Sandsynlighedsregning: endeligt udfaldsrum (repetition)



Relaterede dokumenter
Sandsynlighedsregning Stokastisk variabel

Elementær sandsynlighedsregning

Statistik Lektion 1. Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Sandsynlighedsregning

Hvad skal vi lave i dag?

Kombinatorik. Eksempel 2: En mand har 7 par bukser og 10 skjorter. Skal han både vælge en skjorte og et par bukser, så har han 10. 7=70 mulige valg.

Kursusindhold: X i : tilfældig værdi af ite eksperiment. Antag X i kun antager værdierne 1, 2,..., M.

Elementær sandsynlighedsregning

Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder

Kursusindhold: X i : tilfældig værdi af ite eksperiment. Antag X i kun antager værdierne 1, 2,..., M.

Teoretisk Statistik, 16. februar Generel teori,repetition

{ } { } {( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( )}

Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder

Repetition Stokastisk variabel

1/41. 2/41 Landmålingens fejlteori - Lektion 1 - Kontinuerte stokastiske variable

Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder. Monte Carlo

Statistik Lektion 2. Uafhængighed Stokastiske Variable Sandsynlighedsfordeling Middelværdi og Varians for Stok. Var.

Landmålingens fejlteori Lektion 1 Det matematiske fundament Kontinuerte stokastiske variable

Binomial fordeling. n f (x) = p x (1 p) n x. x = 0, 1, 2,...,n = x. x x!(n x)! Eksempler. Middelværdi np og varians np(1 p). 2/

Statistik Lektion 2. Betinget sandsynlighed Bayes regel Diskrete stokastiske variable Middelværdi og varians for diskret SV Binomialfordelingen

Bernoulli og binomial fordelingerne Kontinuerte stokastiske variable Normalfordelingen

4 Stokastiske variabler

Statistik og Sandsynlighedsregning 2

INSTITUT FOR MATEMATISKE FAG c

Billedbehandling og mønstergenkendelse: Lidt elementær statistik (version 1)

Lad os som eksempel se på samtidigt kast med en terning og en mønt:

Sandsynlighedsregning

Oversigt. Course 02402/02323 Introducerende Statistik. Forelæsning 3: Kontinuerte fordelinger. Per Bruun Brockhoff

Introduktion til Statistik. Forelæsning 3: Kontinuerte fordelinger. Peder Bacher

Monotoniforhold Der gælder følgende sætninger om en differentiabel funktions monotoniforhold:

Statistik og Sandsynlighedsregning 2

Statistiske modeller

Anvendt Statistik Lektion 2. Sandsynlighedsregning Sandsynlighedsfordelinger Normalfordelingen Stikprøvefordelinger

Sandsynlighedsregning & Statistik

Oversigt. Kursus Introduktion til Statistik. Forelæsning 2: Kapitel 4, Diskrete fordelinger. Per Bruun Brockhoff. Stokastiske Variable

Introduktion til Statistik. Forelæsning 3: Kontinuerte fordelinger. Peder Bacher

Statistik. Hjemmeside: kkb. Statistik - lektion 1 p.1/22

Kapitlet indledes med en beskrivelse af - og opgaver med - de tre former for sandsynlighed, som er omtalt i læseplanen for

Program. Statistik og Sandsynlighedsregning. Eksempler. Sandsynlighedstæthed og sandsynlighedsmål

Sandsynlighedsregning 3. forelæsning Bo Friis Nielsen

Sandsynligheder. Mængder Hændelser Sandsynligheder Regler for sandsynligheder

Definition: Normalfordelingen. siges at være normalfordelt med middelværdi µ og varians σ 2, hvor µ og σ er reelle tal og σ > 0.

Kapitel 4 Sandsynlighed og statistiske modeller

Modul 2: Sandsynlighedsmodeller og diskrete stokastiske variable

Program. Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Middelværdi og varians. Eksempler fra sidst. Sandsynlighedstæthed og sandsynlighedsmål

Program. 1. Repetition 2. Fordeling af empirisk middelværdi og varians, t-fordeling, begreber vedr. estimation. 1/18

Statistik Lektion 3. Simultan fordelte stokastiske variable Kontinuerte stokastiske variable Normalfordelingen

Oversigt. Introduktion til Statistik. Forelæsning 2: Stokastisk variabel og diskrete fordelinger

Note til styrkefunktionen

Opgaver i sandsynlighedsregning

Agenda Sandsynlighedsregning. Regneregler (kap. 3-4) Fordelinger og genkendelse af fordelinger (kap. 3-5) Simultane, marginale og betingede

Matematikkens mysterier - på et obligatorisk niveau. 9. Sandsynlighedsregning

Landmålingens fejlteori - Lektion 2. Sandsynlighedsintervaller Estimation af µ Konfidensinterval for µ. Definition: Normalfordelingen

Repetition. Diskrete stokastiske variable. Kontinuerte stokastiske variable

Binomialfordelingen. Binomialfordelingen. Binomialfordelingen

Statistik i basketball

Deskriptiv statistik. Version 2.1. Noterne er et supplement til Vejen til matematik AB1. Henrik S. Hansen, Sct. Knuds Gymnasium

Maple 11 - Chi-i-anden test

Program: 1. Repetition: fordeling af observatorer X, S 2 og t. 2. Konfidens-intervaller, hypotese test, type I og type II fejl, styrke.

Landmålingens fejlteori - Lektion 2 - Transformation af stokastiske variable

Statistik II 1. Lektion. Sandsynlighedsregning Analyse af kontingenstabeller

Oversigt. Course 02402/02323 Introducerende Statistik. Forelæsning 2: Stokastisk variabel og diskrete fordelinger

Forelæsning 3: Kapitel 5: Kontinuerte fordelinger

Varmeligningen og cosinuspolynomier.

Uge 10 Teoretisk Statistik 1. marts 2004

Sandsynlighedsregning 2. forelæsning Bo Friis Nielsen

En oversigt over udvalgte kontinuerte sandsynlighedsfordelinger

Anvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2 -test [ki-i-anden-test]

Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag susanne

Vejledende løsninger til opgaver i kapitel 6

Nanostatistik: Opgaver

Sandsynlighedsregning 10. forelæsning Bo Friis Nielsen

Transkript:

Program: 1. Repetition: sandsynlighedsregning 2. Sandsynlighedsregning fortsat: stokastisk variabel, sandsynlighedsfunktion/tæthed, fordelingsfunktion. 1/16

Sandsynlighedsregning: endeligt udfaldsrum (repetition) Hændelse A delmængde af S = {e 1, e 2,...,e m } Til hvert e j tilordnes positiv vægt p j 0 hvor p 1 + p 2 +... + p m = 1. Sandsynligheden P(A) for hændelsen A: summen af vægtene for elementerne i A. Ex (ærlig terning) S = {1, 2, 3, 4, 5, 6} p 1 = p 2 = = p 6 = 1/6. P({1, 3}) = p 1 + p 3 = 2/6. 2/16

Additive regler for regning med sandsynligheder P(A B) = P(A) + P(B) P(A B) Komplementære hændelse A er hændelsen at A ikke indtræffer: P(A A ) = 1 og P(A A ) = 0 dvs. P(A) = 1 P(A ) 3/16

Betinget sandsynlighed Dvs. P(B A) = P(A B) P(A) P(A B) = P(A)P(B A) 4/16

Uafhængighed A og B er uafhængige hvis P(B A) = P(B) eller (ækvivalent) hvis P(A B) = P(A)P(B) 5/16

Stokastisk variabel Definition 3.1: En stokastisk variabel X er en funktion, der til hvert element e i et udfaldsrum S tilknytter et reelt tal x. I praksis: X bruges som notation til at angive det tilfældige udfald af et eksperiment. Vi benytter x til at angive en konkret værdi for X. Ex: lad X angive ph-værdien i en tilfældig udtaget jordprøve. Formlen er blot en bekvem måde at skrive P(X > 4) = 0.63 der er 63 % sandsynlighed for at ph-værdien i en tilfældig udtaget jordprøve er over 4. Hvis fx. x = 4 har vi P(X > x) = 0.63 6/16

Lidt notation X/x notation: X: den uobserverede tilfældige værdi af et eksperiment der står for udførelse. x: en konkret observeret værdi af eksperimentet. Ex: X angiver summen af øjnene for to terningkast. Hvis P(X = x) = 1 36 hvad er så de mulige værdier for x? 7/16

Diskret stokastisk variabel En stokastisk variabel, der kun kan antage et endeligt antal eller heltallige værdier kaldes en diskret stokastisk variabel. Ex: (tælledata) antal børn i en familie, antal regnvejrsdage i april, antal besøgende på en webside. Ex: (kategoriske data) persons køn (mand eller kvinde), families socialklasse (1, 2, 3, 4 eller 5), persons bopæl (parcelhus eller andelsbolig). NB: analyse af kategoriske data dækkes ikke i dette kursus. 8/16

Sandsynlighedsfunktion for en diskret stokastisk variabel En diskret stokastisk variabel er karakteriseret udfra sandsynlighederne for at den antager forskellige værdier. Definition en funktion f er en sandsynlighedsfunktion hvis 1. f (x) 0 for alle heltallige x. 2. x= f (x) = 1 og f er en sandsynlighedsfunktion for den stokastiske variabel X hvis P(X = x) = f (x). NB: meget lig sandsynligheder for endeligt tilstandsrum, bortset fra at f (x) kan være positiv for uendelig mange værdier af x. Ex: f (0) = 1/2, f (1) = 1/3, f (2) = 1/6, og f (x) = 0 ellers. Ex: (Poisson fordeling) f (x) = exp( λ) λx x! x = 0, 1, 2, 3,... 9/16

Ex: X antal krone når en mønt kastes 4 gange. Udfaldsrum for X: {0, 1, 2, 3, 4} Sandsynlighedsfunktionen for X er givet ved ( 4 f (x) = x) x = 0, 1, 2, 3, 4 16 og 0 ellers. Grafisk fremstilling af f : f(x) 0.0 0.2 0.4 0 1 2 3 4 0.00 0.15 0.30 0 1 2 3 4 x 10/16

Fordelingsfunktion for en stokastisk variabel Definition fordelingsfunktionen F for en stokastisk variabel X er givet ved F(x) = P(X x) Ex: X antal krone når en mønt kastes 4 gange. F(2.3) = P(X 2.3) = P(X = 0) + P(X = 1) + P(X = 2) Grafisk: = f (0) + f (1) + f (2) = 0.6875 Fx 0.0 0.4 0.8 2 0 2 4 6 x 11/16

Kontinuert stokastisk variabel Ex: levetiden X for en elektrisk pære kan i princippet antage en hvilken som helst positiv reel værdi x > 0. X har et kontinuert udfaldsrum bestående af de positive reelle tal og X er en kontinuert stokastisk variabel. indenfor ethvert interval kan X antage uendeligt mange værdier. Hver af disse værdier separat har sandsynlighed 0. vi kan ikke udregne sandsynligheder ved at summere som for diskret stokastisk variabel. vi specificerer istedet sandsynligheder for at X ligger i intervaller P(a < X < b) = P(a < X b) = P(a X b). 12/16

Tæthedsfunktion for en kontinuert stokastisk variabel Definition en reel funktion f er en tæthedsfunktion hvis f (x) 0 for alle reelle tal x f (x)dx = 1 og f er en tæthedsfunktion for X hvis P(a < X b) = b a f (x)dx Ex: χ 2 tæthedsfunktion f(x) 0.00 0.10 0.20 0 2 4 6 8 10 x 13/16

Fordelingsfunktion for en kontinuert stokastisk variabel NB: F (x) = f (x) Ex: χ 2 fordelingsfunktion F(x) = P(X x) = x f (t)dt F(x) 0.0 0.4 0.8 0 2 4 6 8 10 x 14/16

Typer af fordelingsfunktioner Stykkevis konstant kontinuert Fx 0.0 0.4 0.8 F(x) 0.0 0.4 0.8 2 0 2 4 6 0 2 4 6 8 10 x Stykkevis konst. F: P(X = 1) = P(X 1) P(X < 1) = P(X 1) P(X 0) = F(1) F(0) > 0 P(X = 1.5) = P(X 1.5) P(X < 1.5) = P(X 1) P(X 1) = 0 Dvs. diskret stok. var. (positiv sandsynlighed når F springer). Kontinuert F kont. stok. var. P(X = 1) = P(X 1) P(X < 1) = P(X 1) P(X 1) = 0 x 15/16

Empirisk fordelingsfunktion og histogram Observationer: x 1,...,x n. ˆF(x) = 1 1[x i x] n i=1 Konkrete observationer: -1.72-0.72-0.60-0.45 0.14 0.24 0.43 1.18 1.26 1.89 ˆF(x) ecdf(x) histogram/estimat af tæthed Fn(x) 0.0 0.2 0.4 0.6 0.8 1.0 Density 0.00 0.05 0.10 0.15 0.20 0.25 0.30 Histogram of x 2 1 0 1 2 x 2 1 0 1 2 x 16/16