Pak Papir. Nr. 2 20. april 2007. branchebladet for emballage og papir

Pak Papir Nr. 2 20. april 2007 LEDER FLUNKENE... Som den eneste af de større maskinproducenter i kartonnage branchen, viste Heidelberg for første gange deres udsnit af emballagegrej frem på Dansk Emballage Messe i Odense. Maskinen her er en ColdFoil-maskine, der kan forsyne forskelligartede trykmaterialer med metal effekter og diverse lak og glansbelægninger. Det er glans til etikette-produktionen. Det er blankt. Også på flexoområdet er der gang i den i Danmark. Teknisk Skole og EMA-Syd har netop afviklet et kursus i flexo. Det skete efter, at flexo har været lagt død rent uddannelsesmæssigt i flere år. (Foto: Heidelberg) branchebladet for emballage og papir

Uddannelse hos Peterson Peterson-koncernen satser nu på uddannelse og nye maskiner, efter at de to Neopac-fabrikker i henholdsvis Næstved og Randers har været uden egentlige investeringer i Smurfit-årene. Jeg ser, for første gang i mange år, optimistisk på fremtiden. Der er virkelig sket noget, efter at Peterson overtog os. Vi var jo ellers meget spændte, da Smurfit-Kappa af EU's monopol-myndigheder blev tvunget til at sætte os til salg efter fusionen. Hvad ville nordmændene med os, og skulle en af virksomhederne lukkes? Det var en spændende tid, indtil vi kom i gang, fortæller tillidsmand hos Peterson i Næstved, Bjarne Larsen. Virksomheden var tidligere ejet af blandt andet finske Metsa Särla, siden af SCA, indtil denne koncern fik påbud om at sælge, fordi den var blevet for stor. Ny ejer blev Smurfit, der på den måde kom ind på det danske marked. Smurfit er ikke en koncern, der er kendt for at investere i maskiner, hvis det overhovedet kan undgås, og det med uddannelse var det også så som så med. Men jeg må sige, at da vores fabrikschef kom, begyndte der at ske noget. Det første, der skete, var, at stort set hele Der skal flyttes sten for at komme videre. Og medarbejderne er den egentlige ressource. den gamle ledelse på fabrikken blev afskediget med øjeblikkelig virkning. Så fik vi vores nye danske chef, Kenneth Bo Madsen. Og de norske ejere meddelte, at de ønskede uddannelse, og at vi kunne begynde at investere, hvis vi kunne godtgøre, at der var økonomi i investeringerne. Foreløbig er det blevet til en bevilling på en nyere inline-maskine og et nyt transportanlæg. Selvfølgelig vil vi gerne have en helt nye bølgepapmaskine, men da skal vi virkelig have argumenterne i orden, siger Bjarne Larsen. Og så satser Peterson på uddannelse. Alene det, at ejeren vil investere i medarbejdernes uddannelser, giver ny optimisme og ny tro på fremtiden. Hvis formålet med købet af fabrikken var, at vi skulle lukkes, ville der jo ikke være nogen grund til at investere i uddannelse. Samtlige medarbejdere på de to virksomheder skal på en uges kursus på AMU-Syd i Kolding. På kursus Ikke alle var lige begejstrede for at skulle på et ugekursus langt væk hjemmefra. Og inden det lykkedes at få de første hold af sted, måtte Bjarne Larsen have fat i fabrikschefen for at få lidt mere at vide om kursets indhold. Formålet med kurset er at give en kort gennemgang af principperne for effektiv produktion, og for hvordan en effektiv produktion skal skrues sammen. Der er elementer som LEAN, OEE, 5S og SMED. Altsammen begreber som kollegerne ikke kunne forbinde med deres hverdag. Derfor fik jeg Kenneth Bo Madsen til at lave en liste over begreberne. (Af hensyn til Pak&Papirs læsere bringer vi i vedstående ramme de formuleringer, medarbejderne fik på skrift. Der er formodentlig andre end tillidsmanden og jour- nalisten, der ikke havde helt styr på dem). De hold, vi har kørt, har været blandede hold. Typisk med 6-7 kolleger fra Randers og med tre fra Næstved. Foråret har bragt os halvvejs igennem, og til eftersommeren skal vi så have de sidste af sted. Jeg tror ikke, det bliver så svært at få folk afsted denne gang. Vi, der har været afsted, kan jo fortælle om en god oplevelse. Vi har lært hinanden bedre at kende fra fabrik til fabrik. Desuden har vi lært kollegerne bedre at kende, end vi havde gjort, hvis vi nu havde haft en uges kursus hos AMU her i Næstved og så bare var taget hjem til fyraften. Så havde vi kun fået snakket, som vi gør til dagligt. Afstanden betyder, at vi også har fået snakket både job og arbejde i fritiden. Vi har oplevet helt andre sider af hinanden,

Tillidsmand Bjarne Larsen (tv) og fabrikschef Kenneth Bo Madsen ved den nye forslagskasse, hvor medarbejderne kan lægge forslag. Kassen er fint kartonarbejde og erstatter tidligere tiders forslagskasse, som sjældent blev set eller tømt. I første omgang trækkes der lod om billetter til en George Michael-koncert blandt indsenderne. og de andre Petersonchefer hele tiden støtte hinanden. Peterson i Danmark er et selvstændigt selskab, men styringen ligger i moderselskabet. Men det er jo ikke sådan, at man skaber værdier. Det gør man ved at være åben og ærlig og på den måde skabe det menneskelige overskud. Så kommer det andet. Det sker, når den enkelte siger: Hvordan kan jeg påvirke resultatet?. siger Bjarne Larsen, der kun har lovord tilovers for de tre undervisere fra AMU-Syd. Vi har lært om planlægning og om at snakke sammen. Hvis Peterson vil nå sit mål med at køre produktionen med selvstyrende grupper, sådan som der er lagt op til, er det vigtigt, at hver enkelt tager et selvstændigt ansvar, at man har lært at fungere sammen, siger han og tilføjer: Og så er der for øvrigt ikke nogen, der tager skade af at være alene hjemmefra i en uge, og ser ud, som om det er en finte til dem, der endnu ikke har ønsket at komme på kursus. Struktur Rent praktisk er der 62 medarbejdere på Peterson i Næstved. Der har været nedgangstider, men nu er produktionen på vej op. Da det gik småt, var bølgepapmaskinen kun på ét skift, men den skulle være på vej op igen. Dermed også et skift mere, som er nødvendigt med de dyre maskiner. Men det er mennesket frem for teknologien, der skal få virksomheden til at fungere, siger fabrikschef Kenneth Bo Madsen. Han er ikke branchemand. Han har en teoretisk uddannelse og er senest kommet fra et job hos Arla. Ved siden af er han ekstern censor ved Syddansk Universitet. I Næstved har han brugt ressourcerne på at skabe en meget flad struktur, hvor afstanden bliver kortere. Sådan er det også hos Peterson, hvor han i koncernens ledergruppe laver en blog over, hvad han går og laver. På den måde kan han Kursister på Peterson-kursus i Kolding. Forrest i billedet tillidsmand i Randers, Jens Hammer. Effektiv produktion Formålet med det skræddersyede kursus for Peterson-medarbejderen var at skabe en effektiv produktion gennem uddannelse og træning, gennem løbende forbedringer og så videre. Nøgleordene var: LEAN, eller trimmet produktion. LEAN er baseret på erfaringer fra en japansk bilfabrik. Det vil sige, at overflødige elementer, eksempelvis værktøj der aldrig bruges, bliver fjernet. OEE er udstyrseffektivitet. Det betyder, at maskinen udnyttes bedst muligt og med færrest mulige fejl. 5S er en metode, der fremmer produktivitet, miljø, sikkerhed og arbejdsmiljø. SMED er hurtig omstilling fra én opgave til en anden. SMED kan forbedre styringen og ikke mindst de synlige resultater hos den enkelte medarbejder.

Flexotryk som forsøgsuddannelse Med Kolding Tekniske skole som udbyder og med AMU- Syd som medspiller blev der i marts afviklet et kursus i flexotryk. Specielt til emballagebranchen. Det er Kolding Tekniske Skole, der har godkendelsen til at lave kurser i flexotryk. Skolen har også den kompetente faglærer i Svend Jørgensen. Men det var på AMU-Syd, medarbejderne hos CorrPrint i Vamdrup ønskede en opdatering af deres viden i flexotryk, og faglærer Niels Peter Jensen var straks med på idéen. Jeg har jo selv været med i det, der hed Dansk Flexoforum i gamle dage, da jeg var på en emballagevirksomhed, og da Kolding Tekniske Skoles grafiske afdeling havde en flexotrykmaskine. Det har man desværre ikke mere, men der er stadig en uddannelse som grafisk trykker på skolen, siger han. For medarbejderne hos CorrPrint var det vigtigste at få en teoretisk opgradering af den viden, de havde fra hverdagen, hvor de i forvejen kører flexotryk. Men hvad er hvad, når det drejer sig om selve trykket. Ud over emballagearbejderne fra CorrPrint deltog et par medarbejdere fra Smurfit-Kappas Dansk Kraftemballage. En enkelt dag foregik på AMU-Syd, hvor kursisterne blev undervist i papir og pap, og ikke mindst i papirets struktur. En dag gik med virksomhedsbesøg. I dette tilfælde hos Amcor i Horsens, hvor kursisterne fik mulighed for at se nærmere på flexotryk til plast. Resten af tiden foregik på Kolding Tekniske Skole. Faglærer Svend Jørgensen underviser til daglig i trykteknik. Både når det drejer sig om dybtryk, højtryk med mere. Derimod ikke i flexotryk. Jeg har undervist tidligere, da vi havde vores egen Flexo-maskine. Men den har vi så ikke mere, siger han. Men jeg har stadig min viden og kan så give kursisterne, der til dagligt kører med en flexomaskine, den teoretiske baggrund for, hvad det er, de laver. Jeg mener, der er basis for en eller anden form for uddannelse på Flexo-området og håber, at branchen kan få etableret et efteruddannelseskursus i flexotryk. Vordende industrioperatører på AMU-Syd Garvede flexo-folk på kursus Fuldt hus Forsøgskurset kørte i slutningen af marts, hvor AMU-Syd for alvor var præget af det grafiske område. Ud over kursisterne på flexotryk var der et hold af Peterson-ansatte (se de foregående sider). Og endelig var der et nyt hold industrioperatører med speciale i emballage. Tre hold på én gang. Set i betragtning af, at emballageefteruddannelserne for seks år siden var nede, og den daværende efteruddannelse i Århus var lukket ned, må det siges at være noget af et tigerspring. Ud over et årligt hold på industrioperatøruddannelsen har branchen altså specialkurser, efteruddannelse på åbent værksted i blandt andet stans, lim og diverse styringsmodeller. Det interessante er vel, at der ser ud til at være basis for mere uddannelse i fremtiden. Ikke kun fordi emballageoverenskomsten giver de ansatte ret til to ugers årlig efteruddannelse. Men også fordi de store koncerner som eksempelvis SCA og Peterson nu satser på uddannelse som et konkurrenceparameter.

Emballagebranchen søger mod øst SCA har for længst rettet fokus mod Kina. Men også andre emballagekoncerner har udlængsel. Der er ingen tvivl om at der vil være en fremtidig vækst i Østeuropa, og at væksten betyder øget behov for god emballage. De store emballagekoncerner dækker i forvejen Europa ind, og har store aktiviteter i Amerika. Blandt andet Hartmann, som i parentes ikke kan beskyldes for at have succes med det projekt. Til gengæld går det fint for koncernen, hvis vi ser østpå. SCA startede for år tilbage en kraftig satsning på det kinesiske marked, hvor firmaet gik i samarbejde med lokale forretningsfolk om at opbygge et net af emballagevirksomheder. Amcor lukker et par europæiske virksomheder, og bygger til gengæld nyt. Blandt andet i Rusland. Amcors lukninger berører ikke de to danske virksomheder, der producerer fleksible emballager i henholdsvis Horsens og Lyngby. Men med de øvrige vesteuropæiske lukninger ligger det klart at Amcor har sat fokus på Østeuropa. Smurfit-Kappa Smurfit-Kappa, der netop har været igennem en runde i Danmark, hvor de gamle Smurfitvirksomheder blev solgt fra, har også rettet blikket mod Øst. Salget skete for at følge EU's monopolmyndigheder. Smurfit-Kappa måtte simpelthen ikke blive større i Danmark, efter at de to koncerner var lagt sammen. Ifølge Smurfit-Kappa-gruppen er leveringerne af bølgepap fra den nye fabrik i Jelgrava netop startet. Den nye fabrik er, ifølge ejerne, beliggende i et moderne industrikompleks, der giver adgang til højtuddannede medarbejdere. Fabrikken forventes at beskæftige 50 medarbejere med produktion af bølgepap. Fabrikken i Jelgava er lagt ind under Smurfit-Kappa divisionens Group Nordic, hvis danske direktør Ole Møller Hansen blandt andet siger: De baltiske økonomier er de mest dynamiske i Europa. Alle statistikker angiver en vækst på 7-8 procent i løbet af de næste par år. Det lettiske marked tiltrækker i høj grad udenlandske investeringer, og her indtager Danmark en betydelig position. Den økonomiske vækst presser direkte efterspørgslen af emballage op, og der er tale om et stigende forbrug per indbygger. I forvejen har Kappa-Smurfit erfaringer fra en anden virksomhed i Vilnius. Den blev etableret allerede i 1995, og servicerer i høj grad det indenlandske marked. Vi valgte, siger Ole Møller Hansen, til Packnews, Letland, som vort næste strategiske træk på det baltiske marked, og på grund af kundernes købekriterier og klare fordel inden for produktion og logistik. Han fortæller at Letland blev valgt denne gang, fordi markedet her passer til markedet i Litauen. Han gentager i samme omgang at det optimale marked for, hvor langt der skal være fra emballageproducenter til kunden er mellem 30 og 50 kilometer. Derfor placeringen af den nye bølgepapfabrik. Rundt Også den anden vej rundt er der interesse mellem Danmark og Øst. Korsnäs Packaging blev sidste år opkøbt af russiske Segezha, der investerede i Korsnäs' skandinaviske virksomheder. Så set med de store briller er der ikke kun tale om opkøb, men også om tværgående virksomhedshandler. Maskinførerne hos Smurfit-Kappa i Kolding er i samme divivion som kolleger i Letland og Litaun.

De seksten nye kartonnagearbejdere, der i spredt orden ses på billedet, er: 39-årige Michael Andersen fra SCA Taulov 37-årige Flemming Andersen fra SCA Skovlunde 34-årige Carsten Christensen fra SCA Grenå 38-årige Peter Christensen fra Smurfit Kappa i Kolding 32-årige Birgitte Dam fra Smurfit Kappa i Kolding 39-årige Brian Høy fra SCA i i Stevnstrup 27-årige Martin Johansen fra Smurfit Kappa i Kolding 36-årige Pernille Jønsson fra Bording-Anker i Vejle 33-årige Brian Jørgensen fra Smurfit Kappa i Kolding 34-årige June Laursen fra SCA i Stevnstrup 39-årige Claus Mathiesen fra SCA Taulov 46-årige Lars Møller fra Smurfit Kappa i Kolding 38-årige Dorte Olesen fra Bording Anker i Vejle 52-årige Ane-Lise Pedersen fra Smurfit Kappa i Vamdrup 51-årige Tommy Pedersen fra SCA i Grenå 38-årige Aksel Rasmussen fra Smurfit Kappa i Vamdrup Et nyt hold på vej. Tak for at I turde Fire gange otte uger på skole, samt, for de fleste, en uges udlandsophold. Det er lang tid at være væk fra familien. Tak for at I turde give jer i kast med en industrioperatøruddannelse. Det er lang tid hjemmefra, og det er rigtig modigt gjort, sagde formanden for 3F's papir- og emballagebranche Peter B. Andersen, da han lykønskede 16 nyuddannede industrioperatører med speciale i emballage med deres svendebrev. De 16 har været på uddannelsen 18 måneder, heraf 32 uger på skolen. For de flestes vedkommende med en overbygning på en uge i udlandet i forbindelse med de såkaldte specialistuddannelser. Det specielle ved uddannelsen i emballage er, at den alene tilbydes i Kolding, og at de fleste af deltagerne skal hjemmefra i perioder. Men det er gået godt, også for det tredje hold, der nu har gennemført uddannelsen. På sigt er det meningen, at også unge skal have muligheden for at deltage i kursusforlø- En hilsen fra 3F. Peter Andersen overrakte et ur fra Forbundet til de nyuddannede. bet, men indtil videre er det rutinerede folk fra virksomhederne, der kommer på uddannelsen. Tilsammen udgør I lidt under 1,5 procent af de danske emballagearbejdere. Så I har virkelig en opgave, når I kommer hjem til virksomhederne. I skal være dem, der sælger denne nye uddannelse, sagde Peter Andersen, der også kom med et lille vink om, at ikke alle koncerner havde været lige gode til at følge op på uddannelsesforløbet fra start. SCA SCA s Finn Brødløs, der var med til festlighederne, sagde bl.a.: - SCA har været lidt bagud i forløbet med at stille med folk til den nye uddannelse, men at signalerne nu er ændrede. Nu stiller vi gerne op. Det sker i erkendelse af, at kun de stærkeste overlever i vores branche. Og de stærkeste er dem, der har de bedste medarbejdere. Derfor er det uddannelsen, vi må satse på. Det er en hård global verden, vi lever i. Der er udfordringer fra blandt andet Østen. Vi kan ikke slå dem på lønningerne. Her i Danmark giver vi en god løn. Og vi kan ikke følge med. Derfor må vi være smartere end de andre. Vi skal arbejde smartere end de andre, men ikke nødvendigvis hårdere end de andre. Der var desuden taler fra afdelingsforstander Alex Vestergård AMU-SYD og Henning Åmark fra Teknisk Skole, Fredericia-Middelfart.

OK 2007 Det siger forhandlingsresultatet Resultatet dækker Emballageoverenskomsten, mens der er ændringer i forhold til Den Grafiske Overenskomst. Både folderen om denne overenskomst og om Emballageoverenskomsten kan rekvireres i de berørte afdelinger. Der kan ligeledes rekvireres en folder om CO-Industris overenskomster i afdelingerne. Skriftlig besked ved bortfald af valggrundlag Arbejdsgiver skal nu skriftligt meddele tillidsrepræsentanten, at tillidsrepræsentantens hverv er bortfaldet efter tre måneder med manglende valggrundlag, det vil sige under 5/25 medarbejdere i virksomheden eller ti medarbejdere i produktionsområdet. Talsrepræsentanter (fra CO/DI forliget) På virksomheder, hvor der ikke er valgt tillidsrepræsentant, kan medarbejderne ved afgivelse af en fuldmagt bemyndige en kollega (talsrepræsentant) til i konkrete anliggender at indgå og opsige lokalaftaler med ledelsen. Talsrepræsentanten skal være medlem af 3F Industri (emballage) eller HK Privat, og vedkommende skal have modtaget fuldmagt fra over halvdelen af medlemmerne. Tillidsrepræsentanten forhandler alene for egne medlemmer (fra CO/DI forliget) Tillidsrepræsentanten forelægger dog alene forslag, henstillinger og klager fra medlemmer af HK Privat og 3F Industri (emballage). Den lokale afdeling kan forhandle i virksomheder uden tillidsrepræsentant (fra CO/DI forliget) Såfremt der opstår en faglig uoverensstemmelse af individuel karakter på virksomheder, hvor der ikke er valgt tillidsrepræsentant, kan den medarbejder, uoverensstemmelsen ved- rører, anmode en repræsentant fra den lokale afdeling om at bistå sig under den lokale forhandling. sesmedlemmer og A/S-bestyrelsessuppleanter gælder samme afskedigelsesregler som for tillidsrepræsentanter. It-faciliteter (fra CO/DI forliget) Kursus i virksomhedsforhold for nyvalgte Tillidsrepræsentanten skal til udførelse af sit hverv have den nødvendige adgang til it-faciliteter, herunder internettet. Afskedigelse af tillidsrepræsentant - ekstra varsel Afskedigelse af en tillidsrepræsentant skal stadig være begrundet i tvingende årsager, men såfremt tillidsrepræsentanten har virket som sådan i et år, har vedkommende krav på 42 dages opsigelsesvarsel ud over sit individuelle varsel og ud over en eventuel godtgørelse i en faglig voldgift. Efterbeskyttelse af fratrådte tillidsrepræsentanter En medarbejder, der ophører med at være tillidsrepræsentant efter at have virket som sådan i mindst et år, og som fortsat beskæftiges på virksomheden, har inden for et år efter fratræden som tillidsrepræsentant ved afskedigelse fra virksomheden krav på 28 dages opsigelsesvarsel ud over sit individuelle varsel. Præcisering af beskyttede medlemmer For sikkerhedsrepræsentanter, medlemmer af europæiske samarbejdsudvalg, A/S-bestyrel- Der ydes 2x2-dages-kursus i virksomhedsforhold for nyvalgte tillidsrepræsentanter efter samme retningslinjer som aftalt i forliget mellem CO-industri og Dansk Industri. Uddannelsen afholdes inden for rammerne af Emballageindustriens Uddannelsesfond. Nej til vederlag til tillidsrepræsentanter Et enigt forhandlingsudvalg forkastede aftale om vederlag til tillidsrepræsentanterne. Den økonomiske ramme blev i stedet anvendt på skifteholdstillæg. TIDLIGERE FORSØGSORDNINGER Lokalaftaler der fraviger overenskomsten (fra CO/DI forliget) Den tidligere forsøgsordning er nu blevet gjort permanent, men kræver stadig lokal enighed og kan opsiges med tre måneders varsel. Der er adgang til ved lokalaftale at supplere og fravige bestemmelserne i overenskomstens afsnit vedrørende Regler for tillidsrepræsentanter, Arbejdstid og Uddannelse. Sådanne lokalaftaler skal være skriftlige og kan alene indgås med en tillidsrepræsentant, der er valgt efter de i overenskomsten gældende regler.

OK 2007 Lokalaftalerne skal sendes til organisationerne til orientering. Lokalaftaler kan opsiges med tre måneders varsel, med mindre andet varsel aftales. (NB: Provenuet fra de 3 ugers ekstra forældreorlov fra CO-i området blev overført til skifteholdssatserne). ARBEJDSTID Kun ophold på hospitalet, der medfører overnatning, betragtes som indlæggelse. Plast Den særlige bestemmelse 5, stk. 3a vedrørende opsparing af holddrifttimer ved 40 timers arbejdsuge alene gældende for plast udgår. Begrænsning i ændring af arbejdstid fra 37 timer til 34 timer samt varsling heraf Ændring af den ugentlige arbejdstid fra 37 til 34 timer pr. uge eller omvendt kan højst ske en gang i kvartalet og med mindst 2 ugers varsel. Natarbejde og helbredsforhold Dansk Industri og 3F Industri (emballage)/hk Privat er enige om at følge DI/CO-industris udvalgsarbejde med henblik på at inddrage udvalgets konklusioner om næstkommende overenskomstfornyelse. OVERARBEJDE Ret til at sige nej til overarbejde efter en uge på nathold En medarbejder, som i en uge arbejder på nathold, kan ikke, uden medarbejderens samtykke, pålægges overarbejde i samme uge. VARSLING Varsling af holddrift/forlægning Ønsker virksomheden etablering eller ændring af holddrift/forlægning, skal der for samtlige grupper gives et varsel på mindst 3x24 timer. Såfremt varslet ikke overholdes, betales et tillæg svarende til 155,00 kroner pr. 1. marts 2007 (159,65 kroner pr. 1. marts 2008 og 164,43 kroner pr. 1. marts 2009). Varsling af overarbejde For uvarslet overarbejde af mere end en times varighed betales ud over det gældende overarbejdstillæg et beløb på 155,00 kroner pr. dag (159,65 kroner pr. 1. marts 2008 og 164,43 kroner pr. 1. marts 2009). Ved varslet overarbejde, der aflyses samme dag, betales samme sats. (NB: Satsen pr. 1. marts 2006 var 42,44 kroner). BARSEL m.v. Fleksibilitet ved afholdelse af forældreorlov Arbejdsgiveren yder på samme måde betaling til faderen i op til ti uger. Disse uger kan afvikles i perioden fra den 15. til den 48. uge fra barnets fødsel. Orlov i henhold til denne bestemmelse skal afholdes i én sammenhængende periode. Barns hospitalsindlæggelse (CO/DI forliget) FRITVALGSKONTO Fritvalgslønkonto minus inddragelse af feriefridage Virksomheden afsætter pr. 1. maj 2007 0,5 % af den ferieberettigede løn, pr. 1. maj 2008 0,75 % og pr. 1. maj 2009 1 %. Medarbejderen kan vælge at få udbetalt indestående eller dele heraf i forbindelse med frihed, det vil sige orlov, ferie, søgnehelligdage, feriefridage m.v. Alternativt kan medarbejderen vælge at få beløbet indbetalt på sin pensionsordning. Besked herom skal gives senest den 1. april hvert år. PENSION OG FORHØJET PENSIONSBIDRAG UNDER BARSEL Som CO-industri DI forliget. Arbejdsgiverbidrag 1. juli 2006 7,2 % Arbejdstagerbidrag Samlet bidrag 3,6 % 10,8 % 1. juli 2008 +0,2 % = 7,4 % +0,1 % = 3,7 % +0,3 % = 11,1 % 1. juli 2009 +0,6 % = 8,0 % +0,3 % = 4,0 % +0,9 % = 12,0 % Forhøjet pensionsbidrag under barselsorlov ELEVER Det er her aftalt, at alle voksenelevers lønfastsættelse skal ske efter konkret stillingtagen blandt de lokale parter. Der ydes fremover befordringsgodtgørelse for skolevejen i henhold til Industriens Overenskomst, når eget befordringsmiddel anvendes, og afstanden er over 20 km. Elevlønningerne følger stadig de satser, der aftales på Den Grafiske Overenskomst mellem Grafisk Arbejdsgiverforening og Danske Mediers Arbejdsgiverforening og HK Privat/ 3F Industri (emballage). Som CO-industri DI forliget. Bestemmelsen træder i kraft den 1. juli 2007 og har virkning for barselsorlov, der påbegyndes efter denne dato. Under de første 14 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag, der udgør: Arbejdsgiverbidrag Arbejdstagerbidrag Samlet bidrag kroner pr. time kroner pr. time kroner pr. time pr. 1. juli 2007 5,00 2,50 7,50 pr. 1. juli 2008 5,20 2,60 7,80 pr. 1. juli 2009 5,50 2,75 8,25 1. marts 2006 1. marts 2007 1. marts 2008 1. marts 2009 1. år 2.286,25 2.366.25 2.449.10 2.534.80 2. år 2.491,25 2.578,45 2.668,70 2,762,10 3. år 2.894,50 2.995,80 3.100,65 3.209,20 4. år 3.296,25 3.411,60 3.531,05 3.654,60 UDDANNELSE Emballageindustriens Uddannelses- og Kompetencefond Emballageindustriens Uddannelsesfond udvides til en Uddannelses- og Kompetencefond, som arbejdsgiver indbetaler 2x520 kroner til årligt pr. medarbejder. Uddannelsesfonden omhandler overenskomstens oprindelige efteruddannelsesdel nemlig retten til to ugers virksomhedsrelevant efteruddannelse med fuld løn, mens kompetencefonden omhandler ret til to ugers selvvalgt uddannelse med 85 % løndækning. Der kræves stadig ni måneders anciennitet. Eksempler på selvvalgt uddannelse kan ud over traditionelle uddannelser også være deltagelse i brancherettede udstillinger og seminarer samt enkeltstående arrangementer, for eksempel hos leverandører m.v. ØVRIGE ÆNDRINGER Alders- og Ferieformål Til vedligeholdelse og fornyelse af forbundets feriebyer udbetales fra Emballageindustriens Socialfond årligt 135.000 kroner i ti år. Beløbet betales første gang for regnskabsåret 2006 med betaling i 2007. Beløbet betales sidste gang for regnskabsåret 2015 med betaling i 2016. Beløbet udbetales hvert år i første kvartal. Nyantagelser 18 - Alene gældende for TYP, LIT og BOGB udgår (jf. Menneskerettighedsdomstolens eksklusivdom) betyder blandt andet, at bogbinderiassistenter ikke længere skal indmeldes i HK Privat eller 3F efter to ugers ansættelse. Alene gældende for KART bevares, idet den formulering ikke er i strid med ovennævnte dom. Søgnehelligdagsbetaling Søn- og helligdage Præcisering af betalingsbestemmelserne, såle-

Grafiske stadig bedre des at det fremgår, at for arbejde på søgnehelligdage betales aktuel timefortjeneste + helligdagstillæg (100 %) + overtidsbetaling. For TYP og LIT gælder, at for arbejde på søndage og for arbejde på grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag betales som ovenfor. Afspadsering af overarbejde Her opnåedes enighed om én fælles bestemmelse, der stadig slår fast, at der er principiel enighed om, at alt overarbejde afspadseres, og at afspadsering skal være afviklet senest i det efterfølgende kvartal. SATSER Mindstebetaling (Som CO/DI forliget) pr. 1. marts 2007 for voksne arbejdere for arbejdere under 18 år kr. 98,15 kr. 56,50 pr. 1. marts 2008 for voksne arbejdere kr. 100,65 for arbejdere under 18 år kr. 57,95 pr. 1. marts 2009 for voksne arbejdere kr. 103,15 for arbejdere under 18 år kr. 59,40 Regulering af satser vedrørende holddrift forlægning For KART og BOGB gælder, at ved holddrift/ forlægning betales 2. og 3. hold for tiden indtil kl. 24.00 Tillæg pr. time 1. marts 2006 17,55 kroner 1. marts 2007 18,65 kroner 1. marts 2008 19,75 kroner 1. marts 2009 20,85 kroner En stigning på 3 x 1,10 kroner. For timer efter kl. 24.00 et tillæg pr. time Tillæg pr. time 1. marts 2006 23,04 kroner 1. marts 2007 24,54 kroner 1. marts 2008 26,04 kroner 1. marts 2009 27,54 kroner En stigning på 3 x 1,50 kroner. Der betales fortsat tillæg for samtlige timer på 2. og 3. hold. Overenskomsterne mellem HK Privat og 3F Emballage på den ene side og Grafisk Arbejdsgiverforening og DI/Emballageindustrien på den anden indgår i den sammenkædning, forligsmand Asbjørn Jensen nu sender til urafstemning. Resultatet offentliggøres mandag 30. april. Begge forhandlingsresultater måtte først en tur over Forligsinstitutionen, før de respektive forhandlingsudvalg kunne anbefale dem. Begge forhandlingsudvalg erkendte fra starten, at, hvis der skulle laves forlig, blev det inden for rammerne af CO-forliget, samt at goder, der blev aftalt på industrioverenskomsten, og som vi allerede havde, skulle honoreres på andre områder. Det lykkedes. Forbundets forhandlere lagde desuden megen vægt på at få skabt bedre vilkår for arbejdere på ubekvemme arbejdstider. Vi spillede ud med en model, der gik på, at dem, der arbejdede på ubekvemme arbejdstider, skulle have en øget mulighed for at sænke arbejdstiden. Det var der imidlertid ikke opbakning for. Ja, arbejdsgiverne markerede klart, at man på arbejdsgiverside for hele det 600.000 medarbejdere store overenskomstområde, havde givet en musketer-ed på, at der under ingen omstændigheder måtte ændres på arbejdstidens længde, fortæller forhandlingssekretærerne Jørgen Hansen og Peter Andersen fra papir- og emballagebranchen i 3F. Forandringer Til gengæld lykkedes en række andre forbedringer ved forhandlinger, parterne havde, både før forligsmandens frist for afslutning og efter med en mæglingsmand som deltager. På timelønningerne på minimallønsområdet kom der er samlet stigning på tre kroner i år og 2,50 kroner de kommende to år, idet forhandlingsresultaterne går ud på en treårig overenskomst. Det er det samme resultat som CO-Industrioverenskomsten. Overenskomstperiodens længde har tidligere været meget diskuteret, og alt fra etårige til fireårige overenskomster har været i spil. Denne gang var der ikke den store debat om det emne, da først CO-Industri havde lagt niveauet. Måske ikke så mærkeligt i betragtning af, at en væsentlig del af løndannelsen på minimallønnen sker på arbejdspladserne, mens den på de såkaldte normallønsarbejdspladser følger en stort set ens løn. Her er lønstigningen da også større. Men lønnen på minimallønsområdet er typisk højere. Det er et spørgsmål om gode argumenter og en aktiv indsats på arbejdspladserne for at få lønnen højere op. Højeste prioritet i den tillidsmandsundersøgelse, emballagebranchen gennemførte sidste år, fik forhøjelse af genetillægene samt nedsat arbejdstid for skiftehold Som nævnt vil arbejdsgiverne ikke ændre på arbejdstidens længde, men der blev for begge grafiske overenskomster opnået pæne stigninger på skifteholdssatserne. Urafstemning På disse sider er et sammendrag af de protokollater, forhandlerne har lavet. Forligsmanden har nu fremsat et mæglingsforslag, der tager højde for de enkelte protokollater. Næsten alle nåede et forhandlingsresultat, om end de fleste måtte en tur over Forligsinstitutionen. Forligsmanden har derefter fastsat et tidspunkt for, hvornår de 600.000 berørte lønmodtagere skal have haft mulighed for at afgive deres stemme. Nemlig således at afstemningsresultatet kan offentliggøres mandag 30. april. Inden da har alle branchens medlemmer mulighed for at skaffe sig nærmere informationer om resultatet. Det kan ske ved at rekvirere en specialfolder gennem de lokalafdelinger, der også er ansvarlige for afstemningerne. Medlemmer af 3F har på en række arbejdspladser mulighed for at stemme, eller man kan afgive sin stemme over internettet eller via sms. Om resultatet så bliver stemt hjem, eller vi får konflikt, ved vi så mandag 30. april. Forhandlingsudvalget med emballageindustien har anbefalet forhandlingsresultatet med 14 stemmer mod to, og et enigt forhandlingsudvalg i forhold til Grafisk Arbejdsgiverforening anbefalede resultatet. I sidste uge kom så 3F's repræsentantskab med en anbefaling, der dækker hele det sammenkædede mæglingsforslag, blandt andet også transportområdet. Forhandlingsudvalgene har alene taget stilling til deres egne forhandlingsresultater.

OK 2007 Undergraver decentrale forhandlinger Vi har nået meget ved overenskomstforhandlingerne. Men vi må erkende, at der har været en meget central styring, og at det er dårligt for de decentrale forhandlinger. Jørgen Hansen. Jørgen Hansen, en af emballagebranchens forhandlingsledere ved den seneste overenskomst, er ikke 100 procent tilfreds med udfaldet af forhandlingerne. - Jeg bakker op om det resultat, vi nåede. Det var det, vi kunne nå. Men samtidig synes jeg, vi fik for lidt blandt andet på de ubekvemme arbejdstider. Her kunne vi se, at arbejdsgiverne simpelthen ikke måtte bøje sig for de ønsker, vi havde, selvom jeg tror, de kunne se det fornuftige i at fastholde folk på virksomhederne. Imidlertid havde forhandlerne på arbejdsgiversiden givet hinanden en musketered på, at der ikke måtte røres noget som helst på arbejdstiderne, og sådan var det så. Vi fornemmede, at vore egne modparter var til at snakke med. Men her var det, at den centrale styring kom ind i billedet. De måtte ikke. Det er uheldigt, at vi nu får undergravet det decentrale system, og det er noget, vi må få set nærmere på, når vi kommer videre, siger Jørgen Hansen, forhandlingssekretær i 3F's Industrigruppe. Bekendt Han er utilfreds med, at den frie forhandlingsret i høj grad blev sat ud af kraft, og at det decentrale ikke fik nogen chance. - Men vi opnåede et resultat, vi kan være bekendt. Vi fik ikke de forbedringer, vi havde ønsket. Men vi må se i øjnene, at det kan være svært for de små overenskomstområder at opnå det, vi gerne vil, og som vores arbejdsgivere måske også gerne vil være med til. Vi opnåede bedre vilkår end det store overenskomstområde på skiftehold. Vi har fået goder, som de andre ikke har fået, og vi har ikke givet noget til arbejdsgiverne, som de store ikke har. En overenskomstforhandling er at give og tage. 10 Og når jeg skal vurdere overenskomsten, er den faktisk blevet rimelig og afbalanceret. Jeg er især glad for, at vi har fået godt løft på skifteholdstillæggene. Vi havde ønsket mere fritid på skiftehold. Men når det drejer sig om produktionstider, sætter arbejdsgiverne hælene i. Jeg vil gerne kalde det her for mulighedernes forlig. Vi har fået tilpasset CO's forlig med DI til emballageoverenskomsten. Og havde vi ikke indgået et forlig, var flere af de goder, vi trods alt fik, strøget af teksten i det mæglingsforslag, forligsmanden nu har sendt ud. Derfor anbefaler jeg et ja. Tænk også på, at vi på den grafiske overenskomst har opnået gode stigninger på skifteholdssatserne. Også her har vi fået mere, end vi havde fået ved mæglingsforslaget. Blandt andet når det drejer sig om tillidsrepræsentantvilkår. Blandt andet ved mulighederne for at vælge talsrepræsentanter, hvilket kan være ret væsentligt i de mindre virksomheder, vi især har på den grafiske overenskomst. Desuden har vi også opnået fleksibilitet ved forældreorlov på begge overenskomstområder. Et gode for børnefamilierne, som vi heller ikke ville have fået ved mæglingsforslaget. Så alt i alt et fornuftigt resultat.

Der var langt mellem standene og mellem de besøgende. Fremtid for Dansk Emballagemesse Dansk Emballagemesse 2007 i Odense rejser spørgsmålet, om Danmark fremover skal have sin egen emballagemesse. Den tiende emballagemesse i Odense rejser spørgsmålet: Er der overhovedet brug for en dansk emballagemesse? Messen blev i år flyttet et halvt år, så den ikke kolliderede med emballagemessen i Göteborg i efteråret. Håbet var, at det ville rette op på forrige års lave besøgstal. Sådan gik det imidlertid ikke. Færre besøgende og færre udstillere. Hvis vi tæller alle små boder med, når vi op på 112 udstillere, der tilsammen blev besøgt af noget under 5.000 interesserede. Efter den seneste messe, hvor blandt andet SCA satsede stort, var der ikke den store interesse fra de store producenter på pap og bølgepap. Største stand var standen fra en tysk bølgepapvirksomhed, der sammen med en tysk kartonvirksomhed åbenbart finder, at Dan- mark er et interessant marked at gå ind på. Der er tale om to selvstændige tyske virksomheder, der åbenbart ser mulighederne for at gå ind på et marked, der er gennemreguleret af de store emballagekoncerner. Billedet kan godt ligne billedet fra papirproducerende koncerner, der lukker fabrikker over hele Europa, mens mindre aktører opbygger nye fabrikker. Det kan blive en redning for Dansk Emballagemesse, hvis flere af disse nye aktører vil ind på markedet og kæmpe mod koncernerne. En dansk virksomhed, der i de senere år har kæmpet sig ind på markedet, er Stok, der ligger lidt uden for Odense. Også denne virksomhed havde en stor stand på messen. Maskindel Messen i Odense var i allerhøjeste grad rettet mod emballageforbrugerne, og der var meget lidt om maskinsiden. Dog stillede Heidelberg op med en mindre stand. Måske for at markere at den store maskinstand nu ikke længere er på markedet med trykmaskiner i alle afskygninger, men at der nu også er udstyr til emballagebranchen. Blandt andet med et meget avanceret udbud af stansemaskiner og specialudstyr til coating med videre. Ikke mindst er Heidelberg nu for alvor gået ind i inline-udstyr, sådan som det allerede fremgik på Drupamessen. Interessant at de andre aktører på det marked holdt sig til at vise RFID-udstyr. Efter messen siger projektleder Krista Kristensen fra Odense Congress Center, der står for Dansk Emballagemesse, at der nu forestår et større analysearbejde for at se, hvor det gik galt. Vi skal have kortlagt kvaliteten af de besøgende. Hvor mange af dem der er beslutningstagere, siger hun blandt andet til Packnews. Sidst, men ikke mindst vil hun have fastlagt, hvorfor så mange af virksomhederne valgte at blive væk fra messen. Alle disse elementer skal vurderes, inden der næste gang indbydes til messe i 2009. Odense Congress Center satser nemlig stadig på at afvikle endnu en messe. 11

Branchekonference 2007 Papir- og emballagebranchen holder sin årlige konference fredag 1. og lørdag 2. juni på 3F's kursusejendom i Karrebæksminde ved Næstved. Alle arbejdspladser opfordres til at lade sig repræsentere ved branchen, der er det højeste forum i papir- og emballagebranchen. Det endelige program foreligger endnu ikke, men det ligger fast, at konferencen starter med frokost fredag 1. juni, og at den fortsætter til frokost dagen efter. Papir- og emballagebranchens bestyrelse har fået tilsagn fra gruppeformand Børge Frederiksen, 3F's Industrigruppe, om, at han møder op for at orientere om den faglige og politiske situation. Der vil være mulighed for spørgsmål fra salen. Bestyrelsen arbejder også med andre punkter. Sandsynligvis vil tre sikkerhedsrepræsentanter fra tre arbejdspladser fortælle om deres daglige arbejde. En tilsvarende model har tidligere været set med blandt andet tre tillidsfolk fra arbejdspladserne. Konferencen vil også indeholde redegørelse for branchens arbejde og branchens vedtægter. Begge dele ved brancheformand Peter B. Andersen. Ligeledes vil der være regnskabsaflæggelse og valg. Der er separatmøder for henholdsvis papirindustriarbejderne og for emballagearbejderne. For førstnævnte især om Ferie- og Rekreationsforeningen/Feriefonden og med indstillinger til valg. For sidstnævnte med regnskab for emballagefonden, valg med videre. Desuden en ind- 3F's kursusejendom i Karrebæksminde ved Næstved. stilling fra bestyrelsen om aldershjælpen fremover. (Se andet sted på denne side) Deltagelse For papirområdet kan alle tillidsrepræsentanter og talsrepræsentanter deltage i forhold til CO's industrioverenskomst. I virksomheder uden tillidsfolk eller talsrepræsentanter kan der deltage en kontaktperson. For emballageområdet kan alle tillidsrepræsentanter og kontaktpersoner deltage. I store virksomheder kan der, inklusive tillidsrepræsentanter og kontaktpersoner, deltage tre delegerede. Hvis der er mellem 150 og 200 ansatte, kan der deltage fire repræsentanter. Hvis antallet af emballagearbejdere er over 200, kan der deltage fem delegerede. Desuden kan de enkelte afdelinger under 3F med papir- og emballagemedlemmer lade sig repræsentere med højst to personer. Udgifterne til branchekonferencen dækkes af 3F, dog ikke de delegeredes rejseudgifter og den eventuelle erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Sidstnævnte er en udgift, der dækkes af den enkelte afdeling. Yderligere oplysninger samt tilmelding foretages direkte til afdelingerne. Afvikling af aldershjælpen En enig branchebestyrelse indstiller, at aldershjælpens engangsudbetaling til alle, der går på pension, afvikles over fire år. Afviklingen foregår ved, at medlemmer født i 1942 får udbetalt 10.000 kroner som hidtil. Der er 99 af disse medlemmer. Medlemmer fra 1943 får udbetalt 8.000 kroner, når de går på pension. Dem er der 113 af. Året efter vil 112 medlemmer født i 1944 få udbetalt 4.000 kroner. Endelig vil de sidste, årgang 1943, ifølge forslaget få udbetalt 3.000 kroner i 2010, når de går på pension. Herefter er branchens aldershjælp afviklet. Det samme er ikke tilfældet med den aldershjælp, arbejdsgiverne fortsat udbetaler til pensionister efter specielle vilkår. Når branchebestyrelsen indstiller afviklingen, er det for at imødegå den tikkende bombe, der ligger under branchens økonomi. Og dermed også branchens samlede fremtid. De samlede udgifter vil beløbe sig til 2.741.000 kroner. Som det er nu, kører branchen med et årligt underskud på cirka en million kroner. Med dette forslag til en nedtrapning skulle underskuddet stort set fjernes. Medlemmer, der kommer på førtidspension, vil i perioden være omfattet af ordningen, så beløbet kan være en smule større. Omvendt er det sandsynligt, at der er medlemmer, der ikke har en samlet medlemsperiode på 15 år. Disse vil i så fald ikke få del i udbetalingerne. 12

3F Grafisk i Randers siger nej til forliget på det grafiske område Tillidsrepræsentanter og medlemmer i 3F Grafisk - Randers afdeling har på et møde 29. marts 2007 drøftet det indgåede forlig med Emballageindustrien under Dansk Industri. Vi tager enstemmigt afstand fra dette alt for billige forlig, som, udover at være en treårig overenskomst med kun minimale udgifter for arbejdsgiverne og dermed forbedringer for os, også indeholder flere direkte forringelser for grafiske arbejdere. Forliget lever overhovedet ikke op til de klare forventninger, vores medlemmer har haft om store forbedringer for de mange grafiske skifteholdsarbejdere, hvor de konstant skiftende arbejdstider bevisligt er helbredsskadelige for den enkelte, samtidig med at de ødelægger mulighederne for et blot rimeligt familieliv. Forbedringer på den enkeltes indflydelse på sin egen dagligdag - herunder at kende sin arbejdstid for en længere periode og uden konstante pålæg om arbejdstidsændringer og udførelse af overarbejde - har hele tiden været et ubetinget krav. Ligeledes har firmalukninger og andre situationer med urimelige afskedigelser medført berettigede krav om forbedringer på den enkeltes tryghed i ansættelsen samt klare forbedringer på den afskedigedes muligheder for fritstilling og uddannelse i en opsigelsesperiode. Herudover en forbedret stilling gennem indførelse af overenskomstbestemte fratrædelsesgodtgørelser. Ingen af disse hovedkrav er blevet opfyldt - hverken helt eller blot delvist. Vi anerkender, at der på flere områder er sket forbedringer, ligesom vi finder det tilfredsstilende, at området har undgået ordningen fra det generelle industriforlig om den udvidede mulighed for at bytte de tilkæmpede feriefridage til kontanter. Ligeledes at vi undgår den nye ordning om løn til tillidsfolk. Når vi sammenholder forventninger og de stillede krav med det indgåede forlig, kan vi dog overhovedet ikke genkende vores medlemmers krav, og vi tager derfor kraftig afstand fra det samlede forlig. I en situation, hvor Dansk Industri grundet deres mange dygtige og loyale medarbejdere dagligt øger deres overskud, havde vi naturligt forventet, at der også var blevet plads til pæne stigninger til de ansatte, som gennem en effektiv produktion har sikret deres virksomheder disse overskud. Dette er overhovedet ikke tilfældet, og et enigt medlemsmøde skal derfor anbefale alle grafiske medlemmer at stemme nej til dette forkasteligt billige forlig. Således enstemmigt vedtaget Randers 29. marts 2007 Jan Guldmann - gruppeformand Grafisk Gruppe 3F Kolding anbefaler et nej Grafisk Gruppe bestyrelse udtaler: Grafisk gruppe 3F Kolding har på møde for tillidsvalgte 26. marts 2007 behandlet forliget på emballageoverenskomsten, indgået natten mellem 19. og 20. marts 2007. Efterfølgende er forliget behandlet på Grafisk Gruppe 3F Koldings bestyrelsesmøde 2. april 2007. Begge møder viste et meget markant nej til overenskomstforliget på emballageområdet. En enig bestyrelse i Grafisk Gruppe 3F Kolding udtaler, at forbedringerne for skifteholdsarbejdere, som havde den højeste prioritet til overenskomstforhandlingerne, ligger langt fra de forventninger, der var til forhandlingerne. Forventningerne til bedre forhold for skifteholdsarbejdere bygger på, at det i dag mere end nogensinde er veldokumenteret, at arbejde på skæve arbejdstider er belastende for helbredet, samt det forhold, at det er veldokumenteret, at arbejde på skæve arbejdstider er socialt belastende. Et rimeligt indhold i forliget havde taget hensyn til, at skifteholdsarbejdere, ligesom andre mennesker, har et socialt liv med familie, venner og børn - og at institutionsåbningstider, fritidsinteresser og åbnings- og lukketider sjældent er tilpasset skifteholdsarbejdernes sociale liv. Afgørende og veldokumenterede forhold er, at indflydelse/tilrettelæggelse af egen arbejdstid og kortere arbejdstid end i dag vil forbedre skifteholdsarbejdernes helbred og sociale liv. Grafisk Gruppe 3F Kolding anerkender, at forliget mellem Dansk Industri og CO-industri lå som en dyne over forhandlingerne, og at dette forlig, som det populært er udtalt, var støvsuget for forbedringer for skifteholdsarbejdere - en situation som gjorde, at det var vanskeligt for parterne at opnå væsentlige forbedringer for skifteholdsarbejdere på trods af en ihærdig indsats. Grafisk Gruppe 3F Kolding anerkender, at viljen til forbedringer for skifteholdsarbejdere - og dermed muligheden for at omkonvertere skifteholdstilægget til frihed - var til stede under forhandlingerne om emballageoverenskomsten. Årsagen til, at der ikke blev indgået forlig på dette område, var, at arbejdsgivernes forhandlere var central styret af deres egen organisation - arbejdsgiverne måtte simpelthen ikke diskutere/indgå forlig om denne mulighed for deres egen organisation. I den forbindelse skal det nævnes, at hvis denne centrale styring havde været modsat, kunne man godt forestille sig, at arbejdsgiverorganisationerne havde udtalt, at fagbevægelsens forhandlere var betonstyret og total ude af trit med medlemmernes ønske. Grafisk Gruppe 3F Kolding har gjort sine tanker om dette forhold, men finder det unødvendigt at kommentere. Grafisk Gruppe 3F Kolding mener, at det er dybt uansvarligt over for skifteholdarbejdernes helbred og sociale/familiære liv, at det på trods af bunker af dokumentation og ekspertviden om skifteholdsarbejdet, nu skal gå yderligere tre år, hvor Dansk Industri og CO-industri skal undersøge forhold, som er undersøgt og veldokumenteret, bortset fra Dansk Industri og CO-industris egen manglende viden om, hvor mange personer der er omfattet af skiftehold på denne overenskomst, et forhold som de har haft rigelig med tid til at få afklaret inden forhandlingerne. Grafisk Gruppe 3F Kolding anerkender, at der er små forbedringer, som blandt andet: Forbedringer på pension og mindstelønnen - det samme som Dansk Industri- og CO-industri-forliget Tre gange 24 timers varsel ved indførelse af skiftehold eller ved skift mellem holdene, dog dårligere end forliget mellem Dansk Industri og CO-industri, som har fem gange 24 timers varsel. Forbedringer på barselsområdet i forhold til pension under barsel for kvinder og forlængelse af perioden for mænds afvikling af de ti ugers barsel Forbedringer af skifteholdsbetalingen for aften/nat arbejde med henholdsvis 1,10 kroner og 1,50 kroner hvert år i tre år, som er lig med 18 procent stigning over de tre år. Forbedringer på uddannelsesområdet Forbedrede opsigelsesvarsel for tillidsrepræsentanter. En enig Grafisk Gruppe 3F Kolding anbefaler at stemme nej - den samlede ramme er alt for lille i forhold til den rigdom, der er i Danmark, og skifteholdsarbejderne bliver snydt igen. Vedtaget på Grafisk Gruppes bestyrelsesmøde 2. april 2007 13

Kraftig karton giver værdi Finske forskere har fundet ud af, at kraftig karton ikke alene beskytter godt, men også signalerer en høj værdi af den indpakkede vare. I det aktuelle tilfælde drejer det sig om Fælles grafisk nej til overenskomstforliget Kolding, Fredericia, Horsens, Randers og Århus stemmer nej til OK 2007 De indgåede forlig på det grafiske område er blevet drøftet på flere medlems- og tillidsrepræsentantmøder, og indholdet i forligene er af alle fundet alt for ringe. Forligene lever på ingen måde op til de stillede krav eller de forventninger, medlemmerne berettiget har kunnet stille i en tid, hvor erhvervslivet aldrig har tjent så meget som nu. Overskud, der i øvrigt er skabt af blandt andet grafiske arbejdere gennem udførelse af arbejde på arbejdstider, som fuldstændig ødelægger muligheden for blot et rimeligt familieliv, og hvor den sidste mulighed herfor ofte er blevet spoleret af krav om overarbejde. På denne baggrund var det helt store medlemskrav ganske naturligt forbedringer for skifteholdsarbejdere, og ikke kun i form af højere tillæg, men mest af alt forbedrede arbejdstider, og en hverdag, hvor man på lang sigt kan planlægge familielivet. Udover en indrømmelse fra arbejdsgiverne om, at man ikke kan pålægge overarbejde for ansatte på nathold, er der overhovedet ikke ændret så meget som et komma i overenskomstens samlede tekst omkring arbejdstiden. Det er endda gået den forkerte vej, da man har efterkommet arbejdsgivernes store krav om at det nu fremover er blevet en fast mulighed at kunne aftale sig til arbejdstider, der er endnu ringere end det, overenskomsten sikrer, og sådanne aftaler vil arbejdsgiverne uden tvivl forsøge at presse igennem under påskud af, at produktionen ellers vil blive flyttet. At arbejdsgiverne også har fået gennemført deres krav om yderligere forringelse på deltidsbestemmelsen, gør det hele endnu ringere. Vi anerkender, at overenskomsten indeholder forbedringer, og vi er også tilfredse med, at vi har undgået at få feriefridagene som en del af den nye fritvalgsordning samt ikke har indgået aftale om løn til tillidsfolkene, da dette ville kunne skabe unødig splid. Samlet set lever de færdige resultatet dog på ingen måde op til forventningerne, og den enkelte grafiske arbejder har dermed ikke fået del i de overskud, man gennem sit daglige slid har været med til at skabe. De stillede krav om øget tryghed i ansættelsen er heller ikke blevet indfriet, men total afvist af arbejdsgiverne, der med deres holdninger giver udtryk for, at de slet ikke værdsætter deres gode og yderst loyale ansatte. På denne baggrund kan vi kun anbefale medlemmerne at forkaste de indgåede forlig, og vi opfordrer derfor alle grafiske medlemmer at stemme nej til disse alt for billige forlig. Steen Madsen Gruppeformand - 3F Grafisk Kolding Flemming Thuesen Faglig sekretær - 3F Grafisk Horsens kosmetik-emballager, som et finsk firma har eksperimenteret med. Der er tale om emballager med en gramvægt over 285 og i samvirke med hotfoil og Jan Guldmann Gruppeformand - 3F Grafisk Randers Jane Poulsen Faglig sekretær - 3F Grafisk Fredericia højglansoverflade. Studiet er udført af det psykologiske fakultet ved Helsingfors Universitet. Og de stakkels forbrugere har måttet svare på et spørgeskema, der ifølge forskerne tager mindst halvanden time at udfylde. Samtlige forbrugere mente, at en solid, kraftig karton signalerede et pålideligt image. Især blandt de russere, der brugte halvanden time på spørgeskemaet, var det desuden vigtigt med den blanke overflade. Fortsat ledige sommerhuse på Samsø Efter lodtrækningen er der fortsat ledige sommerhuse i mange af årets uger. Feriehusudvalget gør opmærksom på, at der også kan lejes sommerhus i forbindelse med forårets helligdage eller andre weekender. I øjeblikket er der fuldt udlejet i ugerne 27-32, men man kan blive skrevet på venteliste. Det er ligeledes muligt at reservere plads på feriebyens dejlige og billige campingplads. Al henvendelse om leje af sommerhus og campingplads skal rettes til: 3F Grafisk i Randers på telefon 88 92 63 40. Efter den 1. maj skal der ringes direkte til den tilsynsførende i feriebyen på Samsø, Stefan Andersen, på telefon 86 59 18 21. Jan Guldmann, formand for Feriehusene 14

Pak&Papir nummer 2/2007 På vej F A G L I G T F Æ L L E S F O R B U N D I N D U S T R I G R U E N E M B A L L A G E A R B E J D E R N E Information om emballageoverenskomsten 2007 www.3f.dk emballage.indd 1 04/04/07 10:15:26 K A R T O N N A G E A R B E Som du kan se et andet sted i bladet, er der et omfattende materiale på vej til de afdelinger, der har medlemmer fra papir- og emballageområdet. Disse foldere indeholder informationer om, hvad der er opnået ved forhandlingerne. Der er dels tale om forhandlingerne på overenskomsterne med Grafisk Pension, dels forhandlingerne med DI, der har forhandlet for F A G L I G T F Æ L L E S F O R B U N D I N D U S T R I G R U E N J D E R E I G R A F Information om den grafiske overenskomst 2007 www.3f.dk I S K E V I R K S O M H E D E R kartonnage.indd 1 04/04/07 13:32:25 emballageindustrien, og endelig med DI, der på den store overenskomst på industriområdet har forhandlet med papirarbejderne, der er en del af industriområdet. Pjecerne kan rekvireres i de respektive afdelinger, og alle medlemmer opfordres til at søge størst mulig information om forhandlingsresultatet. ISSN 1601-7102 Pak&Papir udgives af Papir- og Emballagebranchen i 3F. Redaktion: Peter B. Andersen. Adresse: Pak&Papir Kampmannsgade 4 Postboks 392 1790 København V Telefon 70 300 300 Telefax 88 92 01 19 E-mail: soeren.hoej@ofir.dk Layout og teknik: Fagbladet 3F. Tryk: Schultz Grafisk. Papir: 100g cyclus print, dansk genbrugspapir. Redaktionen påtager sig ikke noget ansvar for manuskripter, billeder, tegninger eller andet materiale, der indsendes uopfordret. Udgivelsesdag: 20. april 2007. Nummer 2 udkommer 15. juni 2007. Deadline nummer 3: 25. maj 2007. Pak Papir Elopak opgiver kampen om SIG Der bliver alligevel ikke noget slagsmål mellem Elopaks norske bagland og engelske CVC Capital Partner kontra schweiziske SIG. Nordmændene har meddelt, at de ikke vil hæve deres bud, og at de desuden har solgt fra af deres aktier i SIG. Det betyder, at et australsk selskab, der har meldt sig opløbet, tager sejren. 3F Grafisk - Brancheklub Kolding Inviterer alle medlemmer af klubben med familie til: Djurs Sommerland lørdag 1. september 2007 Vi kører samlet i busser klokken 9.00 fra Galgebjergvej nummer 4 - hjemkomst cirka klokken 20, med mindre nogen ønsker at køre i egen bil. Ved kørsel i egen bil dækkes ikke kørselsudgifter. Ved kørsel i bus vil der undersvejs være ophold på en rasteplads, hvor der serveres en sandwich og en kop kaffe/te eller øl/sodavand. Der er mulighed for at grille medbragte pølser med mere i parken. Prisen er 30 kroner pr. person, som betales ved tilmelding. Børn og børnebørn under 14 år deltager gratis. Husk at oplyse om du/i kører selv. Seneste tilmelding til din tillidsrepræsentant eller direkte til afdelingen på telefonnummer 70 30 09 08 fredag 3. august 2007 klokken 11.00. 15

Pak&Papir Kampmannsgade 4 1790 København V Magasinpost B PP DANMARK -lige et øjeblik Hvorfor? - Hvorfor indgå en ny overenskomstaftale? - Hvorfor anbefale den? - Hvad er alternativet? Svarene hænger sammen. Jeg håber at blive tilgivet for at tage udgangspunkt i Emballageoverenskomsten, som de fleste, der modtager branchebladet, er omfattet af. Hvorfor indgå en aftale? Den eneste måde vi har fået opbygget Emballageoverenskomsten (ligesom GA og Industriens Overenskomst) til det, den er i dag, er ved at lave aftaler med vores modstående arbejdsgiverforeninger. Ikke ved konsekvent at sige NEJ og læne os op ad et mæglingsforslag eller en konflikt med et efterfølgende regeringsindgreb. En sådan holdning ville betyde, at overenskomsten ikke ville have eksisteret i dag. Til jer, som nu siger nej (og måske altid har gjort det), kan I pege på en overenskomst her i landet, eller for den sags skyld i resten af Europa, der er bedre end Emballageoverenskomsten? Vores overenskomst er ikke kommet af ingenting. Den er kommet af, at vores tidligere tillidsvalgte har turde tage det ansvar at sige ja, også selvom ikke alle kravene var opfyldt. Det var ikke let, det er det stadig ikke, slet ikke i en tid hvor forventningerne er store med god grund. Hvorfor anbefale den? Svaret er klart: Fordi det er en god og fornuftig aftale inden for de muligheder, der var. Vi ville gerne have haft større forbedringer for de kolleger, der arbejder på de ubekvemme tidspunkter. Specielt en nedsættelse af arbejdstiden var højt prioriteret. Det var bare ikke muligt. (Der skal som bekendt to parter til at lave en aftale, men kun en til at sige nej.) Til gengæld fik vi større forhøjelser af gene- og varslingstillæggene, end vi nogensinde har opnået tidligere. Vi fik herudover nogle rigtig gode og fremadrettede nye bestemmelser på tillidsrepræsentantområdet, en stigning på pensionen, større fleksibilitet i forbindelse med forældreorloven samt en fritvalgskontoordning, som stiger løbende og bliver én procent af lønnen pr. 1. maj 2009, der kan bruges til ferie, orlov, pension med videre. En ordning den Af Peter B. Andersen, formand for papir- og emballagebranchen enkelte kan vælge at bruge ud fra sin egen situation p.t., og som samtidig vil være et godt fundament for en udbygning. Dette er bare for at nævne nogle af de gode elementer, der er indeholdt i aftalen. At vi også kom til at sluge et par ting, såsom en ændring af deltidsbestemmelserne, og at forsøgsordningen blev permanent, burde ikke komme bag på nogen, slet ikke i forhandlingsudvalget. Hvad var/er alternativet? Alternativet er ikke en ny forhandlingsrunde. Alternativet er mæglingsforslaget, (og alle kan vel se, at det ikke vil være at foretrække). Det kan også være, vi får en konflikt af en til to ugers varighed, inden der kommer et regeringsindgreb. Vil vi få mere ud af dette? Næppe, men hvis man tror, at det borgerlige flertal vil hjælpe lønmodtagerne i form af at give virksomhederne flere udgifter eller fjerne eller opbløde ledelsesretten, kan man satse på den model. Fik vi alle vores krav helt eller delvist opfyldt? Nej, men som ved en lokal aftale om udfyldelsen af OK om løn med mere, får man så det hele eller det meste, man kan forlange? Nej, det kan de fleste tillidsrepræsentanter skrive under på. Blev aftalen for billig for arbejdsgiverne, som påstået af nogen? På vores overenskomstområde som i industrien i øvrigt klares lønforhandlingerne på den enkelte arbejdsplads. Nu skal lønforhandlingerne i gang, så opfordringen herfra skal lyde til arbejdsgiverne: se realistisk på lønforhandlingerne. De fleste på normallønsområdet har fået seks kroner mere pr. time. Det er der også plads til på papir- og emballageområdet. Slutteligt, HUSK AT BRUGE DIN STEMMERET. Få forligene i din lokale afdeling. Samlet set er den værd at stemme JA til. Det kunne også et stort flertal i forhandlingsudvalget.