DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 21. december 2012 10/15832 PÅBUD OM AT FJERNE TRÆER OG BUSKE Kommunens sagsnr.: 09/55860 I brev af 1. december 2010 har advokaten på vegne af ejeren af T vej 19 og 21 klaget over Kommunens påbud af 5. november 2010 om at fjerne træer og buske fra en privat fællesvej. Han skriver bl.a., at: det aldrig har været meningen, at der skal være forbindelse mellem de to lokalplansområder, jf. lokalplan sidstnævnte lokalplan anfører andre forbindelsesstier, der kan benyttes T vej ikke fører op til skellet ind til matr. nr., men alene ind til ejendommen, T vej 19 det således ikke har været hensigten, at den private fællesvej skulle give adgang til matr. nr. tinglyst deklaration fra 1996 indeholder et forbud mod, at det område, der nu skal gives adgang til, bliver bebygget med adgang fra T vej. Advokaten har tillige oplyst, at der tidligere kun har været adgang til området hvor B toften i dag ligger på grund af juletræsproduktionen på dette område, men at det var en midlertidig foranstaltning. Vejdirektoratets afgørelse Vi mener, at kommunens afgørelse er ulovligt begrundet. Vi skal derfor anmode kommunen om at trække sit påbud af 5. november 2010 tilbage og derefter vurdere, om kommunen kan administrere det omhandlede areal som udlagt eller anlagt (ibrugtaget) privat fællesvej og i givet fald efter hvilke bestemmelser. Baggrund Den private fællesvej T vej er udlagt på ejendommene matr.nr. (T vej 15), (T vej 21) og (T vej 19). Ejendommene T vej 19 og 21 er i samme eje. Vejen betjener endvidere ejendommen T vej 17 (matr.nr.). Området ligger i byzone, hvorfor Kommunen administrerer den private fællesvej efter bestemmelserne i privatvejslovens afsnit I, III og IV om private fællesveje i byer og bymæssige områder, jf. privatvejslovens 13, stk. 1, jf. 6. Ejendommen matr.nr. grænser mod vest til ejendommen matr.nr., B toften, der op til ejendommen matr.nr. henligger som et grønt område, hvorpå der løber en privat sti (trampesti). Historisk har matr. nr. været den dominerende ejendom, idet T vej i 1983 er blevet godkendt til at blive ført frem til beboelsesejendommen på matr. nr. (nu matr. nr.). Resten af ejendommen, der har omfattet dele af B toften, har ligget hen som juletræsplantage. Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk EAN 5798000893450 Postboks 9018 Telefon 7244 3333 vejdirektoratet.dk SE 60729018

2 af 6 Hele den oprindelige matr. nr. er overført til byzone i 1970. Ved udstykning i 1996/1997 af matr. nr. er beboelsesejendommen på denne ejendom blevet udmatrikuleret som en selvstændig ejendom, matr. nr. I samme forbindelse er der blevet udmatrikuleret yderligere én ejendom, matr. nr.. Sidstnævnte ejendom har adgang via en privat fællesvej på matr. nr. til den private fællesvej på matr. nr.. Ved udstykningen er der ikke sket ændringer med juletræsplantagen, idet driften er blevet fortsat uændret af denne af ejeren af T vej 19. Dog er der i forbindelse med udstykningen blevet tinglyst en deklaration på matr. nr., om at den del af ejendommen, der er skraveret (juletræsplantagen), ikke vil kunne bebygges med adgang fra T vej, jf. deklaration af 14. oktober og 4. november 1996. Ved udstykningen er der samtidig blevet matrikulært godkendt udlæg af en 10 meter bred privat fællesvej på den del af matr. nr., der ikke er juletræsplantage. Selvom kommunen ikke formelt har godkendt udlægget i henhold til bestemmelserne i privatvejslovens 23 og 24, er vejudlægget optaget i kommunen vejregister over private fællesveje, jf. privatvejslovens 21. Efterfølgende efter en årrække er juletræsplantagen blevet afviklet og arealet udstykket til boliger (B toften). Alene den del af matr. nr., der er i 1996/1997 er blevet udlagt som 10 meter bred privat fællesvej, er tilbage. Vejarealet har adressen T vej 21. I forbindelse med driften af juletræsplantagen på matnr.nr. har ejeren af ejendommene taget en del af matr.nr. i brug som vejareal. Men efter afviklingen af juletræsproduktionen og udstykningen af har ejeren af matr.nr. fjernet den faste belægning oppe ved skellet til og delvist beplantet den nedlagte vej. B toften er i dag omfattet af lokalplan, og T vej er omfattet af lokalplan. Kommune har i 2010 oplyst, at den som følge af et ønske fra grundejerforeningen for B toften påtænker at sørge for stigennemgang mellem B toften og T vej. I brev af 5. august 2010 har kommunen oplyst, at den er af den opfattelse, at T vej grænser op til B toften på matr. nr., og at deklarationen fra 1996 ikke er til hinder for gående og cyklende trafik mellem de to lokalplansområder. Deklarationens forbud vedrører alene kørende (motoriseret) trafik. I den forbindelse har kommunen tidligere på et møde den 17. juni 2010 oplyst, at den har en forventning om, at såfremt grundejerforeningen for B toften ønsker en færdselsret over den private fællesvej, T vej, skal dette tåles. I brev af 17. september 2010 har kommunen i en partshøring oplyst, at den har noteret sig, at færdsel mellem B toften og T vej ikke er mulig. Kommunen agter derfor at genskabe

3 af 6 vejforbindelsen efter bestemmelserne i privatvejslovens 44, jf. færdselslovens 1 92, idet den betragter beplantningen som en afspærring, hvortil der ikke er givet tilladelse. I efterfølgende brev af 6. oktober 2010 har advokaten rejst tvivl om kommunens administration af T vej 21 som privat fællesvej, og i den forbindelse oplyst, at der siden 2006 har været etableret have på området. Asfalten blev alene fjernet, da det var en midlertidig foranstaltning i forbindelse med adgang til den tidligere juletræsproduktion på området, hvor B toften i dag er beliggende. Herudover har han oplyst, at spørgsmålet om en trådt sti er et forhold, der er omfattet af lokalplan, og som T vej 21 ikke er omfattet af. Herudover kan deklarationen fra 1996 ikke forstås indskrænkende, således at det alene er kørende (motoriseret) trafik, der er forbud mod. I brev af 5. november 2010 har kommunen truffet afgørelse i sagen og påbudt ejerne af T vej 19 og 21 at rydde det beplantede areal på matr. nr. for træer og buske og efterfølgende reetablere med passende fast belægning, fx stabilgrus, så færdsel til fods bliver mulig. Kommunen henviser til privatvejslovens 44, stk. 3, som hjemmel for påbuddet. Ny privatvejslov 2 Selvom der pr. 1. januar 2012 er trådt en ny privatvejslov i kraft, finder bestemmelserne i denne lov ikke anvendelse i denne sag. Det skyldes, at kommunens afgørelse i den konkrete sag er truffet den 5. november 2010, dvs. efter bestemmelserne i den nu ophævede privatvejslov. Det er dermed bestemmelserne i lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. maj 2008, der finder anvendelse i den konkrete sag. Hvad Vejdirektoratet kan tage stilling til Vi kan alene tage stilling til, om en kommunes afgørelse er lovlig (retlige spørgsmål), men ikke til kommunens skøn (vurderinger) inden for lovens rammer. Dette fremgår af privatvejslovens 7, stk. 1. Vi kan derfor ikke tage stilling til rimeligheden eller hensigtsmæssigheden af en afgørelse, herunder om og hvor samt hvornår en privat fællesvej bør istandsættes, og med hvilke materialer. Vi kan således heller ikke tage stilling til rimeligheden eller hensigtsmæssigheden af en kommunes afgørelse. Vejdirektoratet kan herudover tage stilling til, om kommunen har overholdt almindelige forvaltningsretlige principper og regler, herunder bestemmelser i forvaltningsloven 3, i forbindelse med en afgørelse truffet efter vejlovgivningen 4. Men vi kan ikke tage stilling til, om kommunen har iagttaget god forvaltningsskik. 1 Lovbekendtgørelse nr. 1047 af 24. oktober 2011 (med senere ændringer). 2 Lov nr. 1537 af 21. december 2010 om private fællesveje. 3 Lovbekendtgørelse nr. 1365 af 7. december 2007. 4 Vejloven, privatvejsloven, vejbidragsloven og vintervedligeholdelsesloven.

4 af 6 Vi kan ydermere ikke tage stilling til privatretlige forhold eller til forhold der er reguleret i anden lovgivning, ex. planloven 5. Privatvejslovens bestemmelser Udlæg og anlæg m.m. Kommunalbestyrelsen skal udfærdige en fortegnelse over private fællesveje og udlagte private fællesveje i kommunen. Det fremgår af privatvejslovens 21. Ifølge privatvejslovens 23, stk. 1, foretages udlæg af en privat fællesvej af ejerne af de ejendomme, over hvilke vejen skal føres. Kommunen skal i forbindelse med godkendelse af et udlæg til en privat fællesvej godkende skitseprojekt, der angiver vejens retning, bredde og længdeprofil samt dens tilslutning til andre veje, inden en ny privat fællesvej udlægges. Dette fremgår af privatvejslovens 24, stk. 1. Ved godkendelsen skal vejmyndigheden varetage en række planmæssige og trafiktekniske forhold, som er opremset i samme bestemmelses stk. 2. Udstykning, matrikulering eller arealoverførsel må kun foretages, hvis enhver af de derved fremkommende parceller enten lovligt har direkte adgang til en offentlig vej eller med vejmyndighedens godkendelse har adgang til en anlagt eller udlagt privat fællesvej. Det fremgår af privatvejslovens 29, stk. 1. På arealer, der er optaget på vejfortegnelsen, jf. 21, som udlagte vejarealer, herunder hjørnearealer, må der ikke uden kommunalbestyrelsens tilladelse f.eks. opføres ny bebyggelse, etableres anlæg af blivende art eller anbringes beplantning eller hegn. Det fremgår af privatvejslovens 35, stk. 1 og 3. 6 Af hensyn til udbygning af det samlede vejnet inden for et område, kan kommunen i henhold til privatvejslovens 39, stk. 1, bestemme i hvilket omfang og til hvilket tidspunkt en udlagt privat fællesvej, der er optaget på vejfortegnelsen, skal anlægges som privat fællesvej. En privat fællesvej eller en strækning heraf må ikke anlægges eller tages i brug som privat fællesvej, før vejudlægget er godkendt af kommunen. Kommunen skal endvidere have godkendt detailprojekt for vejanlægget, herunder længde- og tværprofil, befæstelse og afvanding m.v., jf. privatvejslovens 41. Færdselsregulerende foranstaltninger En grundejer må ikke etablere færdselsregulerende foranstaltninger på en privat fællesvej uden kommunens og politiets samtykke. Dette fremgår af privatvejslovens 44, stk. 3. 5 Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 (med senere ændringer). 6 Denne bestemmelse får navnlig betydning for størrelse af erstatningen, jf. privatvejslovens 40, hvis kommunen kræver den udlagte vej anlagt, jf. 39, stk. 1.

5 af 6 En tilladelse fra kommunens side efter 44, stk. 3, er alene en offentligretlig tilladelse, som er udtryk for, at myndighederne ikke mener, at almene, offentligretlige hensyn først og fremmest trafiktekniske og færdselssikkerhedsmæssige hensyn, jf. ovenfor er til hinder for tilladelsen. Ved behandling af en ansøgning efter privatvejslovens 44, stk. 3, skal kommunen tage stilling til, om almene, offentligretlige hensyn først og fremmest hensyn til den almene trafik og vejtekniske hensyn konkret er til hinder for det ansøgte. Hvis kommunen vurderer, at dette er tilfældet, indeholder loven ikke et krav om, at politiet også skal udtale sig. Kommunen kan således meddele afslag på ansøgning med henvisning til de offentligretlige grunde. Hvis kommunen konstaterer, at en grundejer har foretaget handlinger på en privat fællesvej, som kun må gennemføres med kommunens tilladelse, skal den tage stilling til, om den kan meddele tilladelse (retlig lovliggørelse), eller om den skal påbyde de tidligere forhold genoprettet (fysisk lovliggørelse). Det fremgår af privatvejslovens 68, stk. 1. Beplantning på private fællesveje Træer og anden beplantning må kun plantes på private fællesveje med kommunens samtykke. Når vejens istandsættelse eller hensynet til færdslen gør det nødvendigt, kan kommunen kræve træer og anden beplantning på eller over disse veje fjernet, nedskåret, opstammet eller studset. Hvis kommunens krav ikke efterkommes inden for en fastsat frist, kan kommunen lade arbejdet udføre ved sin foranstaltning for grundejernes bekostning. Det fremgår af privatvejslovens 47. Fjernelse af belægning eller befæstelse Det kræver kommunens tilladelse at fjerne eller ændre en privat fællesvejs befæstelse, medmindre det sker som led i en almindelig vedligeholdelse af den private fællesvej. Det fremgår af privatvejslovens 49, stk. 4. Hvornår finder privatvejslovens bestemmelser anvendelse? Bestemmelserne i privatvejslovens 44, 47 og 49, stk. 4, finder kun anvendelse for den del af den private fællesvej, som er taget i brug som privat fællesvej. Det skal i den forbindelse bemærkes, at et vejareal kan være taget i brug som rabatareal, grønne bede til at adskille trafikarterne, afvandingsareal m.v. Når det ikke fremstår klart i form af belægning m.m., må især ved nyere udstykninger 7 i byer og bymæssige områder kommunens tilladelse efter privatvejslovens 41 tillægges stor vægt i forbindelse med fastlæggelsen af, om en bestemt del af et udlagt vejareal taget i brug. Vores vurdering af sagen Vi kan konstatere, at der i forbindelse med udstykningen i 1996/97 er udlagt en 10 meter bred privat fællesvej på matr.nr. 412 av. 7 Efter privatvejslovens ikrafttræden den 1. januar 1973.

6 af 6 Der er ikke oplysninger i sagen om, at Kommunen har givet tilladelse efter 41 til at det omhandlede areal fra den privat fællesvej på matr.nr. nordom til skellet til lovligt er taget i brug som privat fællesvej. Vi må forstå sagen, herunder ejerens handlinger efter afviklingen af juletræsproduktionen på matr.nr., således, at ejeren af matr.nr. ikke anerkender, at det udlagte vejareal er taget i brug som privat fællesvej. På denne baggrund mener vi ikke, at Kommunen lovligt har kunnet skønne, at hele det udlagte vejareal på matr.nr. har været taget i brug som vejareal for en privat fællesvej. Derfor mener vi heller ikke, at kommunen lovligt har kunnet påbyde ejeren efter privatvejslovens 44, stk. 3, at rydde den tidligere private vej på matr.nr. for buske og træer og retablere arealet med en passende fast belægning. Vores afgørelse Vi mener, at kommunens afgørelse er ulovligt begrundet. Vi skal derfor anmode kommunen om at trække sit påbud af 5. november 2010 tilbage og derefter vurdere, om kommunen kan administrere det omhandlede areal som udlagt eller anlagt (ibrugtaget) privat fællesvej og i givet fald efter hvilke bestemmelser. Anden lovgivning Vi kan som nævnt ovenfor ikke tage stilling til forhold, der er omfattet af anden lovgivning. Lokalplaner er omfattet af planlovens bestemmelser, og spørgsmålet om, hvorvidt en kommune har iagttaget en lokalplans bestemmelser, og om en lokalplan er holdt inden for planlovens rammer, er ikke spørgsmål, som vi kan tage stilling til. Planloven bliver administreret af Miljøministeriet, naturstyrelsen, og spørgsmål om og fortolkning af planlovens bestemmelser må rettes dertil. Privatretlige forhold Vi kan som nævnt ovenfor ikke tage stilling til privatretlige forhold. Vi kan som klagemyndighed derfor ikke tage stilling til fortolkning af deklarationer, skøder, servitutter m.m. Sådanne spørgsmål henhører, i mangel af enighed mellem de private parter, under domstolene. Vi kan derfor ikke tage stilling til omfanget eller indholdet af den i 1996 tinglyste deklaration på matr. nr.