Mælk nok til et stort kuld grise



Relaterede dokumenter
Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

FODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

Du passer soen og soen passer grisene

Spar på krudtet i dit sofoder

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN FAGLIG DAG D. 3/ BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise

BAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

Fodring af søer, gylte og polte

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

SEGES P/S seges.dk 1

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0

Valinnorm til diegivende søer

Hvad er et normalt sofoderforbrug?

Succes grundlægges i drægtighedsstalden

FODRING AF SUPERSOEN. Thomas Sønderby Bruun, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart

Korrekt fodring af polte

Antal blandinger til fremtidens sohold

Stil skarpt på poltene

INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST

INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

Foderkurver til diegivende søer

SO-SEMINAR PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra

STORE VARIATIONER I SØERS VÆGTTAB OG DAGLIG KULDTILVÆKST

Fodring i farestalden til debat. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning

Fodring af polte. Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion

Fodermanagement. Fodring 2014

Soens produktion af råmælk og mælk

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

DU BLIVER, HVAD DU SPISER

Optimal fodring af soen før og efter faring

- så den kan passe 15 grise

Næringsstoffernes vej til mælken

Fodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen

Spækscanning af søer inspiration til 2015

NYE AMINOSYRENORMER TIL SØER OG SLAGTESVIN

DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN

Kort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding

FODRING AF SØER. Fodringsseminar Billund 29. April 2015

Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

GOD FARING OG GODT I GANG

FODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING

SvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

Nye normer til drægtige, polte og løbeafdeling

Proteinniveau til unge kvier

Optimal sofodring eftersyn af din besætning

Toptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion

TAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018

Det lugter lidt af gris

Viden, værdi og samspil

Få søerne til at malke bedre, så de kan passe mange flere, diarré-fri, grise!

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

Nyt om fodring af søer og erfaring fra praksis. Svinerådgiver Henning Bang, d. 8. feb 2016

Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning

OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018

KORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER

Lysinnorm til diegivende søer

DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER

SØER BLIVER, HVAD DE SPISER

Præsentation af nyt normsæt. Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

KORREKT FODRING AF SØER I HELE CYKLUS

SENESTE NYT OM SOFODRING

Fodermøde Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Nyt om foder. Overblik Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer

Mælkens vej til pattegrisene. Ved lektor Christian Fink Hansen, KU/LIFE og projektleder Marie Louise Pedersen, VSP Kongres 2011

Udnyt dine data og boost soholdet

PROTEINFORSYNING OMKRING FARING PÅVIRKER IKKE DIARRÉFREKVENSEN

INGEN EFFEKT AF FEDTINDHOLD I DIEGIVNINGSFODER PÅ KULDTILVÆKST OG SOENS MOBILISERING

Nyt om foder & oplæg til paneldebat

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

NEDSÆT ANTAL DØDFØDTE GRISE VIA FODRINGEN FORSKNING OG PRAKSIS

SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER

> > Thomas Sønderby Bruun, Videncenter for Svineproduktion > > Jens Strathe, HyoVet

Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt?

Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer?

Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi.

>16,5 PÅ GYLTE MICHAEL FREDERIKSEN

Fra vådfodertank til krybbe

AMINOSYRETAB I VÅDFODER

Transkript:

Mælk nok til et stort kuld grise Kongres for Svineproducenter 24. oktober 2012 Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion

Dagens spørgsmål 1. Hvordan er somælk sammensat? 2. Hvordan påvirker grisene soens mælkeydelse? 3. Hvor meget mælk kan en so yde? 4. Hvilke næringsstofkrav stiller soen? 5. Hvad kan begrænse mælkeydelsen? 6. Hvordan kan I derhjemme øge potentialet?

Indholdsstoffer i mælken - hvor kommer de fra? Fedt - Fedt fra foderet - Mobilisering af kropsfedt - Fedtproduktion ud fra fermentering af fibre - Fedt syntetiseret af soen (fra glukose/protein) - Stivelse fra foderet -Fibre fra foderet - Mobilisering af kropsprotein Mælkesukker - Protein fra foderet - Mobilisering af kropsprotein Protein

Indholdsstoffer i mælken - hvor kommer de fra? Fedt - Fedt fra foderet - Mobilisering af kropsfedt - Fedtproduktion ud fra fermentering af fibre - Fedt syntetiseret af soen (fra glukose/protein) - Stivelse fra foderet -Fibre fra foderet - Mobilisering af kropsprotein Mælkesukker - Protein fra foderet - Mobilisering af kropsprotein Protein

Indholdsstoffer i mælken - hvor kommer de fra? Fedt - Fedt fra foderet - Mobilisering af kropsfedt - Fedtproduktion ud fra fermentering af fibre - Fedt syntetiseret af soen (fra glukose/protein) - Stivelse fra foderet -Fibre fra foderet - Mobilisering af kropsprotein Mælkesukker - Protein fra foderet - Mobilisering af kropsprotein Protein

Somælk - Hvad indeholder 1 liter somælk? Kilde: MWA Verstegen,PJ Moughan and JW Schrama (1998): The Lactating Sow. Wageningen Pers.

Dagens svar 1. Hvordan er somælk sammensat? Svar: - Højt tørstofindhold - Højt fedt- og proteinniveau i forhold til komælk

Dagens spørgsmål 2. Hvordan påvirker grisene soens mælkeydelse?

Flere grise i kuldet øger mælkeydelsen Daglig kuldtilvækst (kg) 3 2,8 2,6 2,4 2,2 2 1,8 1,6 1,4 1,2 1 283 265 2,8 239 2,5 2,4 210 202 2,1 1,7 6 8 10 12 14 Antal grise i kuldet (stk.) 300 280 260 240 220 200 180 160 140 120 100 Daglig tilvækst af den enkelte gris (g) Kuldets tilvækst Tilvækst for den enkelte gris Kilde: DE Auldist, L Morrish, P Eason, RH King (1998): The influence of litter size on milk production of sows. Animal Science.

Flere grise i kuldet øger altså mælkeydelsen Mælkeydelse (kg/dag) 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 2 4 6 8 10 12 14 1971 1989 1994 Antal grise i kuldet (stk.) Kilder: Elsley (1971), King et al. (1989), Auldist et al. (1994)

Dagens spørgsmål 2. Hvordan påvirker grisene soens mælkeydelse? Svar: - Flere grise ved soen øger mælkeydelse og kuldtilvækst markant - Husk det

Dagens spørgsmål 3. Hvor meget mælk kan en so yde?

Modellering af mælkeydelse - kan vi lære noget? Avanceret model Baseret på litteraturstudier Modellen forudsiger soens mælkeydelse ud fra Antallet af grise ved soen Grisenes (kuldets) tilvækst Mælkeydelse når soen fravænner grise på 7,5 kg ved 28 dage? 10 grise? 12 grise? 14 grise? Kilde: AV Hansen, AB Strathe, E Kebreab, J France and PK Theil (2012): Predicting milk yield and composition in lactating sows - A Bayesian approach. Journal of Animal Science.

Modelberegninger - et bud på soens daglige ydelse 14 12 10 8 6 4 2 0 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) 16 Top: 14,6 kg Top: 12,0 kg Top: 9,8kg 10 grise á 7,5 kg 12 grise á 7,5 kg 14 grise á 7,5 kg Dag efter faring Kilde: AV Hansen, AB Strathe, E Kebreab, J France and PK Theil (2012): Predicting milk yield and composition in lactating sows - A Bayesian approach. Journal of Animal Science.

Modelberegninger - et bud på soens samlede ydelse 400 Total mælkeydelse (kg mælk) 350 300 250 200 150 100 50 Samlet: 282 kg Samlet: 341 kg Samlet: 233 kg 10 grise á 7,5 kg 12 grise á 7,5 kg 14 grise á 7,5 kg 0 Dag efter faring Kilde: AV Hansen, AB Strathe, E Kebreab, J France and PK Theil (2012): Predicting milk yield and composition in lactating sows - A Bayesian approach. Journal of Animal Science.

Energi til grisene - daglig mængde energi i mælken Daglig mængde energi i mælk (FEsv) 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Top: 8,8 FEsv Top: 7,2 FEsv Top: 5,9 FEsv 10 grise á 7,5 kg 12 grise á 7,5 kg 14 grise á 7,5 kg Dag efter faring Kilde: AV Hansen, AB Strathe, E Kebreab, J France and PK Theil (2012): Predicting milk yield and composition in lactating sows - A Bayesian approach. Journal of Animal Science.

Energi til grisene - samlet mængde energi i mælken 225 Total mængde energi i mælk (FEsv) 200 175 150 125 100 75 50 25 I alt: 170 FEsv I alt: 207 FEsv I alt: 142 FEsv 10 grise á 7,5 kg 12 grise á 7,5 kg 14 grise á 7,5 kg 0 Dag efter faring Kilde: AV Hansen, AB Strathe, E Kebreab, J France and PK Theil (2012): Predicting milk yield and composition in lactating sows - A Bayesian approach. Journal of Animal Science.

Dagens spørgsmål 3. Hvor meget mælk en so kan yde? Svar: - En so med et stort kuld grise yder over 12 kg mælk pr. dag - En so kan let yde dens egen vægt i mælk på 28 dage

Dagens spørgsmål 4. Hvilke næringsstofkrav stiller soen?

Aminosyrebehov (lysin) - til mælk og vedligehold 90 Lysinbehov til mælk + so (g pr.dag) 80 70 60 50 40 30 20 10 0 10 grise á 7,5 kg 12 grise á 7,5 kg 14 grise á 7,5 kg Dag efter faring

Foderoptagelse og behov - Hvis soen æder for lidt? 90 Lysinbehov til mælk + so (g pr.dag) 80 70 60 50 40 30 20 10 0 So med lav foderoptagelse 10 grise á 7,5 kg 12 grise á 7,5 kg 14 grise á 7,5 kg Dag efter faring

Hvad kan soen mobilisere - for at lappe på mælkeydelsen En so på 220 kg indeholder ca. 30 kg protein Max 1% af proteinpuljen kan mobiliseres pr. dag Soen mobiliserer både fedt og protein 300 g mobiliseret protein svarer til at der dagligt kan mobiliseres max. 22 g lysin 300 g protein i vægttab svarer til et vægttab på ca. 1,2 kg Hvor meget må en so så mobilisere? Mit bud er 10-20 kg

Foderoptagelse og behov - hvad kan soen fra før så redde? 90 Lysinbehov til mælk + so (g pr.dag) 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Maks. mobilisering So med lav foderoptagelse 10 grise á 7,5 kg 12 grise á 7,5 kg 14 grise á 7,5 kg Dag efter faring

Foderoptagelse og behov - hvis soen æder godt? 90 Lysinbehov til mælk + so (g pr.dag) 80 70 60 50 40 30 20 10 0 So med høj foderoptagelse 10 grise á 7,5 kg 12 grise á 7,5 kg 14 grise á 7,5 kg Dag efter faring

Foderoptagelse og behov - Aminosyrer hævet 10% i foderet 90 Lysinbehov til mælk + so (g pr.dag) 80 70 60 50 40 30 20 10 0 +10% aminosyrer So med høj foderoptagelse 10 grise á 7,5 kg 12 grise á 7,5 kg Dag efter faring 14 grise á 7,5 kg

Foderoptagelse og behov - hvad kan den gode so redde? 90 Lysinbehov til mælk + so (g pr.dag) 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Maks. mobilisering +10% aminosyrer So med høj foderoptagelse 10 grise á 7,5 kg 12 grise á 7,5 kg Dag efter faring 14 grise á 7,5 kg

Dagens spørgsmål 4. Hvilke næringsstofkrav stiller soen? Svar: - Store krav til lysinforsyning (og andre aminosyrer) - Krav om høj foderoptagelse + mobilisering - Eventuelt ekstra aminosyrer (lav foderoptagelse)

Dagens spørgsmål 5. Hvad kan begrænse mælkeydelsen?

Laktose kan være en begrænsning Stivelse Fibre Foder Absorberede næringsstoffer Glukose Energi til yveret Laktose-syntese Energi til stofskifte Mælkeproduktion 25-30% af den optagne glukose ender i yveret Lav foderoptagelse/stivelsestilgængelighed kan begrænse mælkeydelsen

Hvad antages at være den begrænsende faktor? Den begrænsende faktor afhænger af Om soen har en Lav høj eller lav foderoptagelse Høj Om blandingen foderoptagelse korrekt sammensat/blandet foderoptagelse Om foderets aminosyreprofil er som tilsigtet Lav foderoptagelse -- Høj foderoptagelse ++

Dagens spørgsmål 5. Hvad kan potentielt begrænse mælkeydelsen? Svar: - Et lille kuld grise - Lav foderoptagelse - Forkert sammensat foderblanding (blandefejl)

Dagens spørgsmål 1. Hvordan kan I derhjemme øge potentialet?

Hvad siger anbefalingerne? - foderkurver + et bud til supersøer Foderstyrke (FEso pr. so pr. dag) 12 10 8 6 4 2 0 Dag 6: Ca. 5,5 FEso Dag 6: Knap 5 FEso Dag 6: Ca. 5 FEso Top: Maks. 10,5-11,0 FEso Top: 9-9,5 FEso pr. dag Top: Min. 8 FEso pr. dag Dage efter faring Kilde: Farestaldsmanagement (-), (-) og mit bud (-)

Fravænningsvægt og -alder - hvad kan du forvente? 11 Fravænningsvægt pr. gris (kg) 10 9 8 7 6 5 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 Diegivningstid pr. kuld (dage) Kilde: DB-Tjek 2006-2011. De lokale svinerådgivninger.

Fravænningsvægt og -alder - hvad kan du forvente? 11 Fravænningsvægt pr. gris (kg) 10 9 8 7 6 5 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 Diegivningstid pr. kuld (dage) Kilde: DB-Tjek 2006-2011. De lokale svinerådgivninger.

Fravænningsvægt og -alder - hvad kan du forvente? Fravænningsvægt pr. gris (kg) 11 10 9 8 7 6 10 frav. pr. frav 12 frav. pr. frav. 14 frav. pr. frav. 5 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 Diegivningstid pr. kuld (dage) Kilde: DB-Tjek 2006-2011. De lokale svinerådgivninger.

Får I nok ud af søerne i farestalden? Kender I potentialet for søerne? Hvordan præsterer de bedste 5% af søerne? Afklaring af potentialet kræver Pålidelige E-kontroldata Reel fravænningsvægt Kendskab til søernes foderoptagelse kontrolhold Viden om foderblandingens sammensætning Overblik over normer Mulighed for blandingsforbedringer Formalingsgrad? Mavesundhed kan være en joker

Hvad æder dine søer? - ændringer kræver viden 12 Foderoptagelse (FEso pr. so pr. dag) 10 8 6 4 2 0 Dage efter faring

Hvad æder dine søer? - dårlig foderjustering afsløres 12 Foderoptagelse (FEso pr. so pr. dag) 10 8 6 4 2 0 Dage efter faring

Hvad koster tiltag? Bedste bud på hvad det koster at ændre på blandingerne Udgangspunktet er en normblanding til diegivende søer Ændring Merpris pr. 100 FEso (kr.) 5% ekstra aminosyrer 0,80 7,00 10% ekstra aminosyrer 1,60 14,00 5% ekstra aminosyrer og 3,20 29,00 protein 10% ekstra aminosyrer og 6,40 54,00 protein Kokosolie 5,40 46,00 Palmeolie/PFAD 1,60 13,00 Sojaolie 3,40 28,00 Merpris pr. årsso (kr.) Kilde: Råvarepriser oplyst fra Jesper Poulsen og Torben Hinrichsen, DLG

Dagens spørgsmål 6. Hvordan kan I derhjemme øge potentialet? Svar: - Kend søernes reelle præstationer - Vurdér i forhold til potentialet (de bedste søer) - Kendskab til foderoptagelse - Søerne skal udfordres - Blandingerne gennemgås kritisk

Høj mælkeydelse opnås ved Mange grise ved soen Tilstrækkelig foderoptagelse Næringsstofmængde tilpasset foderoptagelse & ydelse Spørgsmål??