Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 8.august 2014 Uge 32 Endnu en høst med faldende protein Sommer på sit højeste, gunstige vejrforhold og en høst med super potentiale. Alligevel oplever danske landmænd på attende år i træk faldende proteinindhold i kornets kerne. Og nye beregninger dokumenterer nu det, alle i landbruget hidtil har vidst; at begrænset kvælstof giver begrænset protein Der var ellers lagt an til en usædvanlig god høst denne sommer. Så god at selv Naturstyrelsen tog bladet fra munden og allerede i starten af maj kastede et blik på krystalkuglen og forudsagde, at der ligefrem ville blive tale om en flot høst. Men selvom vejret har været med de danske landmænd, så er høsten alligevel ikke blevet den fantastiske superhøst, som forventet. Og mange landmænd har, trods gunstige vejrforhold, endnu en gang oplevet faldende udbytter og faldende proteinindhold. Stram kurs på kvælstof Det skyldes Danmarks stramme kurs på kvælstof. Og ændres normen ikke, vil den uheldige udvikling med dårligt brødhvede, maltbyg og dyrefoder med uhørt lavt proteinindhold blot fortsætte. Det mener fagpolitisk rådgiver i Bæredygtigt Landbrug, Vagn Lundsteen, der ser sammenhængen mellem faldende protein og faldende mængde tilført kvælstof tydeligere end nogensinde. Efter atten år med undergødskning, er det nemt at dokumentere, at det eneste kvælstofnormerne har haft effekt på, er mængden af produceret protein per hektar, konstaterer Vagn Lundsteen.
En direkte sammenhæng Som agrarøkonom og planteavlsrådgiver har Vagn Lundsteen fulgt den kedelige tendens på klods hold. Derfor besluttede han sig for nylig for at kigge nærmere på sammenhængen mellem den faldende mængde protein og den faldende mængde tilførte kvælstof. Ved at gange det gennemsnitlige udbytte med den gennemsnitlige proteinprocent for alle årene fra 1997-2012, fremgår det, at den proteinmængde, som eksempelvis hveden har optaget, er faldet med godt 25 procent. Lægger man dertil udviklingen i kvælstofnormerne i samme graf, fremgår det, at de to kurver er sort set sammenfaldende. Kvælstofnormerne er også faldet cirka 25 procent og er stadig faldende. Det vil sige, at der er en direkte sammenhæng mellem kvælstofnormerne og den optagne mængde protein. Faktisk er der en tendens til, at proteinoptagelsen falder endnu mere end kvælstofnormerne, lyder det bekymrende fra Vagn Lundsteen, der med beregningerne nu har fået mere end blot mavefornemmelse for den uheldige sammenhæng. Det dokumenterer, at vi ingen effekt har af at begrænse kvælstof til landbruget. Den eneste effekt vi har, er, at vores kvalitet bliver ringere og ringere. Vores udbytte og protein bliver bare lavere og lavere.
Og det dokumenterer, at det er til grin alt det, vi går og laver. Det eneste vi opnår, er at straffe os selv. Kvælstofnormerne er uvirksomme og spild af penge. De skader vores økonomi, eksport af kvalitetsafgrøder, øger vores import af protein og udpiner jorden. Der er ingen positiv effekt ved så begrænsede kvælstofnormer, som dem, vi har i Danmark. Kun negative effekter. Og de er en katastrofe, som alene i år formentlig koster os syv milliarder kroner. Minimum. Uden nogen gavn. Tværtimod. Vi bliver alle sammen fattigere. Mission impossible Trods faldende kvælstofnormer er kvælstofudledningen til vandmiljøet, mod forventningen, ikke blevet mindre siden 2000. Og udvaskningen til rodzonen har været konstant de seneste fjorten år. Ifølge DCE og Aarhus Universitet gælder det både for lerjord og sandjord, og ifølge LOOP-målingerne gælder det samme for hvert af de seks overvågningsoplande i landovervågningsprogrammet. (Kilde: Udsnit af Novana-rapporten Landovervågningsoplande 2012, side 51) Derfor giver det ikke mening at fortsætte de begrænsede kvælstofnormer, mener Vagn Lundsteen. Kvælstofnormerne er jo sat i værk for at mindske udledningen. Men på trods af, at landbruget med de begrænsede normer har halveret udledningen, så har kvælstofnormerne ingen effekt haft på udvaskningen. Så kan man med rette spørge; jamen, har kvælstofnormer da slet ingen virkning? Jo, på proteinoptagelsen!, lyder det med en streg af sarkasme fra Vagn Lundsteen, der mener, at udvaskningen i dag snarere er et udtryk for det niveau for den udvaskning, der altid vil forekomme naturligt. Hvad enten der er landbrug eller ej. Jeg tror simpelthen ikke, vi kan komme længere ned. Det er umuligt at fjerne mere. Det er mission impossible. Jord er selvfølgelig forskellig. Nogle steder vil der altid være en udvaskning. Nogle steder er der stort set ingen udvaskning. Men det som udvaskningen primært er udtryk for, det er jo, at planterester forrådner. De forsvinder stille og roligt. Dem kan man ikke samle op. Det kan man ikke gøre noget ved, det er en naturlig proces. Og det vil altid ske. Ligevægt og godt landmandsskab Men selvom udvaskningen i dag, ifølge Vagn Lundsteen, nærmere er udtryk for den naturlige
baggrundsstøj, der altid vil forekomme, og som landmænd næppe kan gøre mere ved, så mener han, der er andet, der bør gøres. Der er ikke noget godt at sige om kvælstofnormerne. De virker ikke. Og ting, der ikke virker, skal smides væk. Jeg vil opfordre politikerne til med det samme at fjerne kvælstofnormerne og erstatte dem med gødskning efter ligevægtsprincippet og godt landmandskab. Vi kan ikke sidde med hænderne i skødet og vente på, at vanviddet går væk af sig selv, slutter Vagn Lundsteen. Korn med faldende protein Selvom både udbytter og proteinindhold svinger fra år til år, så er der ingen tvivl om udviklingen; det går den forkerte vej. Figur 3. Udviklingen i proteinindhold i korn 1998-2012. Kilde: Videncentret for Svineproduktion Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk
Mere kvælstof på marken giver flere svin på slagteriet Af Jens Iversen, svineproducent og bestyrelsesmedlem af Bæredygtigt Landbrug For to måneder siden afværgede Danish Crown-medarbejdere på Bornholm med nød og næppe - og på et hængende hår - en lukning af slagteriet i Rønne. Det skete, fordi slagteriarbejderne frivilligt valgte at gå ned i løn. Nu er den så gal igen. Danish Crown har netop offentliggjort, at nye 150 ansatte i både Sønderborg, Herning og Ringsted skal fyres, fordi der mangler slagtesvin ved skærebordene. Men hvorfor mangler der slagtesvin i Danmark? Vi producerer jo henved 30 millioner smågrise hvert år! Slagtesvinene mangler, fordi godt en tredjedel af dem hvert år triller ud af landet til opfedning og slagtning i primært Tyskland og Polen. Det sker fordi, vi med vores rammevilkår og stramme kurs på kvælstof, undergøder vores marker. Manglende kvælstof koster Hvordan hænger det nu sammen, tænker du sikkert? Jo, der er den sammenhæng, at når danske svineproducenter laver deres foder, skal der tilsættes mere protein. Svin skal jo have protein for at kunne vokse. Men da proteinet i kornet i dag er lavere end nogensinde på grund af undergødskningen, så er der ikke længere nok protein i kornet. Og for at få protein nok i foderkornet, er landmanden nødsaget til at tilsætte dyrt importeret sojaskrå. Sammenligner du fx en dansk og en tysk landmand, så skal tyskeren blande forholdsvis lidt af den dyre sojaskrå i foderet, fordi hans korn jo indeholder meget mere protein. Mens den danske landmand skal bruge meget mere sojaskrå for at få et proteinindhold, der svarer til normen. Så hans foder bliver meget dyrere. Det gælder også, hvis landmanden køber alt sit foder; det bliver stadig langt dyrere, end hvis proteinet blev produceret i marken. Det betyder selvfølgelig, at danske landmænd, der opfeder svinene, ikke kan betale det samme for smågrisene som de udenlandske landmænd, der har langt lavere foderomkostninger i forhold til de danske. Og derfor er der så mange smågrise, der ryger til udlandet. Og derfor betyder det noget, hvor meget kvælstof, vi kører på marken.
Nældens rod Tilbage til slagteriarbejderne; al ære og respekt for ansatte, der forsøger at redde deres arbejdsplads. Men selvom lønnedgangen og den kollektive accept af forringede vilkår på Bornholm var velment, så hjælper initiativet ikke på den lange bane. Nej, skal vi dæmme for de unødvendige dyretransporter og sikre, at arbejdspladserne bliver på de danske slagterier, skal vi gribe anderledes fat om nældens rod. Den dårlige produktionsøkonomi og den forvredne konkurrence sker jo allerede ude ved første led i fødekæden; nemlig ude på marken. Det er det, der gør, at vi må vinke farvel til alle de smågrise, der årligt triller ud af landet til opfedning i udlandet. Og det er rammevilkårene, der gør, at vi danske svinebønder allerede er mellem 80-100 kroner per svin bagud i forhold til de andre. At lave lønnedgang på slagteriet er måske noget, der flytter 10 kroner per svin. Så det er jo i småtingsafdelingen. Og det er ikke en holdbar løsning på den lange bane. Så kære politikere; giv os rammevilkår og gødningsnormer, som i vores konkurrerende nabolande. Giv os mere kvælstof på marken, det giver flere svin på slagteriet. Nitratreduktionen i grundvand og vandmiljø skyldes ikke kvælstofnormer Af Vagn Lundsteen, fagpolitisk rådgiver i Bæredygtigt Landbrug Konklusion: Faldet i kvælstofudvaskningen startede længe før den første vandmiljøplan. Allerede i begyndelsen af 1980 begyndte nitratindholdet at falde. Dette fortsatte frem til år 2000, hvor kvælstofindholdet fladede ud. Det er derfor ikke korrekt, når man hævder, at faldet i nitrat på 42 procent skete fra 1990/91 2010/11. Faldet skete fra 1980 2000, hvorefter der ikke er sket yderligere fald. Nitratreduktionerne er fremkommet i perioden 1990/91-2000 og ikke 1990-2011. Det er ikke som effekt af kvælstofnormer, at udvaskningen er blevet reduceret. Reduktion i udvaskning skyldes tiltag i VMP1 og tiltag før denne. Reduktionen i udvaskningen startede allerede før vedtagelsen af 1. vandmiljøplan. Figur 1. Indholdet af nitrat i drikkevandet 1985-1994. (Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser, 1995)
Ovenstående understreges af nedenstående figur 2, der viser, at indholdet af nitrat i grundvandet har været faldende siden 1980. Altså før implementering af første vandmiljøplan. Figur 2. Den nationale nitrattrend i iltet dansk grundvand og udviklingen i N-overskuddet i landbruget (Hansen et al., 2011). Også i vandløbene bekræftes tendensen. Indhold af nitrat i vandløbene, er præcis det samme i 2009, som i starten af nittenfirserne. Derimod er totalkvælstof i vandløbene faldet kraftigt gennem hele perioden. Totalkvælstof kommer imidlertid ikke fra landbrugsdriften, men fra andre kilder, primært spildevand fra husholdninger og industri. Figur 3 Det gennemsnitlige indhold af totalkvælstof og nitrat i vandløb 1970-2009
Kvælstofkatastrofen Af Flemming Fuglede, formand for Bæredygtigt Landbrug Der var en gang for ikke så mange år siden hvor man knapt turde sige ordet kvælstof. Nærmest automatisk faldt stemmen et par decibel, når ordet skulle tages i munden. Vi var opdraget til, at kvælstof var et slags giftstof, der i store mængder var lig med overnæring, iltsvind og i værste fald den visse død. Kvælstof, lød det med en svag hvisken, når ordet røg ud over læben til selskaber eller i faglige sammenhænge. I Bæredygtigt Landbrug har vi aldrig hvisket. Vi har aldrig været bange for at bruge ordet kvælstof, og lige siden vi kom til, har vi sagt højt og tydeligt - så det ikke kunne misforstås - at kvælstof ikke er noget problem. Hverken i grundvandet, drikkevandet, vandmiljøet eller i de danske farvande. Tværtimod har vi, mens visse forskere og myndigheder har rystet på hovedet af os, sagt, at kvælstof er et uundværligt næringsstof til stor gavn. Også for vandmiljøet. Udpining af markerne Det hjælper ikke, at vi skærer ned på kvælstof. Og det viser sig da også, at mens danske landmænd siden 80 erne har mere end halveret deres udledning af kvælstof, så har vi stadig lige store problemer med iltsvind. I år er ingen undtagelse. Miljøet har altså ikke fået det bedre i takt med, at vi i Danmark har skruet ned for kvælstoftilførslen. Tværtimod. Og det eneste, der er kommet ud af den hårde kurs mod landbruget, der blev introduceret tilbage i 80 erne, er, at vi blindt buldrer derudaf på en farefuld færd, hvor vi er godt i gang med at ødelægge vores jord. Markerne er efterhånden så udpinte og tømt for både kvælstof og kulstof, at det ligner en katastrofe. En ting er, at vi mangler protein i vores høst en anden, at markerne har tabt den robusthed, der tidligere betød, de kunne modstå både tørke og regn. Det kan de ikke længere. En kanonhøst af dårlig kvalitet I disse dage har jeg selv kørt godt 300 hektar brødhvede i hus. Spørgsmålet er bare, om hveden overhovedet kan bruges til brødhvede? For selv med den højere brødhvedenorm er markerne så forpinte,
at den ekstra tilførsel knapt virker. Markerne er blevet sløve - og den høst, der høstes nu, er underlødig. Forleden talte jeg med en anden kollega. En kollega, der også producerer brødhvede. Han havde netop målt sin kvalitet 8,7 procent i protein, var hvad det kunne blive til. 8,7 procent! For brødhvede! Det er jo en katastrofe. Det er så dumt, at det tager præmien. I år har været gunstig som aldrig før. Vi har haft masser af sol, og der har været vækstpotentiale til en kanonhøst. Nu laver vi i stedet en kanonhøst, der knapt kan bruges til foder. Og det kun, hvis vi tilsætter dyrt importerede soja fra Sydamerika. Det er så forfærdeligt, som det kan blive. En enestående mulighed Her havde vi alletiders chance for at lave noget, der kunne være så godt. Mens vådt korn i Frankrig spirer og går til, kunne danske landmænd have sikret forsyningen med en fremragende høst. I stedet forpasser vi nu en enestående chance og leverer en høst, der knapt kan bruges til foder, og som i flere tilfælde er mere velegnet til brændsel. Alt sammen på grund af en forfejlet miljøpolitik, der fjerner kvælstof fra marken. Og som har kostet landmændene og samfundet astronomiske milliardbeløb. Det er til at græde over. Selvom jeg gerne vil være optimist, så frygter jeg, at katastrofen allerede er indtruffet, og at det bliver mere end svært at rette skaden op. Selv med politisk vilje. Og det er ekstremt alvorligt, fordi det ødelægger mulighederne for vores efterkommere. Så hvis der er nogen, der læser med inde bag ministeriernes tykke mure, vil jeg blot opfordre til, at I hurtigst muligt får fjernet de kvælstofnormer, der med stadig større acceleration er ved at gøre dansk landbrugs storhedstid til en saga blot. At vi genindfører godt landmandsskab, hvor vi landmænd med stolthed kan tilføre planterne den næring, de har brug for. Og hvor en bæredygtig produktion sikrer, at også vores børn og børnebørn kan få glæde af og dyrke den jord, vi selv har dyrket. Det gavner ikke blot landmændene, men hele samfundet. Og det kan uden problemer ske i respekt for grundvandet, drikkevandet, vandmiljøet og de danske farvande. Lad det kun gå lidt hurtigt! Landmænd har styr på næringsstofferne Tre nordjyske landmænd måler hver dag indholdet af kvælstof og fosfor i drænvandet ved Åbybro. De melder sig klar til en regulering af landbruget baseret på målinger, som, de mener, kan afløse usikre modelberegninger i løbet af en måneds tid, hvis der er politisk vilje til det. Aarhus Universitet måler i samarbejde med tre nordjyske landmænd dagligt kvælstof- og fosforniveauet i drænvandet fra 80 hektar god, nordjysk lavbundsjord. Og de daglige målinger er godt nyt for miljøet og for landmændene, for der kommer mindre kvælstof fra landmændenes dyrkede marker end fra naturarealer i området, allerede inden drævandet sendes igennem de tre små søer, der udgør drænvandsrenseanlægget.
Hvor den gamle jernbane krydser Bovstbækken lidt uden for Åbybro har Carsten Søborg sammen med to kollegaer oprettet et minivådområde på 0,9 hektar, der renser drænvandet fra over 80 hektar god landbrugsjord for fosfor og kvælstof. Drænvandet måles første gang når det flyder ud af hoveddrænet og igen umiddelbart, før det klukkende løber nedover fem-seks meter med blanke sten, der skal ilte vandet, før det løber ud i Bovstbækken med kurs mod Limfjorden. Alle tidligere drænudløb til vandløbene er blevet afskåret, så drænvandet ikke som tidligere løber direkte ud i vandløbet. Nu samles det i stedet i et hoveddræn, hvorfra vandet pumpes op i et minivådområde. I minivådområdet, der består af tre mindre vandbassiner med vandplanter, renses drænvandet helt naturligt for de naturlige næringsstoffer. Og minivådområdet virker efter hensigten. Vi kan i hvert fald se, at hvad angår fosfor, der er det næsten 100 procent effektivt. Der er jo ifølge Aarhus Universitets målinger fjernet 85 procent af det fosfor, der kommer ind. Det er væk her ved udløbet, siger Carsten Søborg og peger på det kildeklare vand, der løber fra et rør ved afslutningen af minivådområdet. Vand, som Carsten Søborg uden betænkning tager en stor mundfuld af for at illustrere, at vandet skam er helt rent og ufarligt. To gange fører landmanden hånden til munden for at understrege, at den er god nok. At vandet er helt og aldeles rent. Mens minivådområdet allerede fungerer optimalt i forhold til fjernelse af fosfor, så kommer der til at gå lidt længere tid inden det også fungerer optimalt i forhold til kvælstof. Med kvælstof, der går der tre år inden det fungerer 100 procent optimalt, for det tager tid, at få planterne i anlægget til at vokse, siger Carsten Søborg om de vandplanter, der skal vokse på to lavbundede områder i minivådområdet for at levere rådne blade til en proces, der skal skabe bakterier, der så igen medvirker til at fjerne kvælstof fra vandet i de tre små søer. Drænvandssøerne er allerede blevet et yndet mål for småkryb, fugle og for lokale beboere, der ligefrem tager på udflugt til området, hvilket har fået landmanden til at sætte en bænk op, så vandrerne kan hvile benene, når de besøger drænanlægget ved Bovstbækken. Landmænd klar til målingsbaseret regulering Det er Aarhus Universitet, der står for at foretage målingerne fra vandet, og der udtages vandprøver flere gange om dagen. Hver tredje uge henter forskerne måleglassene i de to skure ved minivådområdet og får
prøverne analyseret på laboratoriet. Der er også en flowmåler på systemet, så landmændene har altså fuldstændig styr på, hvor mange næringsstoffer der udledes til Bovstbækken. Landmændene ved Bovstbækken er altså fuldstændig klar til en målingsbaseret regulering af landbruget, men Carsten Søborg mener slet ikke, at det behøver at være så kompliceret, som man har valgt at gribe det an ved Åbybro. Carsten mener, at man kan komme i gang med at regulere landbruget ved hjælp af målinger i løbet af ganske kort tid, hvis der ellers er politisk mod til det. Det er lige til at sætte i gang i løbet af en måned - det er ikke noget, der tager tid. Så det er intet problem det er kun et spørgsmål om politisk vilje efter min mening, fortæller Carsten Søborg. Naturstyrelsen foretager i forvejen DVFI-målinger (Dansk Vandløbs Fauna Indeks. Red), i alle vandløb på størrelse med Bovstbækken. En DVFI-måling er en registrering af, hvilke smådyr og planter der er til stede i vandløbet, og altså ikke en kemisk måling af forholdene i vandet. Carsten Søborg opfordrer derfor biologerne til også at tage en forsfor- og en kvælstofprøve med hjem, hver gang de er ude i virkeligheden, og han vurderer, at man på denne enkle måde vil kunne dække 80 procent af landets areal ind med målinger. Den eneste merudgift, der bliver, det er, når der skal analyseres for kvælstof og fosfor fra de vandløb, hvor de udelukkende laver faunamålinger i dag, lyder det praktiske forslag fra Carsten Søborg. Carsten Søborg og de to kollegaer iværksatte i 2011 projektet med rensning af drænvandet ved Åbybro, da de frygtede, at den gode nordjyske landbrugsjord ville blive taget ud af drift, hvis ikke de beviste, at de modelberegninger NaturErhvervstyrelsen og Naturstyrelsen bruger i administrationen af dansk landbrug, den såkaldte Farm-N-model, ikke passer overens med virkeligheden i de nordjyske drænafløb. Drænvandsmålinger fra november 2013 og januar 2014 har bevist, at en af Carstens Søborgs marker på 13 hektar i snit blot udleder 2,30 milligram total-kvælstof per liter drænvand fra produktionsjorden, hvor tilsvarende målinger i på et nærliggende areal med vedvarende græs i samme måleperiode viste et indhold på 3,69 milligram total-kvælstof per liter. Til sammenligning udledte et naturareal i Vildmosen 3,60 milligram total-kvælstof per liter. Udledningen i
total-kvælstof fra den dyrkede mark med lavbundsjord er altså mere end ét milligram total-kvælstof pr liter mindre end udledningen fra arealerne med vedvarende græs og natur. Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk Indsatsplaner kan mere end halvere husdyrbrug! Af Nikolaj Schulz, jurist i Bæredygtigt Landbrug Indsatsplaner for grundvand hvad er det? Miljøministeren har udpeget og kortlagt geografiske områder, hvor der er drikkevandsinteresser i Danmark. Nu er kommunerne forpligtet til at udarbejde indsatsplaner for de enkelte drikkevandsområder i kommunen. Formålet med indsatsplanerne er at kortlægge arealanvendelse, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse. Indsatsplanen skal der ud over indeholde en detaljeret opgørelse over behovet for beskyttelse samt retningslinjer og tidsplan for myndighedernes indsats til opnåelse af denne beskyttelse. Flere af indsatsplanerne er i høring og indholdet er foruroligende Jeg har nærlæst én af planerne fra Viborg, og det er foruroligende læsning. Der er et uforholdsmæssigt fokus på landbrugets brug nitrat og pesticider. Hvis planen her skal realiseres, så kan konsekvensen blive en reduktion af dyreenheder i størrelsesorden 50-66 %. Hvordan har grundvandet det egentlig? Det øvre grundvand (cirka 1½-4 meter) indeholder langt det meste nitrat. Cirka 40 % af alt nitrat er beliggende i dette lag. I det øvre lag er koncentrationen meget ofte større end 50 mg nitrat/liter. Det skal vi være glade for, fordi afgrødernes rødder kan stikke helt ned til 10-15 meter. Det er altså helt nødvendigt med et højt indhold af nitrat i det øvre lag. I det nedre grundvand, der er beliggende i cirka 30 meters dybe og nedefter, så er koncentrationen typisk under 1 mg nitrat/liter, altså langt fra grænseværdierne på 50 mg nitrat/l. Det er den altovervejende hovedregel, at drikkevandet kommer fra de nedre lag. Fra det øvre til det nedre grundvandslag sker der en rensning. Dette skyldes bl.a., at jordbakterier nedbryder nitrat. De pesticidfund, der findes over grænseværdierne er også utrolig få. De fleste pesticidfund er fortidens synder (fx BAM), og intet tyder på, at landbrugets anvendelse af pesticider i dag udgør et problem for grundvandet. Indsatsplanerne løser et ikke-problem Lad det være slået fast: Der er ikke noget problem med grundvandet ift. pesticider og nitrat. Landbruget påvirker ikke grundvandet negativt. Det virker som om, at embedsværket i forsigtighedsprincippets hellige navn for en sikkerheds skyld turer frem og præsenterer fine planer, der hviler på forkerte faglige forudsætninger.
Punktforureninger og gamle industrigrunde? Er der noget, der til gengæld måske kan blive et problem, så er det miljøfremmede stoffer og tungmetaller fra gamle industrigrunde og punktforureninger. I den ene af de planer vi har læst, så sparkes gamle forureninger til hjørne, fordi det er Regionernes ansvar. Altså ingen krav om undersøgelser eller påbud til ejerne af gamle industrigrunde eller til regionerne. Nedsivningsanlæg, der må antages at have et langt større potentiale for punktkildeforurening end udbringning af gødning spredt over et stort areal, vurderes i rapporten, at det vil blive renset naturligt. Det sidste er muligvis rigtigt, men så kan gødning jo heller aldrig blive til et problem. VÆR OPMÆRKSOMME NU! Indsatsplanerne er noget, der sandsynligvis berører jer alle sammen. Det er dog langt fra sikkert, at kommunen tager kontakt til den enkelte lodsejer. Derfor skal du være opmærksom på, hvornår der er indsatsplaner, der kommer i høring. Kig derfor på kommunens hjemmeside eller tag direkte kontakt til kommunen og hør, hvor langt de er med indsatsplanerne. Vi opfordrer til, at der i lighed med vandplanerne, skal komme høringssvar fra alle medlemmer i Bæredygtigt Landbrug, der påvirkes af den enkelte indsatsplan. Her fra sekretariatet vil vi udarbejde informationsmateriale om indsatsplanerne og skabeloner du kan bruge til høringssvar til indsatsplanerne. Medlemmer i Bæredygtigt Landbrug er de fremmeste miljøeksperter i alt fra ammoniak, nitrat fra dræn og meget andet. Nu skal miljøekspertisen også udvides til grundvandet. Vi håber på, at du endnu engang vil være med til at gå forrest i kampen mod de fagligt forkerte udlægninger, analyser og konklusioner, som myndighederne kommer med, så vi kan få indsatsplanerne for grundvand på rette spor. Donationer Vi er dybt taknemmelige over de mange donationer, som vi løbende modtager. De varmer både hjertet og pengekassen. Skulle du have lyst til at støtte foreningens arbejde, kan donationer indbetales på følgende konto: Reg.nr.3956 kontonr.1081 6831. Rigtig god weekend Bjarne Nigaard Bæredygtigt Landbrug ingen halve løsninger