Overvægt blandt børn i 0. og 1. klasse indvandrere og efterkommere

Relaterede dokumenter
Overvægt blandt børn i 0. og 1. klasse - forekomst

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Tandstatus hos søskende

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Prøvedeltagere og resultater af indfødsretsprøven fra november 2017

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Analyse 18. december 2014

Etnicitet og ledighed - unge under 30 år

Elever i grundskolen, 2015/16

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen


Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn

Kriminalitet blandt udsatte børn og unge i Danmark

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Befolkning og folkekirke Hover Sogn

Befolkning og folkekirke X-strup Sogn

Befolkning og folkekirke Vor Frue Sogn

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Over hver femte ung uden uddannelse er ledig

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk Notatet består af følgende

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere

Bilag 3: Parameterestimater og forklaringsgrader

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Analyse 27. marts 2014

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Effekt- og profilanalyse Efterskoleforeningen 2017 Marts 2017

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Hjemmeservice - En analyse af de beskæftigede

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler

Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?

Under samme tag som svigermor

De sociale klasser i Danmark 2012

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer

Effekt og Analyse Analyseteam

Notat. Samkørsel af socioøkonomiske data og karakterer ved folkeskolens afgangseksamen

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Etnicitet, uddannelse og beskæftigelse

Dokumentation af serviceopgave

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Familieforhold for de sociale klasser

Indvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper

Muslimske frie grundskoler. Registerbaseret sammenligning af elevernes sociale baggrund på muslimske frie grundskoler og resten af grundskolesektoren

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2018

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved:

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017

SOCIOØKONOMISKE FAKTORER I GRUNDSKOLEN

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Til Knud Holt Nielsen, MB. 4. juni Sagsnr Dokumentnr Kære Knud Holt Nielsen

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Kapitel 2: Befolkning.

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Oktober November December Januar Februar Marts April Maj

Næsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Tårnby Kommune. april 2013

Lyngby-Taarbæk Kommune

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Lejre Kommune. april 2013

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

HVEM ER EUD ELEVERNE?

HVEM ER EUD ELEVERNE?

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Sprog og læseforudsætninger hos et- og tosprogede børn i danske børnehaver. Oversigt

Transkript:

Overvægt blandt børn i. og 1. klasse indvandrere og efterkommere Af Mette Egsdal, meeg@kl.dk, og Signe Frees Nissen Side 1 af KL analysen Overvægt blandt børn i. og 1. klase forekomst viste en overhyppighed af overvægt blandt børn med anden etnisk oprindelse end dansk ift. deres klassekammerater med dansk oprindelse. Formålet med nærværende analysenotat er at belyse forskellen på tværs af etnicitet yderligere. Analysen bygger på data fra indskolingsundersøgelserne af ca.. børn (heraf ca.. indvandrere og efterkommere) født i perioden 6-9. Analysens hovedkonklusioner Mens det blandt de etnisk danske børn er ca. 11 pct., der er overvægtige i./1. klasse, da gælder dette hele 21 pct. af de ikke-vestlige efterkommere og 17 pct. af ikke-vestlige indvandrere. Piger er generelt hyppigere overvægtige ved skolestart på tværs af etnicitet. Hele 23 pct. af pigerne blandt efterkommerne med ikke-vestlig baggrund er overvægtig ved skolestart. Til sammenligning gælder dette kun 13 pct. af de etnisk danske piger. Både blandt etnisk danske børn, indvandrere og efterkommere er børn, der bor med en enlig forælder mere overvægtig end børn, der bor med begge forældre eller én forælder og dennes nye partner. Over hvert. barn med ikke-vestlige baggrund, som bor med en enlig forælder, er overvægtig. På tværs af etnicitet er børn af forældre med en videregående uddannelse generelt mindre overvægtige. Bl.a. er det ca. 24 pct. af de ikkevestlige efterkommere, hvis forældre har grundskolen som højest fuldførte uddannelse, der er overvægtige. For de etniske danske børn er dette tal ca. pct.

Indhold 1 Baggrund og formål... 2 2 Metode og data... 3 3 Forekomst af overvægt... 3 4 Karakteristik... 4 4.1 Køn... 4 4.2 Familietype... 4 4.3 Forældrenes højest fuldførte uddannelse... Side 2 af 1 Baggrund og formål Denne delanalyse udspringer af KL-analysen Overvægt blandt børn i. og 1. klase forekomst, hvor forekomsten af overvægt blandt børn ved skolestart blev undersøgt på baggrund af indskolingsmålinger fra ca.. skolebørn født i perioden 6-9. Af analysen fremgik, at op mod hvert 8. barn i./1. klasse er overvægtig eller svært overvægtig. Imidlertid viste analyse også, at der er en overhyppighed af overvægt blandt børn med anden etnisk oprindelse end dansk, jf. figur 1. Figur 1. Andel af børn i./1. klasse der er overvægtige/svært overvægtige fordelt på oprindelse Overvægt Svær overvægt 2,1 8,9 4,9,4 4,4 12,6 2,9,8 6, 14,4 Vestlig Ikke-vestlig Vestlig Ikke-vestlig Note: Fødselsårgang 6-9. Indskolingsmålinger,. eller 1. klasse Kilde: KL-analyse: Overvægt blandt børn i. og 1. klasse forekomst. Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen. Formålet med nærværende analysenotat er at belyse forskellen på tværs af etnicitet yderligere.

2 Metode og data Da metoden og datagrundlaget til brug for denne delanalyse i det store hele er i overensstemmelse med metoden bag analysen Overvægt blandt børn i. og 1. klasse - forekomst henvises læseren til at orientere sig i ovennævnte analyses metodeafsnit forud for læsning af denne delanalyse. Enkelte metodeændringer adskiller dog nærværende delanalyse fra oversigtsanalysen. Side 3 af Børn, der er anbragt uden for hjemmet, indgår ikke i nærværende analyse, da datagrundet for flere opgørelser ville blive for tyndt. På baggrund af dette indgår i denne analyse data fra 24.7 børn (svarende til 91,7 pct. af elevårgangene), hvoraf. (,2 pct.) er indvandrere og efterkommere. I nærværende analyse skelnes der ikke imellem overvægt og svær overvægt blandt børnene. Dette valg er taget for at opnå større volumen i opgørelserne og derigennem styrke det statistiske datagrundlag. Der refereres dermed blot til overvægt, hvilket i denne analyse både omfatter de overvægtige og svært overvægtige børn. 3 Forekomst af overvægt Mens det er ca. 11 pct. af de etnisk danske børn, der er overvægtige i. eller 1. klasse, så gælder dette altså en langt større andel blandt de ikke-etnisk danske børn. Særlig blandt indvandrere og efterkommere med ikkevestlige baggrund er andelen høj (hhv. 17 pct. og 21 pct.), jf. figur 3.1. Figur 3.1 Andel af børn i./1. klasse der er overvægtige fordelt på oprindelse 21,,9,3 17,1 13,6 Note: Fødselsårgange 6-9. Indskolingsmålinger,. eller 1. klasse.

4 Karakteristik 4.1 Køn Generelt er der en overhyppighed af overvægt blandt piger ift. drenge på tværs af etnisk oprindelse. Bl.a. er det tæt på en fjerdedel af alle piger blandt de ikke-vestlige efterkommere, der er overvægtige, mens det kun ca. hver 8 pige med dansk oprindelse, jf. figur 4.1.1. 4.1.1 Andel af børn i./1. klasse der er overvægtige fordelt på oprindelse og køn Side 4 af 23 9 13 14 17 16 19 12 19 Drenge Piger Note: Fødselsårgang 6-9. Indskolingsmålinger,. eller 1. klasse 4.2 Familietype På tværs af etnicitet ses en overhyppighed af overvægt blandt børn, der bor med en enlig forælder. Igen skal den højeste andel overvægtige dog findes blandt de ikke-vestlige efterkommere (22,3 pct.), men andelen er dog også ca. pct. for både for indvandrerne med vestlig og ikke-vestlige baggrund jf. figur 4.2.1. Figur 4.2.1 Andel af børn i./1. klasse der er overvægtige fordelt på oprindelse og familietype Bor med begge forældre Bor med én forælder + ny partner Bor med enlig forælder Note: Fødselsårgang 6-9. Indskolingsmålinger,. eller 1. klasse. Familietypen er opgjort pr. 1. januar i kalenderåret for målingen. Såfremt dette ikke har været muligt, er den opgjort pr. 1. januar i det efterfølgende kalenderår.

4.3 Forældrenes højest fuldførte uddannelse Skelner man til forældrenes uddannelsesniveau, ser man, at der for de etnisk danske børn er en klar tendens til, at børn af forældre med højere uddannelser er mindre overvægtige. Samme mønster synes at fremstå blandt efterkommere (både vestlige og ikke-vestlige oprindelse). Forsat er forekomsten af overvægt på tværs af etnicitet højest blandt de ikke-vestlige efterkommere, jf. figur 4.3.1. Der for hvad angår børnene med indvandrerbaggrund, da tegner der sig ikke noget entydigt billede ift. forældrenes uddannelsesniveau. Her er det dog vigtigt at holde sig for øje, at den højest fuldførte uddannelse i denne analyse dækker over den højest fuldførte uddannelse, som forældrene har opnået i Danmark. Det betyder, at forældre, som har taget en uddannelse et andet land end i Danmark, i denne opgørelse ender i kategorien uoplyst. Side af Således er det da også 73 pct. af indvandrerne med vestlig baggrund og 68 pct. af indvandrerne med ikke-vestlig baggrund, hvis forældre i denne analyse har uoplyst uddannelsesniveau. Blandt efterkommerne er det hhv. 14 pct. (vestlig) og 3 pct. (ikke-vestlig), mens det blandt etnisk danske børn er,4 pct. Dog ses, at den laveste forekomst af overvægt blandt børn med indvandrerbaggrund, skal findes blandt de børn, hvis forældre har opnået en videregående uddannelse i Danmark (bemærk kategorien uoplyst ikke indgår i figuren). Figur 4.3.1 Andel af børn i./1. klasse der er overvægtige fordelt på oprindelse og forældres uddannelse Grundskole Gymnasiel eller erhvervsfaglig Videregående udd. Note: Fødselsårgang 6-9. Indskolingsmålinger,. eller 1. klasse. Der benyttes uddannelsesniveauet for den højest uddannede forælder. Uddannelsesniveau er opgjort primo 17. Børn af forældre med uoplyst uddannelsesniveau er ikke medtaget i figuren.