, poli'sk, ideologisk. Verdens fremmeste missionærstat. 2
USA vig'g Den militær supermagt missionærstaten 3
Hvorfor særling? I Fordi USA adskiller sig fra andre lande ved: 1. At have en nærmest idealtypisk montesquieusk tredeling af magten det præsiden'elle diktatur nærmest en umulighed (selv om det var tæt på under Jackson). 2. At have has en hid'l uset (Rusland undtaget) intern geografisk ekspansionsmulighed. 3. At have den største og bedst fungerende markedsøkonomi. 4
Ekspansionsstaterne USA og Rusland USA Rusland 5
Hvorfor særling? II Fordi USA adskiller sig fra andre lande ved: 1. At have en begrænset velfærdsstat bl.a. på grund af befolkningens forskellige na'onale, etniske og religiøse baggrund. 2. At have et meget konkurrencepræget poli'sk to- parisystem med flertals valg i enkeltmandskredse (Duvergers lov) 3. At have meget begrænset korrup'on, men stor indflydelse af økonomiske interesser. 6
Legi'meringen af USA som noget særligt: Alexis de Tocqueville (1805-59) demokra' fra folket H.G. Wells (1866-1946) ingen socialklasser føler sig bedre end andre 7
USA som vig'g: 300 millioner, befolkningsvækst, økonomisk vækst En økonomi som EU med 500 millioner indbyggere 8
Den amerikanske undtagelse 9
Forklaringsfaktorerne bag USA s rolle som vig'g særling (både som myter og realiteter): Puritanisme lavkirkelig retning: evangelisk renhed, kirketugt, adskillelse af stat og kirker, uformelle gudstjenester. Frihed/an3kolonialisme men hvad med indianernes land og de sorte? Europas anklage om dobbeltmoral. Styre af, for og ved folket - forordet 'l forfatningen + Lincolns GeIysburg- tale. Fron3er- ekspansionismen (Monroe- doktrinen, krigene mod Storbritannien og Mexico). Undgå spligelse borgerkrigens 600.000 døde ud af 31 mio. indbyggere flere end i alle andre krige 'lsammen. 10
Forklaringsfaktorerne bag USA s rolle som vig'g særling (både som myter og realiteter): Den amerikanske drøm fra avisbud 'l bankdirektør. Social mobilitet via hårdt arbejde. Den økonomiske og geografiske ekspansion gav muligheden. The Big Red Scare (eker første verdenskrig) McChartyismen eser anden verdenskrig socialismen blev marginaliseret. Victor Berger socialist valgt ind i Kongressen i 1918 blev nægtet sæde. Racismen slavelandbrugene i Syd ('l og med Virginia) versus Nord. Diskrimina'onen fortsaie i Syd. Depressionen og dens overvindelse New Deal, anden verdenskrig. Interna3onalt samarbejde - via interna'onale organisa'oner eser 11 anden verdenskrig (USA fra idealisme 'l realisme). Inddæmmer lenden.
Strange Fruit Digt af Abel Meeropol fra 1936, som Strange Fruit Billie Holiday gjorde 'l sin kendingssang Southern trees bear strange fruit, Blood on the leaves and blood on the root, Black body swinging in the Southern breeze, Strange fruit hanging from the poplar trees. 12
Mærkelige frugter 13
USA s poli'ske system - det særlige: 1. Forfatningen opdeler skarpt magten i lovgivende, udøvende og dømmende magt. Mere gennemført end andre steder. 2. En føderal struktur med lodret magtdeling (dual føderalisme versus Tysklands samarbejdende føderalisme). 3. Et opdelt demokra3 på grund af store kulturelle og etniske forskelle. Er USA en undtagelse i poli'sk forstand ja, i vidt omfang. 14
USA s poli'ske system det generelle Topar'systemet: 1. Republikanere versus Demokraterne 2. Med rødder i Nord versus Syd 3. Og en langsom omvending i forhold 'l rødderne fra 1950 erne og frem 4. Faldende par'iden'fika'on 5. Registreringens nødvendighed 15
Topar'systemet 1. To par'er som kampagnemaskiner 2. Ikke medlemsdebaierende par'er 3. Men kampagner for registrering og bestemte kandidater 4. Primærvalg versus egentlige valg 5. Nomineringskongresser er (næsten) rene uds'llingsvinduer 16
Demokrater versus republikanere 17
Føderal versus delstat 1. En reel forskel i beslutningsområderne (dual føderalisme) 2. Delstaterne har dagligdagspoli'kken: skoler, high schools, veje osv. 3. Modsætningen er en væsentlig poli'sk mobiliseringsfaktor 4. Tea Party (historiske ironi: Republikanerne var de føderalis'ske par' par excellence) 18
Præsidentvalget 1. Økonomisk støie spiller i meget stor rolle 2. Begrænsninger i den direkte støie 'l kandidaterne (enten ren offentlig McCain- eller mange små private dona'oner - Obama) 3. Men eser en højesteretsdom kan man i høj grad støie kandidaterne indirekte: Super PAC (Pol. Ac. CommiIee) 4. Man kan støie kandidatens holdninger eller budskaber 19
Præsidentrollen 1. Præsidenten har fået øget magt, men stadig skal der tages et høj grad af hensyn 'l Kongressen 2. Ingen vækst i presiden'alisimo 3. Få begrænsninger i udenrigspoli'kken 20
Kongressen Repræsentanterne Hus: Den poli'ske strømningsmåler to- årige valg Senatet: Modvægten 'l de hur'ge valg i Huset ( pøbeldemokra'et ) seks- årige valg 21
Højesteret 1. Stærk, autonom højesteret som i alle føderale systemer trods modstand fra founding fathers Thomas Jefferson 2. Men holder igen, hvis Kongressen og præsidenten er enige i en sag 3. Dommerudpegning aqøder selvstændighed 22
USA s økonomiske system Angelsaksisk kapitalisme: 1. Professionel virksomhedsledelse (MBA fra et godt universitet) 2. Konkurrencebaseret i alle led = teknologiske innova'oner 3. Enorm 'lpasningsevne få hindringer herfor 4. Hovedkriterium: share- holder value 23
Skrap konkurrencelovgivning 1. Initieret under USA såkaldte progressive periode omkring 1900 2. Meget svært at gennemføre horisontale og vertikale opkøb og fusioner 3. Kan også hindre køb af nøglemedarbejdere (meget anvendt model) i andre virksomheder 24
Amerikansk kapitalismes vig3gste piller 1. Stor grad af kapitalisering: 160 % af BNP i USA (= ak'er, lån, obliga'oner i virksomheder) mod omkring 60 % i Vesteuropa 2. On the job- uddannelser + kvalitets universiteter i graduering 3. Fjendtlige overtagelser af andre virksomheder er omstruktureringsmotoren 4. Ledelsesinstrumenterne er perfek'oneret på et videnskabeligt grundlag 5. Der er en basal respekt for på alle led samfundet (også de her upåagtede) for VINDERNE 25
Poli'sk økonomi 1. Udbudsøkonomisk tænkning 2. = øge udbud af human kapital og investeringskapital for at sikre dynamikken i samfundet 3. Ingen tro på keynesiansk eserspørgselsstyring 4. Starving- the- beast 5. = udsultning af den offentlige sektor kan mindske den 6. SkaIeleIelser = bekymring for underskuddet = nedskæringer 26
Vinderne 27