Kvalitets-rapport for skoler / skoleåret 2013/14



Relaterede dokumenter
Kvalitets-rapport for skoler / skoleåret 2013/14. Arsuup Atuarfia. Atuarfiup aqqa /skolens navn

Diilerilaami Alivarpi Atuarfiup aqqa /skolens navn Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og adresse

Kvalitets-rapport for skoler / skoleåret 2013/14. Atuarfik Hans Lynge. Atuarfiup aqqa /skolens navn

Kangillinnguit Atuarfiat GR 606

Ejnar Mikkelsenila Aluarpia. fax: Telefon: Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og adresse.

Kvalitets-rapport for skoler / skoleåret 2013/14

Ejnar Mikkelsenila Aluarpia

Tasiilami Alivarpi Atuarfiup aqqa /skolens navn

EQea1te4 R5 0 A-T5 wt 19-To A-12_ F. J900 Illoqarfik/By

UKALIUSAQ Atuarfiup aqqa /skolens navn Atuarfiup/skolens telefonnr., adresse

Kvalitets-rapport for skoler / skoleåret 2014/15. NUUSSUUP ATUARFIA Atuarfiup aqqa /skolens navn

Nuussuup Atuarfia Skolebestyrelsens årsberetning 2015

Kvalitetsrapport 2015/16 Kommuneqarfik Sermersooq

Kvalitets Rapport 2014/15 Kommuneqarfik Sermersooq

Kvalitets-rapport for skoler / skoleåret 2014/15. Kangillinnguit Atuarfiat Atuarfiup aqqa /skolens navn

Kvalitetsrapport 2016/17 Kommuneqarfik Sermersooq Forvaltningen for Børn og Skole

Kvalitetsrapport 2016/17 Kommuneqarfik Sermersooq

Kvalitetsrapport 2015/16 Kommuneqarfik Sermersooq

Kvalitetsrapport for Minngortuunnguup Atuarfia, skoleåret 2013/14 Revideret d.16/9-13 af Else Finne

Kvalitetsrapport 2016/17 Kommuneqarfik Sermersooq

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport 2011

KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT. Skoleåret

Kvalitetsrapport 2010/2011

Skovsgård Tranum Skole

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Kapitel 1. Definition. Kapitel 2. Folkeskolens formål og grundlag

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus

Kvalitetsrapport for Minngortuunnguup Atuarfia, skoleåret 2012/13 Revideret d.16/9-13 af Else Finne

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten

Mere undervisning i dansk og matematik

Trivselspolitik for Vejlebro

Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning

KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER

Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre

Evaluering Hellested Friskole og Børnehus

Fælles Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Qeqqata Kommunia skoleår 2017/2018

HAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN?

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Kvalitetsrapport 2010

Lokal udviklingsplan for

Siulittaasoq/skolebestyrelsesformænd. Julia Hansen Nalunnguarfiup atuarfia (NA)

Udskoling og ungdomsuddannelse

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120

Kvalitetsrapport for Minngortuunnguup Atuarfia, skoleåret 2016/17

HORSLUNDE REALSKOLE BESTRYELSENS BERETNING FOR ÅRET 2012

Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole [Forside overskrift 2- max 2 linjer]

Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau

4. Evaluering af åben skole Ad. 4. God opbakning fra forældre og børn. Vi kunne godt have ønsket, at der kom flere besøgende

Kvalitetsrapport 2013

Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler

Evaluering i Helsingør Privatskole

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Undervisning i fagene

Bekymrende fravær i folkeskolen

1. Hvor mange timer pr. uge bruger du typisk på følgende gøremål?

Undervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle

Kvalitetsrapport

Sammendrag af uanmeldte tilsyn De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012:

Kvalitetsrapport for Minngortuunnguup Atuarfia, skoleåret 2014/15 Revideret d.18/9-15 af Else Finne

Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013

Skelgårdsskolens læseplan

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

APV vurdering af faglokaler. (er justeret i april 2013)

Kvalitetsrapport 2010

Skolebestyrelsens erfaringer med at anvende kvalitetsrapporten, trivselsundersøgelsen og andre data aktivt i skolebestyrelsesarbejdet

Fremtidens skole i Struer Kommune

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe.

SKOLEPOLITIK

virum skole bestyrelsens årsberetning 2007/2008

SKOLESTART 2016 Klar, parat... start!

FYSISK BØRNEMILJØ Solgården Redigeret 27/9-10 Sikkerhedsgruppen i Solgården har udfyldt de følgende skemaer: SPØRGSMÅL JA DELVIST HANDLEPLAN NØDVENDIG

Indskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse

Strategiplan for undervisning af dygtige elever

TIL BEBOERNE I AFDELING 63

Kastrupgårdsskolen. A.P.V. Undersøgelse. Sikkerhedsgruppe. Skoleleder Hans Petersen HP Lærer Anne Skov Christensen ACh Teknisk serviceleder Ole

NÆSTVED KOMMUNE. Karrebæk Skole. Arkitektfirmaet Gorm Nielsen arkitekt m.a.a Ydunsvej Åbyhøj

Vejledning til prøven i idræt

Tilsyn med privatskoler

KOMPETENCEBASERET - RULLENDE - ALDERSINTEGRERET - INDSKOLING

NØRRE ALSLEV SKOLE FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER REGLER OG RETNINGSLINJER NØRRE ALSLEV SKOLE 2014

1. Indledning. 2. Spørgsmål Æ

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole

Kvalitetsrapport 2016/17 Kommuneqarfik Sermersooq Forvaltningen for Børn og Skole

Sent: 24 Sep :44: Britta Bech Jørgensen Kent Skovgaard

Skoleleders beretning 2015 Generalforsamling, Høng Privatskole 28. april 2015

Børn og Unge. Børnemiljø i dagtilbud

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Intro Status fra forvaltningen

Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Udviklingsplan Haderup Skole Målsætninger

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Transkript:

NUUSSUUP ATUARFIA Atuarfiup aqqa /skolens navn 36 64 00 / 32 71 33 / jakl@sermersooq.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse Narsaviaq 12, Postboks 5329 Atuarfiup/skolens postadresse 3905 Nuussuaq Illoqarfik/By

Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om folkeskolen 49. Skolens leder udarbejder en kvalitetsrapport, som indsendes til kommunalbestyrelsen inden den 1. oktober i det pågældende skoleår. Stk. 2. Kvalitetsrapporten skal indeholde en redegørelse for det senest afsluttede skoleårs resultater af trintest, afgangsprøver, udarbejdelse af handleplaner, klassekvotienter, undervisningstid, sygefravær, vikartimer, omfang af vejledning i forhold til afgangselever om uddannelses- og erhvervsvalg og opfølgning på den foregående kvalitetsrapport. Stk. 3. Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler om kvalitetsrapporten, herunder om angivelse af yderligere oplysninger i kvalitetsrapporten. Bemærkninger til Inatsisartutlov nr.15 af 3 december 2012 om folkeskolen. Bestemmelsen har først og fremmest til hensigt at sætte fokus på udviklingen på den enkelte skole. Kvalitetsrapporten er således et værktøj, som skal sikre systematisk dokumentation og samarbejde mellem kommunalbestyrelsen, forvaltning og skoler om evaluering og udvikling af kvaliteten på den enkelte skole. Til stk. 1 Kvalitetsrapporten har derudover som overordnet formål at styre kommunalbestyrelsernes mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen. Dette antages at ske ved, at kvalitetsrapporten skal give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på 69 den enkelte skole og træffe beslutning om opfølgning herpå. Rapporten skal endelig bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet, hvilket er en forudsætning for kvalitetsforbedringer. Det skal samtidig bemærkes, at bestemmelsen fortrinsvis omhandler en forpligtelse til at angive oplysninger, som den enkelte skole allerede ligger inde med. Der forudsættes i den forbindelse ikke udarbejdet en større afhandling af f.eks. pædagogisk videnskabelig karakter. Dette skyldes som nævnt, at opgaven primært består i at nedfælde faktuelle oplysninger, som skolens leder allerede råder over og tilføje en kort redegørelse for hver oplysning med hovedvægt på forbedringer. Herudover kan skolens leder beslutte at angive supplerende oplysninger, eksempelvis vedrørende påtænkte initiativer, overvejelser, særlige problemstillinger m.m. Bestemmelsen har først og fremmest til hensigt at sætte fokus på udviklingen på den enkelte skole. Kvalitetsrapporten er således et værktøj, som skal sikre systematisk dokumentation og samarbejde mellem kommunalbestyrelsen, forvaltning og skoler om evaluering og udvikling af kvaliteten på den enkelte skole.

1.Skolens klasse-kvotienter Antal klasser i alt Antal elever i hvert kl 1.klasser 2 21 + 19 2.klasser 2 17 + 14 3.klasser 2 16 + 16 4.klasser 2 17 + 12 5.klasser 2 16 + 16 6.klasser 2 13 + 13 7.klasser 2 16 + 16 8.klasser 2 13 + 15 9.klasser 2 15 + 14 10.klasser 2 17 + 18 Bemærkninger vedr. klassekvotienter. Tallene er fra TEA den 2. juli 2014 2.Antal elever, som opstarter en uddannelse Antal klasser i alt Antal elever i alt Alle afgangselever antal: 2 35 Startet på et ehvervs-uddandelse 0 Startet på efterskole Grønland 1 Startet på efterskole Danmark + AFS 23 Startet på Gymnasium 7 Rest-gruppe / Antal unge mål-gruppen 4 Bemærkninger vedr. - 3 elever skal på AFS (er ikke taget med som restgruppe) - 1 elev afventer svar vedr. optagelse på Piareersarfik - 3 elever har ikke søgt noget

3.Antal elever i vidtgående specialundervisning i forhold til skolens elevantal Antal klasser i alt Antal elever i alt Hele skolens elevtal (Antal VSP-klasser og -elever) 7 / 26 40 / 357 VSU - Yngstetrin (1. 3. klasse) 2: 2.SN + 3.-5. SN 2 + 10 = 12 VSU - Mellemtrin (4. 7. klasse) 1: 5. 7. SN 7 VSU - Ældstetrin (8. 10. klasse) 3: 7. 10.SN + HD1+HD2 + 9. SN 3: 9 + 6 + 6 + 2 = 23 Bemærkninger vedr: vidtgående spc.undv. 9. SN blev nedlagt i foråret 2014 4.Undervisningstiden skoleåret 2013/14 Planlagte: Lærere Elever Yngstetrin (1. 3. klasse) 6240 4200 Mellemtrin (4. 7. klasse) 9570 7500 Ældstetrin (8. 10. klasse) 6240 5420 5.Undervisningstiden skoleåret 2013/14 Gennemførte: Lærere Elever Yngstetrin (1. 3. klasse) 5431 4200 Mellemtrin (4. 7. klasse) 8178 7419 Ældstetrin (8. 10. klasse) 5262 5076 Vikar-dækning / Vikar-timer 2746 Bemærkninger Vedr: Undervisningstid.

6. Forskellen af planlagte og gennemførte timer: Lærere: Elever: Forskellen i tal 3179 425 Forskellen i procent-tal % 14% 2,5% Bemærkninger vedr: gennemførte timer: 7.Trintestresultater for 3. klasse Misilitsinnermi angusat - Test resultateter Se fælles kvalitetsrapport Bemærkninger for 3 klasse: Der er sket fremgang i faget grønlandsk, hvor løsningssikkerheden er steget fra 47% til 53% samt i faget matematik hvor løsningssikkerheden er steget fra 54% til 67%. Derimod er der sket et fald i løsningssikkerheden i faget dansk fra 54% til 50% i forhold til foregående skoleår. Trintestresultaterne i fagene grønlandsk og matematik ligger over landsgennemsnittet, mens resultaterne i faget dansk ligger lidt under landsgennemsnittet.

8.Trintestresultater for 7. klasse Misilitsinnermi angusat - Test resultateter Se fælles kvalitetsrapport Bemærkninger for 7.klasse: Løsningssikkerheden i faget grønlandsk er den samme som det foregående skoleår og ligger på 55%. Løsningssikkerheden i faget dansk er faldet fra 80% til 65%, samt i engelsk fra 64% til 59%. Løsningssikkerheden i faget matematik har en lille stigning fra 49% til 50%. Trintestresultaterne i fagene dansk, matematik og engelsk ligger over landsgennemsnittet, mens resultaterne i faget grønlandsk ligger under landsgennemsnittet.

Afgangsprøver skriftlige 10. klasser Afgangsprøver skriftlige 10. klasser Naggataarutaasumik misilitsinnermi angusat Afgangsprøve resultateter Se fælles kvalitetsrapport Bemærkninger for 10.klasse afgangsprøver: Følgende antal elever udeblev fra afgangsprøverne: Problemregning: 1 elev udeblev Engelsk skriftlig: 1 elev udeblev Samfundsfag skriftlig: 1 elev udeblev

Afsluttende projekt: 2 elever udeblev Grønlandsk mundtlig: 1 elev Dansk mundtlig: 1 elev Matematik mundtlig: 1 elev De udtrukne fag i de mundtlige afgangsprøver var: Grønlandsk, matematik, religion/filosofi. I skriftlig blev følgende fag udtrukket: Samfundsfag 10.Afgangsprøver mundtligt 10.klasser Naggataarutaasumik misilitsinnermi angusat Afgangsprøve resultateter Se fælles kvalitetsrapport Bemærkninger for 10.klasse afgangsprøver: Grønlandsk: Gennemsnitskarakteren i mundtlig grønlandsk er faldet fra 6,15 til 5,81 og ligger under landsgennemsnittet på 5,95. Skriftlig grønlandsk er steget fra 5,23 til 5,65 og ligger over landsgennemsnittet på 5,08. Færdighedsprøven er steget fra 4,35 til 5,32, men ligger stadig under landsgennemsnittet på 5,66. Dansk: Gennemsnitskarakteren i mundtlig dansk er faldet fra 7,54 til 5, men ligger over landsgennemsnittet på 4,35. Skriftlig dansk er også faldet fra 5,75 til 5,61 men ligger over landsgennemsnittet på 3,87. Færdighedsprøven er steget fra 7,74 til 8,47 og ligger over landsgennemsnittet på 5,89.

Engelsk: Gennemsnitskarakteren i mundtlig engelsk ligger på 10,67 og ligger over landsgennemsnittet, som ligger på 3,56. Skriftlig engelsk er steget fra 3,73 til 4,23 og ligger over landsgennemsnittet på 3,18. Færdighedsprøven er faldet fra 6,38 til 5,72 men ligger over landsgennemsnittet på 4,39. Matematik: Gennemsnitskarakteren i mundtlig matematik er på 4,17 og ligger under landsgennemsnittet på 4,43. Problemregning er steget fra 3,47 til 4,23 men ligger stadig under landsgennemsnittet på 4,39. Færdighedsprøven er steget fra 4,54 til 5,72 og ligger over landsgennemsnittet på 4,39. Fysik: Der var kun én elev, som efter eget valg gik op til afgangsprøven i mundtlig fysik. Samfundsfag: Der var kun én elev, som efter eget valg gik op til afgangsprøven i mundtligt samfundsfag. Projektopgaven: Gennemsnitskarakteren i projektopgaven er faldet fra 6,78 til 5,75 og ligger under landsgennemsnittet på 5,77.

11. Handleplaner (indsatsområder) for skolen Tidsplan. Trin 1 s indsatsområde: Sprog Se bilag 6 Trin 2 s indsatsområde: Matematik Se bilag 7 Trin 3 s indsatsområder: 1) Grønlandsk skriftlig 2)Matematik 3)Projektopgaven Se bilag 8 Indsatsområde for hele skolen: Udarbejdelse af handleplaner for alle elever inden udgangen af året 2013. Se bilag 9 Bemærkninger: De enkelte trins indsatsområder vil blive evalueret, når trintest- og afgangsprøveresultaterne kommer på dagsordenen til første pædagogisk råds møde. Her vil det blive besluttet, hvilke fag der skal sættes fokus på i skoleåret 2014/15. Hele skolens indsatsområde i skoleåret 2014/15: - Skole/hjemsamarbejdet - Fleksibel planlægning

12.Omfang af vejledning i forhold til afgangselever om uddannelses- og erhvervsvalg - 18. september 2013: Elev- og forældreinfo om uddannelsesretninger samt udfyldelse af ansøgningsskemaer til GU, AFS, efterskole og erhvervsuddannelser - 2 åbenthus-arrangementer vedr. uddannelses- og erhvervsvalg samt udfyldelse af ansøgningsskemaer - Oktober 2013: Individuelle samtaler med alle elever vedr. uddannelses- og erhvervsvalg. Her deltog 5 forældre med deres børn. - Udarbejdelse af handleplaner for alle elever sammen med hver enkelt elev - Uddeling af pjecer, DVD er m.v. - Samarbejde med klasselærerne i 10. kl. omkring forskellige retninger i uddannelsessystemet. 13.Skolelederens yderligere bemærkninger (eks. Skolens tilstand, APV og lignende) Fysiske rammer: Skolen er 29 år gammel. Det har således været nødvendigt at renovere dele af skolen i perioden 2005 2013/14: Selve skolen: - Indvendig maling af hele skolen - Udskiftning af gulve i hele skolen undtagen formningslokalet, husgerningslokalet samt håndarbejdslokalet - Opsættelse af støjdæmpere på lofterne i klasseværelserne - Renovering af alle klasselokaler - Renovering af fysiklokalet - Renovering af Pædagogisk Service Center - Renovering af sløjdlokalet - Renovering af køkken ved lærerværelset - Udvendig maling af hele skolen - Indretning af nyt datalokale for lærerne - Udvidelse af trinlederkontoret - Udvidelse af rådgivningskontoret - Nyt naturfagslokale i det gamle datalokale - Udskiftning af yderdøre - Rensning af udluftningskanaler over hele skolen - Opsættelse af overvågningskameraer over hele skolen - Udskiftning af borde og stole i alle klasseværelser - Udskiftning af skriveborde og stole i alle kontorer til ergonomisk rigtige Næste mål selve skolen: - Renovering af husgerningslokalet - Renovering af formningslokalet - Renovering af håndarbejdslokalet - Automatisk tænd og sluk over hele skolen - Udskiftning af stikkontakter fra nuværende 2-stiks til 3-stiks - Tætning af alle vinduer - Ophængning af ecophonplader i gangarealer samt grupperum og kontorer til støjdæmpning, da beton et gør, at der er meget ekko

Hallen: - Efter hærværk blev gulvet i hallen udskiftet i 2009 - Badefaciliteterne blev renoveret i 2009 - Tovene blev udskiftet i 2013 Næste mål for hallen: - Udskiftning af dørkarm og yderdøre - Det drypper fra loftet. Skal undersøges og udbedres - Udluftningskanal skal renses, så ventilationen igen kan blive optimal - Automatisk tænd og sluk i hallen Heldagsskolen (Det gamle Nukissiorfiit): - Denne sommer 2014 blev hele bygningen malet udvendigt Næste foreløbige mål for Heldagsskolen: - Ventilationen i Heldagsskolen skal undersøges og udbedres, da emhættens udsugning går ud til lærernes toilet og ikke ud i det fri - Udskiftning af yderdør til pedellens værksted Lejrskolen i Eqaluit Paarliit: Mål: Total renovering af lejrskolen, som er meget forfalden. APV: Skolen laver APV hvert 2 3 år, sidste gang januar 2011. Det er målet, at vi laver APV i skoleåret 2014/15. MUS: Der blev afholdt MUS-samtaler med lærerne i perioden november 2013 til januar 2014, hvilket skal gentages igen i skoleåret 2014/15. Arbejdsmiljø: Skolen har i samarbejde med tillidsrepræsentanter stort fokus på både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Skoleåret 2014/15 skal derfor starte med en arbejdsmiljødag for alle ansatte. 14.Opfølgning på den foregående kvalitetsrapport Denne kvalitetsrapport er den første af sin art.

15. Afsluttende bemærkninger for skoleåret 2013/14 Skolen igangsatte forberedelse af antimobningsprojekt i skoleåret 2013/14 mhp at øge elevernes trivsel i skolen. Formålet med indsatsen er at få opbygget sociale spilleregler eleverne imellem og få opbygget de enkelte elevers sociale kompetencer, så alle bliver glade for at gå i skole og alle får optimale muligheder for at lære. Der er tale om en forebyggende indsats, hvor der i klasserne arbejdes med værdier, normer, regler og holdninger, samt en konkret indsats hvis et barn/en ung bliver mobbet. Trivsel i skoledagen er vigtigt for et godt læringsmiljø. Fællesskab og tryghed er nøgleord for en god skolestart og en god skoledag. Alle skal have mulighed for at være en del af et fællesskab, og det er et fælles ansvar også som kammerat i klassen. Projektet føres ud i livet i skoleåret 2014/15, hvor der er afsat en antimobningsdag, umiddelbart efter skolestart den 15. august 2014 samt stort forældremøde omkring emnet den 28. august 2014. Der vil blive udarbejdet en mobbehandlingsplan i løbet af næste skoleår. Skolen arbejder fortsat med læringsmålene og har afsat én dag, hvor lærerne skal rydde op i de arbejder, som alle lærerne i Nuuk lavede i fm arbejdsseminaret på AHL i 2011. Der arbejdes også videre med forbedring af års- og semesterplaner, så de også bliver et redskab til både elever og forældre samt de løbende evalueringer og udarbejdelse af handleplaner for hver enkelt elev. Der skal fortsat arbejdes med arbejdsmiljøet for skolens personale, herunder lærernes trivsel. Skoleleder / Skoleinspektør: Janne Kleist Lyberth Dato: 21. august 2014 Underskrift: