Kvantitative Metoder 1 - Efterår 2006. Dagens program



Relaterede dokumenter
Dagens program. Afsnit Diskrete stokastiske variable Sandsynlighedsfunktioner Simultane fordelinger Betingede sandsynligheder

Dagens program. Afsnit Eksperimenter med usikkerhed Sandsynlighedsmodel - Udfaldsrum - Hændelser - Sandsynligheder Eksempler

Sandsynlighedsregning

Kvantitative Metoder 1 - Efterår Dagens program

Sandsynlighedsregning Stokastisk variabel

Kvantitative Metoder 1 - Forår 2007

Kvantitative Metoder 1 - Efterår Dagens program

Kvantitative Metoder 1 - Forår 2007

Kvantitative Metoder 1 - Forår Dagens program

Statistiske data. Datamatricen. Variable j. ... X ij = x ij... Anonymiserede og ækvivalente dataindivider. Datamodellen

Kvantitative Metoder 1 - Forår Dagens program

Kapitlet indledes med en beskrivelse af - og opgaver med - de tre former for sandsynlighed, som er omtalt i læseplanen for

Kvantitative Metoder 1 - Forår Dagens program

Kvantitative Metoder 1 - Forår Dagens program

Sandsynlighedsregning 10. forelæsning Bo Friis Nielsen

Sandsynlighedsregning 10. forelæsning Bo Friis Nielsen

SANDSYNLIGHED FACIT SIDE

Statistik Lektion 2. Uafhængighed Stokastiske Variable Sandsynlighedsfordeling Middelværdi og Varians for Stok. Var.

Sandsynlighedsregning 10. forelæsning Bo Friis Nielsen

Statistik og Databehandling N: sandsynligheder Kursushjemmeside: statdatabehandling/f06/

Kvantitative Metoder 1 - Forår Dagens program

Statistik Lektion 1. Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Sandsynlighedsregning

Kvantitative Metoder 1 - Efterår Dagens program

DM72 Diskret matematik med anvendelser

Hvad skal vi lave i dag?

Repetition Stokastisk variabel

Sandsynlighedsregning: endeligt udfaldsrum (repetition)

For nemheds skyld: m = 2, dvs. interesseret i fordeling af X 1 og X 2. Nemt at generalisere til vilkårligt m.

Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri

4 Oversigt over kapitel 4

Elementær sandsynlighedsregning

Statistik Lektion 2. Betinget sandsynlighed Bayes regel Diskrete stokastiske variable Middelværdi og varians for diskret SV Binomialfordelingen

4 Stokastiske variabler

Vi kalder nu antal prøverør blandt de 20, hvor der ikke ses vækst for X.

Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag susanne

Matematikkens mysterier - på et obligatorisk niveau. 9. Sandsynlighedsregning

Nanostatistik: sandsynligheder Kursushjemmeside: kurser/nanostatistik/

Elementær sandsynlighedsregning

Projektopgave til Mat2SS. Espen Højsgaard (CPR xxxx) Rune Højsgaard (CPR xxxx)

Deskriptiv statistik. Version 2.1. Noterne er et supplement til Vejen til matematik AB1. Henrik S. Hansen, Sct. Knuds Gymnasium

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken

2. Ved et roulettespil kan man vinde 0,10,100, 500 og 1000 kr. Sandsynligheden for gevinsterne ses af følgende skema:

Kvantitative Metoder 1 - Forår 2007

Kvantitative Metoder 1 - Forår Dagens program

Nanostatistik: Stokastisk variabel

Sandsynligheder. Mængder Hændelser Sandsynligheder Regler for sandsynligheder

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

1 Sandsynlighed Sandsynlighedsbegrebet Definitioner Diskret fordeling Betinget sandsynlighed og uafhængighed...

Monotoniforhold Der gælder følgende sætninger om en differentiabel funktions monotoniforhold:

Statistik i basketball

Matematik 3 SS. Københavns Universitet Naturvidenskabelig kandidateksamen, sommeren Opgaver til besvarelse i 3 timer fredag den 18. juni 1993.

Vinderseminar Diskret matematik. Kirsten Rosenkilde. 1. Diskret matematik.

Binomial fordeling. n f (x) = p x (1 p) n x. x = 0, 1, 2,...,n = x. x x!(n x)! Eksempler. Middelværdi np og varians np(1 p). 2/

{ } { } {( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( )}

Statistik viden eller tilfældighed

Statistik vejledende læreplan og læringsmål, efteråret 2013 SmartLearning

Statistik Lektion 3. Simultan fordelte stokastiske variable Kontinuerte stokastiske variable Normalfordelingen


Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Kvantitative Metoder 1 - Efterår Dagens program

Værktøjshjælp for TI-Nspire CAS Struktur for appendiks:

Forelæsning 2: Kapitel 4, Diskrete fordelinger

Ex µ = 3,σ 2 = 1 og µ = 1,σ 2 = 4. hvor. Vha. R: Vha. tabel:

Oversigt. Kursus Introduktion til Statistik. Forelæsning 2: Kapitel 4, Diskrete fordelinger. Per Bruun Brockhoff. Stokastiske Variable

Oversigt. Course 02402/02323 Introducerende Statistik. Forelæsning 3: Kontinuerte fordelinger. Per Bruun Brockhoff

Nanostatistik: Stokastisk variabel

Anvendt Statistik Lektion 2. Sandsynlighedsregning Sandsynlighedsfordelinger Normalfordelingen Stikprøvefordelinger

Børne- og Ungetelefonen

2 -test. Fordelingen er særdeles kompleks at beskrive med matematiske formler. 2 -test blev opfundet af Pearson omkring år 1900.

Anvendt Statistik Lektion 2. Sandsynlighedsregning Sandsynlighedsfordelinger Normalfordelingen Stikprøvefordelinger

Oversigt. Kursus Introduktion til Statistik. Forelæsning 3: Kapitel 5: Kontinuerte fordelinger. Per Bruun Brockhoff.

Undervisningsbeskrivelse

Sandsynligheder. Udfaldsrum Ω = {ω 1,..., ω N } hvor alle udfald er lige sandsynlige, dvs. P (ω i )=1/N for alle i =1,..., N.

Kvantitative Metoder 1 - Forår 2007

Sandsynlighedsregning 3. forelæsning Bo Friis Nielsen

Ældreundersøgelsen i Greve Kommune

Billedbehandling og mønstergenkendelse: Lidt elementær statistik (version 1)

Kvantitative Metoder 1 - Forår Dagens program

Sandsynlighedsregning 3. forelæsning Bo Friis Nielsen

Fig. 1 Billede af de 60 terninger på mit skrivebord

Definition. Definitioner

Barsel og løn ved barns sygdom. Privatansattes vilkår

Bernoulli og binomial fordelingerne Kontinuerte stokastiske variable Normalfordelingen

Note om Monte Carlo eksperimenter

Modul 2: Sandsynlighedsmodeller og diskrete stokastiske variable

Sandsynlighedsregning

4. september π B = Lungefunktions data fra tirsdags Gennemsnit l/min

Forslag til løsning af Opgaver til sandsynlighedsregning (side 434)

Allan C. Malmberg. Terningkast

Gamle eksamensopgaver. Diskret Matematik med Anvendelser (DM72) & Diskrete Strukturer (DM504)

Agenda Sandsynlighedsregning. Regneregler (kap. 3-4) Fordelinger og genkendelse af fordelinger (kap. 3-5) Simultane, marginale og betingede

Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder

Sociolingvistisk studiekreds 15. marts 2005.

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra danskere

! Husk at udfylde spørgeskema 3. ! Lineær sandsynlighedsmodel. ! Eksempel. ! Mere om evaluering og selvselektion

Kønsproportion og familiemønstre.

Statistiske modeller

Bogstavserien består af en serie hæfter, der starter med a 1

Landmålingens fejlteori - Sandsynlighedsregning - Lektion 1

02402 Løsning til testquiz02402f (Test VI)

Transkript:

Dagens program Afsnit 1.7-1.8 Fødselsdagseksemplet, fra sidst Eksperimenterikkealleerligesandsynlige Diskrete sandsynlighedsfordelinger -Definition af sandsynligheder - Regneregler Hvad er sandsynligheder? - Gentagelse af eksperimenter, simulationer - Subjektive sandsynligheder 1

Fødselsdagseksemplet Kvantitative Metoder 1 - Efterår 2006 En gruppe med 23 personer. Hvad er sandsynligheden for, at mindst 2 personer har fødselsdag på samme dag? Udfaldsrummet Ω : Alle rækkefølger af fødselsdage for 23 personer Antal udfald i Ω : 365 23 Alle udfald er lige sandsynlige A : Mindst 2 personer har fødselsdag samme dag A C : Alle de 23 personer har forskellige fødselsdage Antal udfald i A C : (365) 23 P (A) =1 P A C =1 (365) 23 365 23 =0.503 2

Figur 1: Sandsynligheden for at mindst 2 personer har samme fødselsdag som en funktion af antallet af personer i gruppen 3

Hvorfor ikke regne med ordnede mængder? En gruppe med 2 personer. Hvad er sandsynligheden for, at de har fødselsdag samme ugedag? Udfaldsrummet Ω : Alle rækkefølger af uge-fødselsdage for 2 personer Antal udfald i Ω :7 2 =49 Alle udfald er lige sandsynlige A : De 2 personer har fødselsdag samme ugedag A C : De 2 personer har fødselsdag på forskellige ugedage Antal udfald i A C :(7) 2 =7 6=42 P (A) =1 P A C =1 42 49 =1/7 =0.143 4

I stedet: Udfaldsrummet Ω : Alle kombinationer af uge-fødselsdage for 2 personer Antal mulige udfald: 7+6+5+4+3+2+1=28 Men disse udfald er ikke lige sandsynlige! 5

Diskrete sandsynlighedsfordelinger Eksperiment med usikkerhed beskrives ved en sandsynlighedsmodel bestående af: Udfaldsrum Ω : Mængden af alle udfald (her diskret) Hændelser: Alle delmængder af udfaldsrummet Sandsynligheder af hændelser Alle udfald er lige sandsynlige, Afsnit 1.3 Det generelle tilfælde, Afsnit 1.7 6

Eksempel 1, Eksperimenter med 2 udfald Spil: Du deltager i et spil, hvor sandsynligheden for at vinde er p med 0 p 1. Ω = { vinder, taber } P ( vinder )=p og P ( taber )=1 p Tilfældig udvælgelse: I gruppe består af 100 personer, hvoraf 32 er rygere. Hvad er sandsynligheden for at en tilfældig udvalgt person er ryger? Ω = { ryger, ikke-ryger } P ( ryger )=0.32 og P ( ikke-ryger )=0.68 7

Diskret sandsynlighedsmodel: Udfaldsrum Ω (diskret) Ethvert udfald ω i udfaldsrummet har en sandsynlighed P (ω) sådan at P (ω) 0 og P ω Ω P (ω) =1 Sandsynligheden af en hændelse E Ω er defineret som P (E) = X ω E P (ω) Egenskaber: For alle hændelser E og F i udfaldsrummet, (i) P (E) 0 (ii) P (Ω) =1 (iii) P (E F )=P (E)+P (F ) hvis E F =Ø 8

Flere egenskaber: (iv) P (E 1... E n )= P n P (E i=1 i) hvis E i E j =Øfori 6= j (v) P (E C )=1 P (E C ) (vi) P (Ø) =0 (vii) Hvis E F så er P (E) P (F ) (viii) P (E) 1 (ix) P (E F )=P (E)+P (F ) P (E F ) Loven om den totale sandsynlighed: For enhver klassedeling E 1,..., E k af udfaldsrummet Ω gælder: P (F )=P (F E 1 )+... + P (F E k ) 9

Eksempel 2, Familiemønstre: Familier med 3 børn Hvad er børnenes køn? Udfaldsrum (Køn på 1. barn, Køn på 2. barn, Køn på 3. barn): Ω = {PPP,PPD,PDP,DPP,DDP,DPD,PDD,DDD} To forskellige sandsynlighedsfordelinger Udfald PPP PPD PDP DPP DDP DPD PDD DDD SShed 1 0.125 0.125 0.125 0.125 0.125 0.125 0.125 0.125 SShed 2 0.117649 0.122451 0.122451 0.122451 0.127449 0.127449 0.127449 0.132651 E 0 = {DDD} E 1 = {DDP, DPD, PDD} E 2 = {PPD,PDP,DPP} E 3 = {PPP} 10

Sandsynlighed for hændelserne i de to sandsynlighedsfordelinger: Hændelse E 0 E 1 E 2 E 3 SShed 1 0.125 0.375 0.375 0.125 Sshed 2 0.132651 0.382347 0.367353 0.117649 I sandsynlighedsfordeling 2: Hvad er sandsynligheden for, at de 2 ældste er piger: P (2 ældstepiger)=p (PPP)+P (PPD)=0.2401 Hvad er sandsynligheden for, at den ældste er en pige: P (ældste er en pige) =P (PPP)+P (PPD)+P (PDP)+P (PDD)=0.49 Hvad er sandsynligheden for, at den yngste er en pige: P (yngste er en pige) =P (PPP)+P (PDP)+P (DPP)+P (DDP) =0.49 11

P(ældste er en pige yngste er en pige) = P (PPP)+P (PPD)+P (PDP)+P (PDD)+P (DPP)+P (DDP) =0.7399 P(ældste er en pige yngste er en pige) =P (PPP)+P (PDP)=0.2401 P (ældste er en pige)+p (yngste er en pige) P(ældste er en pige yngste er en pige) = 0.49 + 0.49 0.2401 = 0.7399 12

Familien vælger at få børn indtil der er født et barn af hvert køn, dog højst 3 børn Udfaldsrummet: Sekvenserne af børnenes køn Ω = {PD,DP,PPP,PPD,DDP,DDD} Udfald PD DP PPP PPD DDP DDD Sshed 0.2499 0.2499 0.117649 0.122451 0.127449 0.132651 A 0 = {DDD} A 1 = {PD,DP,DDP} A 2 = {PPD} A 3 = {PPP} Sandsynligheder for hændelserne: Hændelse A 0 A 1 A 2 A 3 Sshed 0.132651 0.62724900 0.122451 0.117649 13

Simulationseksperimenter Deltager i et spil. Sandsynligheden for at vinde er 2/3. Jeg spiller dette spil 1000 gange (gentagelser af eksperimentet) Hvor mange gange vil du gætte på, at jeg vinder? Den efterfølgende tabel viser udfaldet af det enkelte spil samt antallet og andelen af gange jeg har vundet til og med spil nummer i. 14

Spil nr. Udfald Antal vundne spil Andel vundne spil 1 taber 0 0 2 vinder 1 1/2 3 vinder 2 2/3 4 vinder 3 3/4 5 vinder 4 4/5 6 vinder 5 5/6 7 vinder 6 6/7 8 taber 6 6/8 9 taber 6 6/9 10. vinder. 7. 7/10. 100. vinder. 71. 71/100. 1000 taber 698 698/1000 15

Figur 2: Frekvensen af vundne spil som en funktion af antal spillede spil 16

Figur 3: Frekvensen af vundne spil som en funktion af antal spillede spil 17

Figur 4: Frekvensen af vundne spil som en funktion af antal spillede spil 18

Eksperiment A: Spille spillet 100 gange Andelen af gange spillet vindes: Udfaldsrum: Ω = {0, 1/100, 2/100,..., 99/100, 1} Gentager Eksperiment A 10000 gange: Gentagelse nr. Andel vundne spil 1 0.71 2 0.70 3 0.63 4 0.69 5 0.63 6 0.62 7 0.59 8 0.66 9 0.66 10 0.64.. 19

Eksperiment B: Spille spillet 1000 gange Andelen af gange spillet vindes: Udfaldsrum: Ω = {0, 1/1000, 2/1000,..., 999/1000, 1} Gentager Eksperiment B 10000 gange: Gentagelse nr. Andel vundne spil 1 0.698 2 0.667 3 0.664 4 0.667 5 0.671 6 0.668 7 0.663 8 0.668 9 0.654 10 0.662.. 20

Figur 5: Histogram for fordelingen af frekvensen af gevinster når spillet spilles 100 gange baseret på 10000 gentagelser 21

Figur 6: Histogram for fordelingen af frekvensen af gevinster når spillet spilles 1000 gange baseret på 10000 gentagelser 22

Subjektive sandsynligheder Hvorfor siger vi, at der er 50% sandsynlighed for at få "plat"i et møntkast? Frekvensfortolkoningen: En sandsynlighed er en relativ hyppighed (frekvens) i en lang serie af ens forsøg Hvad med eksperimenter, der ikke kan udføre og gentages? Subjektive sandsynligheder: - Hvad er sandsynligheden for, at det bliver solskin i morgen? - Hvad er sandsynligheden for, at du bliver mindst 80 år? - Hvad er sandsynligheden for, at du kan finde et job som færdig uddannet kandidat? 23

Eksempel 1.8c fra bogen: Jeg stiller en person følgende spørgsmål: Hvad er sandsynligheden for, at det bliver solskin i morgen? Hændelse A : Solskin i morgen Personen kan ikke besvare spørgsmålet: Jeg giver nu personen valget mellem følgende 2 spil: 1. 50 kr hvis hændelsen A indtræffer 2. Møntkast: 50 kr hvis "plat" Vælger 1. Dvs. P (A) > 0.5 Dette gentages og på denne måde kan man estimere P (A) for denne person. 24

Opsummering Diskrete sandsynlighedsfordelinger Eksempel: Familiemønstre - Udregning af sandsynligheder - Sammenligning af forskellige sandsynlighedsfordelinger Sandsynligheden af en hændelse som frekevensen af denne hændelse i mange gentagelser af forsøget Introduktion til simulationseksperimenter Subjektive sandsynligheder 25

Næste gang Mandag gennemgåes: Afsnit 2.1-2.3 - Stokastiske variable - Simultane fordelinger - Betingede sandsynligheder 26