For at få det bedste ud af sine vildtagre er det nyttigt at have kendskab til

Vildtagre Formål En vildtager er med til at forbedre levevilkårene for hele den vilde fauna, og med en velfungerende vildtager får vildtet en ekstra mulighed for føde og/eller dækning. En forudsætning for en vellykket vildtager er et kendskab dels til de forskellige vildtarters krav og dels til de mulige afgrøder og deres indpasning under forskellige forhold. En vildtager fungerer som ekstra dækning og/eller som ekstra fødeudbud for vildtet. Vildtagre er derfor med til at øge et områdes bæreevne og bidrager sammen med en række andre faktorer til at sikre et velfungerende levested for vildt - såvel det jagtbare som det ikke jagtbare. For at vildtageren skal fungere optimalt kræves det, at der er fred i området. I mange tilfælde skal en vildtagre give dyrene et kosttilskud på den årstid hvor fødeknapheden er størst, nemlig i sen vinteren og i det tidlige forår. Vildtageren kan også fungere som såt, især i forbindelse med udsætningerne. Man kan også etablerer vildtagere som remiser, som erstatning for rigtige vildtplantninger. Det kunne f.eks. være indtil en nyplantet vildtplantning, blev funktionsdygtig. Målsætning At tilgodese dyrelivet ved at Forbedre og øge fødemængden. Vildtafgrøder giver fødetilskud til vildtet på det tidspunkt af året, hvor føden er knap, nemlig sidst på vinteren (afhængig af afgrøden) og i det tidlige forår. Andre typer vildtafgrøder giver fødetilskud til hønsefuglenes kyllinger og harekillinger i sommerperioden. Skabe bedre og mere skjul/dækning hele året eller give dækning i sensommer og efterår for udsatte fugle. Være spredningskorridorer Skabe variation Holde på vildtet Fungere som aflastning for skovbruget - mindske skader på træer og buske. Give skovgæster bedre muligheder for at iagttage dyrelivet, og undgå at de opsøger vildtet de steder, hvor det skal have fred. Forudsætninger For at få det bedste ud af sine vildtagre er det nyttigt at have kendskab til De forskellige vildtarters livskrav Naturbeskyttelse i det pågældende område Brakregler (restriktioner på gødskning/sprøjtning, vanding mm.) Geografi - klima Historisk baggrund. Er det landbrugsjord, der har været i omdrift, eller er det marginaljord? Jordbundsforhold - bonitet

Etablering af vildtagre En vildtager skal være så stærk, at ukrudtet ikke bliver dominerende - vildtageren skal virke, når markerne er sorte (bare). Vildtageren skal være af samme kvalitet eller bedre end de omliggende marker, hvis den skal fungere optimalt. Placering Hvor vildtet opholder sig, langs hegn/bryn og skel. Vildtagrene kan være med til at skabe spredningskorridorer mellem remisen, skoven, søen, vandløbet og lign. For at skabe maksimal effekt er det en fordel at anlægge vildtagre i lange smalle stykker fremfor større blokke. Skovspor i yngre bevoksninger kan sagtens fungere som vildtagre uden at det generer skovbruget Jordbundsanalyser For at give maximalt udbytte skal vildtageren være i en tilfredsstillende næringstilstand. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at udtage og få analyseret jordbundsprøver på de områder, hvor man ønsker at etablere vildtagre. Det er især jordens reaktionstal (ph) samt indhold af fosfor og kalium, som er interessant. Med resultaterne af jordbundsprøven medfølger en vejledning vedrørende evt. behov for forbedring af jorden ved hjælp af kalkning og gødskning. Det vil være hensigtsmæssigt at udtage jordbundsprøver hvert 5.-6. år. Prøverne skal analyseres på et autoriseret laboratorium, f.eks. hos Hedeselskabet. Jordbearbejdning Det er meget vigtigt, at såbedet er veltilberedt, og at såningen sker omhyggeligt. Jordbearbejdningen skal man aldrig spare på, da den er altafgørende for en vellykket vildtager. Bedst er pløjning med efterfølgende harvning, men på fugtige steder og humusrige jorder kan det være en fordel at fræse jorden i stedet for at pløje den. Ukrudtet bekæmpes bedst inden jordbearbejdning - enten kemisk eller mekanisk. På arealer med kvik kan gentagen stubharvning ofte udtørre kvikkens rødder. Gødskning For at få det optimale udbytte af vildagrene skal jordbundstilstanden være ideel. Det er en god ide at bruge fast husdyrgødning eller gylle til vildtagre, idet disse gødninger foruden de vigtige næringsstoffer kvælstof (N), kalium (K) og fosfor (P) også indeholder mange andre mineraler, f.eks. mangan, kobber og magnesium. Samtidig forbedrer de jordens struktur. Bælgplanter skal ikke tilføres kvælstofgødning, idet de er i stand til at optage kvælstof fra luften. På de fleste jorder, som benyttes til landbrug, vil 300 kg pr. ha af almindelig handelsgødning, f.eks. NPK 14-3-17 eller 16-4-12 være passende. Ved lavt reaktionstal (se jordbundsanalyser) er det nødvendigt med tilførsel af kalk. Rå, næringsfattig jord, som ikke tidligere har været dyrket, skal først i gang. Det kan gøres ved at tilføre 7-8 tons kalk pr. ha., samt grundgødning med fosfor og kalium afhængig af resultaterne af jordbundsanalyse. Når jorden først har fået grundgødning, kan man nøjes med hvert år at give afgrøderne vedligeholdelsesgødning i form af husdyr- eller handelsgødning - se ovenfor.

Vær opmærksom på restriktioner på anvendelse af gødning på f.eks. brakarealer og i områder omfattet af Naturbeskyttelses loven 3. Såning Afgrøder skal sås, når jordtemperaturen er så høj, at den pågældende afgrøde spirer optimalt. De fleste frø, som anvendes til vildtagre, spirer bedst ved jordtemperaturer på 8-10 C og derover. Det tjener derfor ikke noget formål at så frø i det tidlige forår, hvorefter det først spirer efter 3-4 uger, når jordtemperaturen bliver høj. Inden da vil ukrudtsarter have overtaget såbedet, og vildtafgrøden vil ikke kunne klare konkurrencen. Man kan roligt så 2-3 uger senere, end markafgrøder almindeligvis sås. Derved udsættes modningstidspunktet også, og vildtagrene kan supplere optimalt i det øjeblik, de omliggende marker bliver høstet, og føden/dækningen dermed forsvinder. Ved større vildtagre er det en fordel at anvende såmaskine, men håndsåning er også velegnet til en række af de afgrøder, man benytter i vildtplejen. Efter håndsåningen kan man harve eller tromle, så frøene kommer i jorden. For at opnå lav udsædsmængde, kan man blande såsæden med et eller andet fyldstof. Den kunne være sand eller frø som har mistet spiringsevnen. Raps eller sennepsfrø kan varmebehandles ved 220 C i en ovn i en halv time, så de mister spiringsevnen. Udsædsmængde Det færdige resultat vil altid blive bedre ved for lav udsædsmængde end ved for høj. Ved stor plantetæthed får den enkelte plante ikke lov til at udvikle sig optimalt pga. den konkurrence om vand, plads og næring, der er fra naboplanterne. Får planterne for meget plads, kan ukrudtstrykket udkonkurrere dem. Vi ønsker en åben afgrøde af hensyn til insekter og fødesøgningsmuligheder for fugle og harer. De vejledende udsædsmængder er angivet ved de enkelte afgrøder. Renholdelse Brug af herbicider, insekticider, fungicider mv. bør undgås af hensyn til produktionen af larver og insekter, da disse er vigtige for hønsefuglenes kyllinger. Der er dog undtagelser. Hvis en vildtager er særligt befængt med f.eks. kvik eller tidsler vil det være vanskeligt at etablere vildtafgrøder. Det kan derfor blive nødvendigt at anvende midlet Roundup, som er et relativt ubelastet middel.

Valg af afgrøde Valget afhænger først og fremmest af formålet med vildtageren (føde, dækning) og vildtart. Dyrkningen af vildtafgrøden skal være så enkel og funktionel som muligt med et minimum forbrug af pesticider og arbejdskraft. Vælg i vidt omfang afgrøder som er flerårige. Det sparer etableringsudgifter og tid. Langsomt etablerende arter, f.eks. nogle bælgplanter, konkurrerer dårligt med ukrudtet. Etårige afgrøder: Afgrøde Dækning Grøntføde Frøføde Jordtype Hjortevildt Hare Fuglevildt Insekter let middel svær Majs Efterår/vinter XX X X XX XX XXX Hirse Tanka Millet Efterår/vinter XX X X XXX Boghvede Sommer XXX X X X XXX XX Honningurt Sommer XXX X X X XXX XXXX Gul sennep Sommer/efterår XXX X X X XXX XX Hestebønne * Sommer XXX X X X X XXX XX Solsikke Sommer XXX X X X XX XX Oliehør XXXX X X X X XXX XXX Gul lupin * Sommer XXX XXX X X XXX XXX XX Quinoa Sommer XXXX X X X XXX Blodkløver * Forår sommer X X X X XXX XXX XX XXX Ærter * X X Havre Forår - sommer XXX X X X XXX XXX Kålroe XX X X X XXX Stubturnips Efterår/vinter XXX X X X XXX XXX Hamp Efterår/vinter X X X XXX XXX XXX XX * Bæ lgplante Flerårige afgrøder: Afgrøde Dækning Grøntføde Frøføde Jordtype Hjortevildt Hare Fuglevildt Insekter let middel svær Fodermarvkål Efterår/vinter XXX X X XXX XXX XXX Jordskokker Sommer vinter X X XX føde rodfrugter XXX dæ kning Hvidkløver * XXXX X X X XXXX XXX XX XXX Stauderug 1.år Sommer XX X X X XXX XXX Stauderug 2. år vinter XXX X X X XX XX XXX Hundegræ s Sommer- vinter X X X X XXX XXX Alm. Rajgræ s XXXX X X X XXXX XXX XX X Lucerne * Sommer XX X X XXX XXX XXX vinter Rødkløver * Forår - sommer X X X X XXX XXX XXX XXX * Bæ lgplante Dækning: Her skelnes imellem afgrøder, der giver korttidsdækning om sommeren, og de, der giver dækning i efteråret og vinteren. Grøntføde: Her tænkes især på afgrøder, der producerer grønfoder til vildtet om vinteren. Frøføde: Det er frøproducerende afgrøder, som har betydning for vildtet.

Forskellige vildtafgrøders egenskaber samt dyrkningstips Bederoe Gror på alle jordtyper, men er gødningskrævende. Etårig. Udsædsmængde: 2-3 kg/ha. Turnips God som vinterføde til hjortevildtet. Er den af roerne der overvintre bedst. Gror på alle jordtyper. Etårig. Udsædsmængde: 2 kg/ha. Foderryps Bliver 1-1,5 m høj. God som dækningsplante, samt vinterfoder. Trives på alle jordtyper. Etårig. Udsædsmængde: 5-10 kg/ha. Fodermarvkål Giver god dækning hele året samt grøntføde. Fodermarvkål hører til de korsblomstrede og kan som andre korsblomstrede få kålbrok. Derfor bør man ikke dyrke korsblomstrede samme sted i mere end 2 år. Kålbrokangreb forhindres ved tilførsel af store mængder ammoniakholdigt kalk. Eller ved omdrift hvert 5. - 6. år. med ikke korsblomstrede afgrøder. Havre er særdeles velegnet som vekselafgrøde. Kimen til kålbrok kan ligge i jorden i 15-20 år. Der findes en sort af Fodermarvkål (Kaldonien Kale), som er resistent over for kålbrok. Fodermarvkål trives på alle jordtyper, men på let jord risikerer man, dens rødder ikke får ordentligt fat i den lette/løse jord og derved vælter planten. Det ideelle plantetal er 10-12 planter pr. kvadratmeter. Frøene kan blandes med rapsfrø, hvor spireevnen er ødelagt ved at varmebehandle den i en ovn i en ½time ved 200 C. Blandingsforhold 10-12 kg raps til 3 kg fodermarvkål. God som vinterfoder til hjortevildtet og til dækning. Toårig, kan dog blive tre- til fireårig. Udsædsmængde: 3 kg/ha. Foderraps. Foderraps er velegnet til hjortevildt. Trives på alle jordtyper. En god vinterplante. Kan sås om foråret og i september/oktober, og derefter pløjes om foråret og tilsås med gul lupin. Etårig. Udsædsmængde: 5 kg/ha. Fodervikke Enårig. Kan gror på alle slags jorder. Kan med fordel sås sammen med havre. Samler kvælstof. Velegnet til hjortevildt. Udsædsmængde: 75-100 kg/ha. Gul sennep Meget sikker etablering, kan være vanskelig at slippe af med igen. Udkonkurrerer nemt anden vegetation, egner sig til eftersåning af mislykkede vildtagre. I kombination med fodermarvkål trives begge godt, da sennep vokser kraftigt i starten og dermed udkonkurrerer udkrudtet, hvorefter fodermarvkålen vokser op og overtager, når senneppen visner ned. Giver god frøføde til især agerhøns og fasan. Udsædsmængde: 5 kg/ha. Græsser Må ikke bliver gamle, da sukkerstofferne trænger ned i roden ved stigende alder. Især alm. rajgræs er velegnet, da der klarer sig godt om vinteren.

Alm. rajgræs Er den mest velegnede græs til hjortevildt og hare Overvintrer bedst af alle græsserne. Hundegræs - Sås i rækker med stor afstand 40-60 cm. Eftersåning kan afstanden etableres ved at fræse imellem rækkerne. God som dækning. Bruges til at så ovenpå insektvolde (beetle banks) sammen med fløjlsgræs., for at give insekter gode levesteder samt gode redemuligheder for jordrugendefugle. Udsædsmængde: 10-15 kg/ha. Fløjlsgræs Bruges i kombination med hundegræs, som levested for insekter og redested for jordrugende fugle. Elefantgræs Giver god dækning, kan nå højder på over 3 meter. Knækker delvist ned om vinteren. Trives bedst på lette jorder. Hamp (kræver tilladelse) Bliver ca. 2 2½ m høj. Gror godt på fugtige jorder, men trives nogenlunde på de fleste. Rækkeafstand ved såning 30-35 cm. og med god plads mellem de enkelte planter. Vokser meget hurtigt (1½- 2 m på 3-4 uger, ved optimale vækstbetingelser) og yderst tolerant, overfor selv et kraftigt ukrudtstryk. Velegnet på arealer med ukrudtsproblemer, til at rense jorden. God dækning igennem vækstsæsonen og vinteren. Producerer masser af frøføde til især hønsefugle og småfugle (stilist, korsnæb mv.). Udsædsmængde: 50 kg/ha. Honningurt Giver god dækning i starten af vækstperioden, kan bruges som dækafgrøde. Råvildtet æder de grønne spirer, kan holdes grøn ved at slå den 3-4 gange igennem vækstsæsonen. Giver god frøføde til hønsefugle og småfugle. Bier samt en række andre insekter ynder den. Den er bliver brugt blandt biavlere, som nektar/foderafgrøde. Slår alt andet fejl, er honningurt et godt bud på en afgrøde, der kan redde vildtageren. Udsædsmængde: 5-7 kg/ha. Oliehør Producerer masser af vedegnede frø til hønsefugle og småfugle, visse steder nipper råvildtet frøkapslen af æder den midt på sommeren. Giver lidt dækning i vækstperioden. Let at etablerer. Udsædsmængde: 40 50 kg pr ha. Boghvede Giver god frøføde til fuglevildtet, især agerhøns syntes at ynde den. Boghvede giver god dækning i starten, men efter den første nattefrost forringes dækningen betydeligt. Kan tildels fungere som dækafgrøde. Meget følsom overfor pesticider, derfor skal såbedet være optimalt. Det er vigtigt med høj jordtemperatur (>10º) på såtidspunktet. Etårig. Udsædsmæn gde: 40 kg/ha. Hestebønne Giver god dækning og grøntføde i vækstsæsonen. Visner ned efter den første hårde frost. Producerer gode frø til fasaner. Etårig. Udsædsmængde 100 kg pr ha. Quinoa Giver masser af frøføde til hønsefugle og småfugle. Kan være svær at etablerer. Minder om hvidmelet gåsefod/mælde bare med en meget kraftigere frøproduktion. Etårig. Udsædsmængde 10-15 kg pr ha.

Tanka millet, hirse Er en blanding af to forskellige hirsesorter, der henholdsvis giver god dækning i kraft af en stiv stængel og en producerer frøføde. Kræver et meget rent såbed og tåler ikke et særligt stort ukrudtstryk. Etårig. Udsædsmængde 10 15 kg pr ha. Jordskokker Højden vil være 2-3 m. Flerårig. Sættes som kartofler, plante- og rækkeafstand på ca. 30 cm(specielle regler for brak). Andet år efter sætning kan man harve eller fræse jordskokkerne. De vil efterfølgende gro bedre, og man har mulighed for at høste de knolde, som ligger i overfladen. Hjortevildtet kan til en vis grad selv sparke jordskokkerne op, men det letter, hvis man harver i dem. For at give jordskokkerne gode vækstbetingelser, kan de slås i det tidlige forår. Udsædsmængde: 800-1000 kg/ha. Kløver/Lucerne Er kvælstof samlende, det er derfor ikke nødvendigt at tilfører kvælstof. Trives på næsten alle jordtyper. Man kan opnå gode resultater, ved at så med hånden, og efterfølgende tromle. Persisk kløver - Flerårig. Sikker etablering. Velegnet som dækafgrøde. Hvidkløver - Flerårig. Særdeles velegnet til hjortevildt. Skal holdes ung. Det gøres ved at slå jævnligt igennem vækstsæsonen. Meget frostresistent den af kløverne, der klarer sig bedst igennem vinteren. Stenkløver- Toårig. Bliver 50 cm det første år, og 200 cm det anden år. Meget nøjsom, robust afgrøde. Ringe fødeværdi. Moderat dækning. Udsædsmængde: 5 kg/ha Blodkløver - Etårig. 50 cm høj. Aggressiv vækst. God dækafgrøde. Ringe værdi som dækning. Lucerne Kan være vanskelig at etablere, da den let udkonkurreres. Skal slås i august. Ideel som vinterfoder til hjortevildtet. Kan med fordel etableres som udlæg, i f.eks. harve. På lokaliteter med meget hjortevildt er det nødvendigt at hegne. Frost følsom. Er meget velegnet på tørre lokaliteter, da dens rødder stikker meget langt ned. Udsædsmængde:15-20 kg/ha. Galega Indført lucerne fra de baltiske lande. Kan stå i 10-15 år uden omlægning. De enkelte planter udvikles til en busk med 10-18 stængler. Bliver ca. 50-150 cm. høj. Skal podes med bakterier, som andre lucernearter. Kan sprøjtes med Basagran 480 og fusilade mod græsser i etableringsfasen. Kan sås ud med dækafgrøde. Ærter såes først og derefter galega. Når 50 % af ærterne er i blomst, skal begge afgrøder grønthøstes. Ædes meget af kronvildt og råvildt. Kan med fordel hegnes i etableringsfasen Skal slås en gang årligt i slutningen af juli. Galega kan ikke blandes med fodermarvkål, da den dominerer. Behøver ikke den helt store tilførsel af gødning, da den er selvforsynende. Har været brugt i hedeopdyrkningen. Fare for spredning som ukrudt under gunstige betingelser (bl.a. fugtig næringsrig muld) Udsædsmængde: 30-40 kg/ha.

Serradel Fungerer godt som dækning i vækstperioden eller indtil frosten kommer. Enårig. Frøproducerende til hønsefugle. Velegnet som bunddække på sandjord. Det er en udpræget sandjordsplante, men den trives også på lerjord. Serradel er kvælstofsamlende. Udsædsmængde: 15-20 kg/ha. Sneglebælg Enårig. Gror kun hvor kalktilstanden er absolut i orden. Planten er kvælstofsamlende. Udsædsmængde: 15-20 kg/ha. Lupin Har en jordforbedrende virkning, da den tilføre jorden kvælstof og løsner en sammenklappet og udpint jord, blev tidligere brugt i planteskoler. Frøet skal podes med bakteriekultur for at bryde frøhvilen samt sikre knoldbakterierne. Frøet skal 4-5 cm i jorden. Gror godt på sandede jorder. Hvid lupin - Kræver bedre jordbund end gul lupin. Stor sådybde. Gul lupin - Enårig. Velegnet til hjortevildt, men fuglevildtet for glæde af den når frugten er moden. Skal indhegnes, for at opnå et tilfredsstillende resultat. Ellers vil hjortevildt, især kronvildt, æde den inden den når en størrelse, hvor den kan sætte frø. Blå lupin - (bitter lupin) - Flerårig. God til fasaner. Hjortevildtet æder den ikke, pga. bitterstoffet. Flerårig bitterfri lupin - fordelen ved denne er, at den modsat gul lupin er flerårig, samtidig med at den er bitterfri. Dog kan man risikere, at den nogle år efter udsæd krydser med alm. blå lupin og afkommet (frøene), der selvsår sig, bliver bittert. Den er meget kostbar at etablere, da føret er dyrt. Udsædsmængde: 75-100 kg/ha. Majs Giver god dækning hele året samt føde. Sidst på året kan man med fordel åbne for kolberne og dermed gøre vildtet opmærksom på disse. Kræver god vandtilførsel, lavt ukrudtstryk og megen næring. Hver 5. tud på såmaskinen åben. Den kan sagtens sås med hånden, man skal blot harve jorden godt igennem efter såning, for at sikre at frøene kommer langt ned i jorden (10 cm). Udsædsmængde: 30-35 kg/ha. Markært Enårig. Gror sædvanligvis godt på alle jordtyper, dog er marmoreret ært(foderært) bedre på de lette jorder fremfor gul ært. Samler kvælstof Udsædsmængde: 200 kg/ha. Rug Er en særdeles god afgrøde til hare og hjortevildt. Vinterrugen sås i september, oktober eller november og fungerer som et godt fødetilbud, da den står grøn og frisk vinteren igennem. Let at etablere. Hvis man har etableret en vildtagre om foråret, og denne mislykkes, kan vinterrugen bruges som redningsplanke, da den første skal sås i efteråret. Udsædsmængde: 150 kg/ha. Solsikke

Enårig. Gror på alle jordtyper. producerer masser af føde til hønsefugle og småfugle. Man skal vælge en lav sort. Høje sorter vælter let. Udsædsmængde:30 kg/ha. Stauderug/grønrug 2-årig. Men kan, under gode vækstforhold, så sig selv år efter år. Resultatet bliver rigtig godt, hvis stauderugen slås, når kornet er modent i september - oktober. Det kan evt. slås i paraceller, hvor man slår 50 % det ene år og 50 % det andet år. Første år god dækafgrøde, står som et grønt saftigt tæppe hele vinteren. God til duer første år. Hver anden tud lukkes i såmaskinen. Udsædsmængde: 75-100 kg/ha. Blandinger Blandinger kan afhængig af afgrødevalget være rigtig gode, fordi man kan kombinerer frøproducerende med dækningsgivere. Derved får man de gode egenskaber frem, hos hver enkelt afgrøde. Desuden er man også mere sikker på at vildtageren slår an, når der sås flere forskellige afgrøder sammen, så skulle den ene af afgrøderne i blandingen svigte, er det altid de andre til at tage over. Blandinger er dog ikke helt problemløse. Der kan ske det, at en af afgrøderne overtager og udkonkurrerer de andre. De følgende eksempler giver et bud på hvilke afgrøder, som matcher godt. Havre kan man næsten altid blande i vildtageren, da den lader meget lys slippe igennem og samtidigt skaber i godt vækstmiljø. Boghvede/honningurt/havre/hvidkløver Giver masser af frø til fuglevildt, især agerhøns. Samtidig giver kløveren grøntføde til hjortevildt, hare og hønsefuglene. Fodermarvkål/gul sennep/solsikke Velegnet til hønsefugle, der er frø, dækning og grøntføde. Blandingen etableres ofte godt fordi, gul sennep vokser meget aggressivt i starten, hvilket resulterer i at ukrudtet ikke når at genere. Samtidig tillader den lige nøjagtig at fodermarvkålen og solsikkerne så meget plads at de kan etableres Græs/hvidkløver/havre/kællingetand: Velegnet på lette og dårlige jorder. Må ikke blive gammel ( 4-5 år), da sukkerstofferne trækker ned i rødderne ved stigende alder. Bør slås en gang årligt i august. Udsædsmængde pr/ha: Havre 100 kg Hvidkløver 10 kg Alm. rajgræs 30 kg Kællingetand 4 kg Kombinationer i forbindelse med hinanden Man opnår tit gode resultater ved, at etablerer adskilte striber med forskellige afgrøder. 25 % hvid sennep, 25 % solsikke og 50 % havre - velegnet til agerhøns. Rörflen, hestebønne og fodermarvkål - velegnet til hønsefugle. Vedligeholdelse af vildtageren

Ved at slå sine vildtagre med græs, kløver, lucerne og lign. i sensommeren (august) opnår man, at planterne genetablerer sig og derved får et højere sukkerindhold i vintermånederne, hvilket giver større resistens mod frost, samt lettere omsættelighed for vildtet. Nye skud vil om foråret spire med højt indhold af tilgængelige næringsstoffer og mineraler, fordi planten inden spiringen har opsamlet alt det, den skal bruge i frøkimet og sender det ud i spiren, derved har disse nye skud stor foderværdi. Det er denne funktion, man forlænger ved at slå visse afgrøder, der efterfølgende spirer frem på ny. Når en plante ældes, vil sukkerstofferne samles i roden eller i de frø, som planten producerer og ikke i de grønne plantedele. Dermed er fødekvaliteten forringet i disse hos ældre planter sent på vækstsæsonen. Indholdet af tilgængeligt energi i planter er især afhængigt af kulstof (C) og kvælstof (N) forholdet i planterne, altså hvor meget energi, der er i forhold til, hvor tilgængelig energien er i maden. C koncentrationen skal være lav, for at få en høj værdi af tilgængeligt energi i planterne. Indholdet af C vil oftest stige med forvedningen. Vildtarter, som er drøvtyggere, har en flora af mikroorganismer i vommen, som nedbryder føden, derfor kan de æde forholdvis meget træstof og udnytte det. Men unge planter med mere vækstvæv har en bedre næringsstofsammensætning end ældre med større træstofindhold og dermed bedre fødeværdi.