STATUSBESKRIVELSE. Skoleforvaltningen Januar 2005

STATUSBESKRIVELSE Skoleforvaltningen Januar 2005

Yderligere oplysninger om Aalborg Skolevæsen i Bevægelse fås ved henvendelse til: Udviklingskonsulent Helle Truesen Porsdal Pædagogisk Udviklingsafdeling Skoleforvaltningen Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby Tlf. 99 31 41 03 Fax. 99 31 41 09 E-mail: htrue@daks.dk Desuden kan der hentes oplysninger på skolevæsenets hjemmeside: http://www.daks.dk

Indholdsfortegnelse Generelle bemærkninger... 3 Ramme for statusbeskrivelsen... 6 Temaramme 1: Ledelsesformer... 7 Temaramme 2: Informations- og kommunikationsteknologi... 9 Temaramme 3: Undervisnings- og organisationsformer... 12 Temaramme 4: Skolestarten... 16 Temaramme 5: Skolesamarbejde på tværs... 18 Temaramme 6: De svært underviselige... 20 Temaramme 7: Bygningsforhold... 23 Temaramme 8: Pædagogisk Tjek... 25 Temaramme 9: Hvis nu... 27 Bilag 1: Oversigt over samtlige skoleudviklingsprojekter... 30 Bilag 2: Oversigt over skolernes involveringsgrad... 35 Side 1

Side 2

Aalborg Skolevæsen i Bevægelse Statusbeskrivelse 2005 Generelle bemærkninger Mange gode erfaringer Aalborg Skolevæsen i Bevægelse har eksisteret i syv år. 104 udviklingsarbejder er igangsat, 85 er afsluttede, og 19 er i gang. Formålet med Aalborg Skolevæsen i Bevægelse er at systematisere og kvalificere skoleudvikling i Aalborg Kommunale Skolevæsen. Intentionen er, at skoleudvikling tager udgangspunkt i den enkelte skoles ønsker og behov, samtidig med at den har overførselsværdi for de øvrige skoler. Det decentrale initiativ, mange medarbejderes involvering og fraværet af tidsterminer fremmer engagementet og forankringen i skolernes dagligdag. Således er det sandsynligt, at der er tale om reelle forbedringer i hele skolens virksomhed. Udviklingsarbejderne er en del af Aalborg Kommunes bestræbelser på at opfylde folkeskolelovens formål og formålet for den kommunale skole i Aalborg. De mange erfaringer, der er erhvervet, har været med til at danne grundlag for handleplaner, rummelighedsindsatsen og skolernes beslutninger om individuelle indsatsområder, som det fremgår af skoleplanerne. Udviklingsarbejderne giver et dokumentationsgrundlag, mange skoler har bidraget til. Erfaringerne fra de mange udviklingsprojekter udgør således også en del af grundlaget for den fælles skolebeskrivelse og den fremtidige skoleudvikling. Organisation og projektforudsætninger Udviklingsorganisationen Aalborg Skolevæsen i Bevægelse er et væsentligt element i et stort skolevæsen. Prioriteringen og den formelle organisering understøttet af de afsatte økonomiske ressourcer medvirker til, at udviklingstænkning og -virksomhed er en naturlig del af skolehverdagen. Samtidig bliver der skabt overblik. Forudsætningerne for og konsekvenserne af at deltage i udviklingsarbejde under Aalborg Skolevæsen i Bevægelse er beskrevet i foldere, handleplanshæfter og på skolevæsenets hjemmeside. Nye skoleledere tilbydes særlig information. Side 3

Dialoggruppen og proceskonsulenterne Arbejdet i dialoggrupperne fungerer godt. Både skolerne og Skoleforvaltningens 42 proceskonsulenter udtrykker tilfredshed med samarbejdet om skoleudviklingen og proceskonsulenternes roller som kritiske venner og inspiratorer. Skoleforvaltningen opnår en værdifuld kontakt og indsigt i skolernes hverdag og de problemstillinger, der knytter sig til skoleudvikling. Det betyder, at Skoleforvaltningens muligheder for opbakning og støtte, både lokalt og generelt, bliver større. Udviklingsprojekterne er af forskellig art og omfang, og proceskonsulenterne har mange andre arbejdsopgaver. Derfor varierer proceskonsulenternes involvering ud over møderne i dialoggruppen en del. Det er både skolernes og proceskonsulenternes erfaringer, at to proceskonsulenter pr. udviklingsprojekt er passende. Proceskonsulentgruppen repræsenterer en bred vifte af Skoleforvaltningens og PPR s jobfunktioner. Proceskonsulentarbejdet er en tillægsopgave i forhold til den oprindelige jobbeskrivelse, som den enkelte medarbejder har. Intentionen har ikke været et elitekorps, men et bredt kompetenceløft i Skoleforvaltningens og PPR s arbejde på skolerne, hvilket også har haft en afsmittende, god effekt i den interne organisationsudvikling. Nogle proceskonsulenter har gennemgået en længere proceskonsulentuddannelse, og nogle arbejder også i deres primære jobfunktion i proceskonsulentrollen, mens andre sjældnere optræder i denne. Det betyder, at der er stor variation i proceskonsulenternes kompetenceområder. Derfor er det fortsat en opgave at udvikle proceskonsulentrollen og proceskonsulenternes virke. Formidling Formidlingen foregår primært gennem Skoleforvaltningens hjemmeside, skolernes hjemmesider, SkoleNyt og Bidskens midtersider. Sekundært gennem aviser, fagblade, radio, tv og kursus- og konferencevirksomhed. På det praktiske plan foregår megen erfaringsudveksling gennem kollegial dialog i mødesammenhænge og konkrete samarbejdssituationer. Desuden bæres mange erfaringer videre gennem proceskonsulenternes øvrige virke. Trods skolers primære fokus på det nære og det lokale og trods mangler på nogle skolers hjemmesider må den samlede formidling og erfaringsudveksling betegnes som virkningsfuld. Der kan spores stor afsmitning skolerne imellem. Derudover henvender journalister og skolefolk uden for Aalborg Kommune sig løbende for at få yderligere information. Erfaringer må den enkelte skole selv gøre, men én skoles erfaringer kan give inspiration og motivation til en anden skoles udviklingsproces. Gennem skriftlig, elektronisk og personlig formidling af succeser og fejltagelser, erfaringsudveksling og samarbejde bliver udviklingsarbejdet til gavn for alle. Især kollega til kollega formidlingen, som finder sted mellem skolerne, er udbytterig. Side 4

Gennemgående tendenser og erfaringer Ud fra skolernes slutredegørelser og proceskonsulenternes erfaringer kan følgende generelle tendenser og erfaringer om skoleudvikling fremhæves: Forventningsafklaringer og tydelige kontrakter er nødvendige. Det gælder ikke mindst, når flere skoler arbejder sammen på tværs. Det er vigtigt at bruge god tid til fælles drøftelser og debat om indhold og tilrettelæggelse i begyndelsen af et udviklingsarbejde. Det er fællesskabet, der løfter opgaven. Der er ingen genvej til ejerskab. Ejerskab forstået som oplevelsen af at være en del af projektet kræver en arbejdsindsats og et engagement af alle. Ejerskab stiller krav til organisationen om at give mulighed for at deltage og blive hørt og krav til den enkelte om egne aktive og målrettede handlinger. Tydelige mål, forventninger og dialog fremmer ejerskabet. Udvikling tager tid. Udvikling kræver afvikling. Der skal arbejdes bevidst på at gøre sig fri af traditionen og gamle vaner. Viljen til at ville forandring giver udvikling. En tydelig, understøttende ledelse, der er engageret og direkte involveret, er nødvendig. Den interne formidling vedrørende udviklingsarbejdet skal foregå løbende. Der skal være et højt informationsniveau både mundtligt og skriftligt. Konkret og præcis formidling er nødvendig. Ethvert udviklingsarbejde bør løbende være sat på dagsordenen i relevante fora. Særlige markeringer eller happenings fremmer alles involvering. Formidlingen til forældrene er vigtig. Forældrene skal informeres fyldestgørende om mål, handleplaner, aktiviteter og løbende erfaringer. Inddragelsen af og formidlingen til eleverne tillægges ofte for lidt opmærksomhed. Skriftliggørelse er tidkrævende og en belastning for mange. Udpegning af ansvarlige og aftalte tidsterminer fungerer bedst. Evaluering skal medtænkes fra begyndelsen af udviklingsarbejdet. Evaluering kræver, at status samt mål, handleplaner og succeskriterier er gennemdiskuterede og skriftliggjort. Målene skal være konkrete, ikke brede hensigtserklæringer. Den enkelte skole bør ikke have for mange store, tidkrævende udviklingsprojekter på samme tid. Færre indsatsområder, som får stor opmærksomhed over et til to skoleår, giver større engagement og bedre muligheder for virkeliggørelse i dagligdagen. Skolen forandres og forbedres først, når den enkelte lærer eller pædagog forandrer og forbedrer sin praksis i sit samvær med børn, forældre og kolleger. Proceskonsulentrollen skal tydeliggøres ved ethvert udviklingsprojekts begyndelse, og der skal være en kontrakt om proceskonsulenternes medvirken. En udviklingsproces kan aldrig betragtes som tilendebragt. Indhøstede erfaringer afføder nye idéer og nye behov. Side 5

Ramme for statusbeskrivelsen Skolerne har ved hvert udviklingsprojekts afslutning udarbejdet en slutredegørelse. Slutredegørelsen er en opsamling af erfaringerne og en evaluering af udviklingsarbejdet. Proceskonsulenterne har også formuleret slutredegørelser. I disse er der lagt vægt på en vurdering af overførselsværdien og Skoleforvaltningens muligheder for at sprede de gode erfaringer og undgå de dårlige. Nærværende statusrapport er en opsamling på udviklingsarbejdet siden sidste statusbeskrivelse i november 2000 inden for ni temarammer med følgende disposition: Temarammens titel Beskrivelse af temarammens indhold Status Hvilke udviklingsprojekter er afsluttet? Hvilke udviklingsprojekter er i gang? Tendenser og væsentlige erfaringer I hvilken retning peger de opsamlede erfaringer? Problemstillinger og fortsatte udviklingsmuligheder Er der brug for flere erfaringer eller en yderligere indsats? Statusbeskrivelsen gælder alle afsluttede udviklingsprojekter og til dels igangværende projekter, der har løbet over flere skoleår. Side 6

Temaramme 1 LEDELSESFORMER I disse år arbejdes med udvikling af nye ledelsesformer. Begreberne pædagogisk ledelse frem for administrativ ledelse, skolens teamledelse og fællesledelse på DUS-området er blevet nogle af nøgleordene. Det er ledelsens opgave at bane vejen mod den lærende organisation. Status Afsluttede projekter: Frejlev Skole: DUS-fællesledelse (1-01) Stolpedalsskolen og Vestbjerg Skole: Funktionslærere (1-02 og 1-04) Vaarst/Fjellerad Skole: Ledelsesteam på mindre skole (1-03) Mellervangskolen: Nye ledelsesstruktur (1-05) Filstedvejens Skole: Skolesekretariat/skoleledelse (1-06) Skoleledelsesprojekt: Når stjerner mødes/udvikling af god skoleledelse (1-07) Ingen igangværende projekter Tendenser og væsentlige erfaringer Fra udviklingsarbejder, der drejede sig om at frigøre mere tid til pædagogisk ledelse, er fokus i dag på teamledelsen. Bestræbelserne går på at udvikle teamledelser, som er forum for fælles opgavehåndtering og sparring. Teamledelsen skal være et strategisk og planlægningsmæssigt forum, som både indadtil og udadtil skal opleves som et stærkt og godt samarbejdende team. Teamledelsen er rollemodel for skolens øvrige team. Det er komplekst og omfattende at være skoleledelse i dag. Der skal arbejdes meget bevidst og prioriteres for at sikre, at der anvendes tilstrækkelig tid på alle ledelsens opgaver. Det opleves som en aflastning at arbejde som teamledelse. Når flere tænker sammen, bliver overvejelser, udmeldinger og beslutninger velovervejede. Teamledelse har størst styrke, når teammedlemmerne har fælles menneskesyn, men forskellige styrker, som udnyttes komplementært. I det hele taget betyder et godt kendskab til hinanden samt evnen og åbenheden til at kunne tale om hinandens styrker og svagheder meget. Side 7

Alle teamledelser har siden 2000 arbejdet med temaet Udvikling af god skoleledelse. De fleste oplever stadig, at der er for lidt tid til ledelse. DUS-lederen indgår nu som en del af ledelsesteamet og accepteres som en del af skolens ledelse. På en del skoler er DUS-lederens fysiske placering ændret, således at lederne er kommet tættere på hinanden. Problemstillinger og fortsatte udviklingsmuligheder Identifikation og udvikling af ledelseskompetencer. Udvikling af kollegial vejledning og sparring inden for den enkelte teamledelse. Udvikling af samarbejdsformer mellem teamledelser inden for og på tværs af netværk (funktionel netværksdannelse). Ledelsesorganisationens udvikling som funktion af ledelsesopgavernes udvikling i en skole i stadig forandring. Side 8

Temaramme 2 INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI (IKT) Skolen skal integrere IKT i alle skolens fag. Det betyder, at lærernes viden og erfaring med den pædagogiske integration af IKT i undervisningen skal udbygges. Internettets muligheder, det ændrede undervisnings-/læringsbegreb og betydningen af, at den enkelte lærer i forberedelsen har adgang til en pc med netadgang, ønskes undersøgt. Status Afsluttede projekter: Kærbyskolen: Skolen på Nettet (2-01) Skansevejens Skole: 1 pc pr. underviser (2-02) Filstedvejens Skole: Læreren på Nettet (2-03) Vester Mariendal Skole: E-Learning Leg og lær med it (2-05) Igangværende projekter: I samarbejde med DAKS: Pædagogisk it-kørekort (2-04) I samarbejde med PPR: It-rygsækkens betydning for formel og uformel læring i forhold til elever med store specifikke læsevanskeligheder i den inkluderende skole (2-06) Tendenser og væsentlige erfaringer Lærerne på alle skoler har erhvervet det pædagogiske it-kørekort, og mange pædagoger har også. Der er opfølgningshold fortrinsvis for nyuddannede lærere. Den målrettede indsats for samtlige 37 skolers deltagelse i Skole-IT og erhvervelsen af det pædagogiske it-kørekort har haft stor betydning for, at it er på vej til at blive en integreret del af skolehverdagen, både når det gælder undervisningen og kommunikationen. Stort set alle skoler har indrettet it-lærerarbejdspladser. Omfanget varierer i forhold til de fysiske rammer, de økonomiske muligheder og medarbejdernes behov. Forbedringer forventes skabt gennem køb af bærbare computere, der kan anvendes til mange formål både i og uden for skolen. Side 9

Næsten alle skoler i Aalborg Kommune har tilmeldt sig som Junior PC-kørekortskole, og det skønnes, at de sidste skoler tilmelder sig i løbet af foråret 2005. It-kørekortet har skærpet interessen for anvendelsen af it i DUS. It betyder nye kommunikations- og interaktionsformer, men også fælles videnskonstruktion og nye identitetsperspektiver. Vester Mariendal Skoles samarbejde med et privat firma om E-Learning Leg og lær med it var spændende og lærerigt for de involverede parter, men projektet har ikke haft en afsmittende virkning på det samlede skolevæsen. It-rygsækken ser allerede ud til at være en succes, som med fordel kan udnyttes i både normal- og specialundervisningen. Problemstillinger og fortsatte udviklingsmuligheder I efterfølgeren til Skole-IT Pædagogisk IT-tema udvikler UNI-C moduler, der giver lærerne mulighed for at få en dyberegående pædagogisk, didaktisk og håndværksmæssig it-kompetence inden for de enkelte fag og forskellige undervisningstemaer. Det vil være en naturlig overbygning på det generelle it-kørekort, at Aalborg Kommunes lærere får mulighed for at erhverve denne fagorienterede videreuddannelse. Junior PC-kørekortet indeholder en beskrivelse af slut- og trinmål for it- og mediekompetencer i forhold til fagenes Fælles Mål og elevernes alsidige personlige udvikling. Derfor kan Junior PC-kørekortet både bruges til inspiration for lærernes planlægning af undervisningen og som mulighed for at evaluere og dokumentere de it- og mediekompetencer, som eleverne skal opnå. Junior PC-kørekortets succes forudsætter kursustilbud til lærerne, og at netværket af koordinatorer på skolerne vedligeholdes og styrkes. Internettet og medieverdenen i det hele taget har mange undervisningsrelevante informationsleverandører. Disse bør udnyttes i øget omfang og mere systematisk. En øget brug af internettets informationsressourcer vil også kunne opøve elevernes evner til at sortere, validere og fravælge informationer. De fleksible muligheder, som bærbare computere med trådløst netværk tilbyder til forbedringer og fornyelser af indhold, organisation og pædagogik i undervisningen, bør udnyttes bedst muligt. Samarbejde og vidensdeling kan få nye dimensioner med brug af it. Allerede i dag udnyttes DAKS First Class i stort omfang af mange lærere. Men man kan Side 10

udvide kredsen af partnere for vidensdeling, områder og emner, som omfattes af vidensdeling, samt værktøjerne og metoderne, der anvendes. Værktøjer, behov, procedurer og organisation bør indgå i overvejelserne vedrørende udvikling og iværksættelse af nye vidensdelingssystemer. I relation til eleverne vil det bl.a. være redskaber som elektronisk logbog og portefølje, der skal i fokus, men også samarbejdsmulighederne via fælles konferencer og deling af dokumenter bør udvikles. Specielt må mulighederne for adgang til egne data og igangværende projekter hjemmefra også sikres. I relation til forældrene vil vidensdelingssystemerne skabe nye muligheder for udviklingen af kommunikationen mellem skole og hjem og dermed øge mulighederne for forældresamarbejdet. Umiddelbart kan systemerne gøre det meget nemmere for skolen at informere forældrene og give dem indsigt i deres børns arbejde og fremskridt, men lige så relevant er at udnytte mulighederne for den løbende dialog mellem skolen og forældrene og forældrene indbyrdes. I forbindelse med både elevernes arbejde hjemmefra og kommunikationen med forældrene må det sikres, at der ikke opstår skævheder eller uligheder som følge af forskellig adgang til computere og internet i de forskellige hjem. Den pædagogiske it-vejledning er ikke en veldefineret funktion, ligesom der ikke foreligger en egentlig uddannelse herfor. Aalborg Kommune deltager derfor sammen med 6-byerne, UNI-C og Microsoft i et udvalgsarbejde, der skal beskrive en itvejlederuddannelse på 150 timer. Side 11

Temaramme 3 UNDERVISNINGS- OG ORGANISATIONSFORMER Den traditionelt skemalagte og fast fagopdelte skoledag står ofte for skud som uhensigtsmæssig og fastfrosset. Der er brug for, at skoler forsøger sig med mere teamstyret og erfaringsbaseret undervisning. Derfor ønskes der initiativer med konkrete løsningsmodeller, der medtænker såvel skema-, lokale-, fagfordelings- og ressourcemæssige problemstillinger. Status Afsluttede projekter: Grindsted Skole: Samarbejdet omkring de 3-13 årige (3-01) Langholt Skole: Teamstyret undervisning (3-02) Stolpedalsskolen: Aktivklassen (3-03) Byplanvejens Skole: Udviklingsprojekt for specialklasser (3-04) Vodskov Skole: Årsnorm i årgangsteam som ny organisationsform (3-05) Højvangskolen: Tværsuger (3-06) Tylstrup Skole: Sammenhæng i skoledagen (3-07) Seminarieskolen: Undervisningen i en dansk og i en tosproget 10. klasse (3-08) Klarup Skole: Organisatoriske, strukturelle og indholdsmæssige ændringer i skolens praksis (3-09) Filstedvejens Skole: Teamstyret undervisning (3-10) Vester Mariendal Skole: En praktisk-musisk skole (3-11) Vejgaard Østre: Ny struktur (3-12) Skansevejens Skole: Teamudvikling (3-13) Kærbyskolen: Den praktisk/musiske dimension (3-14) Ferslev Skole: Årgangsteam og lærerskift (3-15) Gl. Hasseris Skole: Afklaring af den rigtige struktur og organisering af vores skole (3-16) Vestbjerg Skole: Helhed i vidtgående specialundervisning (3-21) Igangværende projekter: Vadum Skole: Teamsamarbejde (3-17) Gl. Lindholm Skole: Den norske model en helhedsorienteret undervisningsmodel (3-18) Side 12

Vesterkærets Skole: Årsplaner og udviklingsplaner i DUS (3-19) Gug Skole: Udvikling af arbejdet med porteføljer (3-20) Gug Skole: Kreativt læringsmiljø (3-22) Klarup Skole: Lektiehjælp (3-23) Tendenser og væsentlige erfaringer Der arbejdes ihærdigt på at finde undervisnings- og organisationsformer, som giver optimale og fleksible læringsbetingelser for eleverne og gode samarbejdsrelationer kolleger imellem, men der viser sig også mange problemer og dilemmaer. Et tættere teamsamarbejde, som i skolestarten inkluderer pædagogerne, og organisering i færre og overskuelige undervisningsenheder er udbredt. Det afhænger af skolekulturen og skolens størrelse, hvordan der samarbejdes og organiseres. Mange store og mellemstore skoler organiserer sig i afdelinger og selvstyrende årgangsteam. Årgangsteamene fungerer godt mange steder, men organiseringen er problematisk på nogle af de mellemstore skoler. Teamene bliver for små og fagligt mangelfulde, eller der bliver for mange ressourcelærere (faglærere fra andre team), hvilket hæmmer fleksibiliteten i skolen som helhed. De fleste lærere og pædagoger er enige om, at teamsamarbejdet er befordrende for undervisningen og samarbejdet om eleverne og med forældrene. Men man kan ikke bare forudsætte, at teamsamarbejdet fungerer. Det er vigtigt, at skoleledelsen indgår aktivt i teamdannelser og sikrer løbende dialog om teamsamarbejdet. Det traditionelle skoleskema er stadig udbredt, men i perioder som tværsuger, fordybelsesuger, emneuger og projektuger eksperimenteres med forskellige organisationsformer. Der er gjort få erfaringer med at arbejde efter årsnorm med skiftende skemaer for både elever og lærere. Det er krævende, men det giver bedre muligheder for sammenhæng, fordybelse, afveksling og holddelinger efter elevernes behov. Det er skolens indhold, der skal styre strukturen og valget af organisationsformer. Lærerne skal tænke i læringsmål og understøttende rammer (Hvad skal eleverne lære?) frem for at tænke i aktiviteter og at udfylde rammer (Hvad skal eleverne lave?). Der er ikke et entydigt svar på, hvordan man bedst organiserer sig. Det er nødvendigt til stadighed at reflektere over organisationsformer. Det gælder om at skaffe sig mange pædagogisk begrundede muligheder og at anvende dem forskelligt og fleksibelt afhængigt af formålet. Man må hele tiden have for øje, at faglighed og tværfaglighed er hinandens forudsætninger. Enhver faglærer skal have sine faglige mål og fagets årsnorm Side 13

med ind i samarbejdet, og det skal altid overvejes, om det er relevant at samarbejde. Timer til specialundervisning og dansk som andetsprog skal bruges målrettet, når de er lagt ud til teamene. Holddeling foregår hyppigst inden for den enkelte klasse ud fra elevernes faglige forudsætninger, interesser, læringsstile, adfærd eller køn. I mindre grad inden for årgangen og sjældnere på tværs af årgange. Ressourceteam (pædagogisk servicecenter, it, den praktisk musiske dimension), kompetencecenterteam, specialklasseteam, fagteam og koordinatorer vinder større og større udbredelse. Skoleforvaltningen er i gang med at udarbejde inspirationshæftet Den praktisk musiske dimension, som formidler Kærbyskolens anvendelse af et ressourceteam til fremme af det praktisk musiske arbejde på skolen. Skolernes teamorganisering har medført en omfattende mødevirksomhed, som opleves særdeles nyttig, men til tider også belastende. Mange både nye og erfarne lærere har givet udtryk for, at det er svært at holde gode og effektive møder. Derfor har Aalborg Lærerforening og Skoleforvaltningen i samarbejde udarbejdet folderen Guide til gode møder. Det er nødvendigt at være kritisk i forhold til, hvad man skal bruge et teams samarbejdstid til. Problemstillinger og fortsatte udviklingsmuligheder Et forpligtende teamsamarbejde kan betyde samarbejdsproblemer. Lærere og pædagoger kan blive bedre til at håndtere konflikter i samarbejdet. Ligeledes kan der skabes mere åbenhed og mindre konfliktskyhed. Strukturer skal være overskuelige, samtidig med at de ikke må blive for fastlåste. Det er en fortsat udviklingsopgave at skabe de bedste muligheder for fleksibilitet og variation i skolens organisering. Der er brug for at afprøve flere muligheder for holddannelser og at udvikle disse muligheder. Ønskerne om både få lærere og veluddannede faglærere er et dilemma, man må forholde sig til. Fokus på, hvordan man bedst sikrer, at årsnormen i alle skolens fag holdes. Nogle lærere bryder sig ikke om at være udelukkende i en afdeling eller på en årgang. Det er vigtigt også at holde sig for øje, hvad der befordrer det store skolefællesskab, når man organiserer sig i mindre enheder. Side 14

Læringssituationer, hvor eleverne skal tænke, være kreative, vurdere og handle frem for at reproducere, er til stadighed en bestræbelse værd. Lærere kan blive meget bedre til at dele viden. Understøttelse af vidensdeling er en væsentlig opgave. Side 15

Temaramme 4 SKOLESTARTEN Der er fortsat brug for at analysere og vurdere konkrete og mere afgrænsede forhold i skolestarten. Det er nødvendigt med sammenhæng mellem børnehave, skole og fritidstilbud. Der kan eksempelvis fokuseres på en fælles pædagogisk platform, en længere skoledag, klassedannelse, sproglige og motoriske forhold, overgang fra børnehave til skole, Reggio Emilia pædagogik, samordnet indskoling og ikke mindst samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Status Afsluttede projekter: Højvangskolen: Indskoling. New Zealandmodellen (4-01) Vadum Skole: Helhed i barnets skolehverdag (4-02) Tylstrup Skole: Skoleparathed (4-03) Frejlev Skole: Klar, parat, skolestart (4-04) Gl. Lindholm Skole: Skolestart (4-05) Ferslev Skole: En ny start fælles mål, sammenhæng og helhed (4-06) Byplanvejens Skole: Indskolingsprojekt (4-07) Sønderholm Skole: Fælles pædagogisk tænkning i indskolingen på baggrund af Reggio Emilia-pædagogikken (4-08) Nøvling Skole: Overgange og sammenhæng i børns liv (4-09) Nørholm Skole: Kvalitetsudvikling i skolestarten (4-10) Nr. Uttrup Skole: Skolestart (4-11) Vestbjerg Skole: Goddag skole (4-12) Skansevejens Skole: Indskolingshuset (4-13) Filstedvejens Skole: Indskoling 2000 (4-14) Tornhøjskolen: Sprogudvikling baseret på samarbejde (4-15) Gl. Hasseris Skole: Et puf til sproget (4-16) Igangværende projekter: Seminarieskolen: Flersproglig indskoling (4-17) Vestbjerg Skole: Delvis kønsopdeling drenge- og pigepædagogik (4-18) Vester Mariendal Skole: Udvikling af indskolingsmodel Én skolestart på Vester Mariendal Skole (4-19) Side 16

Tendenser og væsentlige erfaringer Udviklingsarbejderne har udgjort grundlaget for skolestartspolitikken, som er et skoleeksempel på, hvad udviklingsarbejde under Aalborg Skolevæsen i Bevægelse kan føre til. De mange og mangeartede erfaringer er inddraget i skolestartspolitikken og i udmøntningen heraf Godt på vej. Det er forvaltningens indtryk, at skolerne arbejder godt med at implementere skolestartspolitikken. Især arbejdet med samarbejdsaftaler mellem børnehaver og skoler og lærerpædagogsamarbejdet om blandt andet de socialpædagogiske opgaver er i god udvikling. Samarbejdet mellem Gl. Hasseris Skole, børnehaver, forældre og folkebiblioteket om Et puf til sproget har vist, at der kan skabes større opmærksomhed på den motoriske og den sproglige udvikling i førskolealderen og i skolestarten gennem tværfagligt samarbejde på tværs af sektorer. Udviklingsarbejdet på Vestbjerg Skole Delvis kønsopdeling drenge- og pigepædagogik peger på en viden, der kan inddrages i overvejelser over undervisningsdifferentiering og holdopdelinger ud fra kønsspecifikke forhold. Problemstillinger og fortsatte udviklingsmuligheder Arbejdet med årsplaner og udviklingsplaner i DUS. Samarbejdet om sammenhængen mellem børnehavernes læreplaner og skolens Fælles Mål. Med det optimale fremtidsperspektiv for øje, at der arbejdes hen mod én sammenhængende udviklingsplan for barnet. Side 17

Temaramme 5 SKOLESAMARBEJDE PÅ TVÆRS Med denne særlige temaramme, der ikke opfylder forudsætningen om manges deltagelse på den enkelte skole, lægges der op til et tværgående samarbejde om fælles temaer. Et skolesamarbejde på tværs af skoler har sin styrke i den gensidige inspiration og erfaringsudveksling. Status Afsluttede projekter: Ferslev Skole, Skansevejens Skole og Stolpedalsskolen: Det pædagogiske servicecenters rolle i den musiske skole (5-01) Gistrup Skole, Stolpedalsskolen, Sulsted Skole og Vodskov Skole: Projekt Valgfagsordning Aalborg (5-02) Byplanvejens Skole, Gl. Hasseris Skole og Højvangskolen: Forældre som sparringspartnere i udskolingen (5-03) Filstedvejens Skole, Gistrup Skole og Vejgaard Østre Skole: Valgfagssamarbejde (5-04) Skolerne i Netværksgruppe Nord: Faglighed (5-05) Filstedvejens Skole, Gistrup Skole, Gug Skole, Klarup Skole, Skansevejens Skole og Vestbjerg Skole: Matematikfagudvalgene som kompetenceudviklende fora (5-06) Filstedvejens Skole, Vejgaard Østre Skole: Sund skolemad (5-07) Filstedvejens Skole, Skansevejens Skole, Svenstrup Skole, Vadum Skole og Vodskov Skole: Sammenhæng mellem erhvervspraktik og elevernes uddannelsesplan (5-08) Skansevejens Skole og Tornhøjskolen: Den internationale og globale dimension i undervisningen (5-09) Ferslev Skole, Klarup Skole, Tornhøjskolen og Vestbjerg Skole: Skolens nyuddannede lærer (5-10) Igangværende projekter: Gug Skole, Mellervangskolen, Sofiendalskolen, Vejgaard Østre Skole, Vesterkærets Skole og PPR: Rummelighedspulje (5-11) Ferslev Skole, Filstedvejens Skole, Sofiendalskolen og Tylstrup Skole: Børn og Unge i Bevægelse (5-12) Side 18

Tendenser og væsentlige erfaringer Hver skole besidder både vidensmæssige og innovative ressourcer, som kommer andre skoler til gavn gennem samarbejde. Det veldrevne skolesamarbejde giver optimal vidensdeling, idéudvikling og ressourceudnyttelse. Oftest er skolesamarbejderne knyttet sammen via skolekonsulenter, PPR-medarbejdere eller en ledelseskoordinator. Netværkene eller den korte geografiske afstand er ikke nødvendigvis rammen for grupperingerne. Det har vist sig, at engagementet i emnet, skolekulturen og skolestørrelsen har størst betydning for udbyttet af samarbejde på tværs af skoler. De faglige temaer og de konkrete indholdsmæssige erfaringer, der høstes under denne temaramme, fastholdes og spredes via skolekonsulenterne og PPRmedarbejderne inden for deres respektive fagområder. Problemstillinger og fortsatte udviklingsmuligheder Netværksorganiseringer vil blive mere nødvendig og yderligere formaliseret i et større skolevæsen. Gennem mere samarbejde på tværs af skoler om konkrete problemstillinger og fag kan man optimere vidensdelingen i skolevæsenet. Side 19

Temaramme 6 DE SVÆRT UNDERVISELIGE De svært underviselige elever er betegnelsen for en sammensat gruppe elever, der findes på både små og store skoler og på alle klassetrin. Derfor må årsagssammenhænge analyseres og vurderes, og løsningsmuligheder må afprøves. Trivsel, selvværd, motivation, fælles fodslag, ansvarlighed og socialpædagogisk indsats er nøgleord i denne forbindelse. Status Afsluttede projekter: Ferslev Skole: Projekt Social Træning (6-01) Sofiendalskolen: Integration af svært underviselige elever (6-02) Svenstrup Skole: Undervisningens organisering og gennemførelse (6-03) Sofiendalskolen: Helhed i børnenes hverdag og forebyggelse af problemer med de svært underviselige elever (6-04) Løvvangskolen: Læse- og lektiecafé (6-05) Nr. Uttrup Skole: Kvalitetsudvikling for de svært underviselige elever i folkeskolen (6-06) Gug Skole, Højvangskolen og Vestbjerg Skole: Helhedsbetonet undervisningstilbud til elever med svære, specifikke læsevanskeligheder (6-07) Herningvej Skole, Løvvangskolen og Sofiendalskolen: Samspil og kommunikation mellem børn og voksne i normalskolen (6-08) Stolpedalsskolen: Projekt Noahs Ark (6-09) Igangværende projekter: Seminarieskolen: Samarbejdsrelationerne omkring det hele barn (6-10) Paraplyen: Kompetenceudvikling i forhold til udvikling af børnenes kommunikative kompetencer og ressourcer (6-11) Vestbjerg Skole: Styrkelæsning (6-12) Side 20

Tendenser og væsentlige erfaringer De svært underviselige opfattes i dag som følge af rummelighedsindsatsen som de rummelighedskrævende elever. Herved signaleres der også, at der ikke kun bliver fokuseret på den ene part eleverne, men også på de voksne omkring eleverne. Der er ikke længere tale om elever med problemer, men elever i problemer. Temarammens erfaringer og problematikker er indeholdt i rummelighedsindsatsen, de 12 hovedprincipper, oprettelsen af kompetencecentrene, PPR s skoleteam og ikke mindst i erkendelsen af undervisningsdifferentieringens nødvendighed. Et positivt livssyn, ressourcetænkning, undervisningsdifferentiering, relationsarbejde, forskellige former for holddeling, viden om de mange intelligenser og læringsstile, specialpædagogikker, et velovervejet undervisningsindhold og fleksible organisationsformer er forudsætninger for at give elever med særlige behov en god skolegang. Nødvendigheden af fortsat at tillægge læseundervisningen og elevernes motoriske udvikling særlig opmærksomhed er underbygget i flere af udviklingsarbejderne. Den sociale dimension i folkeskolen er gennem de senere år kommet til at fylde mere og mere både i forhold til elevernes alsidige personlige udvikling og i forhold til elevernes adfærd, som af mange opleves belastende og ressourcekrævende. Mange skoler har sat fokus herpå. Skoleforvaltningen har udgivet inspirationshæftet Den sociale dimension i folkeskolen, som videregiver Ferslev Skoles og Vestbjerg Skoles erfaringer med et målrettet og konkret arbejde på området. Trivsel og læring er hinandens forudsætninger. Erfaringerne er, at ro til undervisningen og mere modtagelighed for undervisningen lettere bliver skabt, når de sociale kompetencer er på plads. Men det forudsætter, at lærere, pædagoger og ledere er villige til at påtage sig nye opgaver, og at dialogen kollega/kollega, elev/lærer og skole/hjem forstærkes. Derudover er et positivt barnesyn, talentspejdning og lytteevne gode forudsætninger. Begge skoler har udarbejdet læseplaner for elevernes personlige og sociale udvikling. Børnemødet tillægges en væsentlig, positiv betydning på Ferslev Skole. Redskaber og støtte til at forebygge og løse problemer inden for områderne adfærd, kontakt og trivsel (AKT), et velfungerende samarbejde samt kollegavejledning og supervision vurderes at have stor betydning for undervisningen og det psykiske arbejdsmiljø. Kompetencecentrene på skolerne har afløst de tidligere støttecentre. I kompetencecentrenes regi iværksættes der en række tiltag med det formål at skabe Side 21

de bedst mulige udviklingsbetingelser for børn i forskellige former for vanskeligheder og med forskellige nationaliteter. Kompetencecentrene er ligeledes ved at opkvalificere sig og det øvrige personale for bedre pædagogisk at kunne tackle og rumme de udadreagerende børn. Samarbejdet med Socialforvaltningen har i de senere år gennemgået en yderst positiv udvikling. Trivselsgrupperne på skolerne og en række fælles tiltag og foranstaltninger er de synlige frugter af denne udvikling. Temarammen bør i øvrigt sættes i relation til de mange udviklingsarbejder, der foregår i rummelighedsindsatsens regi. Problemstillinger og fortsatte udviklingsmuligheder Der bør udvikles metoder til at fremme fællesskabet og samarbejdet mellem forældre indbyrdes og mellem forældre og den enkelte skole med henblik på at give forældre øgede handlemuligheder, forståelse og ansvarlighed i forhold til den enkelte klasses/børnegruppes sociale liv. Den videre opbygning af ressourcestærke og understøttende kompetencecentre. Det næste udviklingstrin vil på mange af skolerne være at kvalificere personalet på kompetencecentrene til på et professionelt grundlag at kunne yde en faglig og pædagogisk sparring til det øvrige personale. Omkring specialundervisningen vil der fremover være behov for en opblødning af grænserne mellem normal- og specialundervisningen med henblik på forebyggende tiltag som f.eks. holddannelser. Samtidig vil der stadig være behov for, at skolerne kan foretage en række specialpædagogiske tiltag over for børn med særlige behov. I den forbindelse vil udmelding af de decentrale specialundervisningsmidler som en rummelighedspulje med et bredere sigte være aktuel. It-rygsækkens muligheder set ud fra både det specialpædagogiske og det itmæssige perspektiv. PPR-kompetencer og -organiseringer, der giver skolerne optimale støttemuligheder. Realisering af det såkaldte KABU-projekts intentioner om en fælles indsats ud fra et fælles mål på alle områder, hvor der foregår et tværsektorialt samarbejde mellem Socialforvaltningen og Skoleforvaltningen. Stadige overvejelser og diskussioner om, hvor grænserne for folkeskolens rummelighed går. Side 22

Temaramme 7 BYGNINGSFORHOLD Med de stærkt øgede og differentierede funktioner, som udspringer af folkeskoleloven, stilles der større og andre krav end hidtil til de fysiske rammer som rum for den pædagogiske virksomhed. Derfor er projekt Idealskolebygningen på Sønderbroskolen iværksat. Under denne temaramme kan der også sættes fokus på skolens uderum. Status Afsluttede projekter Sønderbroskolen: Idealskolen, bygningsmæssigt (7-01) Vesterkærets Skole: Allergivenlig skole (7-02) Filstedvejens Skole: Væksthus (7-03) Nøvling Skole: Skolens uderum (7-04) Nøvling Skole: Lær Derude (7-05) Igangværende projekter: Grindsted Skole: Pædagogik, bygninger og uderum (7-06) Byplanvejens Skole: Fleksibelt læringsmiljø (7-07) Vestbjerg Skole: Læringsstile og det fysiske miljø (7-08) Tendenser og væsentlige erfaringer Temarammen er indeholdt i projektet Fleksible læringsmiljøer. Et fleksibelt læringsmiljø signalerer rummelighed pladsmæssigt, men også holdnings- og metodemæssigt samt organisatorisk. Det fleksible læringsmiljø frembyder gunstige ydre forhold for aktiv deltagelse i læringsprocesserne og sociale omstændigheder, som børn trives i og påvirkes positivt af. En rådgivers bygningsmæssige analyse og konkrete gennemgang af samtlige skolers nuværende bygningsforhold i forhold til grundprincipperne for fleksible læringsmiljøer peger på masser af idéer og dokumenterer et væld af muligheder i bestræbelserne for at skabe inspirerende og fleksible læringsmiljøer. Der bygges nu udelukkende og meget bevidst efter grundprincipperne for fleksible læringsmiljøer. Den bygningsmæssige virkeliggørelse er en økonomisk krævende opgave, hvorfor etableringen af fleksible læringsmiljøer må finde sted over en år- Side 23

række. Der er fortsat et fast årligt anlægsbudget, hvoraf ressourcer flyttes til etablering af fleksible læringsmiljøer, efterhånden som behovet for kapacitetsudvidelser mindskes. Der er allerede flere eksempler på, hvordan nye, fleksible muligheder afspejler sig positivt i de pædagogiske overvejelser og i de praktiske handlinger. Her kan eksempelvis nævnes Gl. Lindholm Skole, Gug Skole, Langholt Skole og Nørholm Skole. Mange skoler anvender og udnytter skolens uderum i for ringe grad. Nøvling Skole har sat fokus på skolens uderum og har formidlet erfaringerne til inspiration for mange andre skoler. Problemstillinger og fortsatte udviklingsmuligheder Udgivelse af et inspirationskatalog om fleksible læringsmiljøer med eksempler fra kommunens skoler. Skolens medarbejdere fokuserer meget på de fysiske rammers betydning. Det er ikke sjældent, at de fysiske rammers begrænsninger bruges som forklaring på urimelige arbejdsvilkår eller utilstrækkelige rammer for det pædagogiske virke. Flere skoler eksperimenterer med at skabe inspirerende og fleksible læringsmiljøer for få penge. Kvalificering af medarbejdere til optimal udnyttelse af de fysiske rammer, således at der skabes dynamiske og inspirerende læringsmiljøer. Side 24

Temaramme 8 PÆDAGOGISK TJEK Indførelse af virksomheds- og skoleplaner, gennemførelse af kulturanalyser og brugerundersøgelser, kvalitetsmåling og aflæggelse af etisk regnskab diskuteres meget i tiden. Pædagogisk Tjek er titlen på Skoleforvaltningens tilbud til de enkelte skoler om at udvikle arbejdet med selvevaluering og kvalitetsudvikling gennem dialog. Pædagogisk Tjek kan bruges til at vurdere sammenhængen mellem skolens professionelle praksis og den faktisk oplevede kvalitet på skolen. Status Afsluttede projekter: Løvvangskolen: Skoleevaluering (8-01) Gl. Hasseris Skole: Evaluering af skole-hjemsamarbejde (8-02) Sofiendalskolen: Pædagogisk Tjek vedrørende projektarbejdsformen og projektopgaven (8-03) Vadum Skole: Pædagogisk Tjek vedrørende skole-hjemsamarbejdet (8-04) Gl. Lindholm Skole: Evaluering som en lærende proces i teamarbejdet (8-05) Seminarieskolen: Selvevaluering af afgangsprøver og projektopgaven (8-06) Ingen igangværende projekter Tendenser og væsentlige erfaringer Skoleforvaltningens stjernemodel til pædagogisk selvevaluering anvendes på skolerne som planlægnings- og evalueringsværktøj på skole-, klasse- og elevniveau. Skolevæsenet har fået et fælles sprog i evalueringssammenhæng. Det ses både i ansøgninger til forvaltningen og i det konkrete arbejde på skolerne. Tydelige mål, succeskriterier, handleplaner, evalueringsformer, relevante evalueringsmetoder (observationer, dialog, test, spørgeskemaer, logbog, portefølje m.m.) er velkendte begreber. Refleksioner, vurderinger og evalueringer foretages mange gange daglig, og dokumentation, synlighed og systematisk evaluering er ved at få rodfæste i skolernes hverdag. Side 25

Problemstillinger og fortsatte udviklingsmuligheder Styrkelse af folkeskolens evalueringskultur er stadig en stor opgave for Aalborg Kommunes skoler. Den løbende systematiske evaluering i forhold til fælles mål og formidling af elevernes udbytte af undervisningen synes fortsat at være tema for udvikling. Initiativer til praktisering af evaluering, dokumentation og information på overkommelige måder. En justering af Pædagogisk Tjek i forhold til de erfaringer, der gøres med evaluering af rummelighedsindsatsen m.v. Opfølgning i forhold til Undervisningsministeriets indsats på området. Side 26

Temaramme 9 HVIS NU - der opstår idéer, som ikke umiddelbart kan rummes inden for de nævnte temaer, ligger muligheden her. Status Afsluttede projekter: Tylstrup Skole: Øget tilstedeværelse (9-01) Vejgaard Østre Skole: Arbejdstid (9-02) Løvvangskolen: Den lærende skole år 2000 (9-03) Vester Mariendal Skole: Elevansvarlighed (9-04) Gug Skole: Grøn og sund skole (9-05) Sønderbroskolen: Flerkulturelt skole-hjemsamarbejde (9-06) Gistrup Skole: Udfordringer til den enkelte elev (9-07) Vestbjerg Skole: VORES SKOLE hvor DU gør en forskel (9-08) Sønderholm Skole: Klassens sociale liv og rummelighed (9-09) Gl. Lindholm Skole: Større elevrådsindflydelse (9-10) Vodskov Skole: Overbygningskultur trivsel og miljø (9-11) Ingen igangværende projekter Tendenser og væsentlige erfaringer Udviklingsarbejderne, der i høj grad har involveret eleverne, er dem, der har haft størst betydning inden for denne temaramme. Arbejdet understreger vigtigheden af, at elevernes undervisningsmiljø sættes på dagsordenen sammen med eleverne. Diverse undersøgelser skal følges op af handlinger, så eleverne oplever, at de bliver taget alvorligt, og at de har indflydelse og medansvar. Manglende økonomiske midler er ofte årsagen til, at elevernes ønsker ikke bliver til noget. På Vestbjerg Skole er der gennem ansvarlighedsprojektet VORES SKOLE hvor DU gør en forskel også blevet handlet i forhold til det rå, nedladende og vulgære sprog, for mange elever anvender i skolen. Erfaringen er, at det er nødvendigt at reagere på elevernes sprog og kropssprog. Samtaleetik, samværsregler, konsekvente handlinger og gode rollemodeller er bud på veje, man kan gå. Side 27

Der er brug for, at vilkårene for elevdemokrati, inddragelse og elevrådsarbejde optimeres. Elevdemokrati skal tages alvorligt, så det bliver attraktivt at være en del af demokratiske processer. Noget tyder på, at det repræsentative elevdemokrati er meget personafhængigt og bedst fungerende, når det involverer særlig kvikke, voksne elever. Gug Skoles projekt: Grøn og sund skole gav mange, gode idéer og erfaringer, som bliver spredt gennem fagkonsulenten på området. Sønderbroskolens udviklingsarbejde har vist, at det flerkulturelle skole-hjemsamarbejde kræver megen vedholdenhed. Problemstillinger og fortsatte udviklingsmuligheder Øget støtte til elevdemokratiet. Øget elevinddragelse i og motivation for udviklingen af elevernes undervisningsmiljø. Sikring af, at de lovpligtige undervisningsmiljøvurderinger bliver et aktiv i processen med udviklingen af elevernes undervisningsmiljø. Undersøgelse af, om en kopi af voksenverdenens struktur for demokratiske processer er hensigtsmæssig med hensyn til læring og udfoldelse af elevdemokrati i folkeskolen. Udvikling og udbredelse af børnemødet som et mødeforum og et demokratiredskab, der fremmer både åbenhed, empati, tolerance og medansvar. Side 28

BILAG Side 29

Bilag 1 OVERSIGT OVER SAMTLIGE SKOLEUDVIKLINGSPROJEKTER Nr. Skole Projekt Proceskonsulenter Ledelsesformer 1-01 Frejlev Skole Ledelsesprojekt (DUS) Carsten Friis 1-02 Stolpedalsskolen Ledelsesprojekt. Funktionslærere. John Giehm 1-03 Vaarst/Fjellerad Skole Udnyttelse af ledelsesressourcer Henrik Mortensen, Jørn Broberg Nielsen 1-04 Vestbjerg Skole Ledelsesprojekt. Funktionslærere. John Giehm 1-05 Mellervangskolen Ny ledelsesstruktur Per Bech, John Giehm, Jørn Broberg Nielsen 1-06 Filstedvejens Skole Skolesekretariat/skoleledelse Kirsten Dreyer, Jørn Broberg Nielsen 1-07 Skoleledelsesprojekt Når stjerner mødes/udvikling af Carlo Møller god skoleledelse Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) 2-01 Kærbyskolen It-udviklingsprojekt - Skolen på Lis Lundby, Erling Schmidt Nettet 2-02 Skansevejens Skole 1 pc pr. underviser Mogens Petersen, Vagn Rasmussen, Erling Schmidt 2-03 Filstedvejens Skole Læreren på Nettet Vagn Rasmussen, Erling Schmidt 2-04 I samarbejde med Pædagogisk IT-kørekort Erling Schmidt DAKS 2-05 Vester Mariendal Sko- E-Learning - Leg og lær med it Erling Schmidt le 2-06 I samarbejde med PPR It-rygsækkens betydning for formel og uformel læring i forhold til elever med store specifikke læsevanskeligheder i den inkluderende skole Undervisnings- og organisationsformer 3-01 Grindsted Skole Samarbejdet omkring de 3-13 årige Mona Kristensen, Bente Kristiansen John Laursen, Helle Truesen Porsdal, Birte Sejrskild 3-02 Langholt Skole Teamstyret undervisning Knud Heide, Lis Lundby, Henrik Vejen Jørgen Buus 3-03 Stolpedalsskolen Aktivitetsklassen Stolpedalsskolen 3-04 Byplanvejens Skole Udviklingsprojekt for specialklasser Jørgen Buus 3-05 Vodskov Skole Årsnorm i årgangsteam som ny Lis Lundby organisationsform 3-06 Højvangskolen Tværsuger Claus Jørgensen, John Laursen, Per Skov

Nr. Skole Projekt Proceskonsulenter 3-07 Tylstrup Skole Sammenhæng i skoledagen Bent Bengtson, Carsten Friis 3-08 Seminarieskolen Undervisningen i en dansk og i en Lisa Andersen, Helle Tobiassen tosproget 10. klasse 3-09 Klarup Skole Organisatoriske, strukturelle og indholdsmæssige ændringer af Jørn Broberg Nielsen, Helle Truesen Porsdal skolens praksis 3-10 Filstedvejens Skole Teamstyret undervisning Sven Johanson, Jan Ole Mortensen 3-11 Vester Mariendal Skole En praktisk-musisk skole Ole Bjerregaard, Britta Skov 3-12 Vejgaard Østre Skole Ny struktur Carsten Friis, Helle Truesen Porsdal 3-13 Skansevejens Skole Teamudvikling John Laursen, Jan Ole Mortensen 3-14 Kærbyskolen Den praktisk/musiske dimension Lisa Krogh Christensen, Britta Skov 3-15 Ferslev Skole Årgangsteam og lærerskift John Laursen, Lis Lundby 3-16 Gl. Hasseris Skole Afklaring af den rigtige struktur og Per Bech, Carlo Møller organisering af vores skole 3-17 Vadum Skole Teamsamarbejde Lisa Krogh Christensen, Lis Lundby 3-18 Gl. Lindholm Skole Den norske model en helhedsorienteret Henrik Mortensen, Carlo Møller undervisningsmodel 3-19 Vesterkæret Skole Årsplaner og udviklingsplaner i DUS Helle Truesen Porsdal, Birte Sejrskild 3-20 Gug Skole Udvikling af arbejdet med porteføljer Lis Lundby, Bent Bengtson 3-21 Vestbjerg Skole Helhed i vidtgående specialundervisning Knud Heide 3-22 Gug Skole Kreative og fleksible læringsmiljøer Carlo Møller, Erling Schmidt 3-23 Klarup Skole Lektiehjælp Bjarne Hansen, Per Sand Skolestarten 4-01 Højvangskolen Indskoling. New Zealandmodellen. Helle Truesen Porsdal, Birte Sejrskild 4-02 Vadum Skole Helhed i barnets skolehverdag Helle Truesen Porsdal, Birte Sejrskild 4-03 Tylstrup Skole Skoleparathed Birte Sejrskild, Per Skov 4-04 Frejlev Skole Klar, parat, skolestart Aage Larsen, Birte Sejrskild 4-05 Gl. Lindholm Skole Skolestart på Gl. Lindholm Skole Bent Bengtson, Carsten Friis 4-06 Ferslev Skole En ny start fælles mål, sammenhæng og helhed 4-07 Byplanvejens Skole Indskolingsprojekt Birte Sejrskild 4-08 Sønderholm Skole Fælles pædagogisk tænkning i indskolingen på baggrund af Reggio Emilia-pædagogikken Jan Ole Mortensen, Birte Sejrskild Carsten Friis, Mona Kristensen, Henrik Vejen

Nr. Skole Projekt Proceskonsulenter 4-09 Nøvling Skole Overgange og sammenhæng i John Laursen børns liv 4-10 Nørholm Skole Kvalitetsudvikling i skolestarten Per Albin, John Laursen 4-11 Nr. Uttrup Skole Skolestart Knud Heide, Minna Borre Larsen 4-12 Vestbjerg Skole Goddag skole Claus Jørgensen, Lis Lundby 4-13 Skansevejens Skole Indskolingshuset Birte Sejrskild 4-14 Filstedvejens Skole Indskoling 2000 Mona Kristensen, John Laursen 4-15 Tornhøjskolen Sprogudvikling baseret på samarbejde Helle Tobiassen, Henrik Vejen 4-16 Gl. Hasseris Skole Et puf til sproget Per Bech, Mona Kristensen 4-17 Seminarieskolen Flersproglig indskoling Marianne Kirkegaard, Birte Sejrskild 4-18 Vestbjerg Skole Delvis kønsopdeling af børnehaveklassen Erik Madsen, Birte Sejrskild drenge- og pigepæ- dagogik 4-19 Vester Mariendal Skole Knud Heide, Birte Sejrskild Skolesamarbejde på tværs 5-01 Ferslev Skole, Skansevejens Skole, Stolpedalsskolen 5-02 Gistrup Skole Stolpedalsskolen Sulsted Skole Vodskov Skole 5-03 Pædagogisk Afdeling Byplanvejens Skole Gl. Hasseris Skole Højvangskolen 5-04 Filstedvejens Skole Gistrup Skole Vejgaard Østre Skole Udvikling af indskolingsmodel Én skolestart på Vester Mariendal Skole Det pædagogiske servicecenters rolle i den musiske skole Projekt Valgfagsordning Aalborg Forældre som sparringspartnere i udskolingen Valgfagssamarbejde Ole Bjerregaard, Lis Lundby, Britta Skov Lisa Andersen Lisa Andersen Lisa Andersen 5-05 Netværksgruppe Nord Faglighed John Laursen, Henrik Vejen 5-06 Filstedvejens Skole Gistrup Skole Gug Skole Klarup Skole Skansevejens Skole Vestbjerg Skole Matematikfagudvalgene som kompetenceudviklende fora Lis Lundby 5-07 Filstedvejens Skole Vejgaard Østre Skole 5-08 Filstedvejens Skole Skansevejens Skole Sund skolemad Sammenhæng mellem erhvervspraktik og elevernes uddannel- Bent Bengtson, Kirsten Dreyer Lisa Andersen

Nr. Skole Projekt Proceskonsulenter Svenstrup Skole sesplan Vadum Skole Vodskov Skole 5-09 Skansevejens Skole Tornhøjskolen Den internationale og globale dimension i undervisningen Lisa Krogh Christensen, Britta Skov 5-10 Ferslev Skole Skolens nyuddannede lærer Helle Truesen Porsdal Klarup Skole Tornhøjskolen Vestbjerg Skole 5-11 Gug Skole Rummelighedspulje John Laursen Mellervangskolen Sofiendalskolen Vesterkærets Skole PPR 5-12 Ferslev Skole Børn og Unge i Bevægelse Per Sand Filstedvejens Skole Sofiendalskolen Tylstrup Skole De svært underviselige 6-01 Ferslev Skole Projekt social træning Bjarne Hansen, Knud Heide 6-02 Sofiendalskolen Integration af svært underviselige Helle Tobiassen, Aage Larsen elever 6-03 Svenstrup Skole Undervisningens organisering og Helle Truesen Porsdal gennemførelse 6-04 Sofiendalskolen Helhed i børnenes hverdag og Bent Bengtson, Carsten Friis forebyggelse af problemer med de svært underviselige elever 6-05 Løvvangskolen Læse- og lektiecafé Sven Thomsen 6-06 Nr. Uttrup Skole Kvalitetsudvikling for de svært Per Skov underviselige elever i folkeskolen 6-07 PPR Gug Skole Højvangskolen Vestbjerg Skole Helhedsbetonet undervisningstilbud til elever med svære, specifikke læsevanskeligheder Mona Kristensen, Minna Borre Larsen, Per Skov 6-08 PPR Herningvej Skole Løvvangskolen Sofiendalskolen Samspil og kommunikation mellem børn og voksne i normalskolen Sven Thomsen 6-09 Stolpedalsskolen Projekt Noahs Ark Bjarne Hansen, Knud Heide 6-10 Seminarieskolen Samarbejdsrelationerne omkring Knud Heide, Per Skov det hele barn 6-11 Paraplyen Kompetenceudvikling i forhold til udvikling af børnenes kommunikative kompetencer og ressourcer Per Sand 6-12 Vestbjerg Skole Styrkelæsning Minna Borre Larsen Bygningsforhold

Nr. Skole Projekt Proceskonsulenter 7-01 Sønderbroskolen Idealskolen, bygningsmæssigt Bent Bengtson, Carsten Friis, Hans Futtrup, Mogens Petersen 7-02 Vesterkærets Skole Allergivenlig skole Carsten Friis, Hans Futtrup, Aage Larsen 7-03 Filstedvejens Skole Væksthus Hans Futtrup, Mogens Petersen 7-04 Nøvling Skole Skolens uderum Ole Schøler 7-05 Nøvling Skole Lær Derude Birte Sejrskild 7-06 Grindsted Skole Pædagogik, bygninger og uderum Birte Sejrskild 7-07 Byplanvejens Skole Fleksibelt læringsmiljø John Laursen, Carlo Møller 7-08 Vestbjerg Skole Læringsstile og det fysiske miljø Bent Bengtson, Lis Lundby Pædagogisk tjek 8-01 Løvvangskolen Skoleevaluering Per Bech, Bent Bengtson 8-02 Gl. Hasseris Skole Evaluering af skole-hjemsamar- Lisa Krogh Christensen bejde 8-03 Sofiendalskolen Pædagogisk selvevaluering vedrørende Bent Bengtson projektarbejdsformen og projektopgaven 8-04 Vadum Skole Pædagogisk selvevaluering vedrørende Bent Bengtson, Lis Lundby skole-hjemsamarbejdet 8-05 Gl. Lindholm Skole Evaluering som en lærende proces Lis Lundby i teamarbejdet 8-06 Seminarieskolen Selvevaluering af afgangsprøver og projektopgaven Vagn Rasmussen, Henrik Vejen Hvis nu... 9-01 Tylstrup Skole Øget tilstedeværelse Kirsten Dreyer, Lis Lundby, Jørn Broberg Nielsen 9-02 Vejgård Østre Skole Arbejdstid Jørn Broberg Nielsen 9-03 Løvvangskolen Den lærende skole år 2000 Bent Bengtson 9-04 Vester Mariendal Skole Elevansvarlighed Bjarne Hansen, Jette Kamradt 9-05 Gug Skole Grøn og sund skole Helle Truesen Porsdal 9-06 Sønderbroskolen Flerkulturelt skole-hjemsamar- Helle Tobiassen bejde 9-07 Gistrup Skole Udfordringer til den enkelte elev Henrik Vejen 9-08 Vestbjerg Skole VORES SKOLE hvor DU gør en Bjarne Hansen, Minna Borre forskel Larsen 9-09 Sønderholm Skole Klassens sociale liv og rummelighed Bjarne Hansen, Sven Johanson 9-10 Gl. Lindholm Skole Større elevrådsindflydelse Bjarne Hansen, Birte Sejrskild 9-11 Vodskov Skole Overbygningskultur trivsel og miljø Bjarne Hansen, Carlo Møller Udviklingsprojektet er blåstemplet og igangsat. Udviklingsprojektet er afsluttet.

Bilag 2 OVERSIGT OVER SKOLERNES INVOLVERINGSGRAD Skole Projektnumre Byplanvejens Skole 3-04 4-07 5-03 7-07 Ellidshøj Skole Ferslev Skole 3-15 4-06 5-01 5-10 5-12 6-01 Filstedvejens Skole 1-06 2-03 3-10 4-14 5-04 5-06 5-07 5-08 5-12 7-03 Frejlev Skole 1-01 4-04 Gl. Hasseris Skole 3-16 4-16 5-03 8-02 Gl. Lindholm Skole 3-18 4-05 8-05 9-10 Gistrup Skole 5-02 5-04 5-06 9-07 Grindsted Skole 3-01 7-06 Gug Skole 3-20 3-22 5-06 5-11 6-07 9-05 Herningvej Skole 6-08 Højvangskolen 3-06 4-01 5-03 6-07 Klarup Skole 3-09 3-23 5-06 5-10 Kærbyskolen 2-01 3-14 Langholt Skole 3-02 Løvvangskolen 6-05 6-08 8-01 9-03 Mellervangskolen 1-05 5-11 Nr. Uttrup Skole 4-11 6-06 Nørholm Skole 4-10 Nøvling Skole 4-09 7-04 7-05 Paraplyen 6-11 Seminarieskolen 3-08 4-17 6-10 8-06 Skansevejens Skole 2-02 3-13 4-13 5-01 5-06 5-08 Sofiendalskolen 5-11 5-12 6-02 6-04 6-08 8-03 Stolpedalsskolen 1-02 3-03 5-01 5-02 6-09 Sulsted Skole 5-02 Svenstrup Skole 5-08 6-03 Sønderbroskolen 7-01 9-06 Sønderholm Skole 4-08 9-09 Tornhøjskolen 4-15 5-10 Tylstrup Skole 3-07 4-03 5-12 9-01 Vadum Skole 3-17 4-02 5-08 8-04 Vejgaard Østre Skole 5-04 5-07 9-02 Vestbjerg Skole 1-04 3-21 4-12 4-18 5-06 5-10 6-07 6-12 7-08 9-08 Vester Mariendal Skole 2-05 3-11 4-19 9-04 Vesterkærets Skole 3-19 5-11 7-02 Vodskov Skole 3-05 5-02 5-05 5-08 9-11 Vaarst/Fjellerad Skole 1-03 Hospitalsundervisningen Almindelig skrift: Udviklingsprojektet er afsluttet. Fed skrift: Udviklingsprojektet er i gang.

Skole- og Kulturforvaltningen Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby Tlf. 99 31 41 03 Fax 99 31 41 09