Dansk Open Access Netværk en plan for DOANs fortsatte bæredygtighedog udvikling version 0.1-3 maj 2013 Introduktion Dansk Open Access Netværk (DOAN) har siden 2009 været drevet af Danmark Tekniske Informationscenter med deltagelse af de danske universitetsbiblioteker, UC Biblioteker ogmed støtte fra DEFF. DEFF har støttet DOAN i to omgange hhv. opstarten og første periode fra 2009 til 2011 og fortsættelsen fra 2011 til december 2012. DOAN har i sin levetid sikret at kendskabet til open access er blevet højnet blandt en bred skare af personer inden for DEFF bibliotekerne og myndigheder i den danske forskningsinfrastruktur. DOAN har også opnået at skabe et netværk af professionelle bl.a. universitets-, professionshøjskolernes biblioteker og tild dels de offentlige bevillingsgivere som arbejder aktivt for at skabe rammerne for open access. Med rammer menes infrastruktur, services og politik. Da DOAN begyndte sine aktiviteter i 2009 var opgaven at opkvalificere kolleger bredt for at kunne understøtte arbejdet på institutionerne med at kunne argumentere for open access til kollegerne, forskere, og administratorer. I dag er opgaven ikke længere at argumentere for open access, men at sikre en dialog blandt alle involverede interessenter for sikre implementeringen af open access i Danmark kommer til at foregå på den bedst tænkelige måde. Denne plan for DOANs fortsatte bæredygtighed og udvikling er et oplæg til diskussion, håbet er at DEFF s programgrupper og DEFF s styregruppe vil være med til at realisere en mulig etablering af et tværfagligt DOAN. Et rids af den aktuelle situation for open access Open access er blevet en politisk og praktisk realitet som alle interessenter må forholde sig til. Hvad enten man forholder sigaktivt eller passivt til denne realitet vil det påvirke interessenterne nu og fremover. Den danske udvikling bliver påvirket af internationale strømninger og de nationale realiteter. Eksempler på internationale strømninger: Europakommissionens anbefalinger til medlemslandende om open access 1 Stigning i antallet af artikler publiceret i gyldne open access tidsskrifter Og nationale realiteter 1 COMMISSION RECOMMENDATION of 17.7.2012 on access to and preservation of scientific information. http://ec.europa.eu/research/sciencesociety/document_library/pdf_06/recommendation-access-and-preservation-scientificinformation_en.pdf
Den bibliometriske forskningsindikator Dansksproget forskning der er præget af små udgivere som har en anden økonomisk realitet end de store internationale forlag. En anden udvikling som er i udvikling og som er relateret til open access er det generelle open paradigme som udmønter sig i begreber og aktiviteter som open research, open data, open design, open education og open innovation. DOAN bør tage stilling til hvordan netværket skal forholde sig til og placere sig i forhold til disse andre grene af open science. Netop nu er der et stort udækket behov for koordinering og dialog på tværs af offentlige og private interessenter omkring den danske implementeringen af open access. Denne rapport vil tage fat i nogle af disse interessenter og pege på mulige fokus områder, der kan tegne en mulig fremtid for DOAN. Fra projekt til bæredygtig organisation - hvad er behovet? En stor udfordring for alle projektfinansierede aktiviteter er at overgå fra projekt til bæredygtig funktion. Specielt for infrastruktur, services og organisering af open access forskningsinfrastruktur er der skrevet adskillige rapporter de seneste to år. Knowledge Exchange har blandt andre kommissioneret et udredningsarbejde for at kortlægge og komme med konkrete forslag til modeller for bæredygtighed inden for services og infrastrukturer til open access 2. Introduktionen peger på at behovet for at have en dialog og koordination omkring open access har ændret sig. Den nærværende plan for DOANs bæredygtighedsrapport forsøger at identificere de aktuelle interessenter og de områder som kræver en indsats. Samt at præsentere en mulig vej frem for DOAN som forum for en bredere koordinering og dialog omkring open access. Hvad er behov for et Dansk Open Access Netværk? I forbindelse med etableringen af DOAN var behovet at øge kendskabet til open access blandt forsknings- og fagbibliotekerne. DOAN er lykkes med denne mission. Der eksisterer dog et udtalt behov for dialog og koordinering på tværs af interessenter, som på den ene eller anden måde er involveret i realiseringen af open access i Danmark. Interessentanalyse I den følgende interessentanalyse, vil vi forsøge at kortlægge interessenter i hovedinteressenter og derunder særlige interessenter, samt deres behov. Endeligt vil interessenterne, om muligt, blive placeret i de tre kategorier: infrastruktur, services og politik. Interessentanalysen er afgrænset til danske interessenter, selvom der kan være udenlandske interessenter der kunne være relevante, men de vil ofte være dækket af andre fora. 2 Knowledge Exchange: Sustainability of Open Access Services (besøgt 6. maj 2013): http://www.knowledge-exchange.info/default.aspx?id=535
Interessenter på hovedområder
Beskrivelse af hovedinteressenter Biblioteker Bibliotekerne har igennem et årti været med til at sætte open access på dagsorden i Danmark. I dag er open access blevet accepteret som et mål man efterstræber i forhold til videnskabelige kommunikation. Med realiseringen af open access kommer der nye udfordringer i hold til bibliotekets roller. Det handler i mindre grad om at advokere for open access, men i højere grad om at etablere organisering, procedurer og infrastrukturer til håndteringen af open access. Eksempelvis er stigningen i gylden open access et område, som behøver koordinering og etablering af nye procedurer: hvor kommer pengene fra, hvem betaler og er prisen for den service man får den rigtige og få man i det hele taget det man betaler for. Fokus områder: Gylden open access - organisering og procedurer for håndtering af gylden open access Hybrid open access - ja eller nej tak og i hvilken form Nye forretningsmodeller, vende pengestrømme fra licenser til betaling af APC er og bibliotektesrolle Monitorering af open access Sikre universitets efterlevelse af bevillingsgiveres OA-krav Interoperabilitet - udveksling af metadata mellem forlag, pure, OAinfrasturkturer, herunder: o Vokabularer o ID er o Klassifikationer Open access advokater Repository managers / Pure administratorer Systemadministratorer Licenskonsulenter Biblioteksledere Bevillingsgivere Bevillingsgiverne har indført open access politikker i 2012. For at politikkerne skal blive succesfulde er det nødvendigt at forskningsrådene følger op på hvordan bevillingshaverne lever op til kravene om open access. Bevillingsgiverne vil også blive påvirket af internationale tendenser og tiltag, som nye infrastrukturelle tiltag som det internationale bevillingsgiver ID, FundRef og forsker ID et ORCID.
Fokus områder: Monitorering af open access Politikudvikling Udviklingen i open access, eksempelvis gylden open access Infrastrukturelle tendenser Det frie forskningsråd Danmarks Grundforskningsfond Højteknologifonden m.fl. Udgivere/forlag Det danske forlagslandskab er især præget af mange små og få mellemstore forlag. Især forlag inden for de humanistiske og socialvidenskabelige fag er udfordret af den nationale og internationale udvikling omkring krav til digitalisering og open access. Fokus områder: Overgang fra traditionel fysisk tidsskrift til online tidsskrift Overgang til open access Bæredygtige forretningsmodeller Nye former for publicering Ophavsret og åbne licenser Danske Videnskabs redaktører Forlæggerforeningen Nordisk Ministerråd publikation Individuelle forlag/tidsskrifter Universiteter Universiteternes interesse for open access er især drevet af eksterne krav fra myndigheder og bevillingsgivere. Men mange universiteter har også en moralsk og økonomisk interesse i open access, som er drevet af universiteternes etos om at dele viden med andre forskere, samfund borgere, virksomheder og generelt være til gavn for samfundet. Fokusområder: Krav fra myndigheder og bevillingsgivere Minimering af administrative byrder Branding af universitetet som et innovativt universitet der er med på open band wagon. Overførelse af viden til samfundet Innovation
Rektorer Dekaner med ansvar for forskning og formidling Forskningsadministratorer Fundraisere Projektkoordinatorer Forskere Infrastrukturer Aktører som har ansvar for udvikling af den danske forskningsinfrastruktur skal involveres i den fælleskoordinering af infrastrukturer, som kan understøtte open access og som kan bidrage til at Danmark kan leve op til sine forpligtigelser beskrevet i Europakommissionens anbefalinger til medlemslande fra juli 2012 3. Fokusområder: Følge anbefalingerne fra Europakommissionen Koordinere indsatser for OA-infrastrukturer Følge den internationale udvikling af infrastrukturer, standarder til interoperabilitet Krydsfeltet open science mellem open access, open data og open education DeiC Pure styregruppen DBC Statsbiblioteket KB Dansk Data Arkiv Myndigheder Europakommissionen, Science Europe m.fl. har udstukket retningsliner og anbefalinger til medlemslande for implementering af open access politikker og infrastrukturer. Ministeriet selv har støttet op om open access, via rapporten om anbefalinger til implementering af open access i Danmark og ved at indfører open access politikker via forskningsrådene. Myndighederne bør have en interesse i at kunne følge implementeringen politikker og bidrage til en koordinering af indsatser der kan fremme open access til dansk forskning. Fokusområder: 3 COMMISSION RECOMMENDATION of 17.7.2012 on access to and preservation of scientific information. http://ec.europa.eu/research/sciencesociety/document_library/pdf_06/recommendation-access-and-preservation-scientificinformation_en.pdf
Følge anbefalingerne fra Europakommissionen Målopfyldelse af open access Måle udviklingen af open access Dialog med interessenter Følge udviklingen af infrastrukturer internationalt Ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannelser Styrelsen for Forskning og Innovation Kulturstyrelsen DEFF Interesseorganisationer Interesseorganisationer udgør en forskellig artet gruppe med forskellige interesse i open access, men fælles for dem er at de repræsentere fælles interesser for en gruppe af mennesker. Enkelte interesseorganisationer er repræsenteret under deres specifikke interessenter, eksempelvis danske videnskabsredaktører under forlag. Den gruppe af interessenter som repræsenteres skal generelt orienteres om DOANs arbejde og have mulighed for at deltage i netværkets aktiviteter, og netværket vil kunne trække på interessenterne i forbindelse med spørgsmål som er særligt tætte på den enkelte interessent. Fokusområder: At kunne varetage interessenternes interesser At være orienteret om ting der har betydning for deres interessenter At få indflydelse og påvirke udviklingen i en retning som er gunstig eller mindst skadelig for deres medlemmer AAK, herunder UBVA DM IDA Videnskabeligeforeninger (societies) Borgere Let adgang til den viden som produceres for offentlige midler på danske forskningsinstitutioner er i borgernes interesse. De færreste borgere har et erkendt behov og interesse i open access til videnskabelige resultater, men undtagelser som amatør forskere, personer med kroniske lidelser og forkæmper for åben viden (open knowledgefoundation) mv. kan være meget eksplicitte i deres holdninger til open access. Ligeledes kan virksomheder især små virksomheder drevet at teknologi have interesse i open access Fokusområder: At blive orienteret om open access
At kunne deltage i debat og dialog Nøgle aktører: Amatør forskere (citizenscientists) Små virksomhedere Ingeniører Open Knowledge Aktivister Er der andre som løfter opgaven? Der findes i dag ikke et organ som tager sig af den tvær gående dialog og koordinering af open access i Danmark. Der findes en række internationale organer som forsøger at skabe dialogen og koordinationerne internationalt på tværs af de mange interessenter. Et af de mere betydelige tiltag og seneste er research data alliance. Et fremtidigt DOAN bør orientere sig mod relevante internationale organisationer, blandt dem er: Knowledge Exchange COAR AAP (association academicpublishers)? RDA - research data aliiance Ejerskab af et nyt DOAN Indtil nu har DOAN været støttet af DEFF. DEFF er en fond der støtter samarbejde og kapacitetsopbygning mellem fag- og forskningsbiblioteker. Et nyt DOAN med et bredere perspektiv og tværfagligt interessefelt bør have en værts og støtte organisation end biblioteksfagligt orienterede organisationer. DOAN kan etableres som en organisation med minimal støtte til etablering fra undervisningsministeriet, som det overordnede ministeriet for forskningsområdet og med styrelsen for forskning og innovation, som ansvarlig for ressortområdet, som deltager og bidragsyder. Alternativ som en uafhængig og selvejende organisation baseret på frivillig deltagelse og med ingen eller minimale medlemsgebyrer. Opgaver Opgaverne for det fremtidige DOAN er at sikre den løbende dialog og koordinering af alle open access interessenter i Danmark. Der kan være mange holdninger til open access, og i DOAN vil der være højt til loftet i forhold til hvad der kan diskuteres. Men DOAN arbejder for open access. om alle medlemmer acceptere at målet er at styrke open access i Danmark. DOAN skal iværksætte relevante open access aktiviteter i Danmark, som sikrer at danske universiteter, myndigheder m.fl. har mulighed for at holde sig opdateret om de seneste udviklinger nationalt og internationalt. Aktiviteterne kan være møder, workshops, seminarer mv. om aktuelle temaer.
DOAN opdaterer, vedligeholder og udvikler web sitet www.open-access.dk. Dette arbejde udføres af en særlig fokusgruppe som bære titlen redaktionsgruppen. Redaktionsgruppens opgave er at udstikke de generelle linjer for open access sitet og sikre at siden vedligeholdes. Ansvaret for opdatering af siden gå på omgang mellem medlemmerne af DOAN, som har ansvaret for siden en måned af gangen. Det er redaktionsgruppens ansvar at sikre denne 2turnusordning fungere og overholdes. DOAN har en styregruppe som sikre den løbende udvikling og fremdrift. Styregruppen har repræsentanter fra alle hoved interessenter. Styregruppen har møder fire gange årligt hvor beslutninger om aktiviteter prioriteres og afgøres. Styregruppen nedsætter arbejdsgrupper og fokusgrupper og er i dialog med redaktionsgruppen og advisoryboard. Styregruppen har ansvar for den løbende rapportering til advisoryboardet og levere en gang årligt en skriftlig rapport. DOAN skal nedsætte ad hoc arbejdsgrupper som over en afgrænset periode skal kunne undersøge og udføre særligt relevante og udspecificerede opgaver. Ad hoc arbejdsgrupperne kan initieres af alle medlemmer, men kun nedsættes endeligt af styregruppen. DOAN kan nedsætte fokusgrupper som over en længere og ikke nærmere specificeret periode har fokus på et særligt område. Formålet med fokusgrupperne kan være at sammensætte særlige kompetencer som ellers ikke naturligt vil have mulighed for at samarbejde. Et eksempel kan være open access advokater og licenskonsulenter. Fokusgrupper initieres og nedsættes af styregruppen, der også vil kunne nedlægge fokusgrupperne. DOAN har via et advisoryboard tæt kontakt til beslutningstagere på højeste niveau fra alle relevante interessenter. Således vil advisoryboardet ideelt set have medlemmer fra højeste niveau fra de organisationer som deltager eller er interessenter i DOAN.Advisoryboardet mødes en gang årligt.
Organisation Styregruppen Der rekrutteres første gang til Styregruppen i september 2013. Styregruppen bør være en sammensat gruppe af praktikere, administratorer og beslutningstagere. Styregruppen er ikke selv udførende i forhold til opgaver som netværket har. Men sikre netværkets aktiviteter og drift ved at nedsætte arbejdsgrupper og fokusgrupper samt redaktion til open-access.dk. Styregruppens medlemmer kan dog selv være medlemmer af arbejds-, fokusgrupper og redaktionen. Styregruppen konstitueres med en formand. Formanden vælges for et år af gangen og går på valg mellem medlemmerne. Formanden rolle er at sikre at styregruppen arbejder i henhold til styregruppens opgaver og kommissorium. Advisoryboard Der rekruteres til advisoryboard bland højtstående medlemmer af interessenterne. Heriblandt rektorer, formænd for forskningsråd, kontorchefer, redaktører, formænd for interessen organisationer og biblioteksdirektører. Formand for DOAN vil være født medlem af advisoryboard. Arbejdsgrupper Arbejdsgrupper etableres med et præcist og afgrænset kommissorium af styregruppen. Det er målet at arbejdsgruppers levetid er tidsbegrænset og nedlægges når kommissoriets opgaver er opfyldte eller er konstateret ikke muligt at opfylde. Fokusgrupper Fokusgrupper er undergrupper af interessenter med interesse i at følge et særligt emne eller område. Det kan være for at erfaringsudveksle eller opbygge
viden og kompentencer på et bestemt område. Foksugrupperne er ikke tidsbegrænsede, men bør nedlægges når de ikke længere er aktive. Næste skridt