Skab sammenhæng FTF s forslag til en familie- og arbejdslivspolitik
Forord af Bente Sorgenfrey... 3 Derfor har FTF en familie- og arbejdslivspolitik... 4 Hovedpunkter i FTF s familie- og arbejdslivspolitik... 5 Hverdagen hænger ikke sammen... 6 Konsekvenser af ubalancen... 14 FTF s forslag til forbedringer... 16
Bente Sorgenfrey, formand for FTF Stort behov for bedre sammenhæng Hvordan får vi fritids-, familie- og arbejdslivet til at hænge bedre sammen? Det giver FTF sine bud på i denne samlede familie- og arbejdslivspolitik. Der er mange gode grunde til, at fagbevægelsen skal interessere sig for sammenhængen mellem familie- og arbejdsliv. Det er i høj grad arbejdets organisering, der afgør, om der er balance mellem det derhjemme og jobbet. Hvis der er ubalance, medvirker det både til stress, nedslidning og mangel på arbejdskraft. Alt sammen noget, som det er i fagbevægelsens interesse at forebygge. Omkring maj 7 kommer regeringens Familieog Arbejdslivskommission med sine anbefalinger til, hvordan man kan skabe en bedre sammenhæng mellem familie- og arbejdsliv. FTF vil med dette oplæg øge fokus på behovet for bedre sammenhæng mellem familie- og arbejdsliv. Vi vil fastholde, at problemerne skal løses kollektivt på samfundsplan og på arbejdspladserne og ikke overlades til den enkelte alene. For FTF erne er det i høj grad betingelser i arbejdet, der er skyld i, at mange har svært ved at få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen. Arbejdskravene er for høje, kravet om overarbejde er stort, og fleksibiliteten i arbejdet mangelfuld. Konsekvensen er, at FTF erne får problemer med balancen, og derfor fravælger de udviklingsmuligheder, går på deltid eller bliver stressede. Derfor er FTF s vigtigste anbefaling, at arbejdspladserne skal tage ansvar. Løsninger, som i dag i høj grad er individuelt tilrettelagt, skal gøres kollektive. Vi anbefaler fx, at alle arbejdspladser skal have en stresspolitik, at ledere med personaleansvar skal uddannes i håndtering af psykisk arbejdsmiljø, og at den enkeltes muligheder for fleksibilitet i arbejdet skal udvides. Samtidig med at det selvfølgelig også er op til den enkelte at træffe valg i hverdagen, der kan skabe sammenhæng.
Derfor har FTF en familie- og arbejdslivspolitik FTF interesserer sig for at forbedre sammenhængen mellem familie- og arbejdsliv fordi: Alle har ret til et godt og sundt arbejdsliv og et velfungerende familie- og fritidsliv. Mænd og kvinder skal have lige muligheder både i familielivet og på arbejdsmarkedet. Der skal skabes bedre muligheder for at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft på FTF-områderne. Hvis vi skal nå disse mål, er det nødvendigt at sikre en bedre balance mellem familie- og arbejdslivet. Virkeligheden er, at rigtig mange FTF ere har problemer med at få hverdagen til at hænge sammen. Det resulterer i stress og psykisk nedslidning, manglende ligestilling mellem mænd og kvinder, og fravalg af karriere- og udviklingsmuligheder i jobbet. Alt sammen noget, der har en negativ indflydelse på udbuddet af arbejdskraft på FTF-områderne. En konstruktiv og kollektiv familie- og arbejdslivspolitik medfører et mere velfungerende arbejdsmarked, et bedre arbejdsmiljø og mere ligestilling. Det er tre gode grunde til at satse på en bedre balance mellem familie- og arbejdsliv. FTF har udarbejdet en samlet familie- og arbejdslivspolitik, fordi der er behov for forbedringer.
Hovedpunkter i FTF s familie- og arbejdslivspolitik Arbejdspladsen skal tage et ansvar. Dårligt psykisk arbejdsmiljø og stress forebygges og håndteres med kollektive løsninger og en stresspolitik på arbejdspladsen. Ledere skal uddannes til at tage hånd om psykisk arbejdsmiljø. Medarbejdere skal alt efter deres livssituation tilbydes fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden og arbejdets indhold. Skab sammenhæng mellem opgaverne og de ressourcer, der er til at løse dem. Medarbejderudviklingssamtaler skal altid indeholde et livsfaseperspektiv. Børneinstitutioner skal have åbent, så medarbejdere med skæve arbejdstider kan få børnene passet. Børneinstitutionernes ekstraordinære lukkedage på hverdage skal afskaffes. Højere kvalitet i tilbuddene i skoler og børneinstitutioner, så forældre er trygge. Forældre skal have bedre muligheder for at passe syge børn. Sygdom blandt børn skal forebygges og nedbringes. Fædre skal have styrkede muligheder for at holde barsel, bl.a. ved at en del af barslen øremærkes til fædrene. Transporten skal være bedre og boligerne billigere.
Hverdagen hænger ikke sammen
Flere end fire ud af ti FTF ere har svært ved at få familie- og arbejdslivet til at hænge sammen. Det viser undersøgelsen Det hele liv, som FTF gennemførte i 6 for at afdække konflikten mellem familie- og arbejdsliv. Undersøgelsen blev gennemført på internettet blandt mere end 5. FTFmedlemmer. Undersøgelsen beskriver tydeligt, hvilke problemer FTF erne oplever med at få hverdagen til at hænge sammen. (Se figur 1) Kvinder og mænd har næsten lige svært ved at få deres familie- og arbejdsliv til at hænge sammen. 46 pct. af alle FTF-kvinder oplever ubalance. Det samme gælder for pct. af mændene. FTF ere med børn oplever i højere grad ubalance end FTF ere uden børn. Det er dog ikke det samme som at sige, at FTF ere uden børn sagtens kan få hverdagen til at hænge sammen. Mere end hver fjerde af dem, der ikke har børn, oplever også konflikten mellem familie- og arbejdsliv. Når målet er at skabe en bedre balance mellem familie- og arbejdsliv er det utilstrækkeligt kun at fokusere på børnefamilier. Fokus skal være bredere. For mange krav på arbejdet Det er i høj grad kravene i arbejdslivet, der er skyld i, at FTF erne ikke kan få hverdagen til at hænge sammen: Kravene i arbejdet er for mange, arbejdstiden for lang, og fleksibiliteten mangler på arbejdspladsen. Omkring halvdelen af FTF erne oplever ofte, at de har for meget at lave på arbejdet. Næsten 6 pct. tænker på arbejdet, når de har fri. Dertil kommer, at pct. ofte må gå på kompromis med kvaliteten for at nå opgaverne. Blandt de FTF ere, der har for meget at lave på arbejdet, har over halvdelen problemer med balancen mellem arbejde og hjem. Det er kun tilfældet for 14 pct. af dem, der sjældent har for meget arbejde. Over halvdelen af dem, der ofte tænker på arbejdet, når de har fri, oplever problemer med at skabe sammenhæng i hverdagen. Kun hver fjerde af dem, der sjældent tænker på arbejdet i fritiden, oplever denne form for ubalance. (Se figur 2) For store krav og belastninger på arbejdet øger risikoen for ubalance mellem familie- og arbejdsliv. En indsats mod disse arbejdsbelastninger kan skabe en bedre balance mellem familie- og arbejdsliv. Overarbejde presser familielivet Langt hovedparten af FTF erne har en aftalt arbejdstid på 37 timer om ugen. Knap hver tredje FTF er ( pct.) er på deltid. Men faktisk arbejder FTF erne i gennemsnit mere end fuld tid. Når overarbejde regnes 1. Andele af FTF ere der oplever hhv. balance og ubalance 6 5 2. Andel m. ubalance fordelt efter krav i arbejdet 8 7 6 5 Ubalance i alt Balance i alt Har for meget at Går på kompromis Går hjem med en Tænker på arbejdet lave på arbejdet med kvaliteten følelse af ikke at når man har fri for at nå arbejdet have nået det man ville Balance Ubalance Ofte Nogen gange Sjældent 7
med, er den ugentlig arbejdstid i gennemsnit 37,7 timer. Arbejdstidens længde har stor betydning for, at der opstår ubalance mellem familie- og arbejdsliv. Jo længere arbejdstiden er, desto større problemer med at få hverdagen til at hænge sammen. Hver femte FTF er, der arbejder under timer om ugen, oplever ubalance mellem familie- og arbejdsliv. Det samme gælder for knap halvdelen af dem, der arbejder mellem -36 timer. For ansatte, der arbejder over timer om ugen, er tallet steget til 5-6 pct. Det samme billede gælder for overarbejde. Jo mere overarbejde man har, desto sværere er det at få hverdagen til at hænge sammen. Når man vil skabe balance mellem familie- og arbejdsliv, skal man både forholde sig til antallet af arbejdstimer og omfanget af overarbejde. Ufleksible arbejdstider skaber problemer På FTF-arbejdspladser, hvor der i høj grad tages hensyn ved placeringen af den daglige arbejdstid, oplever hver tredje en konflikt mellem familie- og arbejdsliv. På arbejdspladser, hvor der slet ikke tages hensyn, oplever seks ud af ti ubalance. Det er sådan, at jo mindre hensyn arbejdspladsen tager, desto flere oplever problemer. Tilsvarende mønster ses for fastlæggelse af ferie, fridage og møder. (Se figur 3) Det fremmer også balancen mellem familieliv og arbejdsliv, når medarbejderne har mulighed for at flekse med arbejdstiden, for at tage sig af børn eller passe uddannelse eller fritidsinteresser. Det fremmer sammenhængen mellem familie- og arbejdsliv, at arbejdspladsen har øje for medarbejderens situation, når arbejdstid, mødetid, ferie og møder fastlægges. (Se figur 4) Manglende forståelse for syge børn giver problemer FTF ere med børn møder generelt stor forståelse hos ledelsen, når de bliver hjemme for at passe deres syge børn. Omkring halvdelen af FTF ere med børn under 16 år oplever, at ledelsen i høj grad har forståelse for børns sygdom, mens pct. i nogen grad oplever denne forståelse. Blandt forældre, der møder en høj grad af forståelse, oplever 5 pct. ubalance. Denne andel stiger til 7 pct., når forældrene kun i nogen grad møder forståelse. Det fremmer sammenhængen mellem familie- og arbejdsliv, når ledelsen udviser forståelse for forældre med syge børn. Barns første sygedag er ikke nok FTF har i 6 spurgt godt 1. danske forældre om deres muligheder for at passe syge børn. Undersøgelsen viser, at mange børn ikke når at blive raske inden for det antal dage, deres forældre har ret til at blive hjemme. Mange forældre tyr derfor til en række nødløsninger, når fraværsretten ikke rækker. 3. Andel m. ubalance fordelt efter, hvor meget arbejdspladsen tager hensyn v. placering af arbejdstiden 7 6 5 4. Andel m. ubalance fordelt efter muligheden for at komme senere og gå tidligere 7 6 5 Hensyn v. Hensyn v. Hensyn v. daglig arbejdstid ferie/fridage møder Ifm. Ifm. Ifm. børn og familie uddannelse fritidsinteresser Høj grad Nogen grad Mindre grad Slet ikke Nej, ikke muligt Ja, en enkelt gang når det kniber Ja, når det sker en gang i mellem Ja, også når det er regelmæssigt
5. Ville det skabe bedre sammenhæng mellem familie- og arbejdsliv, hvis der var større frihed til at passe syge børn 8 7 Over halvdelen (53 pct.) har omgået overenskomsten og ladet begge forældre benytte sig af fraværsretten til at passe syge børn. Hver tredje har sendt et barn, der ikke var helt rask i skole eller institution. ud af har brugt ferie eller fridage på at passe Problemer med daginstitutioners åbningstider Daginstitutionernes åbningstider er et problem for FTF ere, der arbejder på skæve arbejdstider. Flere end hver tiende FTF er oplever, at åbningstiderne i daginstitutionerne aldrig eller sjældent passer. Hver sjette oplever, at de kun passer nogle gan- 6 5 I alt Privat ansat Offentlig ansat Ja, i høj grad/ nogen grad Nej ikke særligt/ slet ikke Ved ikke syge børn. ge. (Se figur 6) Hver femte har meldt sig selv syg for at passe syge børn. Hver femte har ladet det syge barn være alene hjemme, selv om de mener, barnet har en alder, hvor det faktisk burde passes af en voksen. Institutionernes ekstraordinære lukkedage skaber problemer for halvdelen af FTF erne. Lukkedagene er pålagt institutionerne for at spare. (Se figur 7) FTF har spurgt godt 1. skole- og daginstitutionsledere om omfanget af lukkedage i 6, og hvordan antallet af lukkedage vil se ud i 7. Langt 6. Hvor ofte passer institutionens daglige åbningstider med dine arbejdstider? 7 6 5 Retten til fravær med løn i forbindelse med børns hovedparten af de danske daginstitutioner og SFO er sygdom er fastlagt i de overenskomster, der gæl- holder lukket på almindelige arbejdsdage. der på de enkelte overenskomstområder. På langt Undersøgelsen viser, at SFO er i gennemsnit hav- de fleste områder har forældre ret til én dags fravær med fuld løn for hver sygdomsperiode. I nogle over- de lukket i 9,2 arbejdsdage, mens daginstitutioner havde 7,1 lukkedage i gennemsnit i 6. I 7 Ofte Nogen gange Sjældent/ Ved ikke/ aldrig ikke relevant enskomster bl.a. i finanssektoren har de ansatte ret forventes antallet af lukkedage at stige fra 7,7 til 8,3 til 2 dages fravær med løn, når børnene bliver syge. Danmark sakker bagud på dette felt i forhold til de andre nordiske lande. I Sverige har forældre for eksempel ret til 6 dages fravær om året pr. barn. Der ydes i fraværsperioden kompensation på 8 pct. dage i gennemsnit. Der er behov for, at institutionernes åbningstider er fleksible, og at de mange lukkedage afskaffes. Alle skal have mulighed for at få deres børn passet, når de skal passe deres arbejde hvad enten det er 7. Hvor ofte passer institutionens lukkedage med dine arbejdstider 5 45 af indkomsten. Mere frihed til at passe syge børn vil skabe bedre sammenhæng mellem familie- og arbejdsliv. Hele 63 dag, aften, nat eller weekend. Manglende ligestilling med hensyn til barsel 35 25 pct. mener, at det i høj grad eller nogen grad vil skabe bedre sammenhæng i hverdagen, hvis de havde mere frihed til at passe deres syge børn. (Se figur 5) Selvom forældre kan dele en stor del af barselsorloven, og siden 2 i princippet kunne holde lige meget orlov, så er der meget, der tyder på, at der 15 5 Ofte Nogen gange Sjældent/ Ved ikke/ aldrig ikke relevant 11
12
fortsat er en række barrierer, der gør, at mænd ikke holder barselsorlov. Det betyder, at det er vanskeligere at skabe sammenhæng mellem familie- og arbejdsliv. (Se figur 8) Argumenterne for, at mænd holder lidt barsel, er ifølge forskellige undersøgelser*: at manden har den største indtægt, og dermed taber familien flere penge ved, at han går på barselsorlov. at kvinden ønsker at holde al orloven selv. at arbejdspladskulturen på mandens arbejdsplads ikke tillader det. at kulturen på kvindernes arbejdsplads siger, at hun bør blive hjemme med barnet. Der er behov for et opgør med de traditionelle kønsrollemønstre, for at familierne kan tilrettelægge et familie- og arbejdsliv efter netop deres behov og ønsker. Manglende indsats på arbejdspladsen På trods af at problemerne med at få hverdagen til at hænge sammen i høj grad skyldes forhold i arbejdet, gøres der meget lidt på FTF-arbejdspladserne for at skabe sammenhæng mellem familie- og arbejdsliv. På halvdelen af FTF-arbejdspladserne er det i høj grad op til den enkelte at få familie- og arbejdsliv til at gå op i en højere enhed. Kun 6 pct. af arbejdspladserne har formuleret en familievenlig personalepolitik. På 28 pct. af arbejdspladserne er det acceptabelt at tilpasse arbejdet efter familiens behov, mens 13 pct. diskuterer på møder, hvordan de kan skabe en bedre balance mellem familieliv og arbejdsliv. 23 procent oplever, at deres nærmeste leder støtter dem i at skabe balance mellem arbejdsliv og familieliv. Det er tydeligt, at problemerne med at skabe balance mellem familie- og arbejdsliv bliver mindre, når arbejdspladsen sætter fokus på dem, og det går fra at være et individuelt problem til at være en fælles opgave. (Se figur 9) Indsatsen for at skabe en bedre balance mellem familie- og arbejdsliv skal foregå på arbejdspladserne. Fordi det er her, rammerne fastsættes, og fordi arbejdspladserne i dag gør for lidt. *Kilder: Barselsorlov, 199 SFI; Mænds brug af fædre- og barselsorlov 1994, Ligestillingsrådet; Hvorfor danske fædre ikke tager mere barselsorlov, 2, Sociologisk Institut 8. Fædres barsel på retur 6 5 Uger Procent 3 4 3 4 Orlov i alt 42,4 41,4 % % Fars orlov 2,7 2,6 6,4 % 6,2 % Mors orlov 39,7 38,9 93,6 % 93,8 % Kilde: statistikbanken, SOCDAG 9. Sammenhængen ml. ubalance og arbejdspladsens fokus på familie- og arbejdsliv Acceptabelt at Arbejdsplads Nærmeste Drøfter balance Høj grad op at tilpasse har formuleret leder støtter på møder mel- til den enkelte arbejdet efter en familieven- mig i at skabe lem personale at skabe familiens lig personale- balance og ledelsen balance behov politik Andel med ubalance 13
Konsekvenserne af ubalancen
. Sammenhæng mellem ubalance og oplevelsen af stress Stress og nedslidende Ubalance mellem familie- og arbejdsliv kan have alvorlige konsekvenser for den, der oplever det. FTFundersøgelsen Det hele liv fra 6 viser en klar sammenhæng mellem ubalance og stress. 8 ud af af dem, der har balanceproblemer føler sig også stressede. (Se figur ) Det viser, at en styrket indsats for at skabe balance mellem familie- og arbejdsliv kan medvirke til at forebygge stress og psykisk nedslidning. Mangel på kvalificeret arbejdskraft Mange FTF-familier fravælger karriere- og udviklingsmuligheder for at få arbejdsliv og privatliv til at hænge bedre sammen. De FTF ere, der har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen, fravælger i langt højere grad karriere- og udviklingsmuligheder i arbejdslivet end FTF ere, der ikke oplever dette problem. Konsekvensen for arbejdsmarkedet er et mindre udbud af kvalificeret arbejdskraft. For eksempel har hver tredje af dem, der har balanceproblemer, fravalgt efter- og videreuddannelse. (Se figur 11) En anden konsekvens er, at FTF-forældre med børn under år i høj grad ændrer deres arbejdssituation for at skabe balance mellem familie- og arbejdsliv. I knap halvdelen af familierne er en af forældrene eller begge gået ned i arbejdstid. (Se figur 12) Sådanne valg kan være udtryk for en prioritering fra familiernes side. Men de kan også være en konsekvens af, at arbejdsmarkedet er indrettet på en måde, der gør det vanskeligt at få arbejdsliv og familieliv til at gå op i en højere enhed. Meget tyder på, at vi har skabt et arbejdsmarked, der er så krævende, at dele af arbejdsstyrken må fravælge at deltage fuldt ud for at få enderne til at hænge sammen. Fastholdelse af traditionelle kønsrollemønstre Det er primært kvinderne, der ændrer deres arbejdssituation for at få tid til familien. Det har konsekvenser for ligestillingen i familien og på arbejdsmarkedet. Danske kvinder holder omkring 9 pct. af barselsorloven. Bagefter tager langt flere kvinder end mænd deltidsarbejde, mens børnene er små. Knap halvdelen af FTF-kvinderne har nedsat arbejdstid af hensyn til familien. Det gælder kun for 4 pct. af mændene. FTF erne fastholder altså de traditionelle kønsrollemønstre, når de søger at skabe sammenhæng i deres hverdag. Den skæve fordeling er et problem set ud fra et ligestillingsperspektiv, fordi mænd og kvinder derved ikke har lige muligheder på arbejdsmarked og i familien. Fx viser rapporten Fakta om ligestilling 6, at ca. 8 pct. af topcheferne i det offentlige er mænd. Det samme gælder for 9 pct. i den private sektor. Samtidig er der et løngab på 2-6 pct. i mændenes favør. Det er problematisk, fordi det øger manglen på arbejdskraft på FTF-områderne, der generelt er domineret af kvinder. Det understreger behovet for at finde fælles løsninger på problemerne med at skabe balance mellem familie- og arbejdsliv. 9 8 7 6 5 45 35 25 15 5 I meget I høj grad Delvist I ringe I meget høj grad stresset stresset grad ringe grad stresset stresset stresset 11. Sammenhængen mellem ubalance og fravalg af udviklingsmuligheder på jobbet af hensyn til familien 6 5 Fravalgt nye Fravalgt nyt Fravalgt Fravalgt efter- Fravalgt arbejdsopgaver arbejde lederfunk- og videre- tillidserhverv tioner uddannelse på arbejdet 12. Andel, hvor den enkelte, evt. ægtefælle eller begge har ændret rammerne om arbejdet, mens børnene var/er under år Ændret Gået ned i Skiftet Valgt at være arbejdstidens arbejdstid arbejde hjemmegående placering Andel med ubalance Andel med ubalance 15
FTF s forslag til forbedringer
D Arbejdspladsen skal tage et ansvar De er nødvendigt, at arbejdspladserne gør en særlig indsats for at forebygge, at der opstår konflikter mellem familie- og arbejdsliv. Problemerne med at få hverdagen til at hænge sammen skyldes i høj grad for store arbejdsmæssige krav, for lange arbejdstider og manglende fleksibilitet på arbejdspladsen. Alt sammen forhold, der fastsættes af arbejdsgiveren. FTF-undersøgelsen viser, at de arbejdspladser, der arbejder målrettet med at skabe balance mellem familie- og arbejdsliv faktisk løser mange af problemerne. Derfor vil FTF have, at der skal forskes i, hvad arbejdspladsen kan gøre for at stramme balancen. Skab sammenhæng mellem opgaver og ressourcer Forebyggelse af stress og forbedring af det psykiske arbejdsmiljø skal opprioriteres. FTF-undersøgelsen viser tydeligt, at de høje krav i arbejdet, manglende mulighed for at løse opgaver kvalificeret og nødvendigheden af overarbejde er en del af forklaringen på, at så mange FTF ere ikke kan få hverdagen til at hænge sammen. Derfor anbefaler FTF: Skab sammenhæng mellem de arbejdsopgaver, der skal løses og de ressourcer, der er til rådighed. Sørg for, at lederne er uddannede og kvalificerede til at håndtere det psykiske arbejdsmiljø og tage hånd om medarbejdernes behov - også under forandringsprocesser. Udarbejd en stresspolitik på arbejdspladserne. Dermed får man et fælles udgangspunkt for, hvad man skal gøre, når arbejdspresset bliver for stort. (Læs mere om stresspolitik på www.ftf.dk/stress) Arbejdspladsen skal udvise fleksibilitet Fleksibilitet i arbejdet er nødvendigt, hvis der skal være balance mellem familie- og arbejdsliv. Medarbejdere kan være i meget forskellige livssituationer, og derfor have behov for forskellige former for fleksibilitet. Det gælder for eksempel den gravide kvinde, moderen eller faderen til små børn, den enlige forsørger, en medarbejder i uddannelse, en medarbejder, der er syg eller har syge pårørende, og en ældre medarbejder, der ønsker at trække sig gradvist fra arbejdsmarkedet. FTF anbefaler: Flere arbejdspladser skal deltage aktivt i at skabe fleksible rammer, hvor medarbejderne har mulighed for at tilpasse deres arbejde og deres arbejdstid med udgangspunkt i den livsfase, de befinder sig i. Arbejdspladser skal have en personalepolitik, der giver forskellige former for fleksibilitet, som er tilpasset medarbejdernes forskellige livsfaser. Flere medarbejdere skal have en højere grad af indflydelse på tilrettelæggelsen af eget arbejde og egen arbejdstid. For at forstå konsekvenserne for den enkelte af øget fleksibilitet, skal der igangsættes forskning om dette. Medarbejderudviklingssamtaler skal altid indeholde et livsfaseperspektiv. Udsendelsesperioden for ansatte i politi og militær bør ikke overstige 3 måneder og der skal sikres professionel opfølgning for hjemvendte for at sikre balance. Billigere boliger og bedre transport De høje boligpriser i de store byer og kravet om at tage arbejde, der ligger langt fra hjemmet, har de seneste år medført, at mange bor langt væk fra de- 17
res arbejdsplads. Motorvejskøer og forsinkede tog borgernes behov for, hvornår daginstitutionernes årlig åbningstidsundersøgelse, der kortlægger beho- skærer dagligt i fritiden for rigtig mange mennesker. skal være åbne. I 3 var der kun 23 procent af vet for justeringer i forhold til arbejdsmarkedets ud- En rapport fra Akademiet for Tekniske Videnskaber kommunerne, der havde undersøgt dette. vikling, og forældrenes behov kan løbende vurderes. fra 5 anslår fx, at transportbrugere i Storkøben- Den årlige åbningstidsundersøgelse skal offent- havn hver dag forsinkes, hvad der svarer til 1. liggøres på Indenrigsministeriets hjemmeside, så timer. Afskaf lukkedage kommunerne kan sammenligne deres åbningstider FTF vil have effektive og stabile transportmulighe- med andre kommuner, og forældrene har mulighed der, fordi det vil have stor indflydelse på dagligdagen Langt hovedparten af de danske daginstitutioner og for at vælge den institution, der bedst passer til de- for de familier, der har langt til arbejde. Samtidig vil SFO er holder lukket på almindelige arbejdsdage - i res arbejdstider. FTF have øget boligbyggeriet, så det sikres, at der gennemsnit 8 dage i år. er tilstrækkeligt mange boliger i hovedstadsområdet Set ud fra et arbejdsmarkedsperspektiv er dagin- og de store byer. stitutionernes lukkedage en barriere for udviklingen Højere kvalitet i skole- og dagtilbud FTF vil have tjenesteboliger til udvalgte grupper af et fleksibelt arbejdsmarked med den nødvendige både i hovedstadsområdet og i andre områder med arbejdskraft og virker direkte imod ønsket om at ud- Dårlig kvalitet i skole- og dagtilbud er utilfredsstil- meget høje boligpriser. vikle en bedre balance mellem familieliv og arbejds- lende for børn, men det er også en af årsagerne til, liv. at der for de voksne opstår en konflikt mellem fami- Mere fleksibilitet i institutionernes åbningstider FTF vil afskaffe lukkedage i daginstitutioner og erstatte dem med de nødvendige personalemæssige lie- og arbejdsliv. Forældre skal føle sig trygge ved at overlade deres børn til andre, og det gør de kun, ressourcer, så forældre kan få passet deres børn på hvis der er styr på kvaliteten. FTF vil arbejde for, at kommunerne tilrettelægger alle arbejdsdage. FTF vil arbejde for, at kvaliteten i skole- og dagtil- institutionernes åbningstider, så de i højere grad af- budene forbedres, så alle forældre med god samvit- spejler forholdene på arbejdsmarkedet og forældrenes behov. Udarbejd redegørelser for åbningstider og lukkedage tighed kan aflevere deres børn til en hverdag med leg, udvikling og sund mad. FTF-undersøgelsen viser, at knap hver tredje ofte eller nogle gange har problemer med, at institutio- FTF vil via lovgivning have indført et krav til landets Med kvalitet mener FTF bl.a.: nernes åbningstider ikke passer til deres arbejdstid. kommuner om en årlig redegørelse for åbningstider Pædagogisk arbejde og undervisning skal udføres Der er altså behov for en øget grad af fleksibilitet og lukkedage i kommunernes daginstitutioner. På af uddannet personale. 18 i pasningstilbudene. Kommunerne bør kortlægge den måde kan der fra centralt hold gennemføres en Børn skal tilbydes sund og varieret kost.
De fysiske rammer skal tillade plads til udfoldelse og leg. Bedre vilkår ved børns sygdom Retten til fravær med løn i forbindelse med børns sygdom er utilstrækkelig. FTF vil arbejde for at skabe bedre og mere fleksible muligheder for, at forældre kan passe deres syge børn. En måde kunne være den svenske model, hvor børnefamilier har flere omsorgsdage med løn. Nedbringelse af børns sygdom FTF vil arbejde for, at børn bliver mindre syge. Derved reduceres presset på børnefamilier og samtidig øges udbuddet af arbejdskraft. Det handler bl.a. om at skabe nogle fysiske rammer for børns hverdag, hvor de ikke bliver mere syge, end de ellers ville have været. Der er behov for at øge forskningsindsatsen på området og omsætte den nye viden til i praksis at nedbringe børns sygdom. FTF foreslår: at der via lovgivningen indføres et krav om registrering af børns sygdom i daginstitutionerne. at der afsættes midler til at udrede og forske i årsagerne til børns sygdom. at ny viden om nedbringelse af børns sygdom bringes i anvendelse fx gennem et forebyggelsesprogram. at der satses på fysisk aktivitet blandt børn, da dette er et af de bedste midler til at forbedre folkesundheden og dermed nedbringe sygdom. Styrkede muligheder for barsel til mænd FTF vil forbedre fædres muligheder for at tage del i barselsorloven ved at arbejde for en øget øremærkning af barsel til mænd både i loven og i overenskomsterne. Øremærkning i lovgivningen betyder, at en del af barselsperioden med dagpenge reserveres til faren. Det betyder, at hvis faren ikke holder den del af orloven, der er øremærket til ham, kan den ikke overføres til moren. Den bortfalder. Det vil opfordre flere mænd til at tage mere barselsorlov. FTF vil derudover arbejde for, at der sker en øremærkning af orlov med fuld løn til mænd i overenskomsterne sådan som det blev aftalt i en række forlig om overenskomster på det private arbejdsmarked i 7. Ordningen indføres som en udvidelse af retten til løn under barselsorlov, så perioden med barselsdagpenge uden fuld løn bliver mindre. FTF vil desuden arbejde for at oplyse om mænds muligheder for at holde orlov, fordi reglerne for barselsorlov kan være svære at overskue. Endelig opfordrer FTF til, at der udarbejdes kampagner, der bearbejder holdningen til mænds barselsorlov i samfundet og på arbejdspladserne. Det skal føre til handling Der er i forbindelse med Familie- og Arbejdslivskommissionens nedsættelse og arbejde fremkommet en lang række frugtbare og fremadrettede forslag fra en lang række aktører. I løbet af maj måned forventes regeringens forslag til, hvordan vi i Danmark kan skabe bedre balance i folks arbejds-, familie- og fritidsliv. FTF forventer, at det ikke bare bliver ved forslagene, men at der følger en handlingsplan i hælene på regeringens anbefalinger. At skabe balance skal ikke kun blive ved de flotte ord. Der skal fornyelse til - til gavn for den enkelte og for samfundet. I det arbejde stiller FTF gerne op. 19
h o v e d o r g a n i s a t i o n f o r 4 5. o f f e n t l i g t o g p r i v a t a n s a t t e Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 København K Tlf. 33 36 88 Email: ftf@ftf.dk www.ftf.dk Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, kommunikationschef i FTF Layout: Zoulmade.com Tryk: atm 1. oplag: eksemplarer April 7 ISBN-nummer: 978-87-7356-8-9