Dato 17. juni 2014 Dokument 13/18712 Side Status for S og beskæring af hæk I e-mail af 23. september og 2. oktober 2013 har I klaget over Kommunens påbud af 6. september 2013 om at beskære jeres hæk langs S i henhold til vejlovens 1 bestemmelser, således at hækken holdes inde for skellet til vejen. I skriver, at: kommunen tidligere i 2011 har afgjort spørgsmålet efter bestemmelsen i privatvejslovens 2 47 vejen synes at skifte status kommunen tidligere har tilkendegivet, at vejen er en privat fællesvej med gennemkørselsret kommunen aldrig har foretaget vedligeholdelse eller snerydning af vejen vejen efter kommunens opfattelse tillige er en redningsvej. I har efterfølgende i e-mail af 7. november 2013 præciseret, at I ikke klager over kommunens konkrete påbud om beskæring, men alene over kommunens ændrede status af vejen fra privat fællesvej til offentlig vej. Vejdirektoratets afgørelse Kommunens påbud af 6. september 2013 om, at I skal beskære hækken på jeres ejendom langs med S, er lovligt. Kommunen har i tilstrækkeligt omfang sandsynliggjort, at S kan administreres som en offentlig vej (kommunevej), hvorfor kommunen kan påbyde beplantning i, over på og ved vejareal beskåret i henhold til vejlovens 103, stk. 2. 1 Lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1048 af 3. november 2011. 2 Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. maj 2008 om private fællesveje (ophævet pr. 1. januar 2012). Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København Telefon 7244 3333 spk@vd.dk vejdirektoratet.dk SE 60729018 EAN 5798000893450
Baggrund S er en smal vej. Vejen forbinder B vej med F strand/l og betjener en række beboelsesejendomme på vejen. S er optaget på Amtets fortegnelse fra 1952 over offentlige biveje. Kommunen oplyser, at S var opført som en kommunevej på kommunens vejfortegnelse fra 1972. Denne fortegnelse har dog ikke kunnet tilvejebringes, jf. telefonnotat af 14. maj 2014. Notatet er vedlagt. S fremgår af kommunens opdaterede vejfortegnelse fra april 1982 som en kommunevej (bivej nr. 6 mellem B vej og L). Kommunen har oplyst, at opdateringen blev gennemført, fordi kommunen havde glemt en række offentlige veje på 1972-fortegnelsen. S var dog ikke en af disse glemte veje. Kommunen meddeler beboerne i juni 2011, at vejen bliver udskilt i matriklen. Konkret bliver den udskilt med litra nr. 7000 cs. Kommunen meddeler i brev af 25. juli 2011 påbud efter privatvejsloven om, at ejeren af S 1 skal beskære sin hæk langs med vejen. I brev af 29. august 2011 afgør Vejdirektoratet en klage over dette påbud. 3 I den forbindelse oplyste Kommunen, at vejen var en privat fællesvej, og denne status blev ikke blevet anfægtet af sagens parter i forbindelse med klagesagen. Ved en senere afgørelse vedrørende dette påbud, jf. vores brev af 25. marts 2012 4, har vejens status som privat fællesvej heller ikke været anfægtet. Kommunen har i brev af 2. august 2013 sendt jer et varsel om påbud af beskæring af beplantning ud over skel, og i brev af 6. september 2013 har kommunen sendt jer et endeligt påbud om beskæring. Begrundelsen for påbuddet er, at beplantningen har bredt sig ud over vejarealet til gene for forbipasserende og renovationsindsamlingen samt for den generelle vedligeholdelse af vejanlægget, udsyn til skiltning mv. Påbuddet er meddelt med hjemmel i vejlovens 103, stk. 2. Kommunen har i brev af 29. oktober 2013 beklaget, at vejen tidligere er blevet behandlet som en privat fællesvej. Kommunen har som dokumentation for vejens status som offentlig henvist til opmåling med fastsættelse og afsætning af skel langs ejendomme, udført af Landinspektører den 9. juni 2011. Meddelelse om skelarbejdet er udmeldt til de enkelte grundejere langs S med brev af 10. juni 2011 fra landinspektørfirmaet. 3 J.nr. 11/11014 4 J.nr. 11/11014 2
Hvad kan Vejdirektoratet tage stilling til Vi kan tage stilling til, om kommunen har truffet en lovlig afgørelse (retlige spørgsmål) efter vejlovgivningen 5, her vejloven. Men vi kan ikke tage stilling til kommunens vurderinger (skøn) inden for lovens rammer. Det følger af vejlovens 4, stk. 1. Det betyder, at vi kan vurdere, om kommunen i forbindelse med en sådan konkret, forvaltningsretlig afgørelse efter vejlovgivningen her vejlovens 103, stk. 2, om beskæring har fulgt vejlovgivningen, forvaltningslovens 6 bestemmelser samt almindelige forvaltningsretlige principper. Men vi kan ikke tage stilling til, om kommunens afgørelse er rimelig eller hensigtsmæssig. Denne begrænsning af vores kompetence indebærer, at vi ikke generelt kan tage stilling til, om en kommunens opfattelse af en vejs retlige status er korrekt (kommunevej, privat fællesvej eller rent privat vej.) Dette spørgsmål vil dog indgå i behandlingen af en klage over en afgørelse truffet med udgangspunkt i, at vejen har en bestemt status og dermed kan og skal administreres efter et særligt regelsæt her vejloven eller privatvejsloven. Endelig kan vi ikke tage stilling til afgørelser, som ikke er truffet efter vejlovgivningen, f.eks. privatretlige, herunder erstatningsretlige spørgsmål. Vejlovens og privatvejslovens bestemmelser 1. Bestemmelser om vejes retlige status Offentlige veje Ved offentlige veje forstås veje, gader, broer og pladser, der er åbne for almindelig færdsel, og som bliver administreret af stat eller kommune i henhold til vejloven. Dette fremgår af vejlovens 1, stk. 1. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvilke nye kommuneveje, der skal anlægges, og hvilke bestående kommuneveje, der skal nedlægges ligesom den kan optage almene veje og private fællesveje som kommuneveje. Det følger af vejlovens 23, stk. 1. Ifølge vejlovens 8 skal kommunen føre en fortegnelse over dens offentlige veje. Indtil 1. april 1972 skulle der ved offentlige veje forstås de veje, der var optaget på kommunens vejfortegnelse, jf. 8 i den dagældende vejbestyrelseslov fra 1957 7. Det var således kun veje optaget på denne fortegnelse, der var offentlige. Af forgængeren til vejbestyrelsesloven fra 1957, den nu ophævede lov af 21. juni 1867 8 (1867-loven), fremgik det, at biveje (offentlige veje) skulle opføres på en i loven særlig 5 Vejloven, privatvejsloven, vejbidragsloven og vintervedligeholdelsesloven. 6 Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014. 7 Jf. 1 i lov nr. 95 af 29. marts 1957 om bestyrelsen af de offentlige veje. Ophævet den 1. april 1972 og afløst af vejloven. 3
omtalt fortegnelse, og at deres status som offentlige var knyttet til optagelsen på denne fortegnelse. Hensigten hermed var, at der skulle fastsættes en grænse mellem de veje, som skulle vedligeholdes af kommunen, og dem, der ville blive vedligeholdt af privatpersoner, såfremt de ikke blev nedlagt. Dermed tilsigtede lovgiver, at der blev en klar adskillelse mellem de veje, som var bestyret og betalt af det offentlige, samtidig med, at de var åbne for almenheden, og dem, som var beregnet for en begrænset kreds, der selv måtte administrere og betale for dem 9. I henhold til 6 i 1867-loven skulle sognerådene og byrådene (for markjordernes vedkommende) optage alle ikke-private veje i bivejsfortegnelserne. Amtsrådene skulle herefter træffe bestemmelse om, hvilke veje der skulle bevares som biveje, mens de øvrige skulle nedlægges som offentlige veje overensstemmende med lovens regler. Ved vejbestyrelseslovens 10 ikrafttræden den 1. august 1957 bestod vejregistret af følgende: Landevejsfortegnelserne, som ministeriet hidtil havde ført. De indeholdt kun oplysninger om amtsvejens nummer, betegnelse og længde. De af amtsinspektoraterne indsendte bivejsfortegnelser, som i de fleste tilfælde var revideret og trykt i 1952 og ajourført inden indsendelsen i 1957. Købstædernes gadefortegnelse. I henhold til vejbestyrelseslovens 60 skulle de indtil lovens ikrafttræden gældende fortegnelser over landeveje, landevejsgader og hidtidige bivejsfortegnelser forblive i kraft, indtil der var sket meddelelse om, hvilke veje der var optaget i vejregistret som fremtidige landeveje, biveje. I Ministeriet for offentlige arbejders cirkulære af 28. juni 1957 blev amtmanden bedt om at sørge for, at samtlige fortegnelser over biveje i sognekommunerne under vedkommendes amtsrådskreds blev indsendt til ministeriet i ajourført stand til optagelse i det midlertidige vejregister. Af Ministeriet for offentlige arbejders cirkulære af 6. november 1957 fremgår det, at udarbejdelsen af bivejsfortegnelsen først skulle finde sted, når den i vejbestyrelseslovens 7 omhandlede klassificering af hovedlandevejene og landevejene havde fundet sted. Da den revision af bivejsfortegnelserne, som i henhold til den ophævede vejbestyrelseslov af 1867 skulle have fundet sted pr. 1. december 1957, måtte udskydes, vil de hidtil gældende, midlertidige vejregistre være gældende. 11 For at en vej i dag er offentligt vejareal, er det derfor en forudsætning, at vejen enten før 1. april 1972 var optaget i kommunens vejfortegnelse i henhold til 8 i den dagældende vej- 8 Lov af 21. juni 1867 om bestyrelsen af vejvæsenet.m.m 9 Trafikministeriets brev af 14. aug. 1995 (j.nr. 95-4213-K791-243). 10 Se note 7. 11 Vejbestyrelsesloven med kommentarer, F.J. Boas, bemærkninger til 1 og 8. 4
bestyrelseslov, eller efterfølgende er optaget som offentligt vejareal af kommunen i medfør beslutning eller afgørelse truffet efter vejlovens 23. Det er således i dag ikke en gyldighedsbetingelse, at en offentlig vej er optaget på den i den nuværende vejlovs 8 nævnte vejfortegnelse. Det er alene et af flere indicier for vejens retlige status. Offentlige veje skal udskilles af matriklen, jf. vejlovens 88, stk. 1, og 89, stk. 1. I vejbestyrelseslovens 12 fandtes en tilsvarende bestemmelse. At en vej er udskilt af matriklen er derfor endnu et indicium for, at vejen er en offentlig vej. Private veje Hvis en vej ikke er en offentlig vej, er den en privat vej. Private veje kan foreligge som private fællesveje, almene veje 12 og rent private veje. Ved private fællesveje forstås veje, gader, broer og pladser, der ikke er offentlige veje 13, og som fungerer som færdselsareal for en anden ejendom end den ejendom, som færdselsarealet ligger på. Det er endvidere en betingelse, at ejendommene ikke ejes af samme person/personkreds. Det fremgår af privatvejslovens 14 10, nr. 3. Kommunen skal optage private fællesveje og udlagte private fællesveje i byer og bymæssige områder på en vejfortegnelse, der skal offentliggøres. Det fremgår af privatvejslovens 25. Om en vej er en privat fællesvej, afgøres alene af definitionen i privatvejslovens 10, nr. 3. Det forhold, at den er optaget på kommunens fortegnelse over privat fællesveje, er således ikke det afgørende bevis for vejens retlige status. Det areal, som private fællesveje ligger på, er normalt ikke udskilt af matriklen. 2. Bestemmelser om beskæring af hæk langs med vej Kommunen 15 kan kræve træer og anden beplantning på, over og i vejarealet for en kommunevej fjernet, nedskåret, opstammet eller studset. Det samme gælder træer og anden beplantning ved vejareal, når kommunevejens istandsættelse eller hensynet til færdslen gør det nødvendigt. Hvis kommunens krav ikke efterkommes inden for en fastsat frist, kan den lade arbejdet udføre ved sin foranstaltning på ejerens bekostning. Dette fremgår af vejlovens 103, stk. 2. 12 Defineret i vejlovens 23, stk. 2. 13 Jf. privatvejslovens 10, nr. 1. 14 Lov nr. 1537 af 21. december 2010 om private fællesveje (med senere ændringer). 15 Kommunalbestyrelsen er vejbestyrelse for en kommunevej, jf. vejlovens 2, stk. 5 og 6. 5
Træer og anden beplantning må kun plantes på arealer, der er taget i brug som private fællesveje, med kommunens godkendelse. Dette fremgår af privatvejslovens 61, stk. 1. Når det er nødvendigt af hensyn til den private fællesvejs istandsættelse eller af hensyn til færdslen, kan kommunen som vejmyndighed for den private fællesvej 16 kræve træer og anden beplantning på, i eller over en privat fællesvej fjernet, nedskåret, opstammet eller studset. Dette fremgår af privatvejslovens 61, stk. 2. Kommunen kan påbyde den enkelte grundejer, ud for hvis ejendom beplantningen er placeret, eller fra hvis ejendom beplantningen stammer, at udføre et arbejde, jf. stk. 2. Hvis et sådant påbud ikke efterkommes inden for den fastsatte frist, kan kommunen lade arbejdet udføre for den pågældendes regning. Dette fremgår af privatvejslovens 61, stk. 3. Vores vurdering Status for S Vi må lægge til grund, at S i 1952 var en offentlig bivej, jf. Amtets vejregister over offentlige biveje. Vi må også lægge til grund, at vejen den 1. april 1972 fortsat var en offentlig vej. Der foreligger ingen dokumentation for, at vejen op til dette tidspunkt har været nedlagt eller nedklassificeret til privat fællesvej. I samme forbindelse må vi lægge til grund, at revisionen i 1957 af det af amtet i 1952 udarbejdede bivejsregister er blevet udskudt, jf. det ovenfor anførte. I stedet må det netop antages, at bivejene fra registret, herunder S, er blevet overført til det nye vejregister pr. 1. april 1972. Endvidere må vi lægge til grund, at S i 1982 er opført i Kommunens vejfortegnelse af 1982 som en offentlig vej. I den forbindelse foreligger der ingen dokumentation i form af en afgørelse efter vejlovens 23, stk. 1, samt vejlovens 90, for vejens nedlæggelse eller nedklassificering til privat fællesvej. Det må anses for uheldigt, at kommunen gennem en årrække har befundet sig i en vildfarelse om en vejs korrekte status. Men uanset dette finder vi det sandsynliggjort, at Si hele perioden har haft status af offentlig vej (kommunevej) og således har skullet administreres efter vejlovens regler. De indsendte matrikelkort 17 m.m. ændrer ikke på dette, jf. det ovenfor anførte omkring indicier for en vejs status. 16 Jf. privatvejslovens 1, stk. 2. 17 Fra perioden 1957-1976. 6
Det forhold, at I er af den opfattelse, at vejregistret fra 1952 skulle være et falsum, ændrer heller ikke på vores opfattelse. I den forbindelse har vi lagt vægt på, at der ikke foreligger dokumentation herfor. Endelig mener vi ikke, at jeres indsendte materiale i e-mail af 16. maj 2014 18 ændrer på denne vurdering. Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at kommunen i en årrække netop har befundet sig i en vildfarelse vedrørende vejens korrekte status, og at der ingen oplysninger eller dokumentation forefindes omkring vejens nedklassificering til privat fællesvej hverken før eller efter 1972. Det forhold, at vejen først i 2011 bliver udskilt i matriklen i 2011, ændrer ikke på dette. Vi har vi i brev af dags dato derfor meddelt kommunen, at den af ordensmæssige årsager bør træffe en formel beslutning om vejens status som offentlig, jf. vejlovens 23. Og dette for at fjerne enhver tvivl om vejens korrekte status som offentlig. Kopi af vores brev er vedlagt. Kommunens påbud om beskæring: Som det fremgår ovenfor, kan kommunalbestyrelsen pålægge en grundejer at beskære sin hæk ud mod en offentlig vej, således at hækken klippes tilbage til skel, jf. vejlovens 103, stk. 2. Vi kan ikke tage stilling til, om kommunens vurdering er rimelig eller hensigtsmæssig. I det konkrete tilfælde har Kommunen begrundet påbuddet med hensynet til færdslen på vejen. Vi kan derfor konstatere, at kommunen har varetaget lovlige hensyn. Vi kan tillige konstatere, at kommunen har iagttaget forvaltningslovens regler om partshøring, jf. denne lovs 19, forinden endelig afgørelse er blevet truffet. Kommunens påbud af 6. september 2013 er således lovligt, og vi kan ikke pålægge kommunen at træffe en anden afgørelse. Vores tidligere afgørelser: Vi har i vores afgørelser af 29. august 2011 og 20. marts 2012 lagt vægt på, at S var en privat fællesvej. Da det nu viser, at denne forudsætning ikke længere er til stede idet vejen altid har været (og fortsat er) en offentlig vej må vi konstatere, at vi har truffet disse afgørelser på et forkert retligt grundlag. Hvis I ønsker, at disse sager skal genoptages, bedes I rette henvendelse til kommunen med en anmodning om genoptagelse af de pågældende sager. 18 Bl.a. om vejsyn fra 2003. 7
I den forbindelse skal vi dog henvise til, at såvel efter vejloven som privatvejsloven (både den gamle og nye) kan kommunen pålægge en grundejer at beskære en hæk, der vokser ud i vejarealet, når hensynet til færdslens taler for det. Som klagemyndighed kan vi alene tage stilling til retlige spørgsmål, men ikke til kommunens skøn, jf. ovenfor. Vores afgørelse Kommunens påbud af 6. september 2013 om, at I skal beskære hækken på jeres ejendom langs med S, er lovligt. Kommunen har i tilstrækkeligt omfang sandsynliggjort, at S kan administreres som en offentlig vej (kommunevej), hvorfor kommunen kan påbyde beplantning i, over på og ved vejareal beskåret i henhold til vejlovens 103, stk. 2. Privatretlige spørgsmål Vi kan som nævnt ovenfor ikke tage stilling til privatretlige spørgsmål, herunder erstatningsretlige spørgsmål. Vi kan derfor ikke tage stilling til, hvorvidt I eventuelt kan antages at være berettigede til en erstatning fra kommunens side som følge af sidstnævntes fejlagtige administration af vejen gennem en årrække (manglende vedligeholdelse og snerydning m.m. af vejen). Ved fortsat uenighed mellem jer og kommunen må spørgsmålet indbringes for domstolene. Frist for anlæg af sag ved domstolene Hvis I ønsker lovligheden af kommunens påbud eller vores afgørelse prøvet ved domstolene, skal søgsmål herom være anlagt inden 6 måneder fra modtagelsen af denne afgørelse. Dette fremgår af vejlovens 4, stk. 6, 2. punktum. 8