BRUGERSTUDIER UNGE ORDBLINDE I DANMARK FOR NOTA / JULI 2010

1 BRUGERSTUDIER UNGE ORDBLINDE I DANMARK FOR NOTA / JULI 2010

2 KOLOFON Publicering og redigering af materialet må kun ske efter aftale med Innovation Lab A/S. Citering og uddrag skal ske med kildehenvisning. Kommerciel anvendelse af materialet skal ligeledes godkendes af Innovation Lab A/S. Projektansvarlig: Thea B. Windfeldt & Trine Hundevadt Innovation Lab A/S, Aarhus Finlandsgade 20, 8200 Århus N Analyse & indhold: Thea B. Windfeldt & Trine Hundevadt Grafisk design Søren Martin Mark Andersen 2010 Innovation Lab A/S Innovation Lab A/S København Rued Langgaards vej 7 2300 København S Tlf. (+45) 7027 7227 Email: info@innovationlab.dk www.innovationlab.dk

3 INDHOLD INTRODUKTION...3 RESUME AF FINDINGS... 7 BRUGERPROFILER & BEST PRACTICE CASES...10 SEGMENTER & GENERELLE BETRAGTNINGER...18 MULIGHEDER & POTENTIALER...28 KONKLUSION & PERPSEKTIVERINGER... 34

INTRODUKTION 4

Nota / Introduktion 5 UNGE ORDBLINDE I DANMARK FORMÅL: > At skabe viden om unge ordblindes behov og muligheder for at deltage i samfundet > At identificere barrierer > At identificere metoder til at nå de unge > At etablere en model, der sikrer varig videndannelse og dialog mellem bibliotekerne og brugergruppen MÅL: > At give ordblinde børn og unge let og attraktiv adgang til viden, oplevelser og læring via bibliotekerne. > At sikre, at bibliotekspersonale er klædt på til at møde denne brugergruppe på gruppens præmisser, så brugernes lige adgang til viden styrkes.

Nota / Introduktion 6 EKSISTERENDE VIDEN PHD afhandling af Aase Holmsgaard, DPU 2007 VILJEN TIL LÆSNING LÆSEVANSKE- LIGHEDER, BELYST GENNEM ET ERFAR- INGSPERSPEKTIV Beskæftiger sig med emner som rummelighed, selvtillid, tid og vilje ud fra dialoger med elever, forældre og lærere. Nota, Oktober 2009 SKAB DIG! En dag med fokus på de unge ordblinde, arrangeret af Nota. Forkusgrupper med elever fra Ordblindeinstituttet og efterskoleelever fra forskellige efterskoler rundt omkring i Danmark, der alle har særligt fokus på ordblindhed og læse-/skrivevanskeligheder. Skole og lærere: Alle de unge, der deltog i workshoppen, har mere eller mindre negative oplevelser med sig fra folkeskolen. Sen diagnosticering og udelukkelse fra eksempelvis sprogfag er blandt andet noget, de har oplevet. Samtidig siger de, at det bedst tænkelige hjælpemiddel er en lærer en person, der har tid og overskud til at hjælpe dem med at overkomme deres læse- og skrivevanskeligheder. Motivation: De unges motivation til læsning og læring påvirkes meget negativt af de dårlige skoleoplevelser, de har haft. Der er tale om en negativ spiral, som flere af dem har svært ved at bryde. Deres nuværende situation som elever på Ordblindeinstituttet eller efterskoler med læsevanskeligheder som speciale er naturligvis en positiv faktor i den forbindelse. Ideer og ønsker: De unge ønsker sig hjælpemidler, der Ligner noget fra det 21. århundrede. De ønsker sig bærbare pc er, hurtige, fleksible og veldesignede produkter, der både letter deres hverdag og ikke får dem til at skille sig unødigt ud som handicappede. Capacent, December 2009 UDDANNELSESRESULTATER OG MØN- STRE FOR BØRN OG UNGE MED HANDI- KAP Tale-, sprog- og læsehandikap er en blandt ni forskellige kategorier i en større landsdækkende undersøgelse omkring handikappede børns uddannelse. Det er kun de diagnosticerede, der er inkluderet.

Nota / Introduktion 7 METODERNE KVALITATIVE VIDEO- INTERVIEWS ANTROPOLOGISK ANALYSE ITERATIV PROCES WORKSHOPS Der er gennemført 18 interviews med 8 ordblinde børn mellem 12 og 16 år, forældre, voksne ordblinde, lærere og myndighedspersoner. Alle interviews er videooptaget til brug under analysen, samt i forbindelse med bearbejdningen af materialet under workshoppen. Alle deltagere er anonymiserede og har givet samtykke til at vise videooptagelserne. Efter udførelsen af interviews over hele landet pågik en længere analyseproces, for at finde frem til de centrale temaer, udfordringer og potentialer. Data er blevet krydskodet for at finde fælles referencer og skabe overblik over kompleksiteten. Denne første analyse følges op med en metode kaldet Video Card Game, hvor data endnu engang bearbejdes. Denne gang med udgangspunkt i projektgruppedeltagernes perception. Ved at åbne og lukke processen flere gange undervejs, opnås et mere præcist mål, der har været udfordret undervejs. Der er tilrettelagt to på hinanden følgende workshops til at omsætte dette materiale. Den første til at erfare og forstå dybden, kompleksiteten og detaljerne i materialet. Den næste for at idegenerere på baggrund af den erfarede viden. Målet med sidstnævnte er at få dannet et antal bud på løsninger/koncepter, der møder udfordringer og potentialer i materialet.

RESUME AF FINDINGS 8

Nota / Introduktion 9 TEMA OVERSIGT GENERELLE TEMAER > Coping-mekanismer og viljen til viden > Frontstage og Backstage En dans omkring stigma > Motivationsfaktorer UDFORDRINGER > Lærernes manglende viden på området > Specialefagenes udfordringer > Skolebibliotekernes trængsler > Manglende konsensus i kommuner og på landsplan > Redskabernes manglende helhed > Forældrenes ressourcer eller fravær af samme > Almen viden og fællesskab Sociale konsekvenser for unge ordblinde > Fra barn til voksen uden tekst Håb og drømme MULIGHEDER > Notas nye rolle > Forbilleder og motiverende indgangsvinkler > Teknologiske muligheder

SEGMENTERINGER & GENERELLE BETRAGTNIGNER 10

Nota / Segmenteringer & generelle betragtnigner 11 FÆLLES COPING- MEKANISMER Ifølge sociologen Erving Goffman udtænker man automatisk strategier for at dække over miskrediterende informationer om selvet såsom passing, hvor man netop forsøger at passere for noget andet end det, man traditionelt opfattes som. Der er også coping-strategier som covering, hvor man forsøger at dække over de miskrediterende infromationer om selvet. I denne kontekst viser det sig hos de unge, ved at de fx ikke fortæller om deres problemer, ikke vil identificeres med dem, da det medfører stigma. I stedet forsøger de at passere for at være normale unge i visse kontekster, for at høre til og blive en del af fællesskabet, eller forsøger at dække over informationen om ordblindhed. Der eksisterer i psykologien klassifikationer af disse coping-strategier og -mekanismer. Nærmest alle levende væsner benytter sig af coping-strategier. Mest synligt er det ved fysiske lidelser, fx hunde, der lærer sig at gå på tre ben. Når man skal hjælpe folk med specifikke problemer, kan det dog være en klar fordel, at holde sig disse evner for øje. Der kan være stor værdi i at lære af andres erfaringer, såvel som at gøre sig bevidst, at man rent faktisk mestrer opgaver, man ellers troede umulige dog via alternative metoder. Kilde: Erving Goffman, 1963: Stigma, Wikipedia, Coping Skill, Karen Horney, A Psycoanalyst s Search

Nota / Segmenteringer & generelle betragtnigner 12 COPING HOS BRUGERNE De unge udvikler alle deres egne mekanismer til at håndtere deres vanskeligheder. Vi har valgt at betegne dem netop som mekanismer og ikke som strategier, da det er noget, der sker latent i individet det er for de unge ikke en bevidst eller refleksiv handling. For de ældre kan det fremstå som en strategi, fordi de refleksivt ser tilbage på deres skolegang og hvordan de tacklede de udfordringer, der var forbundet med deres læsevanskeligheder. Nogle af disse mekanismer synes at være fælles på tværs af de involverede, andre mere kønsopdelte eller personorienterede. INGEN FAGLIGE FÆLLESSKABER Af fællesstrategier skal fraværet af faglige fællesskaber nævnes. Der er sjældent relationer med klassekammerater omkring faginteresser eller involvering i gruppearbejde. Til gengæld, er oplevelsen af fællesskab og interessen for faglighed stor, når der er tale om ligesindede. Det vil sige at der er stor åbenhed i de rum, hvor de andre har samme eller lignende udfordringer, men megen lidt dynamik i de rum, hvor utilstrækkelighederne træder tydeligere frem som en anormalitet. SUCCESBÅRNE RELATIONER Mange af de unge finder altså deres egne fællesskaber, enten i regi af andre i samme situation, eller gennem andre succesoplevelser som sport, spejder, online computerspil osv. De unge vælger således relationer, hvor de kan præstere og hvor de ikke underpræsterer. Angsten for at fejle eller blive identificeret med et stigma synes at drive de unge til denne strategi. UDENADSLÆRE OG FREMLÆGGELSE Flere af de unge såvel som de voksne ordblinde har for at kompensere for manglende læsefærdighed udviklet en stor evne til at lære både tekster og matematiske formler udenad. Denne udenadslære bruges til at håndtere skolegangen og de timer, hvor læsefærdighederne ikke rækker til at følge med. Ved at lytte sig frem, mentalt affotografere og lære udenad er de i stand til at følge noget af undervisningen og deltage på lige fod med de andre. Et eksempel er diktat, hvor de unge vha. udenadslære er i stand til at opnå flere korrekte svar og dermed succes og anerkendelse. Udenadslæren tilskrives også en evne til at fremlægge materiale i timerne hos nogle af de unge. Coping-mekanismen er medvirkende til at de unge får nogle succesoplevelser i skolen. Styrken i at fremlægge er også med til at fremme goodwill blandt klassekammeraterne i forhold til gruppearbejde og lighedsprincippet om at alle i gruppen skal bidrage på lige fod. KLOVNERIER Unge såvel som forældre og voksne nævner klovnerier som en del af de coping-mekanismer, der gøres brug af. Med kloverierne opnås en goodwill hos de andre i klassen, og de kan medvirke til at opretholde en form for fællesskab i timerne, og gør det muligt at indgå i gruppearbejdsrelationerne.

Nota / Segmenteringer & generelle betragtnigner 13 COPING SEGMENTERING SLEMME, SLEMME PIGER > Udelukkende piger > Forsvarsposition som udgangspunkt > Hårde i filten socialt > Deres helle er ofte ridning Der viser sig i analysen at være nogle coping-mekanismer blandt de ordblinde, som ikke gælder alle, men delvis er bundet op på køn og delvis på personlighed og øvrige omstændigheder. TØSEDRENGE > Udelukkende drenge FÆLLES COPING- MEKANISMER KLASSENS KLOGE KLOVN > Begge køn > Selektive omkring deres venner > Vil gerne ses som hele mennesker > Har ikke venner blandt klassekammerater. Relationer ligger andetsteds. > Ofte tydelig hos sent diagnosticerede > Lærer lektierne udenad for ikke at falde igennem fagligt > Benytter humor som stødepude og mediator

Nota / Segmenteringer & generelle betragtnigner 14 FRONTSTAGE OG BACKSTAGE Fra både unge ordblinde, som voksne ordblinde, fremgår det, at der i deres hverdag foregår en afvejning af, hvad de skal vise frem og fortælle. Det er altid meget situationsbestemt, hvilken del af sig selv, de vælger at fortælle om. Afsløringen af at være ordblind sker kun i specielle situationer og når der er etableret en tryg ramme. I det Goffmanske perspektiv kan man se på dette ud fra begreberne frontstage og backstage. I begrebet frontstage søger man at opretholde et fælles indtryk i en situation, mens backstage henviser til det, der er uforeneligt med frontstage, og som bliver holdt tilbage. En voksen ordblind fortæller, at det ikke er noget, der fortælles om ved fx jobsamtaler og heller ikke nødvendigvis i forbindelse med arbejdet. Det er ikke noget, der er offentligt kendt, og man vælger så at sige selv, hvad man vil præsentere og for hvem. Dette er også nævnt af flere af de unge ordblinde, der ikke i alle situationer offentliggør deres ordblindhed. Denne skelnen mellem front- og backstage er netop et udtryk for det samfundsmæssige stigma, der følger med klassifikationen ordblind. Denne mere eller mindre bevidste strategi om at holde noget af sin identitet skjult, er meget essentiel for at imødekomme de unge i deres udfordring! En nedbrydning af eksisterende stigma har lange udsigter, men bør tages op. I mellemtiden kan vi desuden fokusere på at hjælpe de unge i de kontekster, hvor de trives og hvor de motiveres! Kilde: Ervin Goffman, 1959: The Presentation of Self in Everyday Life, Wikipedia: http://da.wikipedia.org/wiki/erving_goffman

Nota / Segmenteringer & generelle betragtnigner 15 MOTIVATIONSFAKTORER Der er for de unge ordblinde en række faktorer, som samlet set er centrale motivationsfaktorer. Det er alle strategier, som kan og delvis bør anvendes i hverdagens folkeskole og i generelt arbejde med de læsebesværede unge. > Anerkendelse / respekt det hele menneske! > Forældres aktive rolle > Succesoplevelser > Forbilleder / rollemodeller > Fællesskaber / social anerkendelse > Stigmaet som ordblind (=DUM) motiverer flere til en øget faglig indsats > Øget viden i samfundet om ordblindhed

Nota / Segmenteringer & generelle betragtnigner 16 GEOGRAFISKE OFFENTLIGE LØSNINGSMODELLER Randers: CD-ord til udlån på biblioteket Herning: Alle elever har bærbar pc med CD-ord Fyn: Handling frem for diagnose Frederiksberg: Tænker i helheder og handler aktivt Andre modeller: Den grimme ælling KLO Kristelig Litteratur Organisation Frederiksberg Basen

Nota / Segmenteringer & generelle betragtnigner 17 TERMINOLOGIER Gennem undersøgelsen har det vist sig, at der er forskellige termer på spil, når der tales om ordblinde. En voksen ordblind bruger betegnelsen It-læser eller PC-læser, når han fortæller om at være ordblind, mens flere lærere taler om læsevanskeligheder mere end ordblindhed. Blandt alle de adspurgte var det et fåtal, der kendte den medicinske betegnelse, dysleksi. Ingen af de unge kendte betegnelsen og flere af dem forbandt ordet med en sygdom. Som en ung sagde: Det lyder som anoreksi. Den manglende konsensus medfører en del uklarhed og forvirring hos både pårørende og det øvrige samfund. En samlende betegnelse eller en klarlægning af betydningerne, vil kunne øge forståelsen af udfordringerne hos samfundet generelt.

UDFORDRINGER & BARRIERER 18

Nota / Udfordringer & barrierer 19 UDFORDRINGER - SKOLEN LÆRERNES MANGLENDE VIDEN Der er ikke nok viden i skolerne blandt lærere om ordblindhed. Der er ikke enighed om, hvad dette skyldes, men flere nævner et manglende fokus fra seminarierne. Dette resulterer i, at mange børn med læsevanskeligheder får for mange nederlag i skolen, som, såfremt de går videre i specialklasser, får betydning for deres første år som forstået ordblind eller læsesvag, samt at mange diagnosticeres for sent eller smutter igennem uden hjælp. For nogle lærere mangler der videndeling med andre erfarne undervisere eller eksperter. Skolerne isolerer den fornødne viden og bygger oven på samfundets stigma. Det viser sig ligeledes centralt, at man sætter ind i forhold til at eleverne får hjælpemidler, men stadig forventes fx at deltage i traditionel diktat, hvilket ikke er muligt. Hjælpemidlerne anvendes ofte ikke optimalt, da lærerne ikke har erfaringer i at håndtere dem eller undervise i og med dem. I forhold til den manglende viden blandt lærere, fortæller en lærer på Ordblindeinstituttet, at de gerne vil dele viden, men: jeg har ikke fået nogen henvendelser overhovedet jeg tror, det drukner i alt det andet de ordblinde er jo en minoritet på almindelige skoler LÆRERE OG SKOLEN I dag synes der at være en generel uklarhed omkring opfattelsen af mulighederne for at hjælpe ordblinde unge. Her nævnes forskellige grunde som økonomi, kompetencer og tid. Mange skoler har 1-2 speciallærere, der skal gribe alle de børn, der viser tegn på læsevanskeligheder og alle de børn der viser tegn på andre udfordringer som ADHD mm. Dette understreger tendensen til at centralisere viden om området og håndteringen af det de øvrige lærer reflekterer derfor ikke tilstrækkeligt over potentielle problemer, da det forventes, at andre håndterer det. LÆRERNES VIDEN OM IT OG TEKNIK Det fremgår af undersøgelsen, at en af de eksisterende barrierer i dag er it og teknik og lærernes manglende viden inden for de to områder. Her er der tale om det helt praktiske område: Man ved ikke, hvordan man scanner, hvordan man lige afspiller [ ] man ved ikke, hvordan man overfører lydfiler til ipod og andre afspillere [ ] og det gør det svært. (Læsevejleder). Der er således mangel på undervisere, der mestrer hjælpemidlerne og kan hjælpe børnene i hverdagen.

Nota / Udfordringer & barrierer 20 DET FRI SKOLEVALG Nogle adspurgte fortæller, at det fri skolevalg fortolkes forskelligt fra kommune til kommune. Visse steder tolkes det således, at man selv kan vælge skole, men selv skal finansiere transporten til f.eks. Ordblindeinstituttet. Hverken skolerne eller forældrene er således bekendt med deres muligheder eller deres rettigheder/pligter i konteksten. SKOLEBIBLIOTEKET Skolebibliotekerne lider under de kraftige besparelser, som viser sig både på materialesiden og muligheden for at bruge tid på at møde eleverne og motivere dem til yderligere læsning hjemme. Der er ingen af de involverede skolebiblioteker, der ligger inde med materiale til de ordblinde, men det kan bestilles. Dette kræver dog en efterspørgsel eller en engageret bibliotekar, der tager affære. Eleven møder således en barriere i den potentielle lyst til at give litteraturen og læsning en chance. FREMMEDSPROG OG SPECIALFAG De største udfordringer for mange af de læsebesværede børn er dansk og engelsk, hvilket kan hænge sammen med, at en stor procentdel af timerne går med netop disse to fag. For mange er sprogfagene og specialfag som fx biologi og fysik også en stor mundfuld. I sidstnævnte eksisterer mange fremmedord, som eleverne har svært ved at lære, og generelt er der ringe materiale inden for begge områderne. Desuden er lærerne i disse fag sjældent vidende om de læsebesværedes specifikke behov, endsige de krav, som eleverne har på hensyntagen og hjælpemidler. Samtidig er mange unge glade for naturfagene og matematik, fordi de i det mindre klasser ikke oplever samme udfordringer som i de mere teksttunge fag. Det er lettere for dem at forholde sig til fakta, men i de større klasser udfordres de mere. SEN DIAGNOSE For mange af de adspurgte gælder det, at de relativt sent har fået stillet diagnosen ordblind. Den sene diagnose er med til at forstærke følelsen af ikke at høre til, at være dum og dermed de mange nederlag, der er ligger i bagagen. Hvorvidt den sene diagnose skyldes lærernes manglende viden, kommunernes behandlingstid eller indskolingen er uklart, men der er enighed om, at en meget tidligere diagnose kan give de unge den fornødne ballast i form af redskaber og forklaringsmodeller og samtidig sikre, at de ikke lider de mange nederlag, der er med til at kortslutte deres motivation for at lære. COPING-STRATEGIER For skolen kræver de unges coping-strategier særlig bevågenhed, da de unges coping-strategier kan være en medvirkende faktor til de ofte relativt sene diagnoser af læsevanskelighederne. Når de unge anvender coping-strategier for at kompensere for de manglende læsefærdigheder, kan de ubevidst være medvirkende til at deres udfordring overses. DANSK SOM FREMMEDSPROG I undersøgelsen har det vist sig at der i forhold til ordblindhed og generelle læsevanskeligheder er en hel specifik anden gruppe, der også skal fokuseres på: børn og unge af anden etnisk herkomst, for hvem dansk ikke er modersmålet. Her forstærker læsevanskelighederne udfordringerne i at lære et nyt sprog i skrift og tale.

Nota / Udfordringer & barrierer 21 UDFORDRINGER - OFFENTLIGT MANGLENDE KONSENSUS OM DIAGNOSE Det fremgår af flere interviews, at der er stor forskel på, hvorledes de forskellige kommuner tackler diagnosen ordblindhed. Flere nævner, at man på Fyn ikke anerkender ordblindhed som diagnose og problematiserer dette. På Fyn forklarer en læsekonsulent at dette skyldes, at en diagnose stigmatiserer eleverne og på Fyn ønsker man i stedet at se på elevens behov og tilgodese disse. Den manglende konsensus giver dog et meget broget billede af børnenes muligheder, samt gør det svært at gennemskue for forældre samt støttepersoner, hvad der reelt er muligt og hvem man henvender sig til. KEND DIN BIBLIOTEKAR Et par af forældrene nævner de offentlige biblioteker som en god løsning for indhentning af ekstra litteratur til deres børn. Udfordringen er dog, at servicen ikke er konsistent over landet og at den er meget personbåret. Det vil sige, at oparbejder man en relation til en bibliotekar, er det som oftest denne, der er bibringer af en positiv oplevelse, frem for et gennemgående billede af service. KOMMUNERS VALG AF REDSKABER OG BRUGEN HERAF Af interviewene fremgår det, at der er stor forskel på hvorledes kommunerne tackler ordblindhed både i forhold til anerkendelse og uddeling af hjælpemidler. Hos nogle af de adspurgte voksne og forældre er der enighed om, at der bør gøres noget på overordnet niveau, hvis man vil sikre, at alle med læsevanskeligheder og ordblindhed får samme muligheder. Her gælder mulighederne både i forhold til selve skolegangen, men også i forhold til hvornår de ordblinde kan beholde de redskaber, de har fået udleveret. Flere af de adspurgte voksne og forældre har nævnt, at udleverede redskaber skal afleveres efter folkeskolen, for så at blive visiteret til nye redskaber i gymnasiet og igen på videregående uddannelser. Dette beskrives som en stressfaktor, fordi man hver gang skal sætte sig ind i en ny type redskab. Samtidig er der en diskrepans i forhold til hvorledes, man udleverer hjælpemidler og hvorvidt man hjælper brugeren med hjælpemidlerne. Mange fortæller, at de får udleveret en It-rygsæk, men ikke helt har styr på, hvad den kan. Der synes at være en skævvridning i forhold til at udlevere materialer og ikke undervise i brugen af disse. En lærer på

Nota / Udfordringer & barrierer 22 Ordblindeinstituttet bemærker, at It-rygsækken ikke kan stå alene, men kræver en grundig instruktion. INTERNE KOMMUNALE FORSKELLE Eksempler på forskelligheden i udleveringen af redskaber ligger ikke kun på kommunalt niveau, men også på skoleniveau. Der er eksempler på folkeskoler, der ligger mindre end 3 km fra hinanden, hvor den ene skole udleverer It-rygsække og arbejder med elevernes læsevanskeligheder, mens den anden skole hverken gør brug af It-rygsække eller arbejder med elevernes læsevanskeligheder. Flere forældre fortæller, at dette er et problem, eftersom de som forældre jo ikke ved, om børnene har læsevanskeligheder, når de starter i skole. Og når barnet er startet i skole, er det stressende for både forældrene og børnene at flytte. SAMFUNDSSTIGMA Blandt de involverede brugere er der bred enighed om offentlighedens manglende viden om og forståelse for læsevanskeligheder. Dette medfører ofte en manglende anerkendelse eller direkte fejltolkning af de læsebesværede. De anses som værende dumme og som ude af stand til at være fuldt engageret i samfundet. Flere af de adspurgte efterlyser meget mere oplysning til samfundet om ordblindhed, og fremhæver dette som en vigtig brik i den anerkendelse, der savnes. KOMMUNERNES BEHANDLINGSTID Kommunernes lange behandlingstid og dermed den lange udredning i forhold til elever med læsevanskeligheder har stor betydning for både forældre og de unge. For de unge betyder det en følelse af manglende anerkendelse i skolerne både hos lærer og andre elever i klassen, og for forældrene betyder det en følelse af at rende panden mod en mur. Undersøgelsen har vist, at det har stor betydning, hvorvidt der er tale om ressourcestærke forældre eller ej. Dette har igen betydning for, hvornår den unge hjælpes videre i systemet og bliver anerkendt som en ung med vanskeligheder. For lærerne har dette også betydning, idet de udtaler, at den lange udredning og ofte mangel på kommunikation fra kommunen betyder, at de ikke kan sætte en handleplan i gang for at afhjælpe problemerne for den unge. Der ligger en latent forståelse af læsning som en naturlig evne og dermed af dem, der ikke kan eller har svært ved det, som værende mindre begavede. Som en lærer udtrykker det: Det tages for givet, at kulturel egenskab som læsning mestres af alle

Nota / Udfordringer & barrierer 23 UDFORDRINGER - REDSKABER OG NOTA REDSKABER Mange fortæller, at de har svært ved eller slet ikke forstår sprogversioneringen i CD-ord. Det betyder, at mange af de ordblinde børn ikke evner hverken engelsk eller tysk, da de ikke har haft mulighed for at anvende lærebøgerne. NOTA SOM REDSKAB Det er overraskende få, både blandt elever, forældre og lærere, der kender til Notas eksistens. De, der har stiftet bekendtskab med Nota, har gjort det ved et tilfælde og ikke gennem en fællesindgangsvinkel, fx biblioteket eller skolen. Der er udbredt enighed om, at scannerpennen ikke virker efter hensigten. Dette er noget både forældre og lærere henviser til. Selve ideen med pennen er god, men funktionaliteten er ikke pålidelig. Sidst men ikke mindst er der relative problemer med it generelt. Specielt blandt de almindelige lærere, der ikke forstår almen brug af scannere eller CD-ord og derfor ikke kan hjælpe børnene i gang. De ressourcestærke forældre sætter sig frivilligt ind i redskaberne, men mange børn ventes tabt pga. de generelt manglende it-færdigheder hos de voksne. Børnene selv har nemmere ved at gå til redskaberne, men behøver dog introduktioner, for at få det optimale ud af dem. Det er derfor få, der benytter Nota. Det skyldes dog også, at nogen godt ved, Nota eksisterer, men ikke kommer skridtet videre til at få gode læseoplevelser eller vejledning i brugen barriererne for brug synes for høje. Nota er ikke synlig i konteksten, og når man finder det, er tilmeldingen i sig selv en hindring og dernæst er det nye format en overvindelse og en hæmsko. De der læser/lytter, gør det lige så gerne gennem almindelige lydbøger på cd rom eller podcast. Der er dog en klar fordel i muligheden for at skrue op og ned for hastigheden af læsestemmen, specielt i skolemæssig brug. Ligesom den naturlige stemme er langt at foretrække fra den computergenererede CD-ord-variant.

Nota / Udfordringer & barrierer 24 UDFORDRINGER - FORÆLDRENE FORÆLDRENES RESSOURCER Det er blevet klart, at forældrenes ressourcer har stor betydning i forhold til, om deres barn får hjælp eller ej. Ressourcestærke forældre presser mere på for at få deres barn udredt, og efter udredningen presser de på for at barnet får de hjælpemidler stillet til rådighed, som det har krav på, og også at lærerne sørger for at overholde de aftaler, der er indgået. Her er det ofte forældrene der presser på for at sikre at deres barn får den hjælp, det har brug for. Og de unge beretter, at forældrenes indsats betyder meget. Ressourcesvage forældre har ifølge lærerne mindre fokus på barnets behov i forhold til hjælpemidler. Hovedparten af tiden skyldes dette ifølge lærerne ikke, at forældrene ikke har interessen, men at de måske selv er ordblinde eller har læsevanskeligheder og derfor ikke kender til de muligheder, der eksisterer. Ressourcestærke forældre presser mere på for at få deres barn udredt. Ressourcesvage forældre har ifølge lærerne mindre fokus på barnets behov i forhold til hjælpemidler. Her har nogle skoler en ordning, så der tilknyttes en voksen kontaktperson til barnet, som kan sikre den fremadskridende handling, der er behov for, og som også kan støtte barnet i forhold til de nederlag, barnet oplever undervejs.

Nota / Udfordringer & barrierer 25 UDFORDRINGER - DE UNGE ANERKENDELSE Alle de unge involverede beretter om de udfordringer, de har haft og de nederlag, de har måttet lide. For de fleste gælder disse nederlag i perioden op til at de blev diagnosticeret, fordi de herefter fik redskaber og forklaringsmodeller, der kunne redegøre for deres udfordringer. Nederlagene er med til at forme hele skolegangen og lysten til læring. Nederlagene har stor betydning for både de unge og deres forældre. Her er nogle forældre udfordret af at de selv er ordblinde og kan genkende nederlagene fra deres egen opvækst, hvor de ikke fik den støtte og opbakning, der var behov for. ALMEN VIDEN OG UNGDOMSBØGER De unge kommer ofte til at mangle almen viden, fordi de trækkes ud af timerne i forskellige fag, og ofte fag de kan lide og som de kan håndtere. Der er konsensus om, at der mangler litteratur til målgruppen, som både tilgodeser teenageinteresser og den almene viden, man kommer til at mangle. Som en lærer udtrykker det: Man mangler jo som ordblind den almene viden, som man kan tilegne sig igennem bøger de har jo ikke haft de samme muligheder. Det manglende udvalg er med til at forstærke den manglende lyst til læring, når de unge ikke har mulighed for at læse bøger til deres målgruppe. SOCIALE KONSEKVENSER Både de unge, forældrene og de voksne ordblinde nævner, at det er et problem, at børn trækkes ud af undervisningen i den almindelige klasse - især fordi de ofte trækkes ud af fag, de godt kan lide. Dette mindsker deres almene viden, rokker ved normalitetsbegrebet og gør, at de føler sig anderledes. Samtidig er det med til at højne følelsen af stigmatisering og egen mangelfuldhed. De lærer, at de ikke er normale ligesom alle de andre. Samtidig fjernes de fra den sociale kontekst, der er i klassen. Som en voksen ordblind udtrykker det: Jeg blev stemplet som dum, og så fik jeg noget ekstra hjælp, Man skal passe meget på, at man ikke bliver taget ud, så man mister det sociale. Jeg ville hellere have deltaget i den normale undervisning med hjælpemidler, så jeg kunne få det hele med jeg mistede noget, fordi jeg var et andet sted.

Nota / Udfordringer & barrierer 26 En anden beretter at det var ydmygende og akavet at blive trukket ud af undervisningen. Fjernelsen af børnene fra stamklassen medfører således sociale såvel som faglige konsekvenser en pris, man skal være sig bevidst i valget af tilbud. FREMMEDSPROG ELLER INTET SPROG For alle de interviewede unge gælder det, at de ikke bryder sig om de stemmer, der ligger i CD-ord for hhv. engelsk og tysk. For de fleste har det betydet, at de endnu ikke mestrer sprogene på det aldersmæssige niveau, de befinder sig, og for nogle betyder det, at de på vej ud af folkeskolen hverken kan tale sprogene eller forstå dem. Ud over de unges modvilje mod redskabet ligger der en generel mangel i undervisning af brugen af CD-ord. Sproglærerne tager ofte for givet at børnene mester CD-ord selv om den i sprogversionen kræver en reintroduktion. SOCIALE MEDIER PÅ TRODS Næsten alle adspurgte unge gør brug af sociale medier. Her er det især Facebook, der er i fokus. De bruger de sociale medier vha. deres hjælpemidler, der hjælper med at stave, når de skriver. Flere af dem er ligeglade med, at de staver forkert, for det gør andre, som godt kan skrive, også. Det er socialt accepteret at skrive forkert, men svært at være med, hvis man ikke deltager i de sociale sammenhænge. Samtidig er der hos de læsebesværede en taknemmelighed over, hvordan hjælpemidlerne gør dem i stand til at kommunikere bredt.