Lokal udviklingsplan

AARHUS KOMMUNE Lokal udviklingsplan Gl. Åby Dagtilbud 2015-2016 G L. Å B Y D A G T I L B U D

1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Silkeborgvej... 4 2.3 Vores lokale indsatsområder... 4 3 Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet... 5 3.1 Hjemmeside... 5 3.2 Bestyrelse inddrages i arbejdet med læreplaner... 6 3.3 Læreplaner på alle hjemmesider... 7 3.4 Kommunikation om daglig praksis.... 7 3.5 Udfordring af det enkelte barn i fællesskabet ved at skabe inkluderende miljøer... 8 3.6 Skabe gode fællesskaber for alle børn, forældre og personaler... 10 4 Bilag 1... 12 4.1 Bilag 2... 17 4.2 Bilag 3... 22 4.3 Bilag 4... 25 2

2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Den lokale udviklingsplan (LUP) er en samlet beskrivelse af de særlige indsatsområder, vi som dagtilbud vil arbejde med i 2015-2016. Med LUP en gives et indblik i, hvor vi er på vej hen, og hvordan vi vil sikre, at vi når dertil. Rammen for vores lokale udviklingsplan er først og fremmest de udviklings- og tilsynspunkter, som vi ved vores kvalitetssamtale i foråret 2014 har besluttet, at vi vil stille skarpt på. Men planen har samtidig til formål at tydeliggøre sammenhængen mellem vores lokale indsatsområder og de overordnede mål og rammer for Silkeborgvej og for Børn og Unge under ét. 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge Med vedtagelsen af Budget 2015 og Kvalitetsrapporten for 2013 har byrådet besluttet, at Børn og Unge som samlet organisation skal investere i og styrke de tidlige, forebyggende indsatser 0-18 år samtidig med, at vi skal effektivisere. Kvalitetsrapporten for 2013 viser, at de indsatser, Børn og Unge iværksætter i dag, gavner langt hovedparten af de aarhusianske børn og unge men samtidig, at der fortsat er en mindre gruppe børn og unge, hvis sociale baggrund har væsentlig negativ betydning i forhold til deres chancer senere i livet. Som supplement til Folkeskolereformen og Erhvervsskolereformens fokus på 6-18-årsområdet har byrådet derfor besluttet, at vi skal have et tilsvarende stærkt fokus på 0-6-årsområdet, hvor børnenes forudsætninger for at trives og fastholde en alderssvarende udvikling hele vejen gennem barndommen og ungdomslivet bliver grundlagt. Hvis alle børn skal have disse forudsætninger, er forældrene helt afgørende - og de forældre, der har brug for det, skal derfor have hjælp til selv at støtte deres barns tidlige udvikling. Samtidig skal Børn og Unge styrke det tidlige, forebyggende arbejde med en endnu mere målrettet understøttelse af børnenes udvikling af både kognitive og ikke-kognitive færdigheder. Det indebærer en tidligere og mere systematisk opsporing af de børn, der har brug for hjælp; fælles mål for de 0-6- årige børns udvikling samt indsatser, som i højere grad end i dag baseres på viden om og opfølgning på, hvad der virker. Endelig skal Børn og Unge iværksætte en forstærket og målrettet indsats for de udskolingselever, der allerede har eller forventes at få sværest ved at komme i gang med en ungdomsuddannelse heriblandt de unge, som vil blive udfordret af de kommende adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Parallelt hermed har byrådet med Budget 2015 besluttet, at Børn og Unge (ligesom resten af Aarhus Kommune) henover 2016-2018 skal finde effektiviseringer for gennemsnitligt 1 pct. om året, hvoraf vi som samlet afdeling kan beholde den halve pct. til geninvestering eller intern omprioritering. Hvis vi på én gang skal indfri disse politiske beslutninger, skal såvel effektiviseringer som geninvesteringer og omprioriteringer vælges med blik for kravet om, at vi samtidig investerer i og styrker de tidlige, forebyggende indsatser. Samlet set ændrer disse politiske beslutninger ikke ved de overordnede mål, Børn og Unge arbejder efter: Alle børn og unge skal fortsat trives, lære og udvikle sig, have gavn af og gavne det fællesskab, de er en del af. Med andre ord er vores opgave fortsat at sikre, at alle børn og unge bliver så dygtige som de kan, at den negative betydning af deres sociale baggrund mindskes, og at de trives undervejs. 3

Men det kræver, at vi i højere grad prioriterer og målretter de ressourcer, vi har til rådighed; at vi styrker den tidlige opsporing og det forebyggende arbejde og at vi følger mere systematisk op på, hvad der kommer ud af vores indsatser. Endelig kræver det et tættere tværfagligt samarbejde om kerneopgaven både internt i Børn og Unge og på tværs i Aarhus Kommune. 2.2 Fælles indsatser i Område Silkeborgvej Ud over vores egne lokale udviklingsambitioner samarbejder vi ligeledes med de øvrige dagtilbud, skoler og fritids- og ungdomstilbud i Område Silkeborgvej på følgende punkter: 1. Relationel koordinering 2. Forebyggelsesstrategien (bilag 1) 2.3 Vores lokale indsatsområder I forbindelse med opfølgning på vores kvalitetsrapport for 2013 har vi besluttet, at vi fremover vil sætte et særligt fokus på følgende i vores dagtilbud: Udviklings- og tilsynspunkter for 2014: Hjemmeside. Tilsynspunkt Bestyrelse skal inddrages i udarbejdelse af lærerplanerne. Tilsynspunkt Lærerplaner på alle hjemmesider. Tilsynspunkt Kommunikation om daglig praksis med fokus på: 1) læreplaner og 2) gensidig forventningsafstemning. Udviklingspunkt Udfordring og inklusion af det enkelte barn i fællesskabet ved at skabe inkluderende miljøer. Udviklingspunkt Skabe gode fællesskaber for alle børn, forældre og personale. Udviklingspunkt I byrådet er det som nævnt besluttet at arbejde med et forstærket fokus på tidlig indsats og forebyggelse, en indsats vi allerede arbejder med hver dag og har et stort fokus på. Vi samarbejder med forældre, eksterne samarbejdspartnere, øver os og uddanner os. Vi ansætter i forhold til de udfordringer, vi står overfor, og de behov der viser sig i hverdagen. Samarbejdet med forældrene er altid i centrum i vores dagtilbud. I Gl. Åby Dagtilbud har vi i forhold til tidlig og struktureret indsats ansat to Marte Meo-konsulenter, som i samarbejde med forældre og medarbejdere arbejder struktureret i forhold til tidlig og hurtig indsats. Der er i den forbindelse udarbejdet et evalueringsskema, som medarbejdere og forældre udfylder i forhold til effekten af Marte Meo. Vi har i Gl. Åby Dagtilbud valgt denne ekspertise for en del af vores inklusionsmidler, idet vi oplever, at effekten i Marte Meo-principperne samt den anerkendende vinkel er et godt redskab i forhold til den tidlige og forebyggende indsats. Der er i dagtilbuddet udarbejdet en pjece (bilag 1). To afdelinger i dagtilbuddet er med i Projekt tryg start i livet, som er et tilbud til spædbørnsfamilier. Her har forældre allerede inden deres barn/børn starter i dagpleje eller vuggestue mulighed for at få en pædagog ud i eget hjem med fokus på, at forældre oplever sikkerhed og succes i deres forældreskab. Et fantastisk middel til tidlig indsats og ikke mindst forebyggende. Tre pædagoger samt to pædagogiske ledere deltager fra vores dagtilbud, og den viden og de erfaringer, de får ved at deltage i 4

dette projekt, er i den grad med til at dygtiggøre både dem og deres kollegaer. Samtidig er der fokus på forebyggelsesstrategien (se bilag 2). Handleplaner, udarbejdelse og opfølgning herpå er, som det fremgår af dagtilbuddets udviklingspunkter, også et vigtigt indsatsområde, når det handler om tidlig indsats. Kommunikation med forældrene i forhold til daglig praksis er i sig selv forebyggende. Vi har i vores udviklingspunkt om kommunikation om den daglige praksis fokus på det nære, forventningsafstemning og barnets udvikling. Alle elementer der er fundament for en tidlig indsats og en god hverdag for både børn, forældre og personaler. Desuden har bestyrelsen udarbejdet en pjece i forhold til inddragelse og deltagelse i hverdagen (se bilag 3). Når der arbejdes med tidlig indsats inddrager vi ofte fagprofessionelle som PPR, Børn og Ungelægen, specialpædagoger etc. Dette gør vi for at samle viden og give familien, medarbejderne og barnet de bedste forudsætninger og den støtte og opmærksomhed, der betyder, at barnet udvikler sig og lærer bedst muligt. I forhold til den tidlige indsats i forhold til sprog har dagtilbuddet ansat en sprogvejleder, som hver tirsdag har fokus på sprog i dagtilbuddet. Her er en af indsatserne, at (nye) medarbejdere erhverver sig viden, indsigt og læring i forhold til børn og sprog. Desuden indhentes ny viden og sprogkasser, sprogpjecer til medarbejdere og forældre udarbejdes. Der introduceres til dialogisk læsning og indkøbes relevant materiale. Målet med denne indsats er, at alle børn får de bedst mulige sproglige kundskaber med sig videre i livet og på den lange bare får nemmere ved at erhverve sig en uddannelse. Status- og udviklingssamtaler (SUS) er også et redskab, der benyttes i Gl. Åby Dagtilbud. Ud fra dette materiale kan forældre og personale arbejde målrettet i forhold til specifikke indsatser. SUS er bygget op omkring de pædagogiske læreplaner, som har en stor prioritering i dagtilbuddet. Arbejdet med læreplaner er indeholdt i alle vores udviklingspunkter, og er omdrejningspunktet fra vores kompetenceudvikling for de kommende år. Relationel koordinering vil vi benytte som tænkningsmåde i forhold til koordinering af arbejdet, gennem relationer præget af fælles accepterede mål, delt viden og gensidig respekt. Relationel koordinering er vigtigt i alle former for samarbejde omkring barnet. Derfor har vi blandt andet også stort fokus på samarbejdet i forhold til overgangen mellem hjem og dagpleje/vuggestue, mellem dagpleje/vuggestue og børnehave og mellem børnehave og skole. Alt sammen med fokus på den vigtige tidlige og forebyggende indsats, således at barnet får de bedste muligheder for at få det bedste afsæt til at få et godt børne-, ungdoms- og voksenliv. 3 Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet I forhold til tilsynspunkterne, som er følgende: Hjemmeside, bestyrelse inddrages i udarbejdelsen af læreplaner samt læreplaner på alle hjemmesider. For alle punkter gælder det, at de er bragt i orden. 3.1 Hjemmeside Strategi: Kommunikation og ledelse. 5

Status: De pædagogiske ledere og dagtilbudsleder har sammen med vores kommunikationsmedarbejder gennemgået dagtilbuddets hjemmesider i forbindelse med, at dagtilbuddet på kvalitetssamtalen fik et tilsynspunkt på dette område. Vi har haft en medarbejder fra Aarhus kommunes kommunikationsafdeling til at kigge dem igennem, og har fået at vide, at vi ligger i den bedre ende. E: Den ønskede effekt Vores hjemmesider lever op til de standarder, der er fastlagt i Aarhus kommune Vi ønsker at brugere og borgere får indsigt i dagtilbuddet At alle hjemmesider i dagtilbuddet skal have samme kvalitet samt være informative og oplysende At de bliver opdateret og gennemgået kvartalsvis, eller når der opstår behov Y: De planlagte ydelser Ledelsen skal redigere hjemmesiderne kvartalsvis. Ledelsen står for at lægge links til forældretilfredshedsundersøgelser, kvalitetsrapporter mv. på hjemmesiderne. O: Organisering af indsatsen De enkelte ledere er ansvarlige for deres afdelingens hjemmeside. Frem til juni 2015 kan lederne hente hjælp hos dagtilbuddets kommunikationsmedarbejder, herefter forventes det at lederne selv varetager redigering og opdatering. R: Konsekvenser for ressourcer Der er i dagtilbuddet ansat en kommunikation/administrationsmedarbejder, som frem til juni 2015 er til rådighed for lederne i forhold til redigering og opdatering af hjemmesiderne. Desuden skal lederne kvartalsvis afsætte tid i deres kalender til arbejdet med hjemmesiderne. 3.2 Bestyrelse inddrages i arbejdet med læreplaner Strategi: Forældresamarbejde og kommunikation Status: Dagtilbudsbestyrelsen er inddraget i arbejdet med læreplanerne, men vi arbejder på en anden struktur i forhold til læreplansarbejdet i dagtilbuddet. Dagtilbudslederen inddrager dermed bestyrelsen i udarbejdelsen af de pædagogiske læreplaner. De pædagogiske ledere udfører og evaluerer foreløbig læreplanerne afdelingsvis, og det forventes, at arbejdet med læreplanerne effektiviseres i 2015 således at læreplanerne bliver dokumenteret og evalueret på tværs i dagtilbuddet sammen med dagtilbudsbestyrelsen. Evalueringsmodellerne er blandt andet SMITTE-modellen, video, billeder, den daglige forældrekontakt og arbejdshypoteser. Fra oktober 2014 vil læreplanstemaerne blive præsenteret på bestyrelsesmøderne, startende med Krop og Bevægelse. Her vil de pædagogiske ledere parvis fremlægge hvordan der arbejdes med læreplanstemaerne på tværs i dagtilbuddet; hvordan vi formidler vores arbejde med temaerne og hvordan vi dokumenterer og evaluerer de enkelte læreplanstemaer. 6

E: Den ønskede effekt At dagtilbuddet lever op til dagtilbudsloven om inddragelse af forældrebestyrelsen i arbejdet med læreplanerne Y: De planlagte ydelser Pædagogiske ledere og evt. medarbejdere udarbejder oplæg til hver bestyrelsesmøde og deltager på mødet med fremlæggelsen af et tema. O: Organisering af indsatsen 29. oktober 2014 Krop og Bevægelse ved Inge og Janne 22. januar 2015 Sprog ved Jette og Inge 20. april 2015 Kulturelle udtryksformer ved Lisbeth og Trine 9. september 2015 Alsidig personlig udvikling ved Kristian og Trine Oktober 2015 Januar 2016 Natur og naturfænomener ved Lisbeth og Jette Sociale kompetencer ved Janne og Karina R: Konsekvenser for ressourcer At de pædagogiske ledere skiftes til at deltage på bestyrelsesmøder. 3.3 Læreplaner på alle hjemmesider Strategi: Kommunikation Status: I forbindelse med kvalitetssamtalen blev vi opmærksomme på, at læreplanerne kun var at finde på BørneIntra. Det var en fejl, og derfor er de nu også lagt på hjemmesiderne. 3.4 Kommunikation om daglig praksis. Strategi: Læring og udvikling, kommunikation og forældresamarbejde og samspil. Status: Vi arbejder på, at vores kommunikation til hinanden, med eksterne samarbejdspartnere og forældre har fokus på faglighed, kvalitet og kerneopgaven. Vores fokus lige nu er i særdeleshed at få formidlet vores arbejde med læreplaner samt gensidig forventningsafstemning, da disse er vigtige faktorer i samspillet omkring barnets udvikling. E: Den ønskede effekt Kortsigtede resultater: At børnene får den støtte de har behov for, her og nu, både fra dagtilbud, eksterne samarbejdspartnere og forældre At forældre oplever et øget fokus på faglighed i aflevering og afhentning, samt til forældresamtaler og i kommunikationen på BørneIntra 7

At forældrene oplever øget mulighed for at bidrage til og samarbejde om barnets nærmeste udviklingszone At medarbejderne bliver dygtigere til at udarbejde og opfølge handleplaner samt formidlingen af handleplaner til særligt forældre, men også til eksterne samarbejdspartnere Langsigtede resultater: At vi får så dygtige og robuste børn som muligt, som er parate til overgangen til børnehave eller skole. At forældrene får et dybdegående kendskab til læreplanerne, og hvorfor og hvordan vi arbejder med læring i dagtilbuddet. At medarbejdernes faglighed højnes og sikres kontinuitet og opfølgning. Vi har desuden en forventning om, at som resultat af vores indsatser, vil vi opleve en øgning i tilfredsheden af spørgsmålet til forældrene, der omhandler inddragelsen af dem i forhold til deres barns læring. Et andet forventet resultat er feedback fra børnehave og skole om børnenes parathed ved modtagelsen. Y: De planlagte ydelser I dagtilbuddet arbejder vi med læreplaner på tværs af afdelingerne. Alle afdelinger afholder status- og udviklingssamtaler, som er bygget op omkring læreplanstemaerne. Disse samtaler er et vigtigt element i kommunikationen og afstemningen med forældrene omkring børnenes trivsel og læring. De pædagogiske ledere har ansvaret for at præsentere og inddrage læreplanerne på bestyrelsesmøderne. Helt konkret præsenteres et læreplanstema ad gangen ved de ansvarlige pædagogiske ledere. En gruppe af forældre i bestyrelsen har udarbejdet en pjece, der har fokus på forventningsafstemning daginstitutioner og forældre i mellem. Den beskriver, hvad man som forældre kan bidrage med ind i samarbejdet, men også hvad vi som dagtilbud har af forventninger til forældrene (Se bilag 3). O: Organisering af indsatsen Vi har udarbejdet et årshjul for det fremadrettede arbejde med læreplaner på tværs af dagtilbuddet. Årshjulet (bilag 4) er præsenteret for alle medarbejdere i november og skal præsenteres for bestyrelsen på bestyrelsesmødet i januar 2015. De pædagogiske ledere skal implementere den pjece, som bestyrelsen har udarbejdet i alle afdelinger i dagtilbuddet, blandt andet ved præsentation i forældrerådene, på personalemøder, på hjemmesiderne inden 2015 samt løbende til nye forældre. R: Konsekvenser for ressourcer Vi har afsat midler i dagtilbuddet til at sikre arbejdet med læreplaner frem til 2016. Tidsmæssigt ønsker vi at arbejde kontinuerligt med læreplaner på tværs. Der afsættes tid på bestyrelsesmøderne til præsentation af de enkelte læreplanstemaer. 3.5 Udfordring af det enkelte barn i fællesskabet ved at skabe inkluderende miljøer Strategi: Børn, forældre og personale. 8

Status: Med inkluderende miljøer mener vi, at vi skal skabe et fællesskab for alle børn; dvs. både de børn, som har det svært og de børn, som har mange ressourcer. Vi vil arbejde på, at hvert enkelt barn bliver synligt i fællesskabet og skabe mulighed for, at barnet kan deltage og udvikle sig i fællesskabet. Vi vil sikre en større systematik og et mere kvalificeret samarbejde med forældrene omkring hvert enkelt barns ressourcer og potentialer og dermed sikre den tidlige indsats. Dette udviklingspunkt er aktuelt, da vi via forældretilfredshedsundersøgelsen og drøftelser i bestyrelsen kan konkludere, at dette punkt er et vigtigt indsatsområde i dagtilbuddet. E: Den ønskede effekt Samarbejdet mellem personale og forældre vil af alle opleves mere systematisk og kvalificeret Forældrene får kendskab til, hvordan dagtilbuddet arbejder med deres barns udvikling og får mulighed for at bidrage hertil Forældrene ser sig som en vigtig del af fællesskabet og bidrager til alle børns trivsel og udvikling En del af den daglige pædagogik er at hjælpe hver enkelt barn med at være synlig for alle i fællesskabet, så det enkelte barn føler sig set, hørt og forstået og derved føler sig vigtig i fællesskaber Den pædagogiske praksis skal hjælpe alle børn til at kunne få øje på fællesskabet og deltage heri med glæde Y: De planlagte ydelser Alle bruger SUS-materialet. 9-14 mdr. 3 år på vej i børnehave. 5 år på vej i skole. Styrken er, at forældre og personale har forberedt sig ud fra samme materialer i forhold til samtaler. På stuemøder/gruppemøder/teammøder skal der udvikles en metode, som systematisk gør, at personalet bliver opmærksom på både det enkelte barns og gruppens udviklingsniveau (NUZO). Dette skal kommunikeres videre til forældrene, som så kan bidrage og bakke op. Personalet er i gang med et kompetenceudviklingsforløb, hvor der er øget fokus på at integrere og synliggøre arbejdet med læreplanstemaerne Sociale Kompetencer og Barnets alsidige personlige udvikling. Personalet skal fremover arbejde med at integrere de fem Marte Meo-principper i forhold til den daglige pædagogiske praksis og tidlig forebyggende indsats. Følge verbale initiativer Benævne egne og barnets initiativer Positivt at bekræfte Turtagning Positiv ledelse Vi har som nævnt to uddannede Marte Meo-terapeuter i dagtilbuddet. O: Organisering af indsatsen Kompetenceudviklingsforløb for personale. Alle afdelinger skal have samarbejde med og lave forløb med en af Marte Meo-terapeuterne. 9

Vi skal sikre, at alle pædagoger kan anvende og forstå SUS-materialet. Udvikle fælles forståelse og tilgang i brug af handleplaner/udviklingspunkter for alle børn og gruppen. R: Konsekvenser for ressourcer Vi anvender økonomiske ressourcer til kompetenceudviklingsforløb af pædagoger (2014-2016). Vi bruger nogle af vores inklusionsmidler til at ansætte en Marte Meo-terapeut. Vi udnytter de kompetencer, der findes i dagtilbuddet til gavn for alle. F.eks. sprog, udarbejdelse af handleplaner, Krop og bevægelse, inklusion og Marte Meo. Disse kompetencer frikøbes ad hoc. Vidensdeling omkring SUS-materiale og den løbende opfølgning omkring de enkelte børns udvikling. 3.6 Skabe gode fællesskaber for alle børn, forældre og personaler Strategi: Forældresamarbejde, børn og personale. Status: I dagtilbuddet har vi nedsat en gruppe, som har haft til formål at undersøge, hvordan forældre ønsker og kan deltage i hverdagen i afdelingerne. Denne gruppe har nu afsluttet arbejdet og har på baggrund af det materiale, der er indsamlet, udarbejdet en pjece der udkommer primo 2015. Efter drøftelse af punktet til kvalitetssamtalen, blev vi enige om at tage punktet med som et udviklingspunkt i dagtilbuddet. E: Den ønskede effekt Personale: Vi vil skabe relationer og faglighed på tværs af afdelingerne. Herved vil personalet få kendskab til hinandens kompetencer samt opbygge et fagligt samarbejde. Vi vil på den måde komme til at se os selv som én enhed på tværs af afdelingerne. Forældre: Vi vil skabe gode fællesskaber forældre imellem samt forældre og personale imellem. Forældre der føler sig trygge i institutionen og ønsker at deltage i et godt fællesskab med de øvrige forældre. Forældre der bidrager til at skabe netværk og dermed fremmer forældrenes kendskab til hinanden. Børn: Vi vil gennem fællesskaber styrke børnenes sociale kompetencer i samspil med andre børn. Det vil vi se, ved at barnet kan etablere venskaber og indgå i fællesskabets sociale spilleregler. Vi skaber læringsmiljøer, hvor børn kan udvikle fællesskaber både i fri leg og i planlagte aktiviteter. Igennem inkluderende miljøer vil vi sikre, at børn med særlige udfordringer kan indgå i fællesskaber. Y: De planlagte ydelser 10

Vi forsætter vores kompetenceudvikling på tværs af afdelingerne med fokus på pædagogik og udarbejdelse af fælles pædagogiske læreplaner. BørneIntra og pædagogernes arbejde med læreplaner skal bruges til at kommunikere pædagogik samt læreplanernes læringsmål ud til forældrene. Derved kan vi inddrage dem i børnenes og institutionens daglige pædagogiske arbejde. Vi vil højne informationsniveauet til forældrene om betydningen af børns fællesskaber, hvilket gør at forældrene i højere grad bliver deltagende. Vi vil koble den pædagogiske udvikling, der finder sted i vores kompetenceudviklingsforløb med hverdagens læringsmiljøer. Igennem fællesskaber vil vi skabe læring og udvikling, trivsel og sundhed. O: Organisering af indsatsen Ledelsen har ansvaret for at planlægge kompetenceforløbet på tværs i dagtilbuddet. Der er udarbejdet et årshjul, som alle medarbejdere har fået udleveret. Alle medarbejdere er forpligtede til at deltage i forløbet (bilag 4). Forældrene er informerede om processen og vil løbende blive opdateret gennem info på BørneIntra, forældrerådene og bestyrelsen. R: Konsekvenser for ressourcer Der er i budgettet for 2015 taget højde for de økonomiske konsekvenser af indsatsen. 11

4 Bilag 1 Forebyggelsestrekanten i alderssvarende perspektiv: Minus 9 måneder til et år Beskyttende faktorer Foster/barn En god graviditet Samspil og interaktion med mindst en primær voksen person Fysisk robusthed Fysisk trivsel Nemt temperament hos barnet Sociale færdigheder Kognitiv kapacitet (indenfor normal IQ) Oplevelser af mening, håb og sammenhæng Velreguleret døgnrytme, vågenhed, søvn, leg, kontakt, ligge alene m.v. Familie og netværk (stabilt og kontinuerligt) Passende udfordringer - fysisk og psykisk stimulering Folkesundhedsperspektiv Indikatorer på risikoadfærd Familie & netværk Følelsesmæssigt givende samspil mellem forældre og barn og mellem forældre Mindst en primær omsorgsperson som god rollemodel Forældre som kan bede om og modtage hjælp fra omgivelser og netværk /fagpersoner Forældre som deltager aktivt i dagtilbuddet o.lign: dagpleje/vuggestue Godt og stabilt netværk Følelsesmæssig tilknytning til mindst en voksen Social integrering (samhørighed i nærmiljøet) Deltagelse i netværksskabende fællesskaber eksempelvis mødregrupper for Risikofaktorer foster/barn Forældrene er socialt udsatte Manglende omsorg fra primære omsorgspersoner Belastende begivenheder Mistrivsel, vanrøgt og stress Langvarig stress under graviditeten Vold mod den gravide Misbrug hos voksne Psykisk sygdom Tidligt forældreskab Kombinerede problembilleder Forstyrrelser i relation mellem forældre og foster Relationsforstyrrelser hos forældrene depression hos den gravide/mor/far Marginaliseringsperspektiv 12

Forebyggelsestrekanten i alderssvarende perspektiv: 1-6 år Beskyttende faktorer Folkesundhedsperspektiv Barnets robusthed og evner for selvregulering Forældres udviklingsstøttende adfærd Stabilitet og kontinuitet i familie og slægt Forældrenes evne til at udtrykke varme følelser overfor barnet Dagtilbud, som understøtter barnets udvikling og hvor lokale ressourcer anvendes fleksibelt Forældres og personales understøttelse af børnevenskaber Forældrenes aktive medborgerskab Risikofaktorer Hjemmets og dagtilbuddets håndtering af formelle og uformelle overgange (f.eks. fra børnehave til skole, skift i børnegruppen etc.) En ekskluderende kultur i daginstitutionen Familie med problemer i forhold til alkohol, vold, psykiatriske lidelser etc. Familiens isolation fra samfundsmæssige fællesskaber (kulturelle, arbejdsmæssige og uddannelsesmæssige) Indikatorer på risikoadfærd Marginaliseringsperspektiv 13

Forebyggelsestrekanten i alderssvarende perspektiv: 6-12 år Beskyttende faktorer Folkesundhedsperspektiv En familie med kærlighed, gensidighed og omsorg Samarbejde mellem hjem, skole og fritidsinstitution med fælles fokus på trivsel, læring og udvikling Læringsmiljøer med kompetente og veluddannede medarbejdere, der differentieret udfordrer den enkeltes læringsbehov Professionelle voksne der anerkendende møder børn og unge med fagligt og personligt engagement og nærvær Prosociale kammerater og stabile venskaber Prosociale interessefællesskaber Risikofaktorer Manglende forældreinvolvering i barnets verdener Forældres svage skole- og danskkundskaber Forældres manglende integration i samfundsmæssige fællesskaber Usikker håndtering af formelle og uformelle overgange Misbrug, krænkelser og vold i familien Isolation og ensomhed Mobning Økonomisk fattigdom Usunde kostvaner og manglende fysiske aktiviteter Marginaliseringsperspektiv Indikatorer på risikoadfærd 14

Forebyggelsestrekanten i alderssvarende perspektiv: 12-18 år 15

Forebyggelsestrekanten i forhold til tidlig indsats tryg start i livet I forhold til projekt tidlig indsats en tryg start i livet arbejder vi ud fra forebyggelsestænkning. Trekanten illustrerer indsatserne i forhold til arbejdet med børn og deres familier. Det grønne og største område er det område som udgør de familier, som kan klare sig selv. Det røde og mindste område dækker over de familier, som har brug for en særlig indsats fra f.eks. vuggestedet og via familiebehandling. Det gule og midterste område dækker de familier, som ved pædagogisk vej-ledning og hjælp på sigt kan klare sig selv. De familier som er med i projektet, er som udgangspunkt i det gule område. Sådan en familie kan være: - Barnet bliver født for tidligt. - Familien får tvillinger/trillinger. - Far eller mor får en fødselsdepression. - Enlig far eller mor. - Familien oplever dødsfald eller en anden traumatisk oplevelse. - At graviditeten eller fødslen har været svær. Disse oplevelser kan bevirke manglende kontakt, omsorg og stimulation imellem barn og forældre. Pædagogerne i projektet støtter familien i at genetablere kontakten, omsorgen og stimulationen imellem barn og forældre. Desuden er samarbejdet med til, at knytte en kontakt imellem familien og barnets kommende institution. 16

4.1 Bilag 2 Marte Meo Gl. Åby Dagtilbud 17

Marte Meo i Gl. Åby Dagtilbud Om Marte Meo-metoden Marte Meo-metoden er udviklet af hollænderen Maria Aarts og kom til Danmark i 1994. Metoden bruges blandt andet i familier, daginstitutioner og dagpleje. Den er anvendelig i alle situationer, hvor mennesker indgår i relationer og samspil med hinanden. I Gl. Åby Dagtilbud fik vi vores første uddannende Marte Meo-terapeut i 2011. Vi startede med at uddanne Karina, da vi gerne ville have internaliseret Marte Meo. Vi mener, metoden har en god effekt og med et stigende fokus på inklusion, var Marte Meo en åbenbar metode. Marte Meo er en videobaseret metode, der bygger på principperne for udviklingsstøttende kommunikation. Det er en interaktionsanalysemetode, hvor man bruger videooptagelser for at forbedre samspillet mellem børn og brugere på den ene side og professionelle/forældre på den anden. Igennem metoden har man fokus på det positive, da man mener, at når samspillet går godt styrkes udviklingsvejene. Marte Meo betyder på latin ved egen kraft. Det vil sige, at alle ved egen kraft kan udvikle sig i samspillet med andre, hvis blot de får den fornødne praktiske og pædagogiske hjælp. Ved at anvende Marte Meo-principperne udvikles og stimuleres barnet selvværd, selvtillid, selvregulering, selvregistrering, empati, sprog, sociale kompetencer og koncentration. Når man anvender Marte Meo, er man sikker på at ramme udviklingsniveauet hos det enkelte barn. Ved brug af metoden får barnet gode erfaringer med, at det er trygt at være del af et samspil og at have relationer med andre børn og voksne. Der findes fem forskellige principper i metoden. Principperne understøtter et velfungerende samspil, som bliver omsat til arbejdspunkter i forhold til barnets behov og den voksnes kompetencer. Principperne er: 1) At følge verbale initiativer: Styrker selvtilliden, selvværd, trygheds- og tillidsfølelsen. 2) Benævne egne og barnets initiativer: Styrker sprog, selvværd, selvtillid, koncentration, kognitive kompetencer. 3) Positivt bekræfte: Udvikler og stimulerer barnets/brugerens selvværd og selvtillid. 4) Turtagning (skiftes til at tage tur, dele opmærksomhed, den voksne følger initiativer): Udvikler psykiske kompetencer. Herigennem kan barnet/brugeren blive et socialt og selvstændigt individ. 5) Positiv ledelse (følelsesmæssige klima i samspillet og adfærdsmodeller): Udvikler deres selvoplevelse og giver dem en positiv oplevelse af at være sammen med andre. 18

Marte Meo er en løsningsorienteret metode, hvor vejledningen tager udgangspunkt i de ressourcer, der i forvejen er til stede hos omsorgsudøveren. Man tager udgangspunkt i, det omsorgsudøveren gør godt der er fokus på muligheder frem for begrænsninger. En analyse af samspillet i videooptagelserne bruges til at give konkrete handleanvisninger, som kan støtte barnets udvikling bedst muligt ud fra de behov, barnet har. Samspil og udvikling Marte Meo-metoden har fokus på både barnets udvikling og behov samt kvaliteten af omsorgspersonens udviklingsstøttende kommunikation og samspil. Hovedformålet er at styrke samspillet og højne barnets trivsel. Sproget er en kompetence, der er i fokus og ved at arbejde med Marte Meo, kan metoden være med til at understøtte den sproglige udvikling. Alle kan opleve udfordringer i samspillet med et barn Det kan være, man som voksen har oplevet, at barnet ikke trives optimalt. Det kan vise sig ved, at barnet har svært ved at lege med andre børn eller ikke har lyst til at deltage i fælles aktiviteter. Det kan også handle om, at der ofte opstår konflikter i forskellige situationer i hverdagen for eksempel ved spisning, aflevering eller putning. Det kan tappe for energi, og med tiden kan der opstå uhensigtsmæssige mønstre i samspillet og relationen, som har indflydelse på barnets trivsel og udvikling. Det er samspillet og relationen mellem barn og voksen, der er i centrum, når der arbejdes ud fra Marte Meometoden. Videooptagelser giver de voksne et bud på, hvad de kan gøre anderledes for at give barnet de bedste udviklingsbetingelser. Et typisk forløb med Marte Meo Personale eller forældre ønsker hjælp til en problematik og ønsker en forandring. Derfor møder en af Marte Meo-terapeuterne i institutionen eller dagplejen. Her tilrettelægges et forløb, og det aftales, hvornår der filmes og gives tilbagemeldinger. Forældrene er altid informeret om forløbet, og har givet deres samtykke inden processen starter. Der filmes i forskellige hverdagssituationer. Det kan være en situation, hvor man er sammen om en bestemt opgave, eller hvor den voksne leder situationen ved for eksempel spisning, putning, tage tøj af/på, eller det kan være en situation, hvor man er sammen om at hygge sig, lege hvor det er barnets initiativer, der får lov at fylde. Det kan også være en samling, der er fokus på, eller at man filmer 19

barnet i leg med andre børn eller i en aktivitet, i garderoben mm. Der filmes i den situation, hvor problemet fremkommer. Hvis det er i en familie, filmes barnet sammen med far, mor og alle sammen. Søskende kan også indgå. Hvis dette vurderes som aktuelt kan forældre låne et videokamera med hjem. Der filmes ved opstart 10 15 minutter af hver situation. Derefter vælges det, om der skal filmes i strukturerede situationer, hvor det er den voksne, der har ledelsen, eller om der skal filmes i ustrukturerede situationer, hvor den voksne sætter dagsordenen eller i ustrukturerede situationer, hvor det er på barnets præmisser. Tilbagemeldingsprocedure Når der er filmet, analyserer Marte Meo-terapeuten filmen og redigerer videoklip, som vises som tilbagemelding. Derefter vises klip på det, som den voksne gør godt i samspillet, og som har en god effekt overfor barnet. Efter hver filmning gives en tilbagemelding så hurtigt som muligt. En tilbagemelding varierer fra ½-1 time. Herefter aftales arbejdspunkter, og Marte Meo-forløbet fortsættes indtil problemet er løst. Fremover filmes der 10 15 min. pr. gang med ca. en ugens mellemrum. Det er meget forskelligt, hvor lang tid et forløb strækker sig over. Vi benytter små videoklip, både når vi har børn på konsultationsforum, og hvis vi søger ressourcer til et barn. Dette sker altid i samarbejde med forældre og med deres samtykke. Hvorfor anvende video og Marte Meo: Video er et fantastisk dokumentationsredskab. Video gør det muligt at iagttage de mange facetter selv et enkelt samspil indeholder, og som vi ikke kan nå at iagttage i vores daglige samspil. Vi bliver klogere på børnene og os selv. Vi bliver mere reflekterende i vores samspil. Vi internaliserer Marte Meo-principperne. 20

Om os Jeg hedder Karina Hyge Andersen og er ansat som pædagogisk leder i vuggestuen Heimdalsvej. Udover at jeg er uddannet pædagog, er jeg også uddannet som Marte Meo-terapeut. Jeg har i ca. fire år lavet Marte Meo-forløb i Gl. Åby Dagtilbud, både i institutionerne og i dagplejen. Jeg brænder meget for Marte Meo, som er en meget anerkendende metode, og jeg er meget optaget af relationerne og samspillet imellem børn og voksne. Derfor ser jeg også frem til, at vi i dagtilbuddet fremover skal bruge Marte Meo meget mere, end vi gør i dag Hvis I vil vide mere om Marte Meo-metoden, er I altid velkommen til at kontakte mig på telefon eller mail. Telefon: 41857375 Mail: kaha@aarhus.dk Mit navn er Bente Dyhrberg Riis. Jeg er uddannet pædagog og Marte Meo-terapeut. Jeg har arbejdet indenfor både special- og normalområdet, men har mest erfaring som støttepædagog samt at undervise fagfolk i anvendelse af Marte Meo-metoden. I hverdagen er jeg ansat i Gl. Åby dagtilbud, hvor jeg laver Marte Meoforløb. Desuden afholder jeg kurser i metoden via en ansættelse i Kursusmaker. Jeg trives meget i mit arbejde. Gang på gang får jeg oplevelser og erfaringer med, at Marte Meo-metoden har positiv effekt på samspillet og herigennem barnets trivsel. En meget bekræftende metodik, som jeg ser frem til at få internaliseret endnu mere i Gl. Åby dagtilbud. Telefon: 41858231 Mail: bedr@aarhus.dk 21

4.2 Bilag 3 Vær aktiv i dit barns dagligdag En pjece om forældredeltagelse i Gl. Åby Dagtilbud Hvorfor denne pjece? Udarbejdet af dagtilbudsbestyrelsen i Gl. Åby Dagtilbud september 2014. "Det handler vel om, at man involverer sig i børnenes hverdag." Det er udgangspunktet for pjecen her sammen med forældretilfredshedsundersøgelsen 2013. Input til pjecen er kommet fra en spørgeskemaundersøgelse, dagtilbudsbestyrelsen har lavet, hvor ca. ti procent af dagtilbuddets forældre har deltaget. Fra den har vi også lånt et par sigende kommentarer tak for dem og for Jeres medvirken i undersøgelsen. I dagtilbudsbestyrelsen vil vi gerne medvirke til at sikre, at du ved, hvad der forventes af dig som forælder samt guide dig til, hvordan du aktivt kan engagere dig i dit barns daglidag. Forældredeltagelse... betyder at jeg som forældre har mulighed for at få indblik i og kunne påvirke mit barns hverdag." Så enkelt kan det udtrykkes, men selvom det lyder enkelt, kan det være vanskeligt at praktisere i en travl hverdag. Derfor håber vi at give lidt inspiration og stof til eftertanke med pjecen her. Forældres medindflydelse og ejerskab vil positivt påvirke dit barns trivsel i hverdagen hvis du er tryg og har det godt med at være i dagtilbuddet, vil det smitte f på dit barns oplevelse af hverdagen. Når du som forælder f.eks. danner positive relationer med andre forældre, vil barnet kunne spejle sig heri. Via forældredeltagelse kan vi være med til at udvikle det pædagogiske arbejde. Forventninger til dig i hverdagen Vi forventer, at du: hilser på børn og voksne på vej ind og ud af dagtilbuddet. er smilende og positiv i mødet med de andre forældre, børn og ansatte. er nærværende, når du befinder dig i dagtilbuddet. interesserer dig for at lære navne på de nærmeste børn, forældre og personale. sørger for, at dit barn har årstidsrelevant samt ekstra tøj i garderoben. samtaler positivt med dit barn og interesseret spørger ind til dagens aktiviteter og måltid(er). holder dig opdateret på BørneIntra og via opslag. 22

deler barnets og familiens oplevelser (gode som dårlige) med personalet, så de kan få et indblik i, hvad der sker med og rundt om barnet. giver dig tid, når du henter dit barn og til tider lege lidt med, inden I går. deltager og engagerer dig i sociale arrangementer som f.eks. forældrekaffe, forældremøder o.l. tager medansvar for de fysiske rammer både i hverdagen og ved f.eks. arbejdsdage. melder dit barn fri eller syg, hvis barnet ikke kommer i dagtilbuddet. Forudsætninger for din deltagelse For at forældre skal kunne tage medansvar for børnenes trivsel og udvikling i dagtilbuddet, forpligtiger det de ansatte i dagtilbuddet til løbende at give forældre indblik i det pædagogiske arbejde. Særligt skal dagtilbuddets personale informere, hvis de observerer ændringer i et barns eller børnegruppens udvikling og trivsel. Så kan man i fællesskab drøfte, hvad der kan gøres. Tydelig oplysning og informationer om den pædagogiske linje, tiltag og aktiviteter, gør det muligt for jer som forældre at indgå i dialog og forberede børnene på, hvad der skal ske i dagligdagen. Denne kommunikation kan foregå via BørneIntra, nyhedsbreve, tavler og i den daglige kontakt, I bringer eller henter jeres børn. Dagtilbuddets ansatte tager ansvar for at sikre den gode og respektfulde kommunikation i mødet med jer og jeres børn. Det betyder, at personalet ønsker at møde jer og jeres børn venligt, imødekommende, fagligt og ansvarsfuldt. Personalet er opmærksomt på, at det er vigtigt for jer, hvordan jeres barn kan blive modtaget, så I kan få sagt farvel og gå ud af døren med ro i sindet. Det er vigtigt, at personale og forældre kontinuerligt er i dialog og får afklaret forventninger og problemer. Afdelingerne tilbyder: Velkomstsamtaler 3-månederssamtaler Statusudviklingssamtaler før børnehavestart og igen i året før skolestart Der kan derudover gensidigt aftales ekstra samtaler, hvis der er behov derfor. Alle familier ses som en ressource i forhold til at sikre et godt børneliv i dagtilbuddet. Derfor har vi traditioner og arrangementer for at alle kan lære hinanden at kende. Personalet vil desuden altid gerne høre, hvis du som forælder har gode ideer og forslag til aktiviteter, du kan bidrage med. Dit bidrag til god kommunikation Nysgerrige og undrende forældre skaber udvikling derfor: Spørg ind til og søg den information du har brug for, f.eks. hvordan dagen har været for dit barn? Sørg for at have god tid ved aflevering og afhentning. Derved kan du få flere informationer og indtryk med fra afdelingen, når du snakker med personalet og de andre forældre. Her har du ligeledes mulighed for at fortælle lidt om barnets verden derhjemme. Udnyt den faglige kompetence der ligger hos personalet; de tilbringer meget tid sammen med dit barn og har derfor også nyttige forslag til, hvordan forskellige situationer med dit barn kan tackles. Kom til personalet, hvis der er noget, du undrer dig over 23

Tillid og tryghed Udvikling fordrer trivsel trivsel fordrer tryghed. Derfor er det vigtigt, at du som forælder har tillid til og føler dig tryg ved det dagtilbud, hvor du afleverer dit barn. Vi er bevidste om, at du afleverer dit dyrebare eje i vores hænder, og derfor er vi nærværende, og vi vil byde dig og dit barn velkommen til dagen om morgenen, inddrage barnet og udvise kærlig omsorg. At lære dit barns unikke personlighed at kende er et af vores vigtigste udgangspunkter for at kunne forstå det. Vi vil sørge for, at dit barn oplever struktur i dagligdagen, da forudsigeligheden vil skabe trygge rammer. Når stemningen er tillidsfuld og tryg, vil der også være bedst mulige vilkår for ro og udvikling i gruppen. Forældrerådet Gennem arbejdet i forældrerådet bliver du forældrenes talerør. Du får et indblik i afdelingen og dagtilbuddet og er med til at formidle pædagogiske tiltag fra personalet til forældrene. Desuden har forældrerådet fokus på at styrke fællesskabet i afdelingen og nærmiljøet. Forældrerådets opgaver kan bl.a. være: Inddragelse i forhold til den pædagogiske udvikling i afdelingen. Drøftelse af principielle problemstillinger vedrørende afdelingen. Praktiske opgaver i forbindelse med pædagogiske og sociale arrangementer og være aktiv i forbindelse med disse. Høring i forbindelse med nye tiltag i afdelingen og dagtilbuddet. Dagtilbudsbestyrelsen Bestyrelsen har til formål at sikre forældre og medarbejdere indflydelse på principperne for dagtilbuddets daglige virke samt sikre det bedst mulige samarbejde mellem forældre, medarbejdere og dagtilbuddets ledelse på tværs af alle afdelinger i dagtilbuddet. Som bestyrelsesmedlem er man repræsentant for det samlede dagtilbud. Bestyrelsesarbejdet drejer sig primært om at fastlægge overordnede principper og målsætninger for dagtilbuddets arbejde. Bestyrelsen afgiver indstilling til ansættelse af lederen i dagtilbuddet. Desuden kan bestyrelsen blive bedt om at afgive høringssvar i forhold til politiske beslutninger, der tages af Aarhus kommune. Yderligere oplysninger og referater fra bestyrelsesmøderne findes på BørneIntra. 24

4.3 Bilag 4 25