Den arbejdsløse en brik i et politisk spil 1
Mig Tina Linder Thomsen - Kommunikationsrådgiver i sundhedsvæsenet - lige nu Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Cand. mag i Sprogpsykologi, januar 2014 - Speciale om sprogbrug i kontanthjælpsdebatten 2
KONTANTHJÆLPSMODTAGER 3
Ofre eller dovne? 4
Positionering - Hvilken rolle får kontanthjælpsmodtageren i sin egen arbejdsløshed? - Hvilken position får kontanthjælpsmodtageren overfor systemet? 5
Hvorfor kigge på sproget? Sprog: - Positionerer individer i forhold til hinanden - Forhandler viden = influerer vores forståelse af sociale og økonomiske fænomener 6
Sproglig analyse Norman Fairclough Discourse and social change, 1992 George Lakoff og Mark Johnson Hverdagens metaforer, 2002 7
Sproglig analyse 1. Hvilken position får individer i sætninger 2. Hvilke metaforer bruges til at forme forståelsen 3. Hvor meget tilslutter afsenderen sig budskabet 8
Mønstre - Passivitet - Isolation - Det økonomiske incitament - Dovenskab 9
Passivitet 10
I mine øjne er det her det første skridt i opgøret med en passivkultur i kontanthjælpssystemet. Vi skal ikke længere passivt betragte andre mennesker, men i stedet give dem en aktiv indsats. Beskæftigelsesminister) Mette Frederiksen (S) (daværende Politiken 20. februar 2013 11
Det nuværende system fastholder ifølge Mette Frederiksen især de svageste kontanthjælpsmodtagere i passivitet, hvilket skader deres mulighed for at forlade det, der kun skal være en midlertidig ydelse. Politiken 20. februar 2013 12
Kontanthjælpsmodtagere er blevet svagere, men kommunerne er også blevet mere tilbøjelige til at parkere de svageste på en forsørgelse for at spare penge, mener arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet Flemming Ibsen. Berlingske 24. februar 2013 13
Hvad siger de? Kontanthjælpsmodtagere er passive ofre Systemet skal aktivere kontanthjælpsmodtagere Arbejde er identitet 14
Isolation 15
Mens politikere og forskere i årevis har talt om det rummelige arbejdsmarked, er samme arbejdsmarked blevet mere og mere krævende, og de op mod 100.000 i matchgruppe 2 og 3 er med en vifte af personlige og sociale problemer længere fra arbejdsmarkedet end nogensinde før. Posten, 12. februar 2013 Jyllands- 16
Rådighedsreglerne skal strammes, så man ikke kan vælge arbejdet og dermed fællesskabet fra. 2013 Mette Frederiksen (daværende Beskæftigelsesminister), Politiken 9. marts 17
Det er trist at konstarere, men efterhånden er det en meget stor gruppe, der ikke er i stand til at komme ind på det almindelige arbejdsmarked, hvor kravene blot stiger og stiger. Socialchefer, BT 18. februar 2013 Formand for foreninger for 18
Disse mennesker har mange forskellige typer af barrierer og problemer, og der er ingen nemme løsninger Flere dømmes ude af arbejdsmarkedet Ja, ingen skal overlades til sig selv 19
Hvad siger de? Kontanthjælpsmodtagere er uden for arbejdsmarkedet og uden for fælleskabet Systemet skal inkludere kontanthjælpsmodtagere i fællesskabet ved nye regler for rådighed Arbejde er fælleskab 20
Det økonomiske incitament 21
Tankevækkende er det, at regeringen ikke vil ændre ydelsen til jobparate voksne kontanthjælpsmodtagere uagtet, at der eksisterer righoldig dokumentation for, at det økonomisk ikke kan svare sig at gå fra kontanthjælp til lønnet arbejde. (...) En sådan ydelsesændring vil i kontant grad øge incitamentet til at finde arbejde frem for et liv på passiv forsørgelse. Jyllands-Posten 26. februar 2013 22
Vi ønsker ikke, at der skal forskelsbehandles på ydelsen for de unge. Det kan let give nogle incitamentproblemer, fordi man gør sig mindre uddannelsesparat, end man er og på den måde får mere i kontanthjælp. Tørnæs (V), Jyllands-Posten 30. marts 2013 Ulla 23
Vi skal stille flere krav til de ledige De nyttesløse? Tag et job og du mister penge Flere par får kun en lille gevinst ved at arbejde 24
Hvad siger de? Kontanthjælpsmodtagere er styret af økonomiske overvejelser Systemet skal øge incitamentet til at arbejde Arbejde er belønning 25
Dovenskab 26
Personer på kontanthjælp, der ikke tager imod anvist arbejde, bliver væk fra aktivering og samtaler eller på anden vis modarbejder en tilbagevenden til arbejdsmarkedet, skal mærke det mere markant på pengepungen. Det mener Venstre (...) Politiken 17. februar 2013 27
Tager de ikke arbejdet, skæres i kontanthjælp. Og der sættes ekstra midler af til voksenundervisning, men efter samme princip: Pjækker man, beskæres kontanthjælpen. Politiken 25. februar 2013 28
Regeringen står med en gylden chance for at tage kampen op mod den tilbagelænede krævermentalitet, som i stigende grad tynger vores velfærdssystem. Kontanthjælpen har gennem de seneste år været den mest provokerende torn i øjet på den arbejdende del af befolkningen. Husk blot på fattig-carina og dovne-robert. BT 26. februar 2013 29
Venstre vil skærpe straf for ledige på kontanthjælp Tusindvis af unge barberes i kontanthjælp Dovne ledige har udsigt til hårdere straf Mere pisk til de dovne 30
Hvad siger de? Kontanthjælpsmodtagere er dovne Systemet skal straffe kontanthjælpsmodtagere, hvis de ikke lever op til kravene Arbejde er en pligt 31
Kontanthjælpsmodtagere er arbejdsløse fordi de er passive ofre, der er uden for fællesskabet dovne og styret af belønning og straf 32
Hvad er arbejde i en moderne velfærdsstat? Arbejde er identitet Arbejde er fællesskab Arbejde er belønning Arbejde er pligt 33
Kontanthjælpsdebatten Stort fokus på individets rolle = Kontanthjælpsmodtagerens rolle Stort fokus på systemets rolle = Reform af kontanthjælpssystemet men det peger på individet Mindre fokus på samfundet som helheds rolle 34
Sprogbrug og ideologier - Hvorfor taler de som de gør? - Hvad afslører det? Velfærdsdiskurser i relation til arbejdsmarkedspolitik. - Ret og pligt (Erik Christensen, lektor ved Aalborg Universitet) 35
Tidlig socialdemokratisk diskurs Borgerens ret -> til at organisere sig i arbejde Statens pligt -> til at gøre dette muligt politisk og juridisk Ret og pligt = civile og politiske rettigheder 36
Social-liberal diskurs Borgerens ret Borgerens pligt -> offentlige ydelser mod en skattepligt Statens forpligtelser trækker i baggrunden Ret og pligt -> giver plads til en mikro-økonomisk diskurs 37
Mikro-økonomisk diskurs Noget for noget Aktiveringspolitik - (ny)liberal: Aktivering er en pligt - Til rettigheder følger pligter - Social: Aktivering er en ret - Selvrealisering 38
Passivitet og Isolation - ideologi? Systemet har handlekraften -> pligt Kontanthjælpsmodtageren modtager en indsats -> ret = Traditionel socialdemokratisk diskurs? Aktivering: selvværdsfremmende = Socialdemokratisk fortolkning af en social-liberal diskurs 39
Det økonomiske incitament og Dovenskab - ideologi? Aktivering er en pligt til gengæld for en økonomisk ydelse Systemet skal stimulere adfærd hos kontanthjælpsmodtagere -> markedsdiskurs Kontrol er systemets ret, når individet kræver sin ret til offentlige ydelser = nyliberal diskurs 40
Kritisk sprogbevidsthed Norman Fairclough: - Udvikle kritisk sprogbevidsted - Er nogle mennesker dårligere stillet af denne diskurs? Kontanthjælpsdebatten: - Ideologier i sproget med dertilhørende politiske agendaer - Mellemmenneskelige konsekvenser 41
Arbeidsløs. Hvilket falsk budskap. Som om det skulle finnes arbeidsløshet. Våre samfund vrimler av arbeidsoppgaver, jobber som burde gjøres, mennesker som trenger hjelp. Det er ikke arbeid, men lønn som mangler. Lønnsarbeidsløse er det rette ord, det peker på et fordelingsproblem, og ikke på den antatte problematiker, den arbeidsløse. Nils Christie 2009 42