ØRUM SKOLES SFO Gl. Tjelevej 10, 8830 Tjele Tlf.:

Relaterede dokumenter
ØRUM SKOLES SFO Gl. Tjelevej 10, 8830 Tjele Tlf.:

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren

SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO

SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO

Navn på SFO. Egeskovskolens SFO special afdelingen Basisoplysninger. Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 5 18 år

GÆLDENDE FRA Navn på SFO. Egeskovskolens SFO almen afdelingen Basisoplysninger. Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 5 10 år

Mål og indholdsbeskrivelser for SFO

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO. Navn på SFO SFO Finderuphøj skole Almen afdelingen Basisoplysninger

SFO ens normering: 2 pædagoger på 37 timer, 8 pædagoger på 33 timer, 1 studerende, 1 leder på 37 t der er fordelt på Almen SFO og Special SFO.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Mål- og indholdsbeskrivelse for Trongårdsskolens SFO

Tingstrup Skoles SFO er organiseret i to afdelinger, klasse og klasse.

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer.

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej Thisted

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE I SFO PÅ LUNDERGÅRDSKOLEN Skoleåret 16/17

Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres og evalueres ved at:

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer.

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014.

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning

Pædagogiske læreplaner.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Formålet med mål- og indholdsbeskrivelserne er at gøre det pædagogiske og faglige arbejde i skolefritidsordningerne mere synligt og konkret.

- Børn og unges udvikling og læring - Fællesskaber - Sundhedsfremme og tidlig indsats - Forældre - Sammenhæng og udsyn

Mål- og indholdsbeskrivelser i Nordenskov SFO

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Mål og indholdsbeskrivelse i Tilsted SFO OASEN

SFOen på Højvangskolen

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune

Læreplaner. Vores mål :

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.

Vi lægger vægt på at hjælpe børnene til at tænke og handle selvstændigt og tage hensyn til andre mennesker og deres følelser.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål og indholdsbeskrivelse Frydenstrand SFO

Børnene skal blive i stand til at udvikle deres kreativitet og fantasi og udvikles med deres personlige kompetencer.

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Pædagogiske læreplaner isfo

Evaluering af pædagogiske læreplaner

Mål- og indholdsbeskrivelse for Gesten SFO

Blichers Børneby SFO

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

De fysiske og indholdsmæssige rammer for SFO Ulkebøl.

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Alsidige personlige kompetencer

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelser. for Skolefritidsordningerne på Grundskolerne i Tønder Distrikt.

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Pædagogiske principper SFO

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven

BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017

På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet.

7100 Vejle 7100 Vejle

Mål- og indholdsbeskrivelse i SFO SFO-MARIEHØNEN KOLDBY SKOLE

Pædagogiske læreplaner

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for Frederiksbjerg Skoles SFO

Kulturelle udtryksformer. Et barn i Smørblomsten skal opleve

TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Mål og indholdsbeskrivelse for Thurø Skoles SFO i skoleåret

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Mål og indholdsbeskrivelse SFO Lærkereden Horne-Tistrup skolerne 2015

Identitet og venskaber:

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO Dueslaget

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

Dus INDHOLDSPLAN 3. ÅRGANG Personlig udvikling

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej

Pædagogisk læreplan Rollingen

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Transkript:

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE Navn på SFO ØRUM SKOLES SFO Gl. Tjelevej 10, 8830 Tjele Tlf.: 87 87 27 15 Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 6-10 år/0.-3. årgang Antal børn i SFO: Ca. 90 pr. 1. august 2014 Normering: 5,24 Temaer Børn med særlige behov/særlige forudsætninger Børn med særlig behov/særlige forudsætninger har ofte brug for ekstra støtte og omsorg for at blive en del af fællesskabet og for at opleve, at de er ligeværdige medlemmer af fællesskabet. Det er derfor gtigt, at have fokus på, hvordan man skal støtte disse børn, så de kan få oplevelsen af, at de er ligeværdige medlemmer i fællesskabet og også får mulighed for læring at børnene oplever at være inkluderet i fællesskabet i SFO en at børnene møder forskellige læringsrum, og at der er rum og tid til både børneog voksenstyrede aktiteter. at der er et tæt samarbejde med forældrene, og at forældrene oplever medarbejderstaben i SFO'en som en kompetent samarbejdspartner i arbejdet omkring børnenes udkling. at der er tæt samarbejde med øvrige relevante samarbejdspartere om børnene i SFO at der ydes en ekstra indsats for at varetage de yngre børns behov i samdrevne institutioner Børn med særlige forudsætninger skal kunne udkle sig til selvhjulpne og selvbestemmende indider, og skal føle en sikker og tryg tilknytning til både andre børn og til personalet. Børnene skal opleve, at de er værdifulde i sig selv og i fællesskabet, og l have fokus på aktiteter, der tilgodeser og udtrykker børnenes styrker. Derudover vægter et tæt og aktivt samarbejde med alle personer omkring barnet meget højt. har den om børns udkling har et tæt samarbejde med forældre, skole og andre fagpersoner omkring barnet, hvor udveksler den for at sikre en rød tråd i arbejdet med barnet yder særlig støtte i hverdagen hjælper og støtter alle børn i SFO i at være rummelige og anerkendende tilrettelægger forskellige aktiteter ud fra det enkelte barns udklingspotentiale for at skabe succesoplevelser inddrager børnene i praktiske gøremål, for at give følelse af medansvar (klargøring af frugt, bagning, oprydning, indkøb, hjælp i køkkenhave, reparationer osv.) hjælper børnene med at sætte ord på, hvordan de selv og andre har det. deltager i relevante møder omkring barnet

Lektiehjælp Skole og fritid er to gtige livsarenaer i børnenes liv, og i mange sammenhænge sker der en sammenfletning mellem de aktiteter, der finder sted i de to arenaer. Eksempels oplever børnene, at de møder krav i skolen, som har betydning for børnenes aktiteter i fritiden. Et meget konkret og håndgribeligt eksempel herpå er lektier. Når børnene befinder sig i SFO en er de i deres fritidsdel, og det derfor gtigt, at de børn, der har lyst til at lave deres lektier kan få tid, fred og rum hertil i SFO en. Målsætning: at de børn, der har lyst til/behov for at lave deres lektier kan få tid, fred og rum hertil i SFO en Vi l skabe tid, rum og ro til at lave lektier for alle børn både ude og inde. Vi l altid hjælpe og støtte, når noget er svært, eller hvor det er som led i en handleplan. Der l være personale til stede i lektierummet, til støtte og hjælp, når børn læser lektier. informerer forældre, så alle er bekendt med, at børnene altid har mulighed for at læse lektier i SFO-tiden giver forældre mulighed for at tilmelde deres børn til daglig lektielæsning fortæller børnene, at de på alle tidspunkter må sætte sig og læse lektier indkalder børn på lektielisten kl. 15 indretter et bord i fællesrummet, hvor der ikke er andre aktiteter end lektielæsning altid er i nærheden til støtte og hjælp, når børn læser lektier Idræt og bevægelse Idræt og bevægelse er en stor del af de aktiteter, der foregår i SFO-erne. Med det brede sundhedsbegreb, der tillægger den fysiske udkling og trivsel en stor betydning for børnenes udkling, er idræt og bevægelse en gtig del af de aktiteter, der foregår i SFO. : At der i SFO en er fysisk rum både ude og inde, hvor der er plads til idræt og bevægelse At støtte børnene til at bevæge sig og dyrke idræt. At der samarbejdes med lokale idrætsforeninger i arbejdet med at fremme idræt og bevægelse for SFO-børn. Vi l skabe plads til, at børnene kan opleve glæde ved fysisk udfoldelse, og hjælpe dem med at bruge og udforske kroppens muligheder gennem igangsættelse af forskellige lege- og bevægelsesaktiteter både ude og inde. Vi mener, at det er gtigt for sundheden sammen med en sund kost, at få sig rørt hver dag, og l gøre brug af de mange muligheder i vores nærmiljø i form af legeplads, sportshaller, gymnastiksal, sportsplads og multibane, ligesom l udkle samarbejdet med DGI, DBU og lokale idrætsforeninger. følger vores idræts- og bevægelsespolitik indarbejder læring fra DGI kursus i vores dagligdag sørger for, at alle børn kommer ud hver dag med mulighed for gokartkørsel, boldspil, sjipning, klatring osv. hver morgen, går til dødbold i gymnastiksalen fra kl. 7.20-7.50 med morgenbørn har 4 timers bevægelsesaktiteter i hallerne fordelt på 2 dage, året rundt lejlighedss benytter sportspladsen og multibanen ved hallen til boldspil tilbyder mange forskellige sæsonbestemte aktiteter eksempels bordtennis, tennis, cykelture- og træning, boldspil, skøjteture og hockey osv har cykeltræning på bane for 0. og 1. årgang og cykelture for 2. og 3. årgang benytter så tit det kan lade sig gøre skoven og andre nære natursteder tager kontakt til nabo SFO-er og aftaler sportsturneringer (boldspil) har en årlig sportsdag med forskellige fysiske aktiteter støtter op om, og sender børn af sted til fritidssportsaktiteter 2

Skole- og hjem samarbejdet herunder forældreinddragelse I forhold til den nye forskning om en aktiv familiekultur og gtigheden af børnenes relationer og fællesskaber, er det gtigt, at SFO en, skolen og hjemmet skaber et fællesskab omkring arbejdet med børnene. for forældresamarbejdet : At SFO aktivt fremmer forældrenes forståelse for betydningen af en aktiv familiekultur At SFO aktivt understøtter en aktiv familiekultur At der etableres en formel samarbejdsstruktur mellem SFO, skole og forældre omkring det enkelte barn. At der et tæt samarbejde med forældrene, og at forældrene oplever medarbejderstaben i SFO'en som en kompetent samarbejdspartner i arbejdet omkring børnenes udkling. Målet for samarbejdet med lærere og skoleledelsen At lærerne og pædagogerne i arbejdet med helhedsskolen har et tæt samarbejde om at opnå fælles mål for børnenes udkling, så der begge steder er fokus på børnenes både faglige og sociale udkling At børnene føler en kontinuitet mellem skolen og SFO'en. At der sker en systematisk udveksling af den om børnene mellem skolen og SFO. Vi l bidrage til at skabe en helhed og sammenhæng mellem skole/sfo og hjem, og l til enhver tid og i enhver situation være i åben og ærlig dialog med skoledelen og forældrene om børnenes hverdag. Det er gtigt, at der er gensidig tillid og respekt mellem SFO og forældre, lærere og andre personer omkring barnet. Vi l bidrage til et ligeværdigt samarbejde og altid til barnets bedste. Vi har fokus på det hele barn trivsel, læring og udkling - i både skole og SFO, og støtter direkte og indirekte forældrene i en aktiv familiekultur. Forældresamarbejdet er i daglig kontakt med forældre ved aflevering og afhentning, hvor der altid er tid til en snak altid finder tid og rum til en snak om emner stort og småt -, der er gtige for at barnet trives husker at informere om begivenheder og tiltag, som er gtige og nødvendige i en travl hverdag derhjemme og i SFO har fokus på forbedringer og udkling i vores måde at kommunikere (LP) og på at informere på (SkoleIntra, informationstavle) hver uge opdaterer vores informationstavle i SFO-indgangen 2 uger frem sørger for aktuelle informationer fremgår af infoskærm (Tabulex) sørger for at kalenderen er opdateret udsender forældrebreve, når har noget på hjerte er lyttende og anerkendende i vores tilgang til børn, forældre og hinanden deltager i forældremøder i skoledelen planlægger en gang om året et forældrearrangement deltager i skole-hjemsamtaler sammen med lærerne sætter historier i børnenes læringsmapper, som i tekst og billeder fortæller om børnenes hverdag Lærerne og skoleledelsen har pædagoger med i den understøttende undersning deltager i teammøder og afdelingsmøder i indskolingsafdelingen er i daglig kontakt med lærerne ved overgangen til SFO er i daglig kontakt med skoleledelsen 3

Kultur og natur Det er gtigt, at børn får forskellige oplevelser og udfordres i forskellige sammenhænge og i forskellige arenaer. Det kan fx ske i mødet med naturen, mødet med andre kulturer, museumsoplevelser osv., der udfordrer børnenes forståelse af verden og udder deres syn på verden. Målsætning At børnenes opfattelse af verden udfordres i SFO en a kultur- og naturoplevelser. Det er gtigt, at børnene oplever forskellige kulturindtryk, og at styrker kreatiteten i hverdagen ved at arbejde med forskellige kunstneriske udtryksformer. Der ud over er det gtigt for os at have traditioner i SFO. At lære om andre kulturer kan være en nyttig øjenåbner i forhold til lære noget om sig selv. Vi mener, at det er værdifuldt for børn, at få mulighed for at opbygge forståelse og glæde for naturen og få indblik i dens sammenhænge. Vi l lære børnene, at færdes i naturen med respekt for det der lever og gror, og bruge naturens materialer ved vores kreative aktiteter. Desuden er bedste om at det, at færdes i naturen udkler fællesskaber, forbedrer motorikken og som sidegenst giver god motion. Ikke mindst hjælper børnene til at blive miljøbedste voksne borgere. Kultur har bøger om forskellige emner stående fremme i SFO, udbygges løbende tager på oplevelsesture går tur i Viborg og studerer byliv besøger det lokale plejehjem tager på rksomhedsbesøg har traditioner: musikarrangement (Eks.: MGP, musical, markedsdag), udflugt, årlig cykelaktiteter, overnatninger ser film søger den på nettet taler med børnene om egne og andres kulturer besøger lokalarkivet i Ørum har forskellige kreative projekter, som introducerer til forskellige udtryksformer: maleværksted, smykkefremstilling, udsmykning, teater osv. Natur har den om naturen (personale, bøger og IT) er ude i al slags vejr tager på skovtur og på vandhulstur, hvor leger og undersøger naturen har en lille urtehave med kartofler, salat gulerødder, persille og purløg har en sol-politik, hvor bl. a. modtager information om dagens UV indeks har en fast ugentlig udelivsdag i sæsonen har bålaktiteter, hvor introducerer forskellig slags mad har gode redskaber til udforskning og naturundersøgelse: lupper, mikroskop tilsluttet PC, fangstnet, dolke, terrarier til indsamling og iagttagelse har en legeplads, som interer til udeliv: mudderkøkken, sandkasser, klatrestativ, gynger, legehuse, udendørs træværksted, borde og bænke, udendørslektiecafé, pilehytter og et læhegn som indbyder til gemmelege og hemmelige snakkesteder og arena til alle slags sportsaktiteter deltager i et årligt affaldsindsamlingsprojekt som personale er engageret og signalerer med påklædning og attitude, at kan lide at være ude 4

Børns fællesskaber og venskaber Den nyere forskning omkring inkluderende fællesskaber ser, at det er i de sociale relationer i de inkluderende fællesskaber, at børnene lærer og udkler sig. Derfor er det gtigt, at hver enkelt SFO forholder sig til, hvor man støtter op om børns fællesskaber. : At SFO støtter op om børnenes fællesskaber At alle børn i SFO-er skal have venskaber Vi giver børnene mulighed for at skabe og udkle venskaber og prioriterer højt, at alle børn har venner, og ikke blot er til stede, men indgår i et udbytterigt fællesskab. Her gælder det om, at give børnene en forståelse af hinandens forskelligheder, og at har fokus på at igangsætte aktiteter, der styrker fællesskabet. Samtidig er meget bedste om, at børnene får følelsen af frit at vælge kammerater, og har ret til at have én bedste ven, forstået således, at ikke blander os, men diskret hjælper og puffer til i den udklende retning. Det betyder, at skal være gode til at hjælpe børnene med at løse konflikter og hele tiden sørge for at i talesætte rkeligheden. støtter op om legeaftaler og formidler kontakt fortæller forældre om gode relationer børnene imellem, den gode historie sørger for aktiteter, hvor udfordrer sociale kompetencer til læring af sociale spilleregler: Børn deler PC, børn på hemsen, flere løser opgaver sammen, samarbejde omkring oprydning osv. støtter børn, der har svært ved at etablere venskaber ved at tage på tur i små inkluderende grupper observerer børn, der færdes alene og undersøger om tilstanden er selvvalgt sørger for tid til fri leg, hvor børnene har mulighed for selv at udkle venskaber deltager og i gangsætter lege, hvor alle kan være med Sprog og læselyst Sprog og læseudkling er gtig, da det er gennem sprog og læsefærdigheder, at børnene tilegner sig gtige kommunikationsredskaber, der giver dem mulighed for at udtrykke følelser og behov samt at forstå andre. Det er derfor gtigt, at der i SFO er fokus på udklingen af børnenes sprog- og læseudkling. At SFO understøtter udklingen af det enkelte barns sprog- og læsefærdigheder, så barnet: o Udkler en følelse af at forstå sig selv og andre o Udkler evnen til at give udtryk for meninger, følelser og behov Sproget er et gtigt redskab for at kunne sætte ord på ønsker, følelser og behov. Gennem hverdagens aktiteter medrker til at udkle og danne børnenes sprog, så børnene hele tiden bliver bedre til at skabe kontakt og til at kommunikere. Ved at stimulere børnenes sprog og give dem lyst til at læse og lege med sproget udkles ordforrådet og gør børnene i stand til at indgå i samtaler. Det er gtigt, at børnene har kendskab til dialogen, til toneleje og kropssprog og disses betydning for konfliktløsning. Ved at kunne udtrykke sig kan børnene klare flere ting selv. Vi mener, at klare normer for omgangstone og sprogbrug for alle i SFO (børn, forældre og personale) er nødvendige. har daglige samtaler ved afhentning i klasserne, hvor børnene fortæller om hverdag og oplevelser, lytter til hinanden og modtager beskeder bruger rim og remser læser og fortæller historier har vores eget lille SFO bibliotek med bøger og tegneserier opfordrer børnene til at fortælle og til selv at læse læser sammen med børnene så dt muligt lader børnene selv løse konflikter hver dag arbejder med omgangstonen ved at anerkende god omgangstone og vejlede ved dårlig omgangstone giver børnene redskaber til at håndtere svære situationer gennem samtale i stedet for at slå hjælper børnene med at udtrykke sig forståeligt, når eget ordforråd ikke slår til (giver ord, tænker højt) opfordrer børnene til at læse i egne læringsmapper 5

Glidende overgange Langt de fleste børn modtager et dagtilbud inden de når skolealderen og mange børn modtager fra og med 4. kl. forskellige klubtilbud. Mange børn oplever en grad af utryghed ved overgangen fra dagtilbud til SFO og igen ved overgangen fra SFO til klubtilbud. Det er derfor gtigt, at der er fokus på overgangene herunder sikring af udveksling af relevante oplysninger om det enkelte barn, der kan lette overgangene. At der sker et tæt samarbejde mellem dagtilbud og SFO, så man sikrer, at den pædagogiske indsats bygger på det samme grundlag, og at man får udvekslet den om arbejdsmetoder, indsatsområder m.m. At der med henblik på at sikre glidende overgange udarbejdes en procedure for: o Samarbejdet omkring overgangen fra Dagtilbud til SFO herunder hvordan man sikrer udveksling af relevante oplysninger om det enkelte barn o Samarbejdet omkring overgangen fra SFO til klubtilbud herunder hvordan man sikrer udveksling af relevante oplysninger om det enkelte barn At børnene føler tryghed ved overgangene. Det er gtigt for os, at børnene får gode overgange fra én ordning til en anden. Børnene har brug for på forhånd at lære de fysiske rammer og personalet at kende, og der. Det er rart for børnene, at alt dette ikke optager dem den først dag i den nye ordning. Derfor mener, at et effektivt brobygningsarbejde er betydningsfuldt for både børn, forældre og personale. Børnehave til SFO har førskolesamarbejde med børnehaverne 3-4 gange op til skolestart låner vores SFO-lokale ud til førskoleaktiteter, hvorved børnene lærer SFO at kende besøger børnehaver (pædagogerne, der står for brobygning) deltager i forældremøder forud for skolestart SFO til Klub introducerer 3. kl. til klubben a brobygning i 2. halvår af skoleåret Skole til SFO henter børnene i klassen ved skoledagens slutning har daglig kontakt til lærerne ved overdragelsen har nedskrevet procedure for overgangen fra skole til SFO SFO til fritidsaktiteter sikrer os at aftalerne er gældende, før sender af sted til fritidssportsaktiteter hjælper børnene med kontakt til hjemmet ved aflysninger 6

Læring a leg Der foregår læring gennem leg, da børnene gennem leg indgår i sociale relationer med andre børn. Børn udkler derfor forskellige evner som fx forhandlingsevner, samarbejdsevner og organisations evner gennem leg. Det er i denne sammenhæng gtigt, at SFO-erne forholder sig til, hvordan man gør det muligt for børnene at deltage i både spontane og planlagte lege, så der er en balance mellem børnestyrede og voksenstyrede lege/aktiteter. Det er på den ene side gtigt, at børnene oplever, at de kan være aktører i eget liv, og at de ved at tage initiativ kan pårke de sociale fællesskaber de indgår i, mens det på den anden side er gtigt, at de voksne igangsætter lege, hvor børnene leger sammen med andre end de er vant til, og hvor de får uddet deres horisont gennem nye lege. At der skabes plads og rum for børnestyrede aktiteter At der igangsættes voksenstyrede aktiteter, der udder børnenes horisont og hvor der kan udkles nye fællesskaber. At der arbejdes på at udkle barnets kompetencer gennem leg. Læringsprocesser knytter sig ikke alene til undersningssituationer, men bygges op i SFO omkring de situationer, der opstår gennem dagen. Vi er opmærksomme på, at børnene har fri, når de er hos os, og at der både skal være tid til planlagte og selvvalgte aktiteter. Vi vægter den frie leg højt, da mener, at den styrker de sociale relationer, udkler venskaber, fantasi, kreatitet og forbedrer sproglige og kommunikative evner. Vi mener, at legen er et læringsrum, og det er her børnene kan få lov til frit at eksperimentere, resonere og være nysgerrige. I SFO skal der både være plads til udfoldelser gennem lde lege og mulighed for ro og fordybelse. : har fokus på udkling af de fysiske rammer ude og inde for at give plads til mange forskellige legemuligheder som personale indgår aktivt i legen for at få alle med og trækker os, når vurderer, at alle der ønsker det er med deltager har personale med mange forskellige kompetencer: idræt og sport, musik, udeliv og kreative evner sørger for, at alle får udfordringer ude og inde igangsætter voksenstyrede rammelege, hvor leger noget bestemt, og hvor har et mål med legen, eksempels for at skabe sociale relationer og inddrage børn med særlige behov sørger for tid til børnestyrede rollelege, hvor børnene selv vælger temaer og roller og selv fordeler rollerne igangsætter og deltager i regellege, hvor der er fokus på regler og opgaver (bl.a. spark til dåsen, boldspil, og andre spil) Mål- og indholdsbeskrivelsen for Ørum Skoles SFO tages op til resion en gang årligt i maj måned. Ørum Skoles SFO maj2014 7