Indholdsfortegnelse Retning for psykoterapeut uddannelsen...... 2 Formål:............ 2 Videnskabeligt udgangspunkt:......... 2 De etiske regler......... 3 Værdigrundlag:......... 4 Optagelseskrav:......... 4 Studiebeskrivelse......... 5 Opbygning af Psykoterapeut uddannelsen... 5 Forskellen på de to indgangsår:... 5 Merit:... 6 Oversigt over timeantal på psykoterapeut uddannelsen... 6 Indgangsår: Basisuddannelsen i systemisk og narrativ familieterapi... 7 Specifikke mål:... 7 Beskrivelse af indholdet på de enkelte moduler... 7 Indgangsår: Den 1. årige efteruddannelse til Børne- og Familiekonsulent... 14 Specifikke mål... 14 Beskrivelse af indholdet på de enkelte moduler... 15 Den 3. årig overbygning på Psykoterapeutuddannelsen (1. år)... 21 Specifikke mål... 21 Beskrivelse af indholdet på de enkelte moduler:... 22 Den 3. årige overbygning på Psykoterapeutuddannelsen (2. år)... 27 Specifikke mål... 27 Beskrivelse af indholdet på de enkelte moduler:... 28 Den 3. årig overbygning på Psykoterapeutuddannelsen (3. år)... 34 Specifikke mål... 34 Beskrivelse af indholdet på de enkelte moduler:... 36 Undervisnings og prøveformer......... 41 Studiegrupper... 41 Eksamen og prøveformer:... 41 Fordybelsesopgave (eksamen)... 41 Skriftlig opgave midtvejs på 4. år... 42
Løbende Evaluering:... 42 Den afsluttende eksamen som psykoterapeut i systemisk og narrativ familieterapi.... 42 Den kliniske prøve... 42 Intern kvalitetssikring... 43 Retning for psykoterapeut uddannelsen Psykologselskabet Toftemosegaards 4 årige uddannelse i systemisk narrativ psykoterapi giver de studerende færdigheder og metoder til at bruge de terapeutiske redskaber og forståelser i mange forskellige sammenhænge. Uddannelsen tager udgangspunkt i et grundlæggende etisk fundament for ethvert terapeutisk samvær baseret på anerkendelse, respekt og ærbødighed. På indgangsåret udvikles og forfines de metodiske greb og den studerende bliver præsenteret for og træner flere og flere metodiske færdigheder. På overbygnings uddannelsens er der fokus på terapeutiske nuancer og på udviklingen af en personlig terapeutisk stil. Psykoterapeutiske problemstillinger danner udgangspunkt for supervision og egen terapi på overbygningsdelen. Formål: Det er uddannelsens centrale formål at uddanne professionelle familie- og psykoterapeuter og rådgivere, som efter endt uddannelse har en solid platform teoretisk og metodisk i systemisk og narrativ familie- og psykoterapi samt rådgivning i praksis og teori. Familie- og psykoterapeuten skal kende fagets bredde, perspektiver og begrænsninger. Ligeledes skal familie- og psykoterapeuten med baggrund i et sociologisk perspektiv have viden om terapiens historiske og teoretiske rødder, relevant litteratur, handlemuligheder, målgrupper og vilkår for rådgivning/terapi. Teori om kommunikationsteori og udviklingspsykologi med særlig fokus på personlighedspsykologi og psykopatologi vil få en særlig opmærksomhed. Desuden skal psykoterapeuten have stort kendskab til sig selv i rollen som familie og psykoterapeut og kende de etiske regler og kontekst for arbejdet som familie og psykoterapeut. Videnskabeligt udgangspunkt: Uddannelsen introducerer de væsentligste begreber og tankegange, der er forbundet med poststrukturalistisk og narrativ tænkning. Poststrukturalismens tænkere har set det, som deres opgave at gøre op med ideer om dybere og bagvedliggende almene sandheder, som det er videnskaben og de professionelles opgave at finde frem til. Poststrukturalismen påpeger de konkrete former for afhængighed og magtinteresser, der altid er på spil i produktionen af viden. Det er en grundantagelse i denne tænkning, at dominerende antagelser og selvfølgeligheder aldrig kan stå alene som det eneste mulige, der er at sige om en sag. En samtalepraksis, der tager udgangspunkt i disse principper, er derfor konstant opmærksom på, hvad der mere kan siges og hvad der mere kan fortælles, og ikke mindst på, hvad der yderligere er muligt for denne person at gøre som der hidtil ikke har været øje for.
På basisåret introduceres den narrative metafor som væsentligste metodiske ramme for professionel samtalepraksis. Den narrative praksis og ideer er oprindeligt udviklet af Michael White og David Epston. Narrativ samtalepraksis har fokus på dominerende fortællinger i menneskers liv og på disse fortællingers effekter på menneskers identitet og relationer. Det narrative perspektiv interesserer sig for intentionelle tilstande og fokuserer på, at enhver fortælling udtrykker intentioner i handling. Med udgangspunkt i den narrative metafor og forståelsesmåde er det derfor professionelles opgave at sørge for, at der etableres en mangfoldighed af fortællinger. De etiske e regler De studerende undervises og indføres i de gældende etiske regler for klient/terapeut relationen, som er nedfældet i Dansk Psykoterapeut forenings etik regler. De studerende forholdes løbende i disse regler, da det er af stor betydning, at vi i arbejdet med mennesker i en terapeutisk kontekst er forpligtet af høj etik. Som uddannelsessted er Psykologselskabet Toftemosegaard forpligtet til at undervise i fagets etik og i etiske dilemmaer, samt sikre at både ansatte og studerende kender vores interne etikregler ved start på psykoterapeut uddannelsen. Det understreges, at de etiske bestemmelser også gælder i et terapeutisk lærer/elev forhold, som det udfolder sig på Psykologselskabet Toftemosegaard. Relationen mellem den studerende og underviseren skal være respektfuld og præget af lærerens faglige, professionelle dygtighed som underviser og supervisor/terapeut. Der må ikke være et afhængighedsforhold mellem lærer og studerende. En underviser kan ikke være terapeut for en af de studerende. Psykologselskabet Toftemosegaard er forpligtet til, at hensynet til de studerendes personlige og indlæringsmæssige udvikling går forud for hensynet til de økonomiske interesser på Psykologselskabet Toftemosegaard. Derfor må der ikke komme situationer, hvor den studerende f.eks. bliver økonomisk afhængig af Psykologselskabet Toftemosegaard. Psykologselskabet Toftemosegaard er forpligtet til at leve op til de kvalitetskrav, som gælder for de af Psykoterapeutforeningen godkendte og evaluerede psykoterapeutiske uddannelser. Der er tavshedspligt vedrørende alle personlige forhold erfaret under uddannelsen. Videregivelse af oplysninger må kun finde sted efter samtykke, eller hvor der foreligger strafbare forhold. Hvis der anvendes filmklip, eller andet materialet fra en klient, så skal der altid foreligge en skriftlig tilladelse fra klienten inden dette bruges, og der skal foreligge en klar og gennemskuelig aftale om, hvorledes materialet anvendes. Efter endt brug skal materialet slettes eller makuleres hurtigst muligt. Personlige oplysninger skal opbevares, så de ikke er umiddelbart tilgængelige. Psykologselskabet Toftemosegaard er forpligtet til, at sikre sig de habilitetsmæssige forhold omkring enkeltpersoners varetagelse af forskellige roller. En underviser med økonomisk interesse for videreførelse af et hold, der samtidig har kompetence til at give studerende karaktererne bestået/ikke-bestået, skal have sikret sin habilitet, så han/hun ikke i den konkrete situation skal varetage begge opgaver. Klager fra studerende over Psykologselskabet Toftemosegaard tages i første omgang op internt, og rettes mundtligt eller skriftligt til Psykologselskabet Toftemosegaard ApS ledelse (og/eller kursusrådet), afgørelsen kan indbringes for Psykoterapeut Foreningens etikudvalg. Etikreglerne er gældende for alle undervisere og terapeuter med tilknytning til Psykologselskabet Toftemosegaard.
Værdigrundlag: På Psykologselskabet Toftemosegaard er vi forankret i værdier, der bygger på, at det enkelte menneske er eksperten i sit eget liv og unikt i sin egen historie. Når vi indgår i samarbejde professionelt med et andet menneske, så er vi forpligtet til at skabe en relation, som bygger på, at ethvert menneske er eksperten i sit eget liv, og vi skal som terapeuter/psykologer/behandlere skabe en relation båret af respekt, ligeværd og ærbødighed. Vi skal sikre høj grad af integritet, hvor kunden/klienten er herre i eget hus, og vi skal understøtte kundens/klientens mestring i deres livshistorie. På Psykologselskabet Toftemosegaard er vi opmærksomme på, at vi alle har værdier, normer og erfaringer, som kan være styrende for vores forforståelse og forståelse af sandhedsbegrebet og for vores måde at indgå i relationer på. Vi ønsker netop at sætte disse i spil, således at alle, der enten arbejder eller er studerende på Psykologselskabet Toftemosegaard er opmærksomme på disse, og hvilken indflydelse de har på vores relationelle forhold. Vi ser det som vigtigt at forholde os uærbødigt til vores egne sandhedsværdier og hele tiden som professionelle være nysgerrige og udfordre os selv på: Hvad vi ser og hvad vi ikke ser og hvordan det påvirker vores tænkning og adfærd. Det er et opråb om uærbødighed, så vi undgå at blive forelsket i vores egne sandheder. Optagelseskrav: Kvote 1 Lærere, socialrådgivere, pædagoger, sygeplejersker, sundhedsplejersker og andre faggrupper med en mellemlang grunduddannelse inden for det sociale, pædagogiske og sundhedsfaglige område, som bruger samtalen i pædagogiske og behandlingsmæssige tiltag og problemstillinger. Optagelse på uddannelsen som psykoterapeut i systemisk og narrativ familieterapi er betinget af, at ansøgeren har gennemført en mellemlang videregående uddannelse af psykologisk, pædagogisk eller sundhedsfaglig karakter og have mindst 3 års dokumenteret praktisk erfaring inden for denne uddannelse. Den studerende skal endvidere kunne dokumentere mindst tre års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Der foretages en individuel vurdering af hver enkelt ansøger. Vurderingen tager udgangspunkt i ansøgerens forudgående uddannelse og erhvervserfaringer. Kvote 2 Andre med grunduddannelser på tilsvarende eller højere niveau vil dog kunne optages efter en individuel konkret bedømmelse eks. afspændingspædagog, ernæringsvejleder eller lign. hvor der arbejdes med rådgivning, vejledning og samtalen. Kvote 3 Ansøgere tilhørende andre faggrupper, som har anden relevant uddannelse og suppleret med andre kurser fra højere læreranstalter eller lign. inden for ledelse, psykologi, terapi og supervision kan optages på psykoterapeut uddannelsen. Kurserne og uddannelse skal kunne dokumenteres med CV og kursus og uddannelsesbeviser, som fremsendes sammen med ansøgningen. Kurserne skal svare til 120 timer ved sammenhængende forløb eller 150 timer, såfremt der er tale om afbrudte forløb. -Kvote 2 og 3 skal have minimum 3 års relevant erhvervserfaring.
Ansøgerne fra kvote2 og 3 optages efter individuelt bedømmelse ved samtale med vægt på en helheds bedømmelse, hvor uddannelsesniveau, alder, modenhed, motivation og erhvervserfaring dokumenteres og vurderes. Der kan optages max.10 % studerende i alt fra kvote 2 og 3 på uddannelsen. Ansøgerne skal kunne dokumentere, at de har en vis viden om psykologiske teorier og principper. Dokumentation sker ved beskrivelse af ansøgernes erhvervsarbejde o.l. og ved kursusbeviser for relevante kurser. Desuden skal ansøgeren kunne læse teoretiske artikler på dansk, norsk, svensk og mindre artikler på engelsk. Ansøgerne skal kunne forstå talt engelsk på et anvendeligt niveau for at sikre udbytte af filmklip. Introduktion til psykoterapeutuddannelsen og forventningsafstemning vil foregå på 1. modul på uddannelsen. Studiebeskrivelse Opbygning af Psykoterapeut uddannelsen Uddannelsen som psykoterapeut i systemisk og narrativ familieterapi er organiseret, som et 1 årigt basis grundforløb, og derefter med en overbygning med et sammenhængende forløb på 3 år, så uddannelsen er varende 4 år. Den samlede uddannelse skal være afsluttet inden for en periode på 6 år. På Psykologselskabet Toftemosegaard kan indgangsåret til psykoterapeutuddannelsen være to mulige indgangsveje: 1. Basisuddannelse som psykoterapeut i systemisk og narrativ familieterapi 2. Uddannelsen som børne- og familiekonsulent. Begge ovenstående 1. årige efteruddannelser kan være adgangsgivende til den: 3. årige overbygningen til psykoterapeutuddannelsen i systemisk og narrativ familieterapi, som samlet giver en 4. årig psykoterapeut uddannelse med mulighed for medlemskab af Psykoterapeut foreningen og titlen psykoterapeut MPF Psykoterapeut uddannelsen består af et indgangs år med 121 timers undervisning fordelt på 8x2 dages internater og 25 timer til opgaveskrivning. Forskellen på de to indgangsår: Børne- og familiekonsulent uddannelsen har i højere grad fokus på, hvordan man som professionel ofte skal være igangsættende for og støttende i udredning, behandling, pædagogik, undervisning og udviklingsprocesser, og andre gange skal kunne udføre myndighedsfunktioner. Børne- og familiekonsulent uddannelsen er rettet mod studerende, som er mere centreret omkring, hvordan de kan arbejde med børn, unge, enkeltpersoner eller familier, og de mangeartede opgaver de stilles overfor, og hvordan man som professionel navigerer med overblik og forståelse i et komplekst og dilemmafyldt felt.
Basisåret på psykoterapeut uddannelsens har i højere grad fokus på terapeutiske processer med vægt på kommunikations teori, egen rolles betydning, og hvordan man ved hjælp af samtaler kan være med til at skabe en forandring for de klienter/brugere man arbejder med til daglig. På basisåret bruger vi i højere grad tid på systemiske tænknings grundprincipper med særligt fokus på det narrative og poststrukturalistiske perspektiv, og hvordan dette kan anvendes i forhold til den studerendes praksis. Den 3-årige 3 overbygning: Den 3-årige overbygning består af 104 timers undervisning per år og derudover 25 timer til opgaveskrivning per år. Undervisningen er fordelt på 5 eksternater á 2 dage (60 timer) og 2 internater á 3 dage per år. (44 timer fordelt på 2x 8-8-6 timer). Den samlede uddannelse varer 4 år. Hver studieår søges enkeltvis. Som afslutning på hvert studieår skal der laves en skriftlig opgave, som skal bestås før man kan forsætte på næste studieår. På 4. studieår laves der midtvejs en skriftlig opgave, som skal bestås. Psykoterapeut uddannelsen afsluttes med en klinisk prøve ud fra en synopsis. På studieårene på overbygningen skal der pr. år afsættes tid til 50 timer egen terapi/selvrefleksion individuelt eller i gruppe og 70 timer supervision individuelt eller i gruppe. Merit: Merit for basisåret eller børne- og familiekonsulent uddannelsen kan opnås efter individuel vurdering af ansøgerens uddannelsesmæssige baggrund fra et andet institut, der svarer til de faglige krav og timetal med afsæt i den systemiske og narrative teorier og metoder. Oversigt over timeantal på psykoterapeut uddannelsen e.indgangs år Overbygning 1.år Overbygning 2.år Overbygning 3.år I alt 96 timer undervisning og 25 timer til opgave 104 timer undervisning og 25 timer til opgave 104 timer undervisning og 25 timer til opgave 104 timer undervisning og 25 timer til opgave I alt 508 timer 0 timer egen terapi/selvrefleksion 50 timer egen terapi/selvrefleksion 50 timer egen terapi/selvrefleksion 50 timer egen terapi/selvrefleksion I alt 150 timer 0 lektioner supervision 70 lektioner supervision 70 lektioner supervision 70 lektioner supervision I alt 210 timer I alt 868 timer
Indgangsår: Basisuddannelsen i systemisk og narrativ familieterapi Specifikke mål: Den studerende skal tilegne sig viden og have praksiserfaring om: Hovedtrækkene af Psykoterapiens historie Teoretisk og praktisk introduktion til arbejdet med systemisk metode Kende grundbegrebet og samtalepraksis i forskellige kontekster med børn, unge, voksne, par og familier. Den løsningsfokuserede og den narrative terapi. Menneskesyn og værdigrundlag Gennem praksiserfaring med rådgivning og terapi i konkrete dagligdags situationer skal den studerende udvikle og kvalificere sig på følgende områder: Personlig udvikling gennem superviserede forløb og deltagelse i personligt involverende gruppeprocesser. Herunder selvrefleksion, forståelse af kontekst og etisk grundlag som familieterapeut/rådgiver i mødet med børn, unge, voksne, par og familier. Desuden skal familieterapeuten have et indgående kendskab til sig selv og sin rolle og virkning herunder magtforhold, ansvar og etik. Udvikling af teoretisk platform i systemisk og narrative teorier gennem fordybelse i litteratur, teorigennemgang, refleksion og diskussioner i grupper og plenum. Tilegnelse af en bred vifte af metoder gennem direkte superviseret praksis. Basisuddannelsen i systemisk og narrativ familieterapi sigter mod, at de studerende tilegner sig grundlæggende systemiske og narrative færdigheder til at udføre samtaler og teamarbejde. At de studerende styrker og udvikler personlige og professionelle færdigheder i relation til deres jobfunktion. At deltagerne indføres i post-strukturalistiske og narrative teorier og grundbegreber, og at disse teorier omsættes til konkret praksis. At deltagerne tilegner sig færdigheder til meningsskabelse i komplekse sammenhænge og problemstillinger. At deltageren opnår forståelse og et indgående kendskab til sig selv og sin rolle og virkning herunder magtforhold, ansvar og etik Beskrivelse af indholdet på de enkelte moduler Modul 1: Tema 1:
Gennemgang af uddannelsesplan og Psykologselskabet Toftemosegaards grundsyn på individ (børn, unge og voksne), familie og samfund. Målet med dette tema er at give de studerende et indblik i Psykologselskabet Toftemosegaards overvejelser om uddannelsens opbygning, indhold og formål, og en præsentation af Psykologselskabet Toftemosegaard grundsyn på børn, unge og voksne og den postmoderne familie i det postmoderne samfund. De studerendes menneskesyn, egne værdier og normer sættes i spil. Desuden præsenteres de etiske regler. Desuden laves ligeledes en grundig forventnings afstemning, hvor der præciseres, at deltagerne er bekendt med, at uddannelsen har et teoretisk såvel som praktisk indhold, og deltagerne skal være motiverede til at medvirke i egen personlig udvikling både under egne øvelser men også i gruppen. Det præciseres, at man er forpligtet til at være aktiv deltagende bl.a. ved at inddrage cases fra egen praksis, og ikke blot tilskuer til de øvrige deltages udvikling. Tema 2 Indføring i systemisk narrativ familieterapi - del 1 Vi tager hul på psykoterapiens historie og udvikling, psykopatologi, og hvad virker I behandlingsarbejde, de nonspecifikke faktorer, de forskellige behandlings paradigmer, og hvor er vi dag. Derefter tager vi mere specifikt hul på den systemiske familieterapis historie, grundlag, forandring og de vigtigste systemiske grundbegreber. 1. Studieplanen for Basisåret i systemisk narrativ familieterapi, udarbejdet af Psykologselskabet Toftemosegaard. 2. Psykoterapi i Danmark. Brikker af en helhed, af Stig Dankert Hjort og Susanne van Deurs. Udgivet i forbindelse med Psykoterapeut Foreningens 10-års jubilæum. 3. Fra systemteori til familieterapi af Borrik Schjødt og Thor Aage Egeland. Kbh.: Jørgen Paludan, 1992. 4. Reflektioner over Etik og Grænser i de Terapeutiske rum, af Marianne Davidsen Nielsen 2010 5. Terapeutens etiske udfordring, af Fin Egenfeldt-Nielsen 2010 6. Barnets reform et tab af rettigheder for udsatte børn, af Per Schultz Jørgensen. Avisartikel i Information 03.01. 2010. 7. Forebyggende indsats forsømt i årevis, af Per Schultz Jørgensen. Avisartikel i Politiken 23.13 2009, sektion 2. Modul 2. Tema 1. Psykoterapiens hovedtraditioner
Gennemgang af psykoterapiens landskab og de forskellige skoledannelser. Modulet lægger vægt på at skelne de forskellige traditioner fra hinanden, og deres betydning for terapeutens position. Der kigges på What works for whom? Tema 2. Den første kontakt med familien/klienten. At man som familiebehandler/terapeut overhovedet stifter bekendtskab med en familie/klient skyldes, at familien/klienten har et problem, eller at nogen mener, at familien/klienten har et problem. Men hvad er et problem egentlig for noget? Hvordan forholder man sig som familiebehandler til en families/klients problem ved det første møde med familien/klienten med familiens/klientens netværk og med den sagsbehandler, der henviser familien/klienten? Da det er på det første møde, man ser hinanden an og indleder den første forhandling om, hvordan man kan komme videre sammen, så er det ikke ligegyldigt, hvordan dette foregår. 1. Psykoterapiens hovedtraditioner" af Esben Hougaard, Birgitte Diderichsen og Thomas Nielsen (red.), 1. udgave, 2. oplag 1999. Dansk psykologisk forlag. 2. Psykoterapiens ABC, af Bo Møhl og Morten Kjølbye 2013. 3. Modstandes død af Steve De Shazer: Forum nr. 4, 1994 4. Udsatte børn savner faglige voksne af Per Schultz Jørgensen. Avisartikel i Politiken 14.05 2009, sektion 2. Modul 3. Tema 1. At komme i gang Samtalen. Den langt overvejende del af familiearbejdet forløber, som en kommunikation mellem familiebehandleren og medlemmerne af en familie og har samtalen som omdrejningspunkt. Dette tema fokuserer derfor på samtalen, relationen mellem familiebehandler og familiemedlemmer i samtalen og på, hvordan man som familiebehandler gør samtalen og sin relation til familien relevant og brugbar for familien. Desuden præsenteres de etiske regler og der reflekteres over, hvilken betydning dette har for den enkelte i mødet med klienten. Tema 2. De forskellige retninger inden for Systemisk Familieterapi. Under dette tema arbejder vi systematisk med nogle af de væsentligste retninger og metoder inden for systemisk familieterapi, så som: Milano-metoden Narrativ teori Den løsningsfokuseret metode
Den strukturelle metode Den strategiske metode Narrativ teori vil få en særlig opmærksom. 1. Familieterapi - systemisk teori og praksis, af Rudi Dallos 2. Narrativ terapi med børn og deres familier af Michael White og Alice Morgan. Akademisk Forlag 2007. 3. Klassisk og moderne psykologiske teorier, af Stig Dankert Hjort og Susanne van Deurs. Udgivet i forbindelse med Psykoterapeutforeningens 10-års jubilæum. 2006. 4. De tre bølger i systemisk tænkning, af Jacob Mosgaard i Systemisk Forum, vol. 16, nr. 3, 2003. 5. Respektfuld manipulation Nysgerrighed og engagement i psykoterapi, af Jacob Mosgaard, psykolog. Psykoterapeuten nr. 2, maj 2011 6. Familieterapeuter og epistemologi: et bidrag til en samtale, af Reichelt, Sissel. Fokus på familien, Nr. 4, 1993, 233-244 Modul 4 Tema 1 Indføring i systemisk narrativ familieterapi - del 2 Formålet med dette tema er, at de studerende får yderligere indblik i de systemisk narrative grundbegreber, som fx: Kybernetik Konstruktivisme Epistemologi Eksternalisering Bærende identitetskonklusioner Bevidning Post-strukturalismen Narrative metafor Meningens landskab, Handlingens landskab, Aktør- eller agenthedsperspektivet
Selvet som fortælling Tema 2. Udviklingspsykologi og Psykopatologi Modulet har fokus på tilknytningsteori, neuroaffektiv udviklingspsykologi herunder mentaliseringsbegrebet, ligesom selvpsykologien vil blive præsenteret. Psykopatologiske beskrivelser og karakteristik af de symptomer, der afgrænser og kendetegner psykiske lidelser, fx personlighedsforstyrrelser, vrangforestillinger, angst og depression vil blive præsenteret. Vi vil ligeledes kigge på diagnosesystemet ICD-10, som anvendes til at klassificere psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser 1. Kort over narrative landskaber, af Michael White. 1. udgave, 2. oplag. Hans Reitzel, 2009. 2. De psykiatriske diagnoser, af Aksel Berthelsen, Povl Munk-Jørgensen og Per Bech. Psykiatrifondens Forlag, 2010. 3. "Mentaliseringsbogen" af Per Wallroth. Gyldendals akademisk, 2011. 4. Tilknytningens betydning- et indblik i neuroaffektiv udviklingspsykologi, af Susan Hart. I Psykologiinformation 3 6årgang nr. 2 september 2008 Modul 5 Reflekterende processer. Det er næsten uundgåeligt i enhver samtale, som optager en, at den giver anledning til refleksion over det, samtalen handler om. Det er det, der fører samtalen videre og det, som gør, at man i en samtale pludselig bliver opmærksom på noget nyt. Det samme gælder også i samtalen med familier i en familiebehandlingskontekst. Fokus denne gang vil derfor være på reflekterende processer og på, hvordan man som familiebehandler (og familiebehandlerteam) skaber mulighed for, at familiens medlemmer kan træde lidt tilbage og forholde sig refleksivt til sig selv og deres liv, såvel som gøre dette fra nye og måske mere brugbare perspektiver. 1. Reflekterende processer: samtaler og samtaler om samtalerne af Tom Andersen; Kbh.: Dansk psykologisk Forlag, 1996. 2. Interviewet som intervention, af Karl Tomm: 1. del: FORUM nr. 2, 1992 + 2. del: FORUM nr. 3, 1992 + 3. del: FORUM nr. 4, 1992
3. Reflekterende gruppeterapi, af Jacob Mosgaard fra bogen: Eliassen & Seikkula (red.): Reflekterende prosesser i praksis: Klientsamtaler, veiledning, konsultasjon og forskning. Universitetsforlaget, Oslo, 2006. Modul 6 Diagnose og familiebehandling i kontekst. Målet med dette tema er at give de studerende et indblik i at problemadfærd hos børn, unge og familier både er problematisk men også er en invitation til at bevare troen på, modet til og håbet om, at det kan blive muligt at skabe relevante kontekster til at introducere og give liv til ressourcefyldte historier, som kan genskabe troen og drømmene for fremtiden. Desuden præsenteres psykopatologi og der drøftes, hvordan håndterer man dette i en systemisk narrativ forståelsesramme. 1. Børne- og ungdomspsykiatri: nye perspektiver og uanede muligheder, af Søren hertz.1. udgave, 4. oplag. Akademisk, 2010. 2. Diagnose i kontekst, af Søren Hertz, 2004. PsykologNyt 15,12-17 Modul 7 Tema: Vanskelige problemstillinger og arbejdskontekster. Der vil i dette tema blive mulighed for at fordybe sig i nogle af de vanskelige arbejdskontekster f.eks. incest eller andre former for seksuelt misbrug, vold, alkohol, dødsfald etc., temaer man som familiebehandler kan møde i sit virke. Hvilke af de særlige temaer, vi vil fordybe os i, vil afhænge af de studerendes arbejdskontekst og det, de møder i deres arbejde. 1. Kom lad os snyde problemet!: eksternalisering i familieterapi efter Michael White og David Epstons metode af Torben Marner. Kbh.: Hans Reitzel, 1994. 2. Systemisk familieterapi- Milanometoden. Samtaler om teori og praksis, af Boscolo, L., Cecchin, G, Hoffman, L. & Penn, P. 1991. Hans Reitzels Forlag.
Modul 8 Terapi/samtaler i praksis (øvelser) Fokus denne gang bliver primært på deltagernes personlige stil. Feedback hjælper terapeut og klient med at sikre, at klienten får det udbytte af samtalerne, som vedkommende ønsker. Derudover fungerer feedback, som en måde terapeuten hele tiden kan kvalitetssikre sit arbejde på. Metoden er en såkaldt "Meta-teori", hvilket betyder at terapeuten stadig arbejder ud fra de terapeutiske metoder og teorier, som de er uddannet indenfor. Vi arbejder med FIT (Feedback Informed Treament), og hvordan man via feedback kan arbejde bevidst med udvikling af sine terapeutisk kompetencer. Feedbacken omhandler klientens oplevelse af effekten af behandlingen, samt deres oplevelse af samarbejdet med terapeuten. Der vil på dette modul i høj grad være fokus på praksis, og deltagerne skal være indstillet på at lave praksis øvelser enten med live klienter, som de selv medbringer, eller som stilles til rådighed eller via feedback. 1. Moderne psykoterapi. Teorier og metoder, af Francisco Alberdi, Bent Rosenbaum og Per Sørensen (red.) Hans Reitzels forlag 2015. 2. Løsningsfokuserede samtaler, af Insoo Kim Berg og Peter De Jong. Hans Reitzel forlag. 2006. 3. Evidens under lup: Hvordan kan vi dokumenter at det vi laver virker. Om systemisk og narrativ terapi i en verden, hvor evidens er blevet en magtfaktor, af Susanne Bargmann og Laura Tang Jensby i Systemisk Forum nr. 4 2012. Modul 9 Fordybelsesopgave esopgave-eksamen 1. Den Gode opgave, Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen, forlaget Samfundslitteratur 2012. 2. Div. anbefaler fra Toftemosegaard vedr. opgave. Udarbejdet af Psykologselskabet Toftemosegaard. Som afslutning på et af de 2 indgangs år skal den studerende udarbejde en selvstændig opgave, som skal bestås før uddannelsesbevis udstedes.
Indgangsår: Den 1. årige efteruddannelse til Børne- og Familiekonsulent Specifikke mål Den 1. årig efteruddannelse til børne- og familiekonsulent har til formål: At den studerende forstår sig selv og sin profession i et samfunds- og forandringsperspektiv med fokus på det postmoderne samfund og de postmoderne familiemønstre. At uddanne den studerende til at forbinde analyse og refleksion med konkrete problemstillinger i forhold til sin praksis. At den studerende opnår forståelse for og evne til at analysere den betydning samfundet og dets forandringer har i relation til det sociale felt. At indføre den studerende i den systemiske tænknings grundprincipper med særligt fokus på det narrative og poststrukturalistiske perspektiv. At den studerende får indsigt i psykopatologi og dens historiske udvikling At den studerende opnår viden om forskellige familiebehandlingsmetoder. At den studerende opnår viden om behandlingsarbejde med børn og unge. At give den studerende mulighed for at udvikle handlekompetence i det daglige arbejde inden for eget specialområde. At gøre den studerende i stand til at igangsætte udviklingsarbejde internt i organisationen og i et tværfagligt/tværsektorielt perspektiv. At give den studerende mulighed for at arbejde med såvel faglige- som personlige kompetencer. Håndtere komplekse- og udviklingsorienterede situationer i arbejdssammenhænge såvel professionelt som personligt. Selvstændigt kunne indgå i fagligt- og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en socialfaglig professionel etik. At udvikle kursistens evne til at indgå i reflekterende samtaler. Børne- og familiekonsulentuddannelsen sigter mod, at træne den studerende i samtaler og teamarbejde ud fra et systemisk-narrativt perspektiv til brug i den studerendes egen arbejdskontekst. Som udgangspunkt er det hensigten, at de studerende skal kunne bruge uddannelsen til at udføre systemisk narrativt familiearbejde med de familier/brugere/klienter de møder i deres hverdag på arbejdspladsen. At de studerende styrker og udvikler personlige og professionelle færdigheder i relation til deres jobfunktion. At deltagerne indføres i systemiske og narrative teorier og grundbegreber, og at disse teorier omsættes til konkret praksis.
At deltageren opnår forståelse og et indgående kendskab til sig selv og sin rolle og virkning herunder magtforhold, ansvar og etik. Beskrivelse af indholdet i på de enkelte moduler Modul 1 Tema 1: Uddannelsesplan og Psykologselskabet Toftemosegaard grundsyn på individ (børn, unge og voksne), familie og samfund. Målet med dette tema er at give de studerende et indblik i Psykologselskabet Toftemosegaards overvejelser om uddannelsens opbygning, indhold og formål, og en præsentation af Psykologselskabet Toftemosegaards grundsyn på børn, unge og voksne og den postmoderne familie i det postmoderne samfund. De studerendes menneskesyn, egne værdier og normer sættes i spil. Desuden præsenteres de etiske regler. Der laves ligeledes en grundig forventnings afstemning, hvor der præciseres, at deltagerne er bekendt med at uddannelsen har et teoretisk såvel som praktisk indhold, og deltagerne skal have motivation til at medvirke i egen personlig udvikling både under egne øvelser men også i gruppen. Det præciseres, at man er forpligtet til at være aktiv deltagende, bl.a. ved at inddrage cases fra egen praksis, og ikke blot tilskuer til de øvrige deltages udvikling. Tema 2 Psykoterapiens hovedtraditioner Vi tager hul på psykoterapiens historie landskab og de forskellige skoledannelser. Modulet lægger vægt på at skelne de forskellige traditioner fra hinanden og deres betydning for terapeutens position. Der kigges på What works for whom? og hvad der virker I behandlingsarbejde. Derefter tager vi mere specifikt hul på systemisk familieterapis historie, grundlag, forandring og de vigtigste systemiske grundbegreber. 1. Studieplanen for Børne- og familiekonsulentuddannelsen, udarbejdet af Psykologselskabet Toftemosegaard. 2. Psykoterapiens hovedtraditioner" af Esben Hougaard, Birgitte Diderichsen og Thomas Nielsen (red.), 1. udgave, 2. oplag 1999. Dansk psykologisk forlag. 3. Psykoterapi i Danmark. Brikker af en helhed, af Stig Dankert Hjort og Susanne van Deurs. Udgivet i forbindelse med Psykoterapeut Foreningens 10-års jubilæum. 4. Familie og børn i en opbrudstid" af Per Schultz Jørgensen; Dion Sommer; Lars Dencik. 1. udgave, 2. oplag. Hans Reitzel, 2009.
Modul 2 Tema 1 De forskellige retninger inden for Systemisk Familieterapi Under dette tema arbejder vi systematisk med nogle af de væsentligste retninger og metoder inden for systemisk familieterapi, så som: Milano-metoden Narrativ teori Den løsningsfokuseret metode Den strukturelle metode Den strategiske metode Narrativ teori vil få en særlig opmærksom. Tema 2 Psykopatologi Psykopatologiske beskrivelser og karakteristik af de symptomer, der afgrænser og kendetegner psykiske lidelser, fx personlighedsforstyrrelser, vrangforestillinger og angst og depression vil blive præsenteret. Vi vil ligeledes kigge på diagnosesystemet ICD-10, som anvendes til at klassificere psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. 1. Familieterapi - systemisk teori og praksis, af Rudi Dallos 2. Narrativ terapi med børn og deres familier af Michael White og Alice Morgan. Akademisk Forlag 2007. 3. Kort over narrative landskaber, af Michael White. 1. udgave, 2. oplag. Hans Reitzel, 2009. 4. Klassisk og moderne psykologiske teorier. 5. De psykiatriske diagnoser, af Aksel Berthelsen, Povl Munk-Jørgensen og Per Bech. Psykiatrifondens Forlag, 2010. 6. De tre bølger i systemisk tænkning, af Jacob Mosgaard i Systemisk Forum, vol. 16, nr. 3, 2003. 7. Tilknytningens betydning- et indblik i neuroaffektiv udviklingspsykologi, af Susan Hart. I Psykologi-information 3, 6.årgang nr. 2 september 2008
Modul 3 Tema 1 Familiebehandling og behandlingsarbejde med børn og unge. Hvad virker? Målet med dette tema er, at de studerende får et indblik i de mange forskellige tilgange, der anvendes i familiebehandling og i behandlingsarbejde med børn og unge. De studerende vil blive præsenteret for en bred vifte af inden- og udenlandske metoder. Forskellen på den systemiske narrative tilgang og et udpluk af de forskellige tilgange vil blive foldet ud. Tema 2 Systemisk narrative grundbegreber- del 1 Formålet med dette tema er, at de studerende får et indblik i de systemisk narrative grundbegreber s.s.: Kybernetik Konstruktivisme Epistemologi Eksternalisering Bærende identitetskonklusioner Bevidning Post-strukturalismen Narrative metafor Meningens landskab Handlingens landskab Aktør- eller agenthedsperspektivet Selvet som fortælling Dekonstruerende samtaler 1. Fra systemteori til familieterapi af Borrik Schjødt og Thor Aage Egeland. Kbh.: Jørgen Paludan, 1992. 2. Evidens under lup: Hvordan kan vi dokumenter at det vi laver virker. Om systemisk og narrativ terapi i en verden, hvor evidens er blevet en magtfaktor, af Susanne Bargmann og Laura Tang Jensby i Systemisk Forum nr. 4 2012.
Modul 4 Tema 1 Systemisk narrative n grundbegreber - del 2 Målet med dette tema er, at de studerende lærer at anvende de systemisk narrative grundbegreber i forhold til egne arbejdsmæssige problemstillinger. Tema 2 Forældrefokuseret interventionsarbejde Målet med dette tema er at give de studerende et indblik i og en grundlæggende forståelse for forældrefokuseret familiearbejde, og hvordan man sammen med en familie kan finde løsninger, hvor familien i høj grad oplever, at de er, "herre i eget hus". 1. Kort over narrative landskaber, af Michael White. 1. udgave, 2. oplag. Hans Reitzel, 2009. 303 sider. 2. Narrativ terapi med børn og deres familier af Michael White og Alice Morgan. Akademisk Forlag 2007. 3. "Forældrefokuseret arbejde med børn" af Reidun Hafstad og Haldor Øvreeide. Forlag Systime Academic 2004. Modul 5 Tema 1: Interventionsarbejde med anbragte børn Målet med dette tema er at give de studerende et indblik i og en forståelse for de særlige udfordringer, der ligger i arbejdet med anbragte børn og unge og deres biologiske familie. Der vil blive arbejde med børn og unge anbragt i familiepleje, på døgninstitution, i dagbehandling, på behandlingsinstitutioner o.m.a. 1. "Behandling i socialt arbejde" af Tine Egelund; Turf Böcker Jakobsen. 1. udgave, 1. oplag. Hans Reitzel, 2006. 2. Mentalisering i mødet med udsatte børn af Janne Østergaard Hagelquist. Gyldendals akademisk, 2012 Tema 2 Diagnose og familiebehandling i kontekst. Målet med dette tema er at give de studerende et indblik i, at problemadfærd hos børn, unge og familier både er problematisk men også er en invitation til at bevare troen på, modet til og håbet
om, at det kan blive muligt at skabe relevante kontekster til at introducere og give liv til ressourcefyldte historier, som kan genskabe troen og drømmene for Desuden præsenteres psykopatologi og der drøftes, hvordan håndterer man dette i en systemisk narrativ forståelsesramme. 1. Børne- og ungdomspsykiatri: nye perspektiver og uanede muligheder, af Søren hertz.1. udgave, 4. oplag. Akademisk, 2010. 2. Diagnose i kontekst, af Søren Hertz, 2004. PsykologNyt 15. Modul 6. Tema 1: Systemisk narrative grundbegreber - del 3 Målet med dette tema er, at de studerende lærer at anvende de systemisk narrative grundbegreber i forhold til egne arbejdsmæssige problemstillinger. Tema 2: Traumer. På dette tema vil vi kigge nærmere på de forskellige former for traumer, definition af traumer symptomer og farer i forbindelse med traumer og behandling af traumer. 1. Løsningsfokuserede samtaler af Insoo Kim Berg og Peter De Jong. 2006. Hans Reitzels Forlag. 2. Væk tigeren - helbredelse af traumer - den naturlige evne til at forvandle overvældende oplevelser, af Peter A Levine. Forlag: Borgen 2004. 3. Drengen, der voksede op som hund. Hvad vi kan lære af traumatiserede børn om tilknytning, tab og heling, af Bruce D. Perry og Maia Szalavitz. Hans Rietzels forlag 2011. Modul 7 Tema Reflekterende processer, metakommunikation og faglig udvikling. Målet med dette tema er at give de studerende indblik i reflekterende processer og disses anvendelse i praksis, og hvordan man via metakommunikation kan udvikle og udfolde den faglige udvikling. Vi skal bl.a. lave øvelser med reflekterende team med udgangspunkt i Tom Andersen. 1. Reflekterende processer: samtaler og samtaler om samtalerne af Tom Andersen; Kbh.: Dansk psykologisk Forlag, 1996.
2. Interviewet som intervention, af Karl Tomm: 1. del: FORUM nr. 2, 1992 + 2. del: FORUM nr. 3, 1992 + 3. del: FORUM nr. 4, 1992 3. Reflekterende gruppeterapi, af Jacob Mosgaard fra bogen: Eliassen & Seikkula (red.): Reflekterende processer i praksis: Klientsamtaler, veiledning, konsultasjon og forskning. Universitetsforlaget, Oslo, 2006. Modul 8 Tema 1: Personlig stil Hvordan ved jeg om det jeg gør virker? Gør det jeg har lært på uddannelsen en forskel for de børn/unge/klienter/brugere jeg arbejder med? Feedback og evaluering, relevant eller uden betydning? Tema 2: Introduktion til skrivning af fordybningsopgave. 1. Løsningsfokuserede samtaler, af Insoo Kim Berg og Peter De Jong. Hans Reitzel forlag. 2006. 2. Evidens under lup: Hvordan kan vi dokumenter at det vi laver virker. Om systemisk og narrativ terapi i en verden, hvor evidens er blevet en magtfaktor, af Susanne Bargmann og Laura Tang Jensby i Systemisk Forum nr. 4 2012. 3. Reflektioner over Etik og Grænser i de Terapeutiske rum, af Marianne Davidsen Nielsen 2010. 4. Terapeutens etiske udfordring, af Fin Egenfeldt-Nielsen 2010 5. Modstandens død af Steve de Shazer. Forum nr. 4, 1994. Modul 9 Tema Fordybelsesopgave-Eksamen 1. Den Gode opgave, Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen, forlaget Samfundslitteratur 2012. 2. Div. anbefaler fra Toftemosegaard vedr. opgave. Udarbejdet af Psykologselskabet Toftemosegaard. Som afslutning på et af de 2 indgangs år skal den studerende udarbejde en selvstændig opgave, som skal bestås før uddannelsesbevis udstedes.
Den 3. årig overbygning på Psykoterapeutuddannelsen (1. år) Specifikke mål Med baggrund i systemisk-narrative teori og praksis fokuseres der på udvikling af kursistens praksis. Der vil være en kontinuerlig vekselvirkning mellem teori, metode og faglig/personlig udvikling. Psykoterapiens historie og udvikling. Teoretisk og praktisk introduktion til arbejdet med systemisk metode. Introduktion til grundbegreber og samtalepraksis i forskellige kontekster med børn, unge, voksne, par og familier. Særlig fokus på den løsningsfokuserede- og den narrative terapi. Menneskesyn og værdigrundlag i systemisk familieterapi. Familiedynamisk forståelse og familieterapeutisk teori. Det familieterapeutiske perspektiv anvendt i individuel terapi. Proces- og systemanalyse. Overføring, projektion og parallelprocesser. Familieterapeutisk indikation. Sorg og krise hos børn og voksne. Sexologi. Familier med omsorgssvigt. Terapi/samtaler med børn og unge Tværfagligt samarbejde, konsultation, supervision. Praksisøvelser både med egne sager og som reflekterende team At udvikle de nødvendige kvalifikationer hos kursisterne til at kunne arbejde med disse teorier i kursistens praksis. At sætte kursisten i stand til at medvirke i forskellige former for teamarbejde. At give kursisten mulighed for at arbejde med personlige/professionelle temaer og reflektere over, hvorledes den personlige og professionelle historie manifesterer sig.
Beskrivelse af indholdet på de enkelte moduler: Modul 1 Tema1. Introduktion til den 3-årige overbygning. Gennemgang af studieplan, litteratur, krav, etisk grundlag og forventninger, herunder deltagernes medvirken til egen personlig udvikling. Der laves ligeledes en grundig forventnings afstemning i forhold til at deltagerne på dette hold er startet på en overbygningsuddannelse og ikke blot et grundforløb. Det præciseres, at deltagerne er bekendt med at uddannelsen har et teoretisk såvel som praktisk indhold, og deltagerne skal have motivation til at medvirke i egen personlig udvikling både under egne øvelser men også i gruppen. Det præciseres, at man er forpligtet til at være aktiv deltagende, bl.a. ved at inddrage case fra egen praksis, og ikke blot tilskuer til de øvrige deltages udvikling. Tema 2 Systemisk narrativ teori og metode. På dette tema vil vi gennemgå/opfriske nogle af grundbegreber i systemisk narrativ teori og fordybe os i centrale systemisk narrative grundbegreber med fokus på kontekst, cirkularitet, nysgerrighed, eksternalisering og domæneteori. 1. Psykoterapiens hovedtraditioner" af Esben Hougaard, Birgitte Diderichsen og Thomas Nielsen (red.), 1. udgave, 2. oplag 1999. Dansk psykologisk forlag. 2. Mentale systemers økologi" af Gregory Bateson. 1. udgave. 2005. KBH. Akademisk Forlag. 3.Heinz von Foerster - en pioner innen kybernetikk og konstruktivisme" af Ted Reichborn-Kjennerud i Fokus nr. 1 1988. 4. Kybernetisk forståelsesmåte, og dens betydning for arbejdet med psykiske problemer af Tom Andersen i Fokus på Familien 1984, vol. 12. Modul 2 Tema Familiesamtaler med udgangspunkt i systemisk og narrativ forståelsesramme. Det multihistorielle perspektiv: Der er altid mere at fortælle Eksternaliserende samtaler
Traumearbejde: At få øje på responser Kulturens fortællinger: Normer og Eksternaliserende samtaler Bevidning som en måde at lytte på Livshistorier og genogram 1. Narrativ praksis af Michael White. Hans Reitzels Forlag 2006. 206 sider. 2. Narrativ teori af Michael White. Hans Reitzels Forlag 2006. 168 sider. 3. "Kom - Lad os snyde problemet!: eksternalisering i familieterapi efter Michael White og David Epstons metode" af Torben Marner. - Kbh.: Hans Reitzel, 1994 4. De tre bølger i systemisk tænkning, af Jacob Mosgaard i Systemisk Forum, vol. 16, nr. 3, 2003. Modul 3 Tema Fokus på praksis og egen stil. Hvordan finder man sin egen stil. Hvordan virker jeg på andre med fokus på de professionelle samtaler. Rollespil. Reflekterende team. Egne sager (børn, par, familier, andre klienter og kollegaer) medbringes, og Underviseren og den studerende laver terapi, supervision, coaching eller, hvad der er relevant i den givne kontekst. Filmklip medbringes af de studerendes arbejde, og der arbejdes med reflekterende team. 3 dage i øvelsernes tegn. 1. "Systemisk intervjumetode", en utveckling av det terapeutiska samtalet, af Karl Tomm. Forlag Mareld, 1989. 2. "Reflekterende processer: samtaler og samtaler om samtalerne" af Tom Andersen; Kbh.: Dansk Psykologisk Forlag, 1996.
3. La oss legge makt og kontroll bak oss: Mot en 2. ordens systemisk familieterapi, af Lynn Hoffman i Fokus på Familien, 1987, vol. 15. Modul 4 Tema Familieterapi og de forskellige skoler: Den strukturelle metode. Den Strategiske metode. Milanoskolen Den løsningsfokuserede metode Den narrative tilgang Forskelle og hvordan disse kommer til udtryk. Vi øver os og prøver metoderne i praksis. 1. Løsningsfokuserede samtaler af Insoo Kim Berg og Peter De Jong. 2006. Hans Reitzels Forlag. 2. "Systemisk familieterapi- Milanometoden. Samtaler om teori og praksis", af Boscolo, L., Cecchin, G, Hoffman, L. & Penn, P. 1991. Hans Reitzels Forlag. 3. Familieterapi: Veje til udvikling og forandring af Salvador Minuchin. Forlag: Munksgaard 1. udgave. 1998. 4. Flytta hemifrån: familjeterapi med störda ungdomar af Jay Haley, 1982 Forlag: Natur och kultur. Artikel: 5. Den fraværende, MEN IMPLICITTE af Alan Holmgren i psykolog nyt nr 9 2008.
Modul 5 (3. dages internat) Tema Familieterapi og den terapeutiske relation. Der arbejdes på dette modul på den terapeutiske relation i et poststrukturalistiske perspektiv. Vi vil ligeledes kigge på samtalens struktur, samtalens hensigt, rummets betydning, reflekterende processer og joining. 1. "Samspil og selvoplevelser. Nye veje i relationsorienteret terapi" af Astri Johnsen, Rolf Sundet og Vigdis Wie Torsteinsson. Hans Reitzels Forlag 2002. 2. "Det tomme menneske, introduktion til Michel Foucault", af Dag Heede.2. reviderede udgave, 3. oplag. Museum Tusculanum, 2007. 3. Kommunikation og samarbejde- i professionelle relationer, af Mads Hermansen, Vibeke Petersen & Ole Løw. Akademisk forlag 2013. 4. Förändring att ställa och lösa problem af Paul Watzlawick, John Weakland, Richard Fisch. Stockh. Natur och Kultur, 1980. 5. Gensyn med hypotesedannelse, cirkularitet og neutralitet: En invitation til nysgerrighed, af Ginafranco Cecchin, i Family Process, 1987. Oversat af Ellen Blæhr og Per Kirk Jørgensen. Modul 6 Tema 1 Udviklingspsykologi og Psykopatologi Modulet har fokus på tilknytningsteori, neuroaffektiv udviklingspsykologi herunder mentaliseringsbegrebet og konkrete metoder tilknyttet disse. Psykopatologiske beskrivelser og karakteristik af de symptomer, der afgrænser og kendetegner psykiske lidelser, vil blive præsenteret og indlejret i en systemisk narrativ forståelsesramme. 1. Fra neuroser til relationsforstyrrelser. Psykoanalytiske udviklingsteorier og klassifikationer af psykopatologi, af Karen Vibeke Mortensen. Gyldendal 2016. 2. Affektregulering i udvikling og psykoterapi, af Peter Fonagy Daniel Stern og Allan Schore. Forlag: Gyldendal Akademisk 2006.
3. At arbejde systemisk i et diagnostisk felt, af Søren Hertz. Fokus på familien 1:22-32 2003 Universitetsforlaget. 4. Diagnoser og afmagt. Fænomenet diagnose kan ses som et udvalgt øjebliksbillede, af Søren Hertz, Vera No 47 2009. 5. Sprogets forførelser. Om diagnoser og andre konklusioner, af Jacob Mosgaard i Fokus på familien, vol. 37, nr. 4, 2009. Modul 7 Åbent Tema. Reserveret til temaer, som de studerende har indkommet med ønsker om at de gerne vil fordybe sig i, eller synes vi mangler at komme omkring. Modul 8. Tema 1 Narrative samtaler På dette modul vil vi med udgangspunkt i den narrative metafor og forståelsesmåde kigge på den professionelles opgave med at sørge for, at der etableres en mangfoldighed af fortællinger omkring de problemstillinger, der bringes i spil. Vi vil kigge nærmere på Tema 2 Dominerende fortællinger i menneskers liv og disse fortællingers effekter på menneskers identitet og relationer Intentionelle tilstande Konceptuelle samtaler Magt og modmagt Dominerende negative fortællingers betydning Eksamen og Introduktion til fordybelsesopgaven
1. Narrativ praksis af Michael White. Hans Reitzels Forlag 2006. 206 sider. 2. Narrativ teori af Michael White. Hans Reitzels Forlag 2006. 168 sider. 3. Kort over narrative landskaber", af Michael White. Hans Reitzels Forlag 2008. 303 sider. Artikel: 4. Bevidning i anvendelse Hvordan praktisere og styre et bevidnende team?, af Anne Saxtorph i Fokus på familien nr. 3 2010. Modul 9 Eksamen Fordybelsesopgave. Opgaven skal bestås før man kan fortsætte på det kommende studieår. 1. Den Gode opgave, Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen, forlaget Samfundslitteratur 2012. 382 sider 2. Div. anbefaler fra Toftemosegaard vedr. opgave og eksamen. Udarbejdet af Psykologselskabet Toftemosegaard. Den 3. årige overbygning på Psykoterapeutuddannelsen (2. år) Specifikke mål Med baggrund i den systemisk-narrative teori og praksis fokuseres der på udvikling af en sammenhæng mellem kursisters viden og praksis. Der vil være en kontinuerlig vekselvirkning mellem teori, metode og faglig/personlig udvikling. f.eks.: Uddybende teori fra det systemteoretiske felt med særligt fokus på den løsningsfokuserede og den narrative tilgang Opnå teoretisk fundering gennem læsning, teorigennemgang og diskussioner i grupper og plenum Maturanas domæneteori vil her på 2.år få ekstra opmærksomhed
Supervision, reflekterende teams og reflekterende processer trænes med udgangspunkt i deltagernes egne cases Den enkeltes personlige kompetencer til at agere i og intervenere i relationer trænes. Den enkelte fagpersons evne til kontakt, indlevelse, personlig autenticitet og relevant intervention sættes ligeledes i fokus på 2. år. Den enkelte deltager får styrket sine faglige- og personlige kompetencer i at arbejde med interpersonelle relationer og dynamiske processer i organisationer og personalegrupper, som i rollen som rådgiver Få færdigheder i at analysere, metodeudvikle og intervenere i praksis Modtage supervision i forhold til egen praksis på holdet hvert år, enten ved at have udført live-interview under direkte supervision eller gennem supervision på baggrund af videooptagelse af eget professionelle arbejde På 2. år forventes det, at man deltager i team-arbejde, øvelser og rollespil på holdet, ligesom det forventes, at man har modtaget supervision i forhold til egen praksis på holdet, enten ved at have udført live-interview under direkte supervision eller gennem supervision på baggrund af videooptagelse af eget professionelle arbejde. Beskrivelse af indholdet på de enkelte moduler: Modul 1 Tema 1 Intro til 2.år og generel feedback på opgave fra 1. år og på personlig stil og udvikling af denne. Gennemgang af studieplan, litteratur, gensidige krav, etiske krav og forventninger. Om overbygningens 2. år samt gensidige forventninger Feedback på opgave fra 1. års overbygning og på personlig stil og udvikling af denne. Der laves ligeledes en grundig forventnings afstemning i forhold til at deltagerne nu er godt i gang med deres overbygningsuddannelse og det præciseres, at deltagerne er bekendt med at uddannelsens faglige niveau de 2 sidste år gradvist vil øges. Tema 2. Foucault. Magt og etik i behandlingsarbejde. På tema 1 vil vi der blive sat særlig fokus på magt og etik i relation til pædagogisk og terapeutisk behandlingsarbejde, og Michel Foucaults teori vil få en særlig opmærksomhed. Magt, viden og subjektivitet. Etik. Diskurs og diskursanalyse