Ressourcepædagoger i Kolding Kolding Kommune og UdviklingsForum november 2004
Ressourcepædagoger i Kolding er udarbejdet af UdviklingsForum v/john Andersen, Søren Gundelach og Kjeld Rasmussen UdviklingsForum og Kolding Kommune Århus 2004 ISBN 87-91535-07-7 Hovedansvarlig for denne rapport: John Andersen. Yderligere oplysninger om rapporten kan fås ved henvendelse til: John Andersen, UdviklingsForum, Fruevej 16, 2870 Dyssegård. Tlf. 39 66 18 79. E-mail: ja@udviklingsforum.dk. UdviklingsForum Hjulbjergvej 56 8720 Højbjerg www.udviklingsforum.dk Kolding Kommune Nikolai Plads 6 6000 Kolding www.koldingkom.dk Rapporten kan downloades via www.koldingkom.dk og www.udviklingsforum.dk Kolding Kommune og UdviklingsForum I/S 3
Indholdsfortegnelse BAGGRUND OG FORMÅL... 5 KONTRAKT OG KERNEYDELSE... 6 Kerneydelsen 6 Kontrakt mellem ressourcepædagog og institution 7 Ressourcepædagogens rettigheder og pligter 9 Logbogen 9 RESSOURCEPÆDAGOGEN... 11 Særlige ressourcer 11 Ressourcepædagogens metoder 11 Ressource-, special- og støttepædagoger 12 UDDANNELSESFORLØBET... 13 Det fælles uddannelsesforløb 13 Netværket 13 Den personlige udviklingsplan 14 RESSOURCEPÆDAGOGEN OG KOLLEGAERNE... 16 Kolding Kommune og UdviklingsForum I/S 4
Baggrund og formål Formålet med ressourcepædagoger er, at der skal ske en forbedret, anderledes og hurtigere indsats for familier og børn med særlige behov. For at opfylde dette formål har kommunen bevilget penge til ressourcepædagoger, som kan være sparringspartnere og en ekstra ressource for personalet i de mest belastede institutioner. Ressourcepædagoger i Kolding er et projekt udarbejdet af dagpasningsafdelingen i Kolding Kommune med cand. psych. John Andersen, UdviklingsForum, som konsulent. Ressourcepædagogen er en ansat i institutionen, som frikøbes til at løse denne særlige opgave. Målet er endvidere, at der skal ske en lokal ansvarliggørelse og en intern læring i institutionen samt en bedre udnyttelse af det eksisterende system. Pengene til oprettelsen af ressourcepædagoger blev bevilget i forbindelse med Kolding Byråds vedtagelse af budgettet for 2004. Her blev der afsat 1,2 millioner kroner og 116.000 kr. til forbedring af integrationsindsatsen og til uddannelse i særligt belastede institutioner. Pengene er bevilget ud i årene. Dvs. at det ikke er en bevilling, der kun dækker år 2004. Der er allerede i dag en række eksisterende tilbud til denne målgruppe: Støttepædagoger, puljetimer, specialpædagog, PPR, Familieafdelingen og Førskolen ( 4 A). Formålet med denne pulje er ikke at øge antallet af støttepædagoger eller puljetimer eller give ressourcer til, at flere voksne er sammen med børnene, men at gøre noget på en anden måde i den enkelte institution. Succeskriterier For at målet med indførelsen af ressourcepædagoger skal være nået, skal følgende succeskriterier opfyldes: Børn og forældre oplever en forandring. Medarbejderne oplever en lettelse i det daglige arbejde. Medarbejderne bliver bedre rustet til at løse opgaven. Der reageres hurtigere på problemerne. Medarbejderne får et bedre overblik over, hvilke handlemuligheder, der er i det eksisterende system. Større rummelighed i institutionerne. Hvad er en belastet institution? Puljen skal bruges i de belastede institutioner. Dagpasningsafdelingen beskriver en belastet institution som en institution, hvor en stor del af Kolding Kommune og UdviklingsForum I/S 5
børnene kommer fra hjem med problemer, og/eller hvor der er en stor andel af børn med anden oprindelse end dansk. Det skal understreges, at det ikke i sig selv er et problem, at et barn har en anden etnisk oprindelse end dansk, men at disse børn i mange tilfælde kræver særlig opmærksomhed på grund af sproglige vanskeligheder. Tildeling af ressourcer til ressourcepædagoger Til brug for ressourcetildelingen blev institutionerne i Kolding Kommune opdelt i tre grupper: Gruppe 1: Der består af tre institutioner, hvor en meget stor del af børnene har vanskeligheder af den ene eller den anden art. Der er tre institutioner i gruppe 1 som har fået tildelt hver 30-37 timer pr. uge. Gruppe 2: Der består af en gruppe institutioner, hvor en del af børnene er som beskrevet. Der er 10 institutioner i gruppe 2 som har fået tildelt 7 timer pr. uge svarende til en arbejdsdag pr. uge. Gruppe 3: En gruppe institutioner, som kun har få eller ingen børn i de nævnte kategorier. Der er 29 institutioner, der ikke har ikke en ressourcepædagog. Ansøgningerne om ressourcepædagoger behandles af den pædagogiske udviklingschef og af den pædagogiske konsulent. Institutioner, der tildeles ressourcer, forpligter sig til at udpege en ressourcepædagog. Timerne bevilges for to år ad gangen. Det skal fremhæves, at ressourcetildelingen på baggrund af institutionernes ansøgninger er sket i stor enighed. Kontrakt og kerneydelse Kerneydelsen Ressourcepædagogens kerneydelse kan beskrives på følgende måde: Ressourcepædagogen har en viden om handlemuligheder og metoder, som hun videregiver til sine kollegaer. Ressourcepædagogen kan: Udføre iagttagelser, tests, beskrivelser mm. F.eks. iagttage relationen mellem to eller flere børn. Give sparring på de øvrige pædagogers relationer til barnet. Være sammen med barnet og: - Afprøve, om det virker at være sammen med barnet på en ny måde. Kolding Kommune og UdviklingsForum I/S 6
- Undersøge, hvordan barnet fungerer i forskellige situationer. - Give særlig støtte i en periode og derefter formidle sine erfaringer til pædagogen. - Give stuepædagogen mulighed for at iagttage ressourcepædagogens og barnets samvær for at lære heraf. Undtagelsesvis aflaste stuepædagogen ved at tage sig af børnegruppen, så pædagogen kan tage sig af et enkelt barn, teste, iagttage eller lignende. Ressourcepædagogen har en intern konsulentfunktion i institutionen og er sammen med lederen ansvarlig for, at der sker en intern læring og spredning af viden i institutionen. Primærpædagogen/stuepædagogen har stadig ansvaret for barnet, samarbejdet med forældrene og de eksterne samarbejdspartnere. Lederen har det overordnede pædagogiske ansvar. Ressourcepædagogen refererer til lederen. Beskrivelsen af ressourcepædagogens kerneydelse er udarbejdet af ressourcepædagogerne på et netværksmøde for ressourcepædagoger. Kontrakt mellem ressourcepædagog og institution I hver institution er der udformet en kontrakt, som beskriver ressource-pædagogens opgaver, arbejdstider, møder med lederen og øvrige arbejdsforhold. Det er vigtigt, at det af kontrakterne fremgår, at det ikke er den enkelte pædagog, der kan henvende sig til ressourcepædagogen med opgaver. Tildelingen af opgaver skal gå igennem lederen, således at den enkelte ressourcepædagog ikke skal stå i den situation at vælge mellem opgaver, som kommer fra hendes daglige kollegaer. Ressourcepædagogen og lederen kan så i fællesskab drøfte opgaverne og afviklingen heraf. Kontrakten er også med til at fastholde, at de indgåede aftaler om møder med lederen overholdes, og at ressourcepædagogens arbejde har lederens bevågenhed, således at kvaliteten i arbejdet kan sikres og at ressourcepædagogen har et sted at gå hen med sine eventuelle problemer. Kolding Kommune og UdviklingsForum I/S 7
Eksempel på en kontrakt mellem en ressourcepædagog og en institution. Kontrakt mellem ressourcepædagog og institution 7 timer ugentligt frem til 31/12-2005 opgaven varetages af pædagog Ulla Jensen ressourcetimerne ligger pt. om onsdagen udarbejdelse af årsrapport til dagpasningsafdelingen Leder og ressourcepædagog mødes 1 gang pr. måned til dialog og sparring i 1 time. Her sker der en rapportering af igangværende opgaver, og der planlægges, hvilke kommende opgaver der er aktuelle. Ønsker om inddragelse af ressourcepædagogen til et barn fremsættes til lederen, som dernæst vurderer og planlægger. Ressourcepædagogen fører logbog, som er tilgængelig for personalegruppen. Ressourcepædagogen ajourfører mappe med relevante informationer, f.eks. referater fra kurser, litteraturhenvisninger, temadage, kursusdage, metoder, tests. Mappen er tilgængelig for personalegruppen. Ressourcepædagogen kan være medvirkende til at afdække problemstillinger hos et barn i tæt samarbejde med stuens personale. Ressourcepædagogen bruges til sparring af kollegaer - her er det vigtigt, at der laves klare aftaler mellem stuepersonale og ressourcepædagogen om opgavens art vedrørende et konkret barn. F.eks. om det er iagttagelse af samspil barn-voksen eller barn-barn, konkrete kognitive færdigheder, strategier til opgaveløsning eller Ressourcepædagogen kan foretage iagttagelser af barnet - være den med blokken og blyanten - kunne hæve sig i helikopterperspektiv. Ressourcepædagogen kan være sammen med barnet - prøve af og undersøge, finde ressourcer, interesser hos barnet samt finde problemstillinger. Nye tiltag, sætte sig ind i nye metoder, litteratur, tests etc. Og formidling til det øvrige personale på f.eks. mandagsmøder eller p-møder. Bruge de kompetencer der allerede er i Kolding Kommune i højere grad f.eks. familieafdelingen, PPR, Familiecenteret og konsulenten på specialområdet. Formidling til personalegruppen af, hvilke arbejdsopgaver ressourcepædagogen arbejder med Ressourcepædagogen kan eventuelt deltage i udarbejdelse af handleplaner og dokumentation til støtteansøgninger. Ressourcepædagogen kan, hvis der er tid, være særlig støtte for et barn i en periode og formidle sine erfaringer til pædagogen. Ressourcepædagogen deltager i netværksmøder minimum 4 x årligt. Der vil være vikar i det omfang, det skønnes nødvendigt. Kolding Kommune og UdviklingsForum I/S 8
Ressourcepædagogens rettigheder og pligter Institutioner, der tildeles ressourcepædagoger, forpligtiger sig for følgende: I samarbejde med lederen at udarbejde en intern kontrakt i institutionen vedr. ressourcepædagogens arbejdsform og tilrettelæggelse af timefordelingen. Føre logbog og arbejde med refleksionsskemaerne. Deltage i undervisning og netværksmøder. Udarbejde en årlig rapport til Dagpasningsafdelingen om arbejdet som ressourcepædagog. Der er indgået en forhåndsaftale, der giver NY LØN til pædagoger, der varetager opgaven som ressourcepædagog. Pædagogisk udviklingschef og pædagogisk konsulent, er ansvarlige i forhold til den overordnede planlægning og udførsel af projektet. Logbogen Pædagogen fører logbog over det arbejde hun igangsætter. Ved opstarten af ressourcepædagogernes arbejde var der diskussioner om logbogens formål og form. Den blev afprøvet i flere varianter, og den logbog, som gengives i det følgende, er således et resultat af både diskussioner og praktiske afprøvninger, der har resulteret i en række ændringer i forhold til den første udgave. For det første bruges logbogen til at dokumentere det arbejde, der udføres. Logbogen føres dagligt og giver således en dokumentation af ressourcepædagogens samlede tidsforbrug og aktiviteter. For det andet bruges logbogen som et udgangspunkt for drøftelserne om arbejdet med lederen. For det tredje indeholder logbogen en lang række informationer, som kan danne baggrund for den årlige rapport til dagpasningsafdelingen. For det fjerde er logbogen et redskab til refleksion. På baggrund af det beskrevne forløb er der en række spørgsmål, som skal overvejes. Det at bruge logbogen som udgangspunkt for refleksion kræver træning og er således et af de områder, som der bør arbejdes systematisk med i forbindelse med en kvalitetsudvikling af ressourcepædagogens arbejde. Kolding Kommune og UdviklingsForum I/S 9
Logbog for ressourcepædagoger Logbogens formål er at dokumentere, synliggøre og gøre fælles. Alle aktiviteter, som ressourcepædagogen gennemfører, kan noteres. Logbogen er ressourcepædagogens arbejdsredskab. Ressourcepædagogen er ansvarlig for at der skrives i logbogen. Der føres logbog mindst en gang om ugen. Logbogen bruges som udgangspunkt for den faste samtale med lederen, og i forbindelse med den årlige rapport til dagpasningsafdelingen. Dato Antal timer.. Brugt tid Beskrivelse af opgaven Hvad var formålet? Hvad var i fokus? Beskrivelse af den anvendte (pædagogiske) metode. Hvad gjorde jeg? Spørgsmål til refleksion: Hvordan virkede det jeg gjorde? Hvilke vanskeligheder er jeg stødt ind i? Hvordan oplever barnet sin situation? Hvad har jeg lært? Hvad har min kollega lært? Hvilke forandringer skete der? Hvordan blev børn, forældre, kollegaer og andre inddraget? Hvad vil jeg nu gøre? Og hvorfor? Hvornår? Skriv på bagsiden hvis der ikke er plads nok. Kolding Kommune og UdviklingsForum I/S
Ressourcepædagogen Særlige ressourcer Ved valget af hvem der skal være ressourcepædagog, bliver der lagt særligt vægt på, at pædagogen har: engagement i de børn, der har det svært erfaring med børn med særlige behov mod og lyst til at give kollegaer sparring lyst til at udvikle sig inden for dette særlige felt åbenhed for at få støtte og sparring i et fagligt netværk lyst til at deltage i kursusvirksomhed Som det fremgår af kravene til en ressourcepædagog, er det ikke en specialist der efterspørges, men netop en meget kompetent pædagog, der kan støtte sine kollegaer i forbindelse med arbejdet med børn med behov, som det er svært at tilgodese i den almindelige travle hverdag i daginstitutionen. Det er en kompetent pædagog, der ikke er bange for at stå frem og give sine nære kollegaer sparring og tilbagemeldinger på deres udøvelse af pædagogikken. Det kræver, at ressourcepædagogen har både personlige og faglige ressourcer at trække på. Ressourcepædagogens metoder Ressourcepædagogens metoder kan opdeles i to kategorier. Den ene drejer sig om metoder, som er vigtige for deres særlige relation til barnet. Det kan f.eks. dreje sig om iagttagelsesmetoder, børnelinealen, tests, særlige pædagogiske forholdemåder osv. Den anden form for metoder drejer sig om metoder til at give sparring og tilbagemeldinger til sine kollegaer. Det kan dreje sig om metoder som: Forskellige former for supervision Forskellige former for kollegial sparring Metoder til feedback Rådgivning og konsultation Ressourcepædagogen må kunne bruge en række af både de pædagogiske metoder og de relevante dialogformer på voksenplanet. Det er især ved brugen af disse dialogformer i forhold til deres kollegaer, at ressourcepædagogerne udtrykker usikkerhed omkring deres arbejde. Kolding Kommune og UdviklingsForum I/S 11
Ressource-, special- og støttepædagoger De støttemuligheder, der bedst kan sammenlignes med ressourcepædagogen, er specialpædagogen og støttepædagogen Specialpædagogen. Institutionen retter henvendelse dagpasningsafdelingen, når institutionen ønsker hjælp fra en specialpædagog. Specialpædagogens opgave er at observere, analysere, og vurdere barnet i en periode fra 2 dage og op til 2 uger i institutionen. Der ydes faglige vejledning, hvor der bruges video, visuelt materiale og diverse pædagogiske redskaber. I samarbejde med stuens personale laver specialpædagogen en pædagogisk handlingsplan. Den pædagogiske handlingsplan giver specialpædagogen gerne mundtligt videre til forældre og eksterne partnere. Institutionen har mulighed for en opfølgningssamtale med specialpædagogen ca. 3 måneder senere. Støttepædagogen. Formålet med støttepædagogens arbejde er, at der i en tidsbegrænset periode kan ydes særlig indsats overfor børn med specielle behov og vanskeligheder af pædagogisk karakter. Støttepædagogens hovedopgave er at indgå direkte i et samspil med barnet med henblik på at støtte barnet i dets udvikling. Det er endvidere støttepædagogens opgave at sikre optimale udviklingsmuligheder for barnet, så det kan blive i stand til at profitere af opholdet inden for daginstitutionens almindelige rammer. Støttepædagogen arbejder direkte med barnet, og specialpædagogen vurderer, observere og analyserer barnet og stiller resultaterne heraf til rådighed for personalet. Ressourcepædagogen. Ressourcepædagogens opgave er at sætte fokus på børn med særlige behov, og den pædagogik der udfolder sig i forbindelse hermed. Ressourcepædagogen har primært en konsultativ funktion over for personalet. Ressourcepædagogen er en ressourceperson i institutionen med en særlig viden og kompetence. Kolding Kommune og UdviklingsForum I/S 12
Uddannelsesforløbet Det fælles uddannelsesforløb Ressourcepædagogen modtager undervisning i metoder, systemredskaber, beskrivelse af børn, udarbejdelse af tests, udarbejdelse af indstillinger, tværfagligt samarbejde, video, visualisering m.m. Ressourcepædagogens opgave er at være den pædagog i institutionen, der i særlig grad har viden omkring indsatsen i forhold til børn med særlige behov, den, der ved, hvor der er mulighed for hjælp i systemet osv. Samtidigt bliver der lagt stor vægt på, at ressourcepædagoger ikke er et nyt efteruddannelsesprojekt, men en ny måde at løse opgaver på. Uddannelsen af ressourcepædagogerne foregår dels som et forløb, hvor der er eksterne undervisere, og dels som en gensidig undervisning. I forløbet er der undervist i følgende emner med underviser udefra: Arbejdet i et fagligt netværk Iagttagelse Kollegial sparring og supervision Den svære, men nødvendige samtale Der har ikke været tale om lange forløb, men ofte om en tidsramme på en halv til en hel dag. Netværket Ressourcepædagogerne fra de forskellige institutioner samles som minimum 4 gange årligt til netværksmøder, hvor der sker erfaringsudveksling og gives undervisning. Der er lagt stor vægt på, at ressourcepædagogerne skal bidrage med deres egne erfaringer og deres egne kompetencer på en måde, så de kan bruges af hele gruppen. Der lægges stor vægt på, at ressourcepædagogerne underviser hinanden og systematisk udveksler erfaringer indbyrdes. Følgende temaer har været taget op internt i netværksgruppen: Brugen af børnelinealen Marianne Hedegårds interaktionsbaserede iagttagelse Kuno Beller Etik I netværksgruppen af ressourcepædagoger er der endvidere lagt vægt på at inddrage de konkrete erfaringer fra arbejdet i institutionerne. Kolding Kommune og UdviklingsForum I/S 13
Den personlige udviklingsplan Det fælles udviklingsforløb bygger i høj grad på den enkeltes behov for kompetenceudvikling. For at få fast grund under fødderne har ressourcepædagogerne drøftet, hvilke uddannelsesbehov de selv umiddelbart oplevede at have brug for, og systematisk kortlagt behovet for kompetenceudvikling med udgangspunkt i formålet med arbejdet som ressourcepædagog. Med henblik på at systematisere arbejdet blev hver enkelt ressourcepædagog bedt om at udfylde omstående skema, der derefter kunne danne baggrund for en drøftelse i plenum. På baggrund heraf blev der udarbejdet en samlet uddannelsesplan for ressourcepædagogerne. Kolding Kommune og UdviklingsForum I/S 14
Ressourcepædagogens kerneydelse Gode metoder Ønsker Nuværende kompetencer Uddannelsesbehov Begrundelse for uddannelsesbehov 1. Har en viden om handlemuligheder og metoder som hun kan videregive til sine kollegaer. 2. Kan udføre iagttagelser, tests, beskrivelser mm. 3. Kan give sparring på pædagogens relationer til barnet. 4. Kan være sammen med barnet og: a. Prøve af. F.eks. virker det at være sammen med barnet på denne måde? b. Undersøge. Hvordan fungerer barnet i bestemte situationer? c. Give særlig støtte i en periode og derefter formidle sine erfaringer til pædagogen. 5. Kan være sammen med barnet, mens stuepædagogen iagttager deres samvær for at lære heraf. 6. Kan eventuelt aflaste ved at tage sig af børnegruppen, så pædagogen kan tage sig af et enkelt barn, teste, iagttage eller lignende. Kolding Kommune og UdviklingsForum I/S 15
Ressourcepædagogen og kollegaerne På netværksmøderne fortæller ressourcepædagogerne følgende om deres relationer til kollegaerne: 1. En vanskelighed i arbejdet, der nævnes af flere, er, når en pædagog er ressourcepædagog på sin egen stue. Det kræver helt klare aftaler og en helt klar opgave og arbejdsbeskrivelse, så forventningerne er klare og afstemte, for at arbejdet kan udføres optimalt. 2. Et par af ressourcepædagogerne, der er souschefer, fortæller, at det kan være svært at afgrænse rollen som ressourcepædagog fra rollen som souschef. Samtidig mener de, at det er en god kombination, som de er meget glade for, fordi det at have timer som souschef gør det lettere at planlægge sit arbejde som ressourcepædagog. Kombinationen kan således være frugtbar for alle parter. 3. Kollegaerne oplever stort set alle ressourcepædagogerne som pædagoger med en særlig opgave og et særligt ansvarsområde. Det kan dog have den ulempe, at de bliver afbrudt i deres arbejde, fordi kollegaerne henvender sig med spørgsmål. 4. Det opleves af ressourcepædagogen som en fordel, at hun kommer rundt i hele huset og således lærer pædagogikken og kollegaerne at kende på en anden måde end tidligere. 5. Flere oplever, at de bliver brugt som ressourcepersoner med en særlig viden, som de andre i institutionen kan bruge positivt. Det er generelt en fordel, at ressourcepædagogerne kommer fra institutionen. Det sikrer at den viden, der udvikles, bliver i huset og er med til at give en generel opkvalificering. 6. Det er vigtigt, at de timer, der bruges som ressourcepædagog klart adskiller sig fra de øvrige pædagogtimer, og at det er synligt for kollegaerne, når der arbejdes som ressourcepædagog. Det giver både tryghed og sikkerhed for ressourcepædagogen og er en sikring af, at timerne bruges til det, de er beregnet til. Erfaringerne fra Kolding Kommune viser, at de fordele, der er ved at ressourcepædagogen rekrutteres blandt daginstitutionens personale, overstiger vanskelighederne - under forudsætning af, at lederen skaber en klar organisering og en klar opgavebeskrivelse for arbejdet. Stort set alle beskriver ordningen med ressourcepædagoger som et stort tilskud til arbejdet med børn, der har vanskeligheder, og som en mulighed for et stort kvalitetsløft til gavn for nogle af de børn, som trænger mest. Kolding Kommune og UdviklingsForum I/S 16
Til notater Kolding Kommune og UdviklingsForum I/S 17