Lønstatistik 2012 for privatansatte DM ere. dm.dk

Lønstatistik 2012 for privatansatte DM ere dm.dk

Lønstatistik 2012 for privatansatte DM ere

Indhold 3 7 Tjek din ansættelseskontrakt 10 Hvad skal du have i løn? Startløn for nyuddannede Lønudvikling fra 2011 til 2012 Lønstatistik 2012 12 Tabel 1 Alle privatansatte DM ere fordelt på kandidatår 13 Tabel 2 Lønudvikling fra september 2011 til september 2012 for DM ere, der i begge år var privatansatte 14 Tabel 3 Arbejdsfunktioner fordelt på kandidatår 16 Tabel 4 Naturvidenskabelige fordelt på kandidatår 17 Tabel 5 Humanister fordelt på kandidatår 18 Tabel 6 Alle privatansatte DM ere fordelt på beskæftigelsesanciennitet (år) og uddannelsesretning 19 Tabel 7 Ph.d. 20 Tabel 8 Reel ugentlig arbejdstid fordelt på funktioner og køn 20 Tabel 9 Arbejdstid og vilkår 22 Tabel 10 Brancher 24 Diagram 1 Lønforskelle på brancher og lønninger inden for den enkelte branche 26 Tabel 11 Ansættelsesvilkår 28 Værdien af elementer i en ansættelseskontrakt 30 Hvordan har DM lavet statistikken? Fakta Antal personer Bruttomånedsløn Fraktiler Gennemsnit Lønstigningsprocent Total-tal Humanister Naturvidenskabelige

4 titel på afsnit Privatansatte DM eres løn er samlet set steget med 3,4 procent

Lønstatistik 2012 5 Lønstatistik 2012 Lønstatistikken giver dig solide og gode argumenter til din lønforhandling. Fx kan du se, at gennemsnitslønnen i september 2012 for en cand.scient., som blev færdig med uddannelsen i 2000, ligger på 50.385 kroner inklusive pension. Har du brug for vejledning om lønforhandling, eller har du spørgsmål om dine løn- og ansættelsesforhold, er du velkommen til at henvende dig til sekretariatet. Hvis du har spørgsmål til statistikken, kan du henvende dig til konsulent Charlotte Dester i DM på cd@dm.dk. God fornøjelse. Venlig hilsen DM November 2012

Interaktiv lønberegner på dm.dk/privatloenstatistik Her kan du afprøve DM s interaktive lønberegner og lave beregninger ud fra din egen situation: Uddannelse, kandidatår, jobfunktion med mere. Du kan fx også indtaste din egen løn og sammenligne den med andres løn. Den interaktive lønberegner er kun for DM s medlemmer og kræver login, som er dit cpr-nummer samt medlemsnummer eller en selvvalgt adgangskode.

Tjek din ansættelseskontrakt 7 Tjek din ansættelseskontrakt Din ansættelseskontrakt bestemmer dine vilkår, og der kan være store forskelle på fx barsel, overarbejde og ferie. Her får du en tjekliste, der viser, hvad din kontrakt som minimum bør indeholde og giver dig idéer til, hvordan du kan forhandle dig til en bedre kontrakt. Ansættelsessted Dit hovedarbejdssted skal stå i kontrakten. Titel og stillingsbeskrivelse Det er en fordel, hvis din titel angiver, at der er tale om arbejde på et vist kvalifikationsniveau. På den måde kan du dokumentere, at du har arbejde på akademisk niveau, når du fx søger nyt arbejde. Hvis det ikke kan fremgå af din titel, bør det fremgå af din stillingsbeskrivelse. Overenskomst eller individuel kontrakt Hvis der står i din kontrakt, at du er omfattet af en overenskomst, som enten AC-organisationerne eller DM har indgået, så er mange af dine arbejdsvilkår fastsat her. Du har krav på at få en kopi eller et link fra arbejdsgiveren. Alle overenskomster med DM kan du finde på dm.dk. Løn Der bør stå, hvornår din løn genforhandles. Det typiske interval er en gang om året. Ofte formulerer arbejdsgiveren: Lønnen reguleres den. Men formuleringen sikrer ikke ret til en forhandling. Pension Pension er en væsentlig del af lønnen, hvis du har arbejdsgiverbetalt pension. Når du skal vurdere det samlede lønniveau, bør du lægge din arbejdsgivers pensionsbidrag sammen med lønnen (fx løn: 35.000 kroner + 10 procent pension betalt af arbejdsgiveren svarer til 38.500 i alt) Pensionsprocenterne kan være meget forskellige, og der er ingen rettesnor for procenternes størrelse. Offentlige arbejdsgivere betaler cirka 17 procent oven i nettolønnen.

8 Tjek din ansættelseskontrakt Arbejdstid Den typiske arbejdstid er 37 timer. Hvis frokostpausen ikke er en del af arbejdstiden, er den samlede arbejdstid på 39,5 timer. Hvis din frokostpause er inkluderet i arbejdstiden, skal det stå i din kontrakt. Fx Arbejdstiden er 37 timer inklusive frokostpause. Overarbejde Reglerne for overarbejde kan være svære at gennemskue, fordi der ikke er noget krav om, at det skal stå i din kontrakt. Det vil derfor være vanskeligt at sikre sig afspadsering eller overarbejdsbetaling, og din arbejdsgiver har en udstrakt ret til at pålægge dig overarbejde. Derfor er det en stor fordel, hvis der står i din kontrakt, at du har ret til afspadsering. Herunder også en frist for, hvornår afspadseringen skal være gennemført, og hvis fristen ikke kan overholdes, vil du have krav på betaling. Løn under barselsorlov Bestemmelser om selve orloven er fastsat i loven, og du har derfor automatisk ret til orlov, uden der behøver stå noget om det i din kontrakt. Der behøver heller ikke stå noget om ret til løn under orloven i din kontrakt. Men her skal du være særlig opmærksom, fordi dine rettigheder er meget ugunstige, hvis der ikke står noget i din kontrakt. Brug Dm s rådgivning Brug DM s rådgivning Mange mailer også deres kontrakt til gennemsyn i DM, eller ringer om det. Normalt kan du få kommentarer samme dag. Ring 38 15 66 00. Ifølge funktionærloven er det nemlig alene kvinden, der har ret til løn. Og det er kun halv løn 4 uger før og 14 uger efter fødslen. Mænd har ingen ret til løn. Derfor er det vigtigt, at du forsøger at få tilføjet noget til din kontrakt, som kan forbedre vilkårene. Forslag 1: Fx Den ansatte har ret til fuld løn under barsel svarende til den enhver tid gældende aftale mellem staten og organisationerne. Det giver en kvinde ret til fuld løn 6 uger før og op til 26 uger efter fødslen, og en mand ret til fuld løn i 2 uger i forbindelse med fødslen og 12 uger på et senere tidspunkt. Forslag 2: En anden knap så værdifuld formulering kan være fx Den ansatte har ret til fuld løn under barsel i de uger, arbejdsgiveren kan modtage refusion fra den centrale barselsfond. Det giver en kvinde ret til fuld løn 4 uger før og op til 23 uger efter fødslen, og manden ret til 2 uger efter og op til yderligere 18 uger, hvis moderen ikke bruger dem. Forslag 3: En tredje formulering som er lidt bedre end loven fx Den ansatte har ret til en løn, der svarer til refusionsbeløbet fra barselsfonden under barsel i de uger, arbejdsgiveren kan modtage refusion fra fonden. Hvis du opgør forskellen mellem funktionærlovens bestemmelse og forslag 1, så svarer forbedringen for en kvinde til cirka 40 procent af en årsløn pr. fødsel, hvis hun bruger sin fraværsret fuldt ud. Og for en mand svarer det til 20 procent.

Tjek din ansættelseskontrakt 9 Ret til fri ved barns sygdom Loven sikrer ikke nogen ret til fravær med løn i forbindelse med barns sygdom. Det skal derfor stå i din kontrakt, hvis du har ret til at holde fri, når dit barn er sygt. Der kan fx stå, at den ansatte har ret til fravær på barns første sygedag. En bedre formulering vil være, at du har til fravær en dag i forbindelse med barns sygdom, for så behøver dagen ikke være barnets første sygedag. På offentlige arbejds pladser har ansatte ret til fravær både første og anden sygedag. Omsorgsdage På offentlige arbejdspladser har ansatte krav på to omsorgsdage pr. barn under 8 år pr. år. Det ses dog sjældent på private arbejdspladser, men du kan forsøge at bruge det som argument, når du skal forhandle din kontrakt på plads. Ferie Ifølge ferieloven har du krav på 5 ugers ferie, og det skal fremgå af din kontrakt. Langt de fleste har en uge mere (nogle steder kaldet 5 feriefridage eller 5 særlige feriedage). Derfor skal du tjekke, om der står noget om ferie udover de 5 uger. Gør der ikke det, kan du foreslå, at det kommer ind i kontrakten. Andre aftaler Hvis din kontrakt henviser til en overenskomst, du er omfattet af, så har du krav på at få en kopi af den eller et link til den. I overenskomsten står dine helt afgørende rettigheder. Du kan få hjælp i DM s sekretariat, da overenskomster kan være vanskelige at fortolke. Hvis din kontrakt henviser til, at du er omfattet af den til enhver tid gældende personalepolitik, skal du også her have en kopi eller et link til den. Vær opmærksom på, at hvis vigtige bestemmelser (fx ret til fri ved barns sygdom) kun står i personalepolitikken, kan det ændres løbende fra arbejdsgiverens side uden forhandling. Derfor bør vigtige rettigheder som fx fri ved barns sygdom stå i din kontrakt. Flere råd på dm.dk På dm.dk kan du få flere gode råd før en ansættelse og eksempler på ansættelseskontrakter. Her kan du også finde alle lønstatistikkerne. I den forbindelse er det bedst, hvis der også står, at du får sådanne feriefridage udbetalt, hvis ikke du har holdt dem, når du fratræder. Ellers kan du ikke være sikker på at få dem. Efteruddannelse Det er en god idé at få med i kontrakten, at du har krav på et vist antal dages efteruddannelse, fx en eller to uger om året. Men det kan være svært at argumentere for. Dog kan mindre forpligtende formuleringer også have værdi. Fx Den ansatte har ret til efteruddannelse og pligt til at deltage i en sådan.

10 hvad skal du have i løn? Hvad skal du have i løn? Lønforholdene på private arbejdspladser er meget forskellige. De varierer fra naturvidenskabelige medarbejdere i store medicinalvirksomheder, som får 13 procent mere end den typiske privatansatte DM er, til en DM er ansat på et forlag, som får 9 procent mindre end den typiske privatansatte DM er. Gode råd Du bør undersøge lønnen i forhold til: Uddannelse og anciennitet - nyuddannede kan tage udgangspunkt i den vejledende startløn Arbejdsindhold Virksomheden Branche Eventuel overenskomst eller lønaftale Andre ansættelsesvilkår (arbejdstid, barsel, fridage med videre) Din nuværende løn. Du kan blandt andet bruge tal fra lønstatistikken: Din kandidatårgang (Tabel 1) Din arbejdsfunktion (Tabel 3) Din uddannelse Naturvidenskabelige (Tabel 4) Din uddannelse Humanister (Tabel 5) Branche løntal og er (Tabel 10 og diagram 1). Tallene kan enkeltvis eller i kombination give dig et bud på et gennemsnitligt beløb for den løn, du skal sammenligne din nuværende løn med, eller den løn, som du skal forhandle dig frem til. Hos DM får du også Oplysning om DM eres lønniveau på større virksomheder Oplysninger fra andre organisationers statistik, fx fra DJØF (Danmarks Jurist og Økonomforbund) og IDA (Ingeniørforeningen Danmark) Et fornuftigt bud på størrelsen af din løn. Prøv også DM s interaktive lønberegner på www.dm.dk/privatloenstatistik Startløn for nyuddannede Det kan være svært som nyuddannet at fastsætte sin egen salgsværdi. Derfor har DM udarbejdet en vejledende startløn for nyuddannede. Den vejledende startløn er politisk fastsat og er DM s anbefaling til, hvad nyuddannede bør have i løn. Startlønnen fastsættes blandt andet ud fra den løn, som DM ere i deres første job rent faktisk fik i september 2012. Derefter fremskrives lønnen med en forventet lønstigning. Den vejledende startløn dækker alle nyuddannede inden for DM s organisationsområde, og den gælder derfor for både humanistisk, samfundsvidenskabeligt og naturvidenskabeligt uddannede. Andre AC-organisationer har også udarbejdet vejledende startlønninger for deres nyuddannede medlemmer. Du kan finde dem på dm.dk.

Lønudvikling fra 2011 til 2012 11 Gode råd For at få et mere nuanceret billede af, hvad du som nyuddannet kan få i løn, anbefaler DM at bruge branchelønsstatistikken til vurdering af lønniveauet i den enkelte branche. DM mener DM s vejledende startløn for medlemmer i akademisk arbejde 1. januar 2013 til 31. december 2013 er 33.000 kroner om måneden inklusive pension. Lønudvikling fra 2011 til 2012 Lønstatistikken er et øjebliksbillede med en gennemsnitlig lønstørrelse for september måned 2012. Lønnen udvikler sig hele tiden, og det kan derfor være relevant, at du tager højde for lønudviklingen. Du kan bruge tallene i tabel 2. De viser lønudviklingen for DM ere, der har været privatansatte i både 2011 og 2012. Den samlede lønstigning for denne gruppe er på 3,4 procent. Du kan også bruge tallet for den generelle lønudvikling for alle privatansatte. Dette tal offentliggør Danmarks Statistik 4 gange om året. I den pri vate sektor steg lønnen 1,5 procent fra andet kvartal 2011 til andet kvartal 2012. Det nyeste tal finder du på Danmark Statistiks hjemmeside dst.dk. Hvis du vil sikre dig, at du ikke får en reallønsnedgang, skal din årlige lønstigning altid være på mindst forbrugerprisindekset. Det er beregnet af Danmarks Statistik som et mål for inflationen. Forbrugerpriserne er steget med 2,5 procent fra september 2011 til september 2012. DM mener Som ny på det private arbejdsmarked har du ikke haft del i lønstigningen. Men som et minimumsmål for lønudviklingen frem til din ansættelse kan du bruge den generelle lønstigning for den private sektor på 1,5 procent. Hvis du skifter job eller forventer at stige i løn på grund af større erfaring i jobbet, vil lønstigningsprocenterne i lønstatistikkens tabel 2 være et godt bud på en fornuftig lønstigning. Fx er gennemsnitslønnen for en nyuddannet kommunikationsmedarbejder på 31.665 kroner i september 2012. Hvis du derfor får dit første job i marts 2013, vil det være en god idé at medregne den generelle lønstigning på 1,5 procent. Da der er gået et halvt år, siden tallene i DM s lønstatistik blev målt, vil den forventede lønstigning være på halvdelen af et års stigning, nemlig 0,75 procent. Den forventede løn i marts 2013 vil således være på 31.902 kroner. Husk, at der kan gå lang tid, inden du får din første lønforhandling på jobbet. Din startløn skal derfor kunne holde indtil næste lønforhandling. Brug også Danmarks Statistiks hjemmeside og tjek de nyeste tal eller kontakt DM s sekretariat for råd og vejledning.

12 løntabeller Privatansatte DM ere fordelt på kandidatår Tabel 1. Alle privatansatte DM ere fordelt på kandidatår løn inklusive pensionsbidrag Kandidatår Antal Gennemsnitsløn 25% 50% 75% 90% - 1988 474 56.817 49.075 57.143 63.979 70.790 1989-1991 138 54.842 47.403 53.169 62.158 72.810 1992-1993 103 53.284 45.715 52.555 60.084 70.463 1994 62 51.382 46.665 51.071 54.582 63.320 1995 67 53.567 46.527 54.125 59.252 66.004 1996 78 52.029 45.130 51.370 57.865 66.342 1997 90 52.879 45.306 52.610 57.786 71.338 1998 92 50.281 41.266 50.869 56.815 65.068 1999 103 49.551 43.156 48.683 54.473 62.809 2000 124 46.465 40.349 45.108 54.090 59.488 2001 132 45.563 38.470 44.530 50.958 59.377 2002 140 43.956 37.523 42.532 48.029 57.825 2003 154 42.045 35.592 41.442 46.894 52.698 2004 136 41.778 36.833 41.358 47.161 52.161 2005 176 41.105 35.440 39.951 46.752 54.520 2006 183 39.847 34.026 39.278 44.480 50.408 2007 158 38.759 33.955 38.470 43.161 49.580 2008 150 36.289 31.400 35.506 41.321 45.995 2009 140 35.022 31.400 34.430 38.356 42.447 2010 98 33.849 29.876 33.487 36.690 44.817 2011 66 31.992 29.562 31.602 34.469 37.732 2012 32 34.609 30.748 33.159 36.787 uoplyst 58 I alt 2.954 Tabellen viser den gennemsnitlige bruttomånedsløn for september 2012 for hver kandidatårgang samt antallet i hver årgang. Årgangene fra 1993 og tidligere er inddelt i passende størrelser. Fx kandidaterne fra 2000 tjente i gennemsnit 46.465 kroner om måneden inklusive pension. 75- procent-en viser, at 25 procent af denne årgang tjente 54.090 kroner eller mere i september 2012.

løntabeller 13 Lønudvikling fra 2011-2012 Tabel 2. Lønudvikling fra september 2011 til september 2012 for DM ere, der i begge år var privatansatte løn inklusive pensionsbidrag Kandidatår Antal Stigning i procent -1993 505 1,5 1994 42 2,8 1995 44 2,8 1996 45 2,9 1997 61 4,0 1998 52 3,8 1999 73 3,5 2000 83 2,4 2001 82 2,4 2002 86 3,0 2003 93 3,0 2004 86 3,5 2005 106 4,3 2006 110 5,0 2007 90 5,8 2008 87 6,0 2009 69 7,2 2010 39 7,3 2011 15 8,1 I alt 1768 3,4 Tabellen viser lønudviklingen beregnet ud fra de personer, der indgik i statistikken i både 2011 og 2012 og viser bruttostigningen inklusive anciennitet og eventuelt jobskifte. Du kan få inspiration til brug af tabellen i afsnittet om lønudvikling på side 10. Beregningsmetoden finder du på side 30.

14 løntabeller Arbejdsfunktioner fordelt på kandidatår Tabel 3. Arbejdsfunktioner fordelt på kandidatår løn inklusive pensionsbidrag It Naturvidenskab Kommunikation/ journalistik Kandidatår Antal Gennemsnitsløn Antal Gennemsnitsløn Antal Gennemsnitsløn - 1988 163 59.365 101 61.371 29 45.744 1989-1991 37 56.896 27 62.431 18 48.253 1992-1993 29 56.756 27 60.570 6 47.858 1994 21 51.523 15 56.676 6 47.891 1995 19 56.679 17 55.082 7 42.654 1996 15 55.270 21 55.428 17 47.420 1997 21 51.286 32 56.967 8 42.604 1998 22 51.898 16 55.514 15 45.145 1999 18 54.740 27 50.124 14 46.349 2000 18 52.835 31 51.858 24 42.284 2001 13 60.419 31 48.189 25 43.977 2002 24 48.194 25 50.658 25 40.823 2003 18 49.899 23 45.090 30 40.338 2004 13 47.141 29 44.189 29 40.252 2005 25 45.464 26 43.717 40 38.237 2006 29 41.295 24 44.154 33 39.613 2007 20 41.421 32 41.807 29 37.703 2008 20 40.067 23 39.588 24 35.744 2009 15 37.324 17 35.925 22 36.070 2010 11 39.407 10 32.458 19 32.374 2011 8 36.702 4 12 31.368 2012 6 38.047 4 7 31.665 I alt 565 562 439 Tabellen viser den gennemsnitlige månedsløn og antal ansatte i september 2012 fordelt på arbejdsfunktion. Fx kandidater uddannet i 2000, som arbejdede med it, tjente i september 2012 52.835 kroner om måneden inklusive pension, mens kandidater fra samme år, som arbejdede med kommunikation, i gennemsnit fik 42.284 kroner i samme måned.

løntabeller 15 Sagsbehandling/ administration Personale/ uddannelse Salg/marketing/ reklame Andet Antal Antal Antal Antal Gennemsnitsløn Gennemsnitsløn Gennemsnitsløn Gennemsnitsløn 74 52.741 15 52.638 17 55.339 62 53.962 21 50.647 7 49.107 3 22 52.404 15 46.386 4 6 54.521 14 45.263 8 53.533 4-7 40.950 10 49.824-4 7 56.333 3 2 5 50.291 11 53.188 2 4 5 53.583 15 49.616 13 44.064-6 50.761 14 51.866 9 43.582 5 46.476 4 22 51.754 10 40.102 5 41.396 9 47.891 25 41.743 14 43.038 8 42.180 11 39.522 27 42.171 14 39.593 11 44.858 10 37.803 28 41.848 22 37.931 8 42.073 17 42.493 31 39.392 17 40.644 11 42.266 6 41.079 25 39.535 18 40.268 6 40.356 21 37.634 34 41.701 16 36.217 9 39.747 20 38.667 44 38.910 14 36.076 9 35.250 10 40.215 34 37.732 25 34.596 10 35.772 15 37.411 26 33.129 16 33.525 11 35.146 10 34.483 45 34.091 13 31.833 6 35.893 8 32.272 29 34.250 7 29.573 4 6 32.107 23 30.283 3 2 2 7 33.995 344 141 195 552

16 løntabeller Naturvidenskabelige Tabel 4. Naturvidenskabelige fordelt på kandidatår løn inklusive pensionsbidrag Kandidatår Antal Gennemsnitsløn 25% 50% 75% 90% - 1988 277 59.933 53.592 60.185 66.386 72.091 1989-1991 72 56.962 48.157 55.138 64.206 76.399 1992-1993 54 55.953 50.590 55.112 63.588 71.166 1994 30 54.092 50.227 52.888 56.702 1995 34 55.013 52.762 55.560 59.611 1996 35 52.962 45.676 52.295 61.700 1997 44 54.619 47.712 53.418 57.589 1998 39 54.237 47.358 52.610 61.156 1999 50 52.808 47.245 51.700 59.376 64.129 2000 59 50.385 42.631 51.600 57.071 62.710 2001 47 50.097 42.334 49.131 55.135 2002 46 49.605 41.403 47.030 56.903 2003 53 44.919 38.197 43.520 51.127 57.047 2004 52 44.151 39.525 44.292 48.761 52.320 2005 53 43.655 37.373 43.520 48.570 55.095 2006 50 42.340 36.677 41.434 45.582 52.509 2007 46 41.847 37.505 40.993 45.032 2008 34 38.990 33.785 37.349 44.088 2009 34 36.229 32.343 35.653 38.521 2010 28 35.864 30.451 34.303 42.638 2011 12 34.481 33.420 2012 12 37.426 35.945 I alt 1.161 Tabellen viser den gennemsnitlige bruttomånedsløn i september 2012 fordelt på kandidatår for naturvidenskabelige. Se også side 31. Fx cand.it.er indgår i gruppen af naturvidenskabelige. Årgang 2005 tjente i september 2012 i gennemsnit 43.655 kroner om måneden inklusive pension.

løntabeller 17 Humanister Tabel 5. Humanister fordelt på kandidatår løn inklusive pensionsbidrag Kandidatår Antal Gennemsnitsløn 25% 50% 75% 90% - 1988 160 51.942 43.335 51.583 60.071 67.659 1989-1991 49 49.720 42.618 49.580 56.683 1992-1993 39 49.526 42.510 47.863 54.630 1994 24 46.103 40.743 46.045 51.499 1995 26 51.212 41.363 51.070 58.859 1996 32 50.878 42.701 51.521 57.534 1997 28 47.124 36.584 43.529 57.155 1998 48 46.708 39.138 45.745 53.620 1999 46 47.061 40.238 45.660 52.569 2000 57 42.072 35.440 42.510 48.258 53.991 2001 79 42.595 35.945 42.318 46.045 54.630 2002 87 40.936 35.945 40.945 45.540 48.816 2003 90 39.834 33.420 40.034 44.530 48.631 2004 75 40.126 35.440 39.305 45.540 51.077 2005 110 39.366 34.692 37.436 43.936 51.488 2006 128 38.262 33.041 37.965 43.520 48.441 2007 100 37.378 31.557 37.460 40.909 49.495 2008 102 34.839 30.390 34.392 38.495 42.943 2009 93 34.390 30.390 34.006 37.359 42.227 2010 57 33.412 30.390 32.410 35.684 38.874 2011 45 31.374 28.936 30.993 34.001 2012 16 31.563 32.083 I alt 1.491 Tabellen viser den gennemsnitlige bruttomånedsløn i september 2012 fordelt på Kandidatår for humanister. Se også side 31. Fx cand.comm.er indgår i gruppen af humanister. Af årgang 1994 tjente den dårligst lønnede fjerdedel højst 40.743 kroner om måneden inklusive pension i september 2012.

18 løntabeller Anciennitet og uddannelse Tabel 6. Alle privatansatte DM ere fordelt på beskæftigelsesanciennitet (år) og uddannelsesretning løn inklusive pensionsbidrag Naturvidenskabelige Humanister Anciennitet Antal Gennemsnitsløn Antal Gennemsnitsløn Antal Gennemsnitsløn 24-421 57.463 253 60.438 134 52.309 21-23 111 56.893 63 59.376 33 50.389 19-20 90 53.171 43 56.634 34 49.194 18 47 52.128 24 54.027 20 48.190 17 56 55.172 27 55.355 22 55.226 16 65 50.152 29 52.935 32 47.478 15 74 53.378 44 54.797 21 50.032 14 72 53.184 37 55.643 26 50.344 13 87 49.508 37 50.998 46 48.118 12 130 50.277 65 54.941 53 44.430 11 118 47.180 47 51.647 65 43.720 10 124 46.032 50 49.418 70 43.122 9 121 43.402 39 45.482 69 40.826 8 141 41.996 44 45.386 84 39.994 7 182 41.573 52 42.547 117 40.605 6 198 40.533 55 43.488 131 38.872 5 192 38.809 61 42.918 118 36.530 4 143 38.177 33 41.686 104 37.011 3 126 33.864 30 35.321 85 33.382 2 117 35.280 36 38.853 70 33.581 1 158 32.176 43 34.384 94 30.846 Uoplyste 181 I alt 2.954 1.112 1.428 Tabellen viser den gennemsnitlige bruttomånedsløn fordelt på uddannelsesretning og antal år i beskæf tigelse. Beskæftigelse i 19 år og derover er slået sammen i passende størrelser. Anciennitet under et halvt år regnes med som et års anciennitet. Fx en naturvidenskabelig med 12 år på arbejdsmarkedet tjente i gennemsnit 54.941 kroner inklusive pension, mens en humanist med samme anciennitet tjente 44.430 kroner inklusive pension.

løntabeller 19 Ph.d. Tabel 7. Ph.d. Antal Gennemsnitsløn 25% 50% 75% 90% Humanister 56 46.233 38.319 42.510 53.441 64.946 Naturvidenskabelige 192 55.966 48.173 54.888 62.930 70.729 Total 347 54.125 45.765 52.817 61.195 70.628 Tabellen viser privatansatte med en ph.d.-grad eller tilsvarende. Fx den bedst lønnede fjerdedel af naturvidenskabeligt uddannede med en ph.d.-grad tjente mindst 62.930 kroner i september inklusive pension. Både humanister og naturvidenskabelige ph.d ere tjente i gennemsnit 12 procent mere end deres kolleger, som kun havde en kandidatgrad.

20 arbejdstid Reel ugentlig arbejdstid Tabel 8. Reel ugentlig arbejdstid fordelt på funktioner og køn Ansatte med mindst 35 timers arbejdsuge Mænd Kvinder Total Arbejdsfunktioner Antal Arbejdstid Antal Arbejdstid Antal Arbejdstid IT-arbejde 315 40,1 131 40,2 446 40,1 Naturvidenskabeligt arbejde 229 40,9 229 40,6 458 40,7 Kommunikations- og journalistisk arbejde 111 40,7 220 40,2 331 40,4 Sagsbehandling og administration 82 40,0 170 40,0 252 40,0 Personale- og uddannelsesfunktion 35 42,1 69 40,7 104 41,2 Marketing, salg og reklame 54 42,1 100 40,3 154 40,9 Andet 134 40,2 295 40,3 429 40,3 I alt 960 40,5 1.214 40,3 2.174 40,4 Tabel 9. Arbejdstid og vilkår 37 timer inklusive frokost 37 timer eksklusive frokost Arbejdsfunktioner Antal Procent Antal Procent IT-arbejde 152 27 282 51 Naturvidenskabeligt arbejde 59 11 404 73 Kommunikations- og journalistisk arbejde 162 38 139 33 Sagsbehandling og administration 138 41 103 30 Personale- og uddannelsesfunktion 39 28 50 36 Marketing, salg og reklame 36 18 117 60 Andet 200 38 195 37 I alt 786 29 1.290 47 Fordeling af privatansatte magistre på arbejdstid. Fx har omtrent tre fjerdedele af de naturvidenskabeligt ansatte en arbejdsuge på 37 timer eksklusive frokost, mens dette kun er tilfældet for en tredjedel af kommunikationsmedarbejderne.

arbejdstid 21 Tabellen viser den reelle ugentlige arbejdstid opgjort på arbejdsfunktioner og køn. Den reelle arbejdstid er de antal timer, som privatansatte magistre faktisk arbejdede i september 2012. Fx Den reelle arbejdstid i gennemsnit for mænd var på 40,5 timer om ugen i september 2012, mens den for kvinder var 40,3 timer. Ingen øvre arbejdstid Andet antal timer I alt Antal Procent Antal Procent Antal Procent 52 9 71 13 557 100 37 7 55 10 555 100 50 12 71 17 422 100 36 11 62 18 339 100 27 19 24 17 140 100 27 14 16 8 196 100 65 12 73 14 533 100 294 11 372 14 2.742 100

22 brancher Brancher Tabel 10 Brancher løn inklusive pensionsbidrag Antal Gennemsnit 25% 50% 75% A-kasser og fagforeninger 173 103 89 104 117 Banker, pension og forsikring 139 110 90 112 129 Boligselskaber 69 97 86 94 110 El, gas og vand 38 108 92 106 122 Forlag 84 91 77 90 101 Fremstilling af computere, elektroniske og optiske produkter 53 106 89 104 123 Industriproduktion og udvikling 100 98 77 95 115 It 294 104 86 105 120 Kemiske og biokemiske virksomheder 352 113 95 110 127 Kultur, teater og forlystelser 50 86 68 81 104 Landbrug og fødevarer 40 100 75 91 122 NGO 318 91 78 91 103 Radio og TV 68 96 83 96 110 Reklame og markedsanalyse 44 95 72 87 112 Rådgivende ingeniørvirksomheder 171 99 81 96 115 Telebranchen 48 98 84 99 112 Transport, post og kurér 37 103 80 104 123 Virksomhedsrådgivning 95 97 77 91 114 Løntal er udregnet som forskellen på hvert enkelt medlems løn og gennemsnittet for vedkommendes kandidatårgang. Løntallet for en branche er derfor forskellen fra gennemsnitlønnen for alle privatansatte magistre, hvor der også er taget højde for anciennitet. Fx var bioteknologiske- og medicinalvirksomheder lønførende blandt privatansatte magistre, da de tjente 13 procent mere end gennemsnittet i september 2012.

brancher 23 Eksempler Bupl, Dansk Sygeplejeråd, Magistrenes Arbejdsløshedskasse Atp, Nordea, Pensam Aab, Kab, Lejerbo Dong Energy, Københavns Energi, Aarhus Vand Aller Media, Dansk Bibliotekscenter, Lindhardt og Ringhof Oticon, Radiometer Medical Grundfos, Lego System, Teknologisk Institut IBM, KMD, Logica Danmark Alk-Abello, H. Lundbeck, Novo Nordisk Danmarks Akvarium, Nordisk Film Biografer, Nørrebro Teater Arla, Danmarks Center For Vildlaks, Skolemadsrådgivning Børnefonden, Danmarks Naturfredningsforening, Kræftens Bekæmpelse DR, TV Glad, TV2 Gallup, Lionbridge Denmark, The Nielsen Company Cowi, Grontmij, Niras Onfone, TDC, Telia A.P. Møller-Mærsk, Post Danmark, Trafikselskabet Movia Advice, Eurofins, Kubix

24 brancher Brancheforskelle Diagram 1. Brancher 2012 Lønforskelle på brancher og lønninger inden for den enkelte branche 60 70 80 90 100 110 120 130 A-kasser og fagforeninger Banker, pension og forsikring Boligselskaber El, gas og vand Forlag Fremstilling af computere, elektroniske og optiske produkter Industriproduktion og udvikling IT Kemiske og biokemiske virksomheder Kultur, teater og forlystelser Landbrug og fødevarer NGO Radio og TV Reklame og markedsanalyse Rådgivende ingeniørvirksomheder Telebranchen Transport, post og kurér Virksomhedsrådgivning Diagram 1. En bjælke udgøres af lønningerne fra de midterste 50 procent i en branche. Således starter bjælken ved 25-en og slutter ved 75-en. Skilningen mellem det røde og det grå felt udgør 50 procent-en. Det røde område ligger under gennemsnittet det grå over gennemsnittet for branchen. Bjælkens længde viser, hvor stor (eller lille) lønforskellen er i branchen. Bjælkens placering viser, om branchen ligger over, under eller på gennemsnitslønnen for en DM er ansat i det private, henholdsvis plus, minus eller 0. Dertil kan man også på bjælkens placering sammenligne branchernes lønniveau med hinanden. Fx lønforskellene i brancher som banker og forsikringsvirksomhed og It-virksomheder er store. Det viser bjælkens længde. Omvendt er der ikke store lønforskelle inden for brancherne forlag og NGO ere.

Du kan også få gode råd i DM og læse mere om lønnen for privatansatte på dm.dk/privatloen

26 Ansættelsesvilkår Ansættelsesvilkår Tabel 11. Ansættelsesvilkår Procent Øvrige ansættelsesforhold Abonnement på aviser/tidsskrifter 10,6 Betalt/delvist betalt adgang til fitnesscenter/massage/wellness m.v. 26,9 Fri tog- og buskort 1,3 Frokostordning 49,2 Sundhedsordning/forsikring 55,5 Andre personalegoder 17,2 Multimedier Mobiltelefon/smart phone 58,9 Bærbar computer 59,1 IPad 6,2 Andet 6,8 Fri- eller feriedage (inkl. feriefridage) ud over 5 ugers ferie efter ferieloven 1-2 dage 3,8 3-4 dage 3,3 5 dage 66,2 Flere end 5 dage 20,5 Ved ikke 6,2 Ret til at være hjemme i forbindelse med barns sygdom 0 2,3 1 46,1 2 17,7 Flere 4,2 Ved ikke 29,8

Ansættelsesvilkår 27 Procent Klausuler Konkurrrenceklausul 11,8 Kundeklausul 2,4 Jobklausul (Din arbejdsgiver har aftaler med en eller flere andre virksomheder om ikke at ansætte hinandens...) 1,1 Andre begrænsninger (fx uddannelsesklausul eller medarbejderklausul) 2,3 Ingen klausuler 82,3 Kvinders ret til fuld løn efter barsel 0 3,6 Mellem 1 og 14 uger 6,3 Mellem 15 og 26 uger 19,8 Flere end 26 uger 12,0 Der er ingen særskilt aftale om barselsvilkår 4,5 Ved ikke 53,9 Mænds ret til fuld løn efter barsel 0 4,1 1 til 2 uger 11,0 Mellem 3 og 12 uger 15,8 Flere end 12 uger 7,4 Der er ingen særskilt aftale om barselsvilkår 4,4 Ved ikke 57,3 Merarbejde Ja Har du ret til at afspadsere merarbejde? 61,3 Har du ret til betaling, hvis merarbejde ikke kan afspadseres? 23,5 Fx næsten 60 procent af DM s privatansatte medlemmer har rådighed over en mobiltelefon, mens op mod 70 procent har ret til fravær i forbindelse med børns sygdom.

28 personalegoder Værdien af elementer i en kontrakt Tabel 12. Værdien af elementer i en ansættelseskontrakt 1. Barsel retten til løn under barsel pr. fødsel kvinder pr. fødsel mænd op til 44 procent af en årsløn* op til 23 procent af en årsløn* 2. Frokostpausen frokostpausen er en del af arbejdstiden, så den i alt kun er 37 timer 6,8 procent af lønnen 3. Overarbejde retten til afspadsering og betaling, hvis afspadsering ikke kan nås inden næste kvartals udløb 4,0 procent af lønnen** 4. Den 6. ferieuge retten til fem særlige feriedage ( feriefridage ) En årlig fridag svarer til 0,4 procent af den samlede arbejdstid 2,0 procent af lønnen 5. Omsorgsdage retten til to omsorgsdage pr. barn under 8 år En årlig fridag svarer til 0,4 procent af den samlede arbejdstid. 0,8 procent af lønnen*** 6. Barns første og anden sygedag retten til frihed med løn på barns første og anden sygedag 1,6 procent af lønnen**** 7. Ferietillæg ferietillægget er på 1,5 procent, altså 0,5 procent mere end lovens krav. Den offentlige overenskomst giver 1,5 procent, hvorimod ferieloven kun sikrer 1 procent. 0,5 procent af lønnen 8. Pension Pensionen kan enten være noget arbejdsgiveren indbetaler, eller noget du selv afgør, om du vil indbetale af din løn. Indbetales der ikke noget fra arbejdsgiveren, bør lønnen som udgangspunkt svare til tallene i DM s lønstatistik. Indbetaler arbejdsgiveren fx 10 procent eller mere, så kan lønnen være tilsvarende mindre. I det offentlige indbetales omkring 17 procent.

personalegoder 29 Noter til tabellen *Hvis du ikke ifølge kontrakten har ret til løn under barsel, så har kvinder omfattet af funktionærloven ret til halv løn i 4 uger før og 14 uger efter fødslen. Mænd har ikke ret til løn under barselsorlov efter funktionærloven. I de øvrige uger, hvor du har ret til orlov, har du normalt ret til dagpenge. I beregningerne har DM lagt til grund, at barselsdagpengene gennemsnitligt svarer til cirka 40 procent af lønnen. I de offentlige overenskomster har kvinder ret til fuld løn 6 eller 8 uger før fødslen og 14 uger efter. Manden har ret til 2 + 2 uger efter fødslen. Herudover har både mænd og kvinder ret til fuld løn i 10 uger. Hvis begge er ansat efter samme overenskomst, kan kun den ene udnytte retten til de 10 uger. I beregningen er lagt til grund, at kvinder kan få op til 32 uger med løn og mænd op til 14 uger med løn. Hertil kommer, at begge har ret til indbetaling af fuldt pensionsbidrag i den periode, hvor de kun modtager dagpenge. Det drejer sig for kvinders vedkommende om op til 32 uger og for mænd op til 30 uger. ** For offentligt ansatte indgår frokostpausen i de 37 timer. For privatansatte skal dette aftales i ansættelseskontrakten. Er dette ikke aftalt, så svarer arbejdstiden til 39,5 timer, hvilket er 6,8 procent mere end de 37 timer. *** Her er lagt til grund, at du i gennemsnit har 1 times overarbejde om ugen, der ikke kan afspadseres. Efter en offentlig overenskomst skulle overarbejdet betales med 1,5 time pr. arbejdstime. Dette gælder dog kun for overarbejde over længere perioder. Har du ikke overarbejde, skal værdien sættes til 0. Men har du mere, så er værdien altså højere end i eksemplet. **** Her er lagt til grund, at du har et mindreårigt barn, hvor du er hjemme to gange to dage på et år. Er dit barn aldrig syg, så sættes værdien til 0 kroner. Er barnet oftere sygt, eller har du flere mindreårige børn, er værdien højere.

30 statistikken Hvordan har DM lavet statistikken? Statistikken er udarbejdet af DM s sekretariat. Antal personer Statistikken bygger på de oplysninger, som de privatansatte medlemmer af DM har givet DM i løbet af oktober 2012. I alt blev 6.594 privatansatte medlemmer spurgt om deres månedsløn i september 2012, heraf har 3.856 svaret ved fristens udløb, hvilket giver en svarprocent på 58. I besvarelserne indgår også ledere, bachelorer og personer, som har oplyst, at de har fået andet arbejde uden for privatområdet. Disse personer indgår ikke i privatlønsstatistikken, og derfor er selve grundlaget for statistikken på 2.954 personer. Af hensyn til den statistiske nøjagtighed og anonymitet er gennemsnittet for grupper med færre end 5 besvarelser ikke medtaget. Gennemsnitstal og er vises kun, hvis antallet af svar er mindst 5 Median vises kun, hvis antallet af svar er mindst 10 25 procent og 75 procent vises kun, hvis antallet af svar er mindst 20 90 procent vises kun, hvis antallet af svar er mindst 50. Bruttomånedsløn I lønstatistikken for privatansatte DM ere har DM konsekvent benyttet bruttoløn. Bruttolønnen er udbetalt løn i september inklusiv arbejdsgiverbidrag til eventuelle pensionsordninger, herunder bidrag til ATP og ferietillæg på en procent af lønnen (det lovbestemte minimum). Mange højtuddannede får dog et højere ferietillæg. Fraktiler Mange af tabellerne fra statistikken er opdelt i er. 25 procent-en angiver lønnen for en person, hvor der er 25 procent, der har samme eller lavere løn og 75 procent, der har højere. Medianen, som også kaldes 50 procent-en, angiver således lønnen for en person, hvor der er 50 procent, der har lavere løn og 50 procent, der har højere løn. Gennemsnit Gennemsnittet, også kaldet middeltallet eller middelværdien, er summen af værdierne i et datasæt divideret med antallet af værdier. Lønstigningsprocent I tabel 2 er de procentvise stigninger udregnet som et glidende gennemsnit af 3 kandidatårgange. Dette gøres ved at lægge lønnen for en kandidatårgang sammen med årgangene over og under og derefter dele med 3.

statistikken 31 Total-tal Total-tallene er ikke ens fra tabel til tabel. Det skyldes en mindre forskel i antallet af besvarelser i de forskellige kategorier. Fx er der færre personer, som har opgivet både stillingstype og kandidatår end kun kandidatår. Der indgår på den måde færre personer i tabel 3 end i tabel 1. Humanister Flere af tabellerne indeholder overskriften humanister. Her indgår således også cand.phil., mag.art., cand.art., cand.pæd., cand.comm., mag.art.soc., cand.scient.soc., cand.interpret., cand.ling.merc., cand.public., konservator, cand.theol., cand.mag. SIS, master of arts., cand.negot., musikterapeut, dr.phil. og lic.phil. Redaktion Charlotte Dester Grafisk design Datagraf Tryk Datagraf Oplag 8.500 Naturvidenskabelige Flere af tabellerne indeholder overskriften naturvidenskabelige. Her indgår således også mag. scient., cand.stat., lic.scient., dr.scient., cand.scient. san, cand.scient.san.publ., cand.it., master of public health og cand.cur.

Nimbusparken 16 Frederiksberg Telefon: 38 15 66 00 www.dm.dk dm@dm.dk Interaktiv lønberegner på dm.dk/privatloenstatistik Her kan du afprøve DM s interaktive lønberegner og lave beregninger ud fra din egen situation: Uddannelse, kandidatår, jobfunktion med mere. Du kan fx også indtaste din egen løn og sammenligne den med andres løn. Den interaktive lønberegner er kun for DM s medlemmer og kræver login, som er dit cpr-nummer samt medlems-nummer eller en selvvalgt adgangskode.