OPLÆG OM STUDIETEKNIK Om kunsten at studere Ved Anna Vestergård Jacobsen
PROGRAM Hvad er studieteknik Motivation Studieplanlægning NB: Tag noter vi skal bruge dem senere i dag! Metoder At gå til undervisning Studielæsning Notatteknik Opsamling Evaluering
HVAD ER STUDIE- TEKNIK
HVAD ER STUDIETEKNIK? Diskussion Don t study hard, study smart! At kende sig selv, at være realistisk og at tilegne sig redskaber og vaner, som passer til ens personlighed Det tager tid at få gode studievaner. Formålet her er at præsentere nogle redskaber. Det er op til jer at vælge ud, hvad der er relevant Husk: Det er dit projekt. Du sætter selv målestokken
HVAD ER STUDIETEKNIK? Studiestrategi / Tilgang til studiet Planlægning Metoder og teknikker Lytteteknik Studielæsning Notater
ØVELSE 1: UDFORDRINGER Overvej; hvad tror du bliver de største udfordringer for dig i det kommende semester? Notér dig de tre vigtigste ting.
TO TYPER AF STUDERENDE. Den overinvolverede og den underinvolverede studerende To poler Generalisering, men kan give et vink om stærke og svage sider Fælles risiko: lavt selvværd i forbindelse med studiet
DEN OVERINVOLVEREDE Studiets krav har forrang studiet strukturerer livet Styret af pligt, fokus på at læse alt og komme til alle timer Gevinst Bred indsigt, nyder tiden med bøgerne Ulemper Har altid bøgerne under armen mentalt set Kræver mere end muligt af sig selv
DEN UNDERINVOLVEREDE Alt muligt andet har forrang livet strukturerer studierne Styret af interesse, læser selektivt Gevinst: Plads til andre interesser, Gode til at prioritere Ulemper: Dårligt forberedt til både eksamen, undervisning etc. Ond spiral: jo mindre man involverer sig, jo mindre vedkommende bliver det
ØVELSE 2: OVER- ELLER UNDERINVOLVERET Gå sammen i grupper á 3-4 personer Overvej om I er over- eller underinvolverede. Brainstorm i gruppen om, hvilke udfordringer I oplever. Tag gerne udgangspunkt i emnerne motivation, dårlig samvittighed og hvordan man kobler til og fra sine studier. Diskutér i gruppen hvordan man kan tackle udfordringerne og find på gode råd.
ØVELSE 2: OVER- ELLER UNDERINVOLVERET: GODE RÅD Overinvolveret Bevar gnisten ved at finde balancen mellem studie og fritid Vær realistisk Underinvolveret Kom til undervisning, det sparer læsning og styrker socialt samvær Find en studiegruppe
MOTIVATION Hvordan fastholder man motivationen en kold, mørk november morgen?
MOTIVATION Tænk løbende over, hvad du vil have ud af studiet Årsagerne til dit studievalg Brug medstuderende til at reflektere med over planlægning, ønsker og mål. Tal med undervisere, studerende på senere år, færdiguddannede. Bliv inspireret. Opbyg gode studievaner bryd de dårlige Belønninger til dig selv. Gør det rart! Vær social
PAUSE!
STUDIEPLANLÆGNING
ØVELSE 3: TILRETTELÆG DINE STUDIEVANER Overvej hvordan du gerne vil bruge din tid og lav en fordeling i døgnhjulet over, hvordan dit ideelle tidsforbrug ser ud. Overvej løbende, hvordan du strukturerer din tid i forhold til Hvornår læser/skriver du bedst? Hvor meget tid vil du bruge på andre aktiviteter, så det passer til et fuldtidsstudie?
KONKRETE PLANER Flere niveauer: Studieplan, semesterplan, ugeplan, dagsplan. Planlægning er en disciplin i sig selv og kræver tid og kræfter Planer skal altid justeres undervejs Jo længere man læser, jo bedre lærer man sine studievaner at kende Refleksion og planlægning giver frihed til. sport, kæreste og tømmermænd
STUDIEPLAN Overblik over studiets opbygning Struktur Valgmuligheder undervejs Udlandsophold, praktik, kurser og lignende. Brug studievejledningen!
SEMESTERPLAN Arbejdsbyrde Tid Hvordan skal arbejdsbyrden fordeles? Praktiske fordele ved at planlægge sin tid jævnt Kalender
SEMESTERPLAN Hvad arbejder du dig fagligt hen i mod? Personlige målsætninger. Start med at kigge på undervisningsplaner og studieordning. Få overblik over: Tidsfrister Krav Opgaver Forventninger Arbejdsbyrde
UGEPLAN Overvej: Fast arbejdstid eller ej? Aftaler, transport, madlavning, læseplaner? Koordiner med læsegruppe Et par uger frem, med semesterplan in mente Hvordan planlægger man sin læsning, når man har tre forskellige fag og en masse andre ting man gerne vil nå? Læseplaner: Få overblik over studieopgaver ved at samle deadlines og læsestof et par uger frem.
UGEPLAN: EKSEMPEL
DAGSPLANER Nogle perioder kræver mere planlægning end andre Sæt dig et mål for dagen. Hvor og hvornår skal du læse? Ude/hjemme? Hvordan er de bedste omgivelser? Hvad er den bedste tid? Fysiske behov: Bevægelse / Mad Pauser Gør det til en sport at finde på nye måder at arbejde med teksterne på
PROJEKTER OG STØRRE OPGAVER Start med slutningen Deadlines og delmål Kend de formelle krav så du ved hvad du arbejder hen imod.
PLANLÆGNINGSREDSKABER Apps: istudiezpro, MyStudyPlan, EverStudent Student Planner... Elektroniske kalender: Google calender, Outlook... Aftale-koordinering: doodle.com Der findes et hav af redskaber dette er kun få eksempler
OPSAMLING: PLANLÆGNING Det vigtigste er at være realistisk At tage højde for hvem man er som person At vurdere hvad man opstiller som succeskriterier for sit studieforløb. At revurdere planer
UNDERVISNING
FÅ MEST UD AF UNDERVISNINGEN Deltag altid. Vær aktiv (Lyt, tag noter, spørg, diskuter). Forbered dig. Lær redskaber og teknikker at kende Spred din arbejdsindsats over hele kurset. Brug dine lærere og vejledere.
DU LÆRER NOGET NÅR DU... Arbejder aktivt og koncentreret med stoffet Kan se formålet med undervisningen Synes det er spændende og relevant Kan se system og sammenhænge Kan se indholdet er eksamensrelevant Diskuterer stoffet med dine medstuderende Ved hvad stoffet kan bruges til (studie, job) Får feedback
LYTTETEKNIK Sproglige tegn: På den ene side... på den anden side... Det vigtigste... Hovedargumentet i denne tekst er... Det er 4 aspekter af... Sproglige begyndelser og afslutninger Hæver stemmen Gentager Bed underviseren lave en disposition/sætte rammen for undervisningen.
UNDERVISNINGSNOTATER Få overblik over emnet. Gennemgå notater fra sidste gang Gør notatpapir klar med emne, dato, inddeling osv. Vær særligt opmærksom i begyndelsen og til sidst. -------------- Bemærk især det, som skrives på tavle eller slides. Stil spørgsmål, bed om gentagelser Læg vægt på de tanker og associationer, du selv får undervejs.
STUDIELÆSNING
FÅ RO TIL LÆSNINGEN Sluk mobilen eller lydløs og out of sight Tag netstikket ud i perioder Hav papir til overspring Find et godt sted at læse Vigtigt, at det er rart! Ikke unødig lidelse! Læs med lyst det bedste først, hvis muligt
TÆNK FØR DU LÆSER Hvad er formålet? Hvad skal teksten bruges til? Hvilken slags viden skal den give dig? Hvordan fastholdes din viden bedst?
Afhængig af eksamensform: læs studieordningen! Dybdeviden vs. overfladeviden FORSKELLIGE FORMÅL Pensumlæsning Generel faglig indsigt - paratviden eller slå-opviden? Tekstens præmisser Opgavelæsning På opgavens præmisser Flere metareflektioner: opbygning, argumentation Eksamenslæsning
LÆSETEKNIKKER Forskellige formål - forskellige læseteknikker: Overblikslæsning indtryk Skimning overblik Normallæsning forståelse Intensiv læsning lære i detaljer Selektiv læsning særlige informationer Opslagslæsning konkrete oplysninger
LÆSEHASTIGHED Du læser for langsomt hvis du... Har for mange fikseringer per linje. Springer tilbage i teksten. Laver talebevægelser. Råd Brug papir til at lægge over det du har læst. Fokuser på afsnit frem for enkelte ord / sætninger. Husk forståelsen: Fokuser på tekstens centrale elementer, kernebegreber og struktur.
LÆSENOTATER Skriv notater, men først når du har læst afsnittet færdigt. Læs en tekst og giv afsnittene overskrifter. Spørg: Hvad var det vigtigste i dette afsnit?
TEKSTOVERSTREGNING 5.1. Validitet relevans og gyldighed Den traditionelle oversættelse af validitet er relevans eller gyldighed. Alle faser i undersøgelsen skal være relevante i forhold til problemstillingen. Der skal med andre ord være overensstemmelse mellem problemstillingen, de indsamlede data og eventuelle konklusioner. Når du tester validiteten, skal du undersøge, hvorvidt operationaliseringen af variablerne og den øvrige håndtering af undersøgelserne har afkastet de data, som du ønskede at indsamle. Med andre ord skal du besvare spørgsmålene: Har dine undersøgelser givet et svar på det spørgsmål, som du oprindeligt var ude efter at få besvaret? Er der en tilfredsstillende sammenhæng mellem projektets konklusion og den problemformulering, som er projektets fundament og udgangspunkt? Undersøgelsen skal også være gyldig i forhold til virkeligheden, dvs. den skal måle sociale relationer som findes og kan genfindes i virkeligheden. Her søger du svar på spørgsmålene: Bygger undersøgelsen på konkrete forhold, som andre undersøgelser kan måle? Fortæller undersøgelsen en virkelig historie? Denne relation mellem undersøgelsen og omverden kaldes for ekstern validitet og testen af den eksterne validitet er stort set identisk med analyserne af generaliserbarheden, som vi har mødt flere gange i denne bog (se for eksempel afsnittet om casestudiet, kapitel 5). Advarsel: Highlighter-tusch forfører let til at tro at man har forstået det man læser Det er ikke ens egne formuleringer Kapitel 6 beskriver, hvordan du i operationaliseringen oversætter problemstillingen til en række variabler. Disse variabler skal indeholde relevante og centrale aspekter af problemstillingen. Kapitel 6 behandler også hvilke faktorer der bestemmer valget af metode og design. Tilsammen peger kapitlet på en række faktorer, der er afgørende i tilrettelæggelsen af dit projekt. Hvis du ikke tager højde for disse faktorer og dermed sløser med tilrettelæggelsen, risikerer du at ende med et konstruktionsmæssigt validitetsproblem, eller sagt med andre ord: Projektet er tilrettelagt forkert, og når du således kommer skævt ind i projektet, kommer du til at spilde en masse tid på at indsamle data, som i sidste ende hverken er brugbare eller relevane i forhold til den oprindelige problemstilling.
TEKSTOVERSTREGNING 5.1. Validitet relevans og gyldighed Den traditionelle oversættelse af validitet er relevans eller gyldighed. Alle faser i undersøgelsen skal være relevante i forhold til problemstillingen. Der skal med andre ord være overensstemmelse mellem problemstillingen, de indsamlede data og eventuelle konklusioner. Når du tester validiteten, skal du undersøge, hvorvidt operationaliseringen af variablerne og den øvrige håndtering af undersøgelserne har afkastet de data, som du ønskede at indsamle. Med andre ord skal du besvare spørgsmålene: Har dine undersøgelser givet et svar på det spørgsmål, som du oprindeligt var ude efter at få besvaret? Er der en tilfredsstillende sammenhæng mellem projektets konklusion og den problemformulering, som er projektets fundament og udgangspunkt? Undersøgelsen skal også være gyldig i forhold til virkeligheden, dvs. den skal måle sociale relationer som findes og kan genfindes i virkeligheden. Her søger du svar på spørgsmålene: Bygger undersøgelsen på konkrete forhold, som andre undersøgelser kan måle? Fortæller undersøgelsen en virkelig historie? Denne relation mellem undersøgelsen og omverden kaldes for ekstern validitet og testen af den eksterne validitet er stort set identisk med analyserne af generaliserbarheden, som vi har mødt flere gange i denne bog (se for eksempel afsnittet om casestudiet, kapitel 5). Brug forskellige farver og stregformer til at fremhæve forskellig slags stof og forskellig grad af vigtighed. MERE OM NOTATER SENERE! Kapitel 6 beskriver, hvordan du i operationaliseringen oversætter problemstillingen til en række variabler. Disse variabler skal indeholde relevante og centrale aspekter af problemstillingen. Kapitel 6 behandler også hvilke faktorer der bestemmer valget af metode og design. Tilsammen peger kapitlet på en række faktorer, der er afgørende i tilrettelæggelsen af dit projekt. Hvis du ikke tager højde for disse faktorer og dermed sløser med tilrettelæggelsen, risikerer du at ende med et konstruktionsmæssigt validitetsproblem, eller sagt med andre ord: Projektet er tilrettelagt forkert, og når du således kommer skævt ind i projektet, kommer du til at spilde en masse tid på at indsamle data, som i sidste ende hverken er brugbare eller relevane i forhold til den oprindelige problemstilling.
KOM I GANG Hvis du har svært ved at komme i gang så prøv... At tillade dig selv opvarmningstid med dine yndlings-overspringshandlinger At starte med det mest motiverende At skifte læsemåde At skifte læsemiljø At skrive lister og mindmaps som opvarmning At arbejde i korte stræk med hyppige belønninger At læse sammen med nogen
OPSUMMERING: STUDIELÆSNING Find et godt sted at læse Find dit formål Find din læseteknik Efter endt læsning: skriv eller snak Og vurder løbende dit udbytte, så du kan justere ind. Vigtigt: Læs med lyst!
HUKOMMELSE & KONCENTRATION
HUKOMMELSE & KONCENTRATION Intervaltræning Stimuler din nysgerrighed ved at stille spørgsmål til stoffet. Varm hjernen op med hvad du ved om emnet i forvejen. Arbejd aktivt med stoffet. Gentagelser Associationer og visualisering Husk sammenhængene. Det nye stof skal kobles til det gamle.
PAUSE!
NOTATER
DISKUSSION: NOTATER Sæt jer sammen 3-4 personer og gennemgå de notater I har taget i dag. Diskuter hvad der er godt og hvad der er mindre godt.
NOTATER: HVORFOR? Aflastning Bearbejdning Fremmer indlæring Fremmer koncentration Første skridt til skrivning
NOTATER: HVORNÅR? Undervisning, læsning, opgaveskrivning, læsegruppemøder, foredrag Husk formålet! Til hvad tager man notater? Studieordningen Begreber, overblik, paratviden, slå-op-viden? I morgen, i næste uge, om tre år? Pensum, eksamen, opgave?
NOTATSTRATEGI OG NOTATTAKTIK Notatstrategi: planlægning af notattagning hvor man forudser hvad notaterne skal bruges til, og hvornår. Notattaktik: indretning af notatteknikken efter stoffets form og den aktuelle situation. Opbevaring af noter
NOTATTAKTIK Lineære notater Visuelle notater Modelnotater Tidslinje Tegninger Mindmaps
LINEÆRE NOTATER Indhold kun det væsentlige Gengiver typisk den rækkefølge, som stoffet præsenteres. Gode til forberedelse og velstruktureret undervisning ------- Fælder: Hele sætninger og alt for meget tekst
VISUELLE NOTATER Løst struktureret undervisning. Brainstorm Skabe overblik Opsamling
VISUELLE NOTATER: MODEL Sammenligning Argumentation Kategorisering
VISUELLE NOTATER: TIDSLINJE / FORLØB
VISUELLE NOTATER: TEGNINGER
VISUELLE NOTATER: MINDMAP
VISUELLE NOTATER: MINDMAP
NOTAT- KODER Farvekoder Tegn Stjerner Bokse Computer Fodnoter Tekstbokse Kursiv skrift Farvekoder
NOTATSPROG Eksempler på forkortelser/stenografi: Ex eller x for eksempel Def. for definition Litt. for litteratur Forf. for forfatter Off. for offentlig Eksempler på symboler og tegn: i stedet for ikke for og, desuden, god for fører til, medfører = for er, lig med, det samme som, svarer til for betyder, ensbetydende med < for større end, derefter
ØVELSE: NOTATER Vælg en (eller begge) af følgende øvelser: 1. Lav et udkast til dit eget notatsprog. Overvej hvilke (længere) ord du noterer tit og find velegnede forkortelser (udgpkt, msk, etc.) Overvej om der er symboler du kan bruge (><,,,, ) eller opfind selv nye. 2. Lav et mindmap over emnet fra sidste forelæsning.
POWERPOINT Risiko for at blive inaktiv Slides kan bruges senere. De kan være gode til at identificere, hvad der er vigtigt. Prioritering og selvaktivering er ekstra nødvendig. Notattaktik: Udskrive slides og skrive i hånden? Skrive direkte i slides på computer? Skrive noter uafhængig af slides?
NOTATER PÅ COMPUTER Særlige notatprogrammer Mange formater: scrapbog, mindmap, organisator Mange programmer: OneNote, BasKet, Freemind, Gnote, Evernotes Mange muligheder for at se testbilleder og få video-instruktioner. Prøv dig frem. Excell Word
WIKISAMMENLIGNING Søg på wikipedia på Comparison of notetaking software
ONENOTE
EVERNOTE
LINÆRE NOTER: EKSEMPEL I WORD FORSKNINGSMETODER OG FÆLLES STANDARDER 20. MAJ 2011 Stikord/tekster Notater Opsamling King, Keohane & Verba (1994:kap 1:3-33) Nørgaards (2007) Forskningsmetode Forsknings-logik Målet i den empiriske statskundskab er at forstå den sociale verden omkring os. Midlet er at opstille og afprøve kausalrelationer. Man opstiller hypoteser: eksplorative (à vil beskrive hvordan ) Teste hypoteser (forklarende) à Kausalstudier, der vil besvare spørgsmål om hvorfor. Metodetriangulering: Dette sker gennem metodetriangulering /metodisk pluralisme, hvor man inddrager forskellige metoder. Kvalitative og kvantitative studier: kan være komplimentære. De har en fælles metodelogik (formuleret af Adcock & collier) ang. Målevaliditet. Dvs. selvom der er forskellige typer data (kvalitativ og kvantitativ) så er metodelogikken Fra bivariat til multivariat analyser. Fra single case-studies til komparative case studies. Ophæver sondringen mellem kvalitative og kvantitative analyser Metodiske begreber (validitet, reliabilitet osv.) og ikke i metodiske kasser (kvalitativ vs. kvantitativ).
DISKUSSION: PÅ COMPUTER ELLER PÅ PAPIR? Har I erfaringer med gode note-programmer? Hvad oplever I af fordele og ulemper? Hvordan foretrækker I at skrive noter? Brug et par minutter på at diskutere det.
OPSAMLING: NOTATER Bevidsthed om formålet med notaterne gør det lettere at tage gode notater Stikord, symboler, forkortelser sparer tid Visuelle markeringer af sammenhænge, hierarkier, typer af info, etc. letter forståelsen og hukommelsen Noterne skal passe til situationen og til en selv.
PAUSE!
OPSAMLING
OPSAMLING Don t study hard, study smart! At kende sig selv, at være realistisk og at tilegne sig redskaber og vaner, som passer til ens personlighed! Det tager tid at få gode studievaner. Formålet her er at præsentere nogle redskaber. Det er op til jer at vælge ud, hvad der er relevant for jer. Husk: Det er dit projekt. Du sætter selv målestokken.
OPSAMLING Undersøg rammerne og studiets struktur Betragt studiet som et job med fleksible arbejdstider Vær social Vid at du ikke er alene Fasthold motivationen Gode studieredskaber (bøger, computer etc...) Hav tjek på tid og økonomi Planlæg dit studie Prøv forskellige metoder af planlægning og redskaber Arbejd bevidst med at lære kunsten at studere
OPSUMMERING Skriv en liste på fem til ti ting, du har lagt mærke til/vil arbejde videre med Hvad kan du tage med herfra?
FOR UDDYBENDE LÆSNING Studiehåndbogen (2009) af Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen Studielæsning på videregående uddannelser Peter Stray Jørgensen og Thomas Harboe Studieteknik af Thomas Harboe og Jakob Ravn Notatteknik af Peter Stray Jørgensen Studieteknik vejen til et effektivt studie af Line Sander og H. P. Hansen
EVALUERING Kunne I bruge kurset? Var der noget der manglede? Var der i øvrigt noget vi kunne gøre bedre?
TAK FOR I DAG!