Folkeskoleelever fra Frederiksberg



Relaterede dokumenter
Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskolelever fra Frederiksberg

Bilag 1, supplerende data

Statistik Opgjort på herkomst

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

I dette notat knyttes der bemærkninger til udskolingen i 2013 på de kommunale skoler. De private skoler indgår dog i bilagsmaterialet.

Etnicitet og ledighed - unge under 30 år

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Ikke parate elever kl 10.kl I alt Skole Piger Drenge Piger Drenge Ny Hollænder Skolen på Duevej 1 1 Nyelandsvej Skolen ved Søerne

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?

Bilag 2. Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Befolkningens bevægelser Oktober kvartal 2008

Notat om udskolingen Juni 2018

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007

November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Elever fordelt på køn og etnicitet Elever i alt Dansk Andet Dansk Andet

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

Beskæftigelsen i bilbranchen

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GRIBSKOV KOMMUNE OKTOBER 2014

Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler

Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2010

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Slagelse Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Københavns Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Østdanmark. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Køge Kommune. april 2013

Elever i grundskolen, 2015/16

Ikke-etniske danskere i politik

Trivsel og social baggrund

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Ringsted Kommune. april 2013

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

Danmarks Statistik 5. juni Beskæftigelsesnotat. Lønmodtagere og fuld tid. Opdeling efter herkomst

unge er hverken i job eller i gang med uddannelse

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Sommerens gymnasiale studenter 2013

Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet

Notat om udskolingen Juni 2016

social- og sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen. 3. Udviklingen i antallet af FOA medlemmer med indvandrerbaggrund.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?

Analyse 18. december 2014

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Analyse 26. marts 2014

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

FTU statistik tilmelding til ungdomsuddannelse m.m. i 2010

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015

Forskerbeskyttelse i CPR 2008

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

Karakteristik af unge under uddannelse

De unges veje gennem uddannelsessystemet i Nordjylland

OVERENSKOMSTSTATISTIK 2014

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Rummelighed i Region Syddanmark som arbejdsplads

Veje, omveje og blindgyder i ungdomsuddannelserne. Fredag d. 7. juni 2013 Køge UU V. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl md@ae.dk

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Elevtal for grundskolen 2009/2010

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

Analyse 1. april 2014

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011

Kvartalsrapport 1. kvartal 2016 S. 1

Nye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Det almene gymnasium i tal 2015

N OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET

Analyse 29. januar 2014

- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx

Uddannelser i verdensklasse. Uddannelsesbarometer REGION SYDDANMARK

Ungdomsuddannelsesniveau Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

3. Det nye arbejdsmarked

Transkript:

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø

FOLKESKOLEELEVER FRA FREDERIKSBERG Danmarks Statistik Oktober 2015 Aksel Thomsen Bachelor Kundecenter Direkte tlf.: 39 17 35 93 E-mail: akt@dst.dk Carsten Rødseth Barsøe Fuldmægtig Kundecenter Direkte tlf.: 39 17 35 23 E-mail: crb@dst.dk Louise Poulsen Studentermedhjælper Kundecenter Direkte tlf.: 39 17 31 18 E-mail: lop@dst.dk

Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Status for uddannelse 1. oktober 2014... 7 3. Fuldført 10. klasse... 11 4. Fuldført ungdomsuddannelse... 12 5. Igangværende ungdomsuddannelse... 17 6. Afbrudt ungdomsuddannelse... 21 7. Aldrig kommet i gang med en uddannelse... 32 8. Folkeskoler i Frederiksberg Kommune... 39 Bilag A... 43

Indledning 1. Indledning Fokus på elever fra Frederiksberg Skal være i pr. 1. januar 2015 I analysen er der fokus på grundskolens afgangselever fra 9. klasse for årgangene 2008-2012 og deres videre uddannelsesforløb. Særligt ses på afgangseleverne fra Frederiksberg Kommune, der sammenlignes med eleverne fra Københavns Kommune og samlet for hele. Både Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune opdeles efter om eleverne kommer fra en privat eller offentlig skole, mens efterskoler ikke indgår i analysen. Der indgår kun elever, som er i befolkningen pr. 1. januar 2015 i analysen. Dette betyder, at elever, der efter afgangen fra 9. klasse er udvandret eller døde, ikke indgår i analysen. Samlet for hele og alle årgange betyder det at 2.286 elever bortfalder, svarende til 0,8 % af det samlede antal elever. I alt indgår 291.746 elever i analysen, hvoraf 3.205 elever har taget 9. klasse på en offentlig eller privat skole i Frederiksberg Kommune. Antal elever fordelt på skoleområde og årgang i analysen fremgår af følgende tabel. Tabel 1.1: Afgangseleverne fra 9. klasse fordelt på skoleområde og årgang Årgang 2008 2009 2010 2011 2012 I alt Skoleområde 1. FRB, 418 439 452 492 500 2.301 2. FRB, 167 171 176 191 199 904 3. KBH, 2.485 2.442 2.516 2.595 2.523 12.561 4. KBH, 954 1.033 974 1.064 1.210 5.235 5. Hele 57.624 57.343 57.663 60.024 59.092 291.746 Elever fra Frederiksberg Der indgår elever fra 18 forskellige skole på Frederiksberg fordelt på 14 offentlige skoler og 5 private. I 2011 blev Frederiksskolen og Sofus Franck Skolen slået sammen til Skolen ved Nordens Plads, hvorfor de ikke har nogen afgangselever i 2012. Antal elever i analysen fra de enkelte skoler fremgår af tabellen nedenfor. Tabel 1.2: Elever der indgår i analysen fordelt på skoler og årgang Årgang 2008 2009 2010 2011 2012 I alt Skoleområde Skole 1. FRB, Christianskolen 9 3 3 7 10 32 Frederiksberg Ungdomsskole 12 10 6 15 0 43 Frederikskolen 2 4 2 0 0 8 Lindevangskolen 25 31 18 39 24 137 Ny Hollænderskolen 45 46 63 61 73 288 Skolen på Duevej 56 66 55 62 50 289 Skolen på La Cours Vej 49 46 65 59 66 285 Skolen på Nyelandsvej 50 60 57 46 47 260 Skolen ved Bulowsvej 61 51 36 61 62 271 Skolen ved Nordens Plads 0 0 0 0 8 8 Skolen ved Søerne 22 17 41 33 33 146 Sofus Franck Skolen 8 7 6 11 0 32 Søndermarkskolen 36 51 51 58 66 262 Tre Falke Skolen 43 47 49 40 61 240 I alt 418 439 452 492 500 2.301 2. FRB, Skole Frederik Barfods Skole 22 19 22 23 22 108 Jakobskolen 10 11 5 13 12 51 Johannesskolen 91 96 92 97 96 472 Kaptajn Johnsens Skole 36 38 38 37 39 188 Prins Henriks Skole, 8 7 19 21 30 85 Lycee Francais De Copenhague I alt 167 171 176 191 199 904 4/47

Indledning Fra Frederiksberg er der i alt 85 elever, der ikke er i befolkningen pr. 1. januar 2015 og derfor ikke indgår i analysen. Størstedelen af disse kommer fra Prins Henriks Skole, hvorfra 38 ud af i alt 123 elever ikke var i befolkningen. Tabel 1.3: Elever der ikke indgår i analysen fordelt på skoler og årgang Årgang I 2008 2009 2010 2011 2012 alt Skoleområde Skole 1. FRB, Frederiksberg Ungdomsskole 1 0 0 0 0 1 Lindevangskolen 0 0 0 0 1 1 Ny Hollænderskolen 0 1 1 0 1 3 Skolen på Duevej 0 1 1 1 1 4 Skolen på La Cours Vej 3 0 0 0 0 3 Skolen på Nyelandsvej 1 0 1 0 0 2 Skolen ved Bulowsvej 1 1 1 1 1 5 Skolen ved Søerne 3 0 1 0 0 4 Søndermarkskolen 1 0 1 1 0 3 Tre Falke Skolen 4 2 0 0 0 6 I alt 14 5 6 3 4 32 2. FRB, Skole Frederik Barfods Skole 1 0 0 1 0 2 Johannesskolen 4 2 3 0 0 9 Kaptajn Johnsens Skole 1 0 1 2 0 4 Prins Henriks Skole, 7 12 5 9 5 38 Lycee Francais De Copenhague I alt 13 14 9 12 5 53 Uddannelsesstatus pr. 1. oktober 2014 Analysen tager udgangspunkt i senest tilgængelige uddannelsesdata pr. 1. oktober 2014, så vi får det mest aktuelle indblik i elevernes uddannelsesforløb efter endt 9. klasse. Dette gør at referencetiden for årgangene bliver forskellig, da de tidligere årgange har haft længere tid til igen at komme ind i uddannelsessystemet. Generelt har årgang 2008 haft 6 år til deres videre uddannelse, mens hver årgang derefter har haft 1 år mindre. Figur 1.1: Årgange og tid til status for uddannelse Årgang 2008 6 år efter Årgang 2009 5 år efter Årgang 2010 4 år efter 1. okt. 2014 Årgang 2011 3 år efter Årgang 2012 2 år efter 5/47

Indledning Sammenligning med tidligere analyser Danmarks Statistik har i 2013 og 2014 skrevet analyser tilsvarende denne for Frederiksberg Kommune. Når man sammenligner denne anylyse med de tidligere, skal man være opmærksom på at uddannelsesstatus nu er opgjort henholdsvis 2 og 1 år senere, mens alle eleverne skal være i befolkningen pr. 1. januar 2015 fremfor pr. 1. januar henholdsvis 2013 og 2014. Dette gør at alle eleverne fra årgangene 2008-2011 nu har haft 1 år længere til deres videre uddannelse. Derudover er der i det nye elevregister foretaget nogle enkelte revisioner bagud i tid, der kan have ændret uddannelsesstatus for enkelte elever. Samtidig har Danmarks Statistik fået en ny uddannelsesklassifikation, hvilket medfører at opdelingerne på uddannelsesniveauer ser lidt anderledes ud i denne rapport. Opdelingerne er dog sammenlignelige med opdelingerne fra de tidligere analyser. Videre forløb i rapporten I næste afsnit ses på elevernes overordnede uddannelsesstatus pr. 1. oktober 2014. I det efterfølgende afsnit fokuseres på hvorvidt eleverne har taget 10. klasse. Herefter følger afsnit der går i dybden med elevernes uddannelsesstatus, hvor der fokuseres på om de har fuldført en ungdomsuddannelse, er i gang med en ungdomsuddannelse, eller senest har afbrudt en ungdomsuddannelse. Dernæst ses nærmere på de elever, der ikke er kommet i gang med en efterfølgende uddannelse, mens der til sidst fokuseres på elevernes uddannelsesstatus for de enkelte offentlige skoler fra Frederiksberg. I bilag A findes tabeller, hvor skoleeleverne fordeles på uddannelsesstatus og herkomst, svarende til de ekstra tabeller, der blev leveret efterfølgende sidste år. 6/47

Status for uddannelse 1. oktober 2014 2. Status for uddannelse 1. oktober 2014 Opgørelse af uddannelsesstatus Elevernes videre uddannelsesforløb efter grundskolen kan følges i Danmarks Statistiks Elevregister, hvor man kan følge elevernes fuldførte, igangværende og afbrudte uddannelser. Det nuværende Elevregister løber til 1. oktober 2014 og elevernes uddannelsesmæssige status opgøres i de følgende afsnit. Såfremt en elev har fuldført en kompetencegivende ungdomsuddannelse pr. 1. oktober 2014 placeres personen i gruppe 1. Fuldført, uanset om personen eventuelt er i gang med at læse videre. Såfremt man er i gang med en ungdomsuddannelse, og ikke har afsluttet en anden kompetencegivende uddannelse, placeres personen i gruppe 2. I gang. Endelig består gruppe 3. Afbrudt af personer, der har afbrudt en ungdomsuddannelse og hverken er i gang med eller har fuldført en anden, mens gruppe 4. Ingen uddannelse består af personer, der aldrig er startet på en ungdomsuddannelse. Eleverne fra Frederiksberg For eleverne fra Frederiksbergs offentlige skoler fås følgende procentvise fordeling af deres status for uddannelse, når de følges frem til 1. oktober 2014. Figur 2.1: Uddannelsesstatus for årgange fra Frederiksbergs offentlige skoler 15,6 Årgang 2008 7,7 Årgang 2009 5,0 9,6 11,8 1. Fuldført 2. I gang 3. Afbrudt 4. Ingen 13,6 63,2 73,6 Årgang 2010 Årgang 2011 Årgang 2012 15,0 7,7 9,3 7,7 33,7 6,4 7,6 15,9 61,3 49,2 86,0 Årgang 2008 Årgang 2009 Årgang 2010 Af eleverne fra årgang 2008 har 76,8 % enten fuldført en ungdomsuddannelse eller er i gang med en uddannelse, mens 23,3 % ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse. Af disse har 15,6 % startet og senere afbrudt én, hvilket er den højeste andel blandt alle årgangene. For årgang 2009 er 85,4 % af eleverne enten i gang eller færdige med en uddannelse. Denne andel er højere end for alle andre årgange med undtagelse af årgang 2012, mens andelen med fuldført uddannelse (73,6 %) samtidig også er markant højere end årgang 2008 (63,2 %). Andelen uden fuldførte eller igangværende uddannelsesforløb er 14,6 %, hvilket er lavere end årgang 2008, 2010 og 2011, mens andelen, der aldrig er kommet i gang (5,0 %), er den laveste af alle. 77,2 % af eleverne fra årgang 2010 har enten fuldført en ungdomsuddannelse eller er i gang med en uddannelse. Mens 22,7 % ikke har nogen fuldført eller igangværende uddannelse. 7/47

Status for uddannelse 1. oktober 2014 Årgang 2011 Årgang 2012 Eleverne fordelt på skoleområder Af årgang 2011 s elever er 82,9 % enten færdige eller i gang med en ungdomsuddannelse. Resten (17,1 %) har således hverken gennemført eller er gået i gang med en ungdomsuddannelse. For årgang 2012 er der ingen, der har gennemført en ungdomsuddannelse, mens 86,0 % er i gang med én. 14,0 % af eleverne har ikke en igangværende eller fuldført uddannelse. I tabel 2.1 nedenfor er eleverne fordelt på årgang, status for uddannelse pr. 1. oktober 2014 og skoleområderne Frederiksbergs offentlige skoler (FRB, ), Frederiksbergs private skoler (FRB, ), Københavns offentlige skoler (KBH, ), Københavns private skoler (KBH, ) og til sidst hele, som dækker alle skoler, offentlige såvel som private i Danmark inkl. Skoler fra København og Frederiksberg. Tabel 2.1: Antal elever fordelt på årgang, status for uddannelse og område 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele Årgang 2008 1. Fuldført 264 148 1.570 723 42.959 2. I gang 57 7 334 84 5.964 3. Afbrudt 65 3 349 105 5.397 4. Ingen 32 9 232 42 3.304 2009 1. Fuldført 323 153 1.518 780 40.978 2. I gang 52 8 357 109 7.863 3. Afbrudt 42 7 373 86 5.371 4. Ingen 22 3 194 58 3.131 2010 1. Fuldført 277 148 1.377 704 37.563 2. I gang 72 15 501 108 11.496 3. Afbrudt 68 8 377 91 5.387 4. Ingen 35 5 261 71 3.217 2011 1. Fuldført 166 102 864 539 20.369 2. I gang 242 77 1.103 360 30.607 3. Afbrudt 46 4 339 102 5.087 4. Ingen 38 8 289 63 3.961 2012 1. Fuldført 0 0 6 0 158 2. I gang 430 182 2.029 1.057 51.203 3. Afbrudt 32 9 191 58 3.308 4. Ingen 38 8 297 95 4.423 Uddannelsesstatus Nedenfor i figur 2.2-2.6 sammenlignes årgange fra Frederiksberg med København og hele. Set i forhold til København (), så er en større andel af eleverne fra Frederiksberg () enten i gang med en uddannelse eller har fuldført en uddannelse. Set i forhold til hele, så ligger Frederiksberg () tæt på landsgennemsnittet, dog med undtagelse af årgang 2008, der ligger under. Eleverne fra de private skoler i både Frederiksberg og København har i højere grad fuldført en ungdomsuddannelse end eleverne fra de offentlige skoler. I 2012 er andelen for elever, der er i gang med en uddannelse endvidere højere for de private skoler i forhold til de offentlige. I forhold til andelen af elever, der enten har afbrudt en uddannelse eller aldrig er kommet i gang, så ligger København () for alle årene højere end landsgennemsnittet. 8/47

Status for uddannelse 1. oktober 2014 Figur 2.2: Uddannelsesstatus for årgang 2008, pct. fordeling 100 80 60 40 20 0 88,6 75,8 74,6 63,2 63,2 13,615,6 13,414,0 7,7 4,2 8,8 11,0 10,3 9,4 1,8 5,4 9,3 4,4 5,7 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 1. Fuldført 2. I gang 3. Afbrudt 4. Ingen Figur 2.3: Uddannelsesstatus for årgang 2009, pct. fordeling 100 80 60 40 20 0 89,5 73,6 75,5 71,5 62,2 11,8 14,615,3 9,6 10,6 13,7 5,0 4,7 4,1 7,9 8,3 9,4 1,8 5,6 5,5 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 1. Fuldført 2. I gang 3. Afbrudt 4. Ingen Figur 2.4: Uddannelsesstatus for årgang 2010, pct. fordeling 100 80 60 40 20 0 84,1 72,3 61,3 65,1 54,7 15,9 19,9 19,9 15,0 15,0 7,7 8,5 10,4 11,1 4,5 9,3 9,3 2,8 7,3 5,6 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 1. Fuldført 2. I gang 3. Afbrudt 4. Ingen Figur 2.5: Uddannelsesstatus for årgang 2011, pct. fordeling 100 80 60 40 20 0 49,2 53,4 50,7 51,0 40,3 42,5 33,7 33,3 33,8 33,9 9,3 13,1 7,7 11,1 9,6 8,5 2,1 4,2 5,9 6,6 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 1. Fuldført 2. I gang 3. Afbrudt 4. Ingen 9/47

Status for uddannelse 1. oktober 2014 Figur 2.6: Uddannelsesstatus for årgang 2012, pct. fordeling 100 80 60 40 20 0 86,0 91,5 80,4 87,4 86,6 6,4 7,6 4,5 7,6 11,8 4,0 4,8 7,9 5,6 7,5 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 1. Fuldført 2. I gang 3. Afbrudt 4. Ingen 10/47

Fuldført 10. klasse 3. Fuldført 10. klasse Elever der efterfølgende tager 10. klasse Nedenfor belyses, hvorvidt elever fra 9. klasse efterfølgende har taget 10. klasse. Det bemærkes, at elever, der tager 10. klasse, først vil kunne påbegynde en ungdomsuddannelse et år senere end elever fra samme årgang, der ikke tager 10. klasse. Fra årgang 2008 til årgang 2012 er der for hele sket en svag stigning i antal elever pr. årgang, og fordelingen mellem elever, der tager 10. klasse og ikke tager 10. klasse, er blevet mere lige. Tabel 3.1: Antal elever der vælger 10. klasse på årgang og skoleområder Årgang 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 2008 Har 10. kl. 179 56 1.125 312 26.602 Har ikke 10. kl. 239 111 1.360 642 31.022 2009 Har 10. kl. 184 47 1.093 336 27.246 Har ikke 10. kl. 255 124 1.349 697 30.097 2010 Har 10. kl. 245 45 1.183 336 27.734 Har ikke 10. kl. 207 131 1.333 638 29.929 2011 Har 10. kl. 251 75 1.126 355 30.070 Har ikke 10. kl. 241 116 1.469 709 29.954 2012 Har 10. kl. 241 68 1.166 438 29.278 Har ikke 10. kl. 259 131 1.357 772 29.814 Konstant andel tager 10. klasse Figur 3.1 nedenfor viser andelen af elever, der har taget 10. klasse opdelt på årgang og skoleområde. For hele er der fra årgang 2008 til årgang 2012 sket en stigning fra 46 % til 50 % i andelen af elever, der har taget 10. klasse, men den tendens gør sig ikke gældende for Frederiksbergs offentlige skoler, hvor andelen er steget fra 43 % til 54 % fra årgang 2008 til årgang 2010 og herefter faldet til 48 % for årgang 2012. For Frederiksbergs private skoler gælder, at andelen falder fra 34 % til 26 % fra årgang 2008 til årgang 2010, topper med 39 % for årgang 2011 og herefter falder til 34 % for årgang 2012. Københavns offentlige og private skoler har en relativt konstant andel omkring henholdsvis 45 % og 34 %. Figur 3.1: Andel elever der har taget 10. klasse 60 50 40 30 20 10 0 54 51 48 43 45 45 47 46 48 48 50 50 46 42 43 39 34 34 33 33 35 36 33 28 26 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 2008 2009 2010 2011 2012 11/47

Fuldført ungdomsuddannelse 4. Fuldført ungdomsuddannelse Fuldførte ungdomsuddannelser Tabel 4.1 nedenfor viser elever, der pr. 1. oktober 2014 har fuldført en ungdomsuddannelse, opdelt efter skoleområde, årgang og ungdomsuddannelse. Antallet af elever fra årgang 2012, der har fuldført en ungdomsuddannelse, er meget lavt, da eleverne kun har haft omkring 2 år til at fuldføre uddannelsen. Årgang 2012 er derfor ikke medtaget i resten af afsnittet. Det bemærkes, at forberedende uddannelser ikke tælles som en fuldført ungdomsuddannelse. Derudover tælles en erhvervsfaglig uddannelse først som fuldført uddannelse, når hele uddannelsen inklusiv hovedforløbet er fuldført, hvorfor et grundforløb ikke tælles som en fuldført ungdomsuddannelse. Tabel 4.1: Antal elever fordelt på årgang, fuldført uddannelse og skoleområde 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele Årgang 2008 2010 Alment gymnasiale uddannelser 199 125 1.039 561 24.346 2020 Erhvervsrettede gymnasiale uddannelser 29 16 240 119 8.972 30 Erhvervsfaglige uddannelser 36 7 291 43 9.641 2009 2010 Alment gymnasiale uddannelser 260 140 1.026 630 25.226 2020 Erhvervsrettede gymnasiale uddannelser 42 9 257 110 9.159 30 Erhvervsfaglige uddannelser 21 4 235 40 6.593 2010 2010 Alment gymnasiale uddannelser 238 133 1.080 606 26.112 2020 Erhvervsrettede gymnasiale uddannelser 33 15 206 81 8.842 30 Erhvervsfaglige uddannelser 6 0 91 17 2.609 2011 2010 Alment gymnasiale uddannelser 142 89 724 472 15.325 2020 Erhvervsrettede gymnasiale uddannelser 22 13 116 65 4.410 30 Erhvervsfaglige uddannelser 2 0 24 2 634 2012 2010 Alment gymnasiale uddannelser 0 0 3 0 16 2020 Erhvervsrettede gymnasiale uddannelser 0 0 0 0 11 30 Erhvervsfaglige uddannelser 0 0 3 0 131 Årgang 2008 Eleverne fra årgang 2008 har haft omkring 6 år til at fuldføre deres videre uddannelse. 86,4 % af eleverne fra de offentlige skoler på Frederiksberg har færdiggjort en gymnasial uddannelse. Dette er en lidt højere andel end for Københavns offentlige skoler, hvor 81.5 % af eleverne fuldfører en gymnasial uddannelse. For de private skoler på Frederiksberg er denne andel 95,3 % og for Københavns private skoler er andelen 94,1 %. 77,6 % af eleverne fra skoler i hele har fuldført en gymnasial uddannelse, hvilket er noget lavere end både andelen af elever fra Frederiksbergs og Københavns skoler, der fuldfører en gymnasial uddannelse. Elever fra offentlige skoler tager i højere grad en erhvervsuddannelse end elever fra private skoler, og elever fra skoler i København og på Frederiksberg tager i mindre grad en erhvervsuddannelse end elever fra hele. Figur 4.1: Årgang 2008 og fuldført ungdomsuddannelse, pct. fordeling på skoleområder 100 80 60 40 20 0 84,5 75,4 77,6 66,2 56,7 11,0 15,3 18,5 20,9 22,4 13,6 16,5 10,8 4,7 5,9 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 2010 Alment gymnasiale 2020 Erhvervsrettede gymnasiale 30 Erhvervsfaglige 12/47

Fuldført ungdomsuddannelse Årgang 2009 Eleverne fra årgang 2009 har haft omkring 5 år til deres videre uddannelse. Ligesom for årgang 2008 gælder det, at især elever fra Frederiksbergs skoler fuldfører en gymnasial uddannelse. For de offentlige skoler på Frederiksberg har 93,5 % af eleverne fulført en gymnasial uddannelse, og 97,4 % af eleverne fra private skoler på Frederiksberg har fuldført en gymnasial uddannelse. Andelen af elever, der har fuldført en erhvervsfaglig uddannelse, er lidt lavere end for årgang 2008, og en del af dette kan tilskrives, at eleverne fra årgang 2009 har haft et år mindre til at fuldføre uddannelsen i end eleverne fra årgang 2008. Figur 4.2: Årgang 2009 og fuldført ungdomsuddannelse, pct. fordeling på skoleområder 100 80 60 40 20 0 91,5 80,5 80,8 67,6 61,6 22,4 13,0 16,9 15,5 14,1 16,1 6,5 5,9 2,6 5,1 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 2010 Alment gymnasiale 2020 Erhvervsrettede gymnasiale 30 Erhvervsfaglige Årgang 2010 Eleverne fra årgang 2010 har haft omkring 4 år til at fuldføre en ungdomsuddannelse. Det samme mønster som for årgang 2009 gør sig gældende, dog er andelen af elever, der har fuldført en erhvervsfaglig uddannelse, lavere. Dette kan forklares ved, at eleverne kun har haft omkring 4 år til at fuldføre en ungdomsuddannelse, hvorfor mange af eleverne ikke har kunnet nå at fuldføre en erhvervsfaglig uddannelse. Figur 4.3: Årgang 2010 og fuldført ungdomsuddannelse, pct. fordeling på skoleområder 100 80 60 40 20 0 85,9 89,9 86,1 78,4 69,5 23,5 11,9 15,0 10,1 11,5 6,6 6,9 2,2 0 2,4 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 2010 Alment gymnasiale 2020 Erhvervsrettede gymnasiale 30 Erhvervsfaglige Årgang 2011 Eleverne fra årgang 2011 har haft omkring 3 år til at fuldføre en ungdomsuddannelse. Dette betyder, at få af eleverne har haft tid til at færdiggøre en erhvervsfaglig uddannelse, hvorved disse andele er relativt små. Andelen af elever, der fuldfører en almen gymnasial uddannelse er for Frederiksbergs offentlige skoler en anelse højere end for Københavns offentlige skoler og ligeledes marginalt højere for private skoler på Frederiksberg end for private skoler i København. 13/47

Fuldført ungdomsuddannelse Figur 4.4: Årgang 2011 og fuldført ungdomsuddannelse, pct. fordeling på skoleområder 100 80 60 40 20 0 85,5 87,3 83,8 87,6 75,2 21,7 13,3 12,7 13,4 12,1 1,2 0 2,8 0,4 3,1 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 2010 Alment gymnasiale 2020 Erhvervsrettede gymnasiale 30 Erhvervsfaglige Status 4. kvartal 2014 Elevernes status opgøres i 4. kvartal 2014 for at undersøge, hvordan eleverne klarer sig efter at have fuldført en ungdomsuddannelse. Eleverne opdeles på at have en igangværende uddannelse pr. 1. oktober 2014, at være lønmodtager set over hele kvartalet, at være offentligt forsørget set over hele kvartalet eller andet. Antal elever opdelt på disse fire kategorier samt på skoleområde og årgang fremgår af tabel 4.2. Tabel 4.2: Antal elever fordelt på årgang og status i 4. kvt. 2014 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele Årgang 2008 1. Igangværende uddannelse 178 112 1.035 538 28.177 2. Lønmodtager 72 31 409 148 12.263 3. Offentligt forsørget 7 2 91 15 1.674 4. Andet 7 3 35 22 845 2009 1. Igangværende uddannelse 185 100 870 511 24.423 2. Lønmodtager 107 43 510 213 13.666 3. Offentligt forsørget 11 2 73 18 1.424 4. Andet 20 8 65 38 1.465 2010 1. Igangværende uddannelse 83 62 522 337 15.740 2. Lønmodtager 164 72 696 312 18.565 3. Offentligt forsørget 8 5 60 10 1.035 4. Andet 22 9 99 45 2.223 2011 1. Igangværende uddannelse 26 17 193 141 4.864 2. Lønmodtager 108 69 546 316 13.080 3. Offentligt forsørget 6 3 44 16 597 4. Andet 26 13 81 66 1.828 Årgang 2008 For årgang 2008 er 67,4 % af elever fra Frederiksbergs offentlige skoler i gang med en ny uddannelse. 65,9 % af eleverne fra offentlige skoler i København er i gang med en ny uddannelse. Denne andel er højere for elever fra private skoler fra København og Frederiksberg, hvor henholdsvis 74,4 % og 75,7 % af eleverne er i gang med en ny uddannelse. 27,3 % af eleverne fra offentlige skoler på Frederiksberg er lønmodtagere og 2,7 % er på offentlig forsørgelse. Andelen af offentligt forsørgede er lavest for elever fra private skoler i København og på Frederiksberg og for elever fra offentlige skoler på Frederiksberg. 14/47

Fuldført ungdomsuddannelse Figur 4.5: Årgang 2008 og fuldførte ungdomsuddannelseruddannelser og status 4. kvartal 2014 2,7 2,0 2,2 3,0 2,0 2,7 1,4 5,8 2,1 3,9 20,9 27,3 20,5 26,1 28,5 67,4 75,7 65,9 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 74,4 65,6 4. Andet 3. Offentligt forsørget 2. Lønmodtager 1. Igangværende uddannelse Årgang 2009 For årgang 2009 er der ligesom for årgang 2008 flest elever, der er i gang med en ny uddannelse. Denne andel er højest for elever fra private skoler på Frederiksberg og i København. Henholdsvis 3,4 % og 1,3 % af eleverne fra offentlige og private skoler på Frederiksberg er offentligt forsørgede. 33,1 % af eleverne fra offentlige skoler på Frederiksberg er lønmodtagere. Figur 4.6: Årgang 2009 og fuldførte ungdomsuddannelser og status 4. kvartal 2014 6,2 5,2 4,3 4,9 3,6 3,4 1,3 4,8 2,3 3,5 33,1 28,1 33,6 27,3 33,3 57,3 65,4 57,3 65,5 59,6 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 4. Andet 3. Offentligt forsørget 2. Lønmodtager 1. Igangværende uddannelse Årgang 2010 For årgang 2010 er de fleste af eleverne lønmodtagere, dog med undtagelse af elever fra privatskoler i København, hvor flest (47,9 %) er i gang med en ny uddannelse. 30 % af eleverne fra Frederiksbergs offentlige skoler er i gang med en ny uddannelse, 59,2 % er lønmodtagere, og 2,9 % er offentligt forsørgede. Også for denne årgang er der en tendens til, at andelen af elever fra private skoler, der er i gang med en ny uddannelse, er højere end andelen af elever fra offentlige skoler, der er i gang med en ny uddannelse. Figur 4.7: Årgang 2010 og fuldførte ungdomsuddannelser og status 4. kvartal 2014 7,9 6,1 7,2 6,4 5,9 2,9 3,4 4,4 1,4 2,8 59,2 30,0 48,6 50,5 41,9 37,9 44,3 49,4 47,9 41,9 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 4. Andet 3. Offentligt forsørget 2. Lønmodtager 1. Igangværende uddannelse Årgang 2011 For årgang 2011 er langt størstedelen af eleverne lønmodtagere. For Frederiksbergs offentlige skoler er 15,7 % af eleverne i gang med en ny uddannelse, 65,1 % er lønmodtagere og 3,6 % er offentligt forsørgede. For hele er 64,2 % lønmodtagere og 23,9 % er i gang med en ny uddannelse. 15/47

Fuldført ungdomsuddannelse Figur 4.8: Årgang 2011 og fuldførte ungdomsuddannelser og status 4. kvartal 2014 15,7 12,7 9,4 12,2 9,0 3,6 2,9 5,1 3,0 2,9 65,1 67,6 63,2 58,6 64,2 15,7 16,7 22,3 26,2 23,9 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 4. Andet 3. Offentligt forsørget 2. Lønmodtager 1. Igangværende uddannelse Erhvervsuddannelser og klassetrin Nedenfor undersøges, i hvor høj grad elever, der tager en erhvervsuddannelse, har taget 10. klasse i grundskolen. Erhvervsuddannelser defineres som 30 Erhvervsfaglige der svarer til 35 Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb fra sidste år. Antallet af elever fra årgang 2008-2011, der har fuldført en erhvervsuddannelse, er nedenfor opdelt på, om de har taget 10. klasse i grundskolen. Tabel 4.3: Elever der har fuldført en erhvervsuddannelse fordelt på 9./10. klasse 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele Årgang 2008 Har 10. kl. 14 2 140 24 4.223 Har ikke 10. kl. 22 5 151 19 5.418 2009 Har 10. kl. 11 3 101 13 2.661 Har ikke 10. kl. 10 1 134 27 3.932 2010 Har 10. kl. 3 0 28 5 650 Har ikke 10. kl. 3 0 63 12 1.959 2011 Har 10. kl. 0 0 8 1 229 Har ikke 10. kl. 2 0 16 1 405 Figur 4.9 viser, at 38,9 % af eleverne fra årgang 2008, der har fuldført en erhvervsuddannelse og er fra en offentlig skole på Frederiksberg, har taget 10. klasse. For årgang 2009 er dette tal 52,4 % og for årgang 2010 er det 50 %. Andelen af elever fra Københavns offentlige skoler, der har fuldført en erhvervsuddannelse og taget 10. klasse er fra årgang 2008 til årgang 2010 faldet fra 48,1 % til 30,8 %. Samme mønster gælder for private skoler i København, hvor andelen er faldet fra 55,8 % til 29,4 % og for skoler i hele, hvor andelen er faldet fra 43,8 % til 24,9 %. Figur 4.9: Andelen af elever der har taget en erhvervsuddannelse, som har taget 10. klasse 60 50 40 30 20 10 0 55,8 52,4 50,0 48,1 43,0 43,8 38,9 40,4 30,8 32,5 29,4 24,9 2008 2009 2010 16/47

Igangværende ungdomsuddannelse 5. Igangværende ungdomsuddannelse I gang 1. oktober 2014 Nedenfor præsenteres tal for elever, der 1. oktober 2014 er i gang med at tage en ungdomsuddannelse. Det bemærkes, at vi udelukkende har medtaget personer, der er i gang med en ungdomsuddannelse. Dermed medtager vi, i modsætning til det tidligere afsnit om elevernes status for ungdomsuddannelse pr. 1. oktober 2014, ikke personer, der står som værende i gang med en grundskoleuddannelse. Tabel 5.1: Antal elever fordelt på årgang, igangværende uddannelse og skoleområde 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele Årgang 2008 15 Forberedende uddannelser 0 0 12 1 198 2010 Alment gymnasiale uddannelser 5 0 32 7 509 2020 Erhvervsrettede gymnasiale uddannelser 1 0 4 1 106 29 Erhvervsfaglige grundforløb 7 1 61 9 1.136 30 Erhvervsfaglige uddannelser 32 4 164 33 3.113 2009 15 Forberedende uddannelser 2 0 13 1 316 2010 Alment gymnasiale uddannelser 7 1 40 22 795 2020 Erhvervsrettede gymnasiale uddannelser 1 0 8 2 223 29 Erhvervsfaglige grundforløb 12 2 61 12 1.325 30 Erhvervsfaglige uddannelser 25 5 205 44 4.623 2010 15 Forberedende uddannelser 2 0 23 2 434 2010 Alment gymnasiale uddannelser 19 4 96 36 1.810 2020 Erhvervsrettede gymnasiale uddannelser 11 3 15 3 672 29 Erhvervsfaglige grundforløb 5 1 78 13 1.749 30 Erhvervsfaglige uddannelser 33 7 268 41 6.537 2011 15 Forberedende uddannelser 6 0 32 3 923 2010 Alment gymnasiale uddannelser 156 57 608 257 13.680 2020 Erhvervsrettede gymnasiale uddannelser 35 11 111 41 5.751 29 Erhvervsfaglige grundforløb 12 2 95 21 2.847 30 Erhvervsfaglige uddannelser 31 5 243 37 7.265 2012 15 Forberedende uddannelser 7 0 48 1 964 2010 Alment gymnasiale uddannelser 319 155 1.327 837 29.386 2020 Erhvervsrettede gymnasiale uddannelser 56 21 279 141 10.405 29 Erhvervsfaglige grundforløb 27 2 156 38 4.602 30 Erhvervsfaglige uddannelser 19 4 189 37 5.589 Årgang 2008 Hovedparten af eleverne fra årgang 2008, der stadig er i gang med en ungdomsuddannelse, er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. For Frederiksbergs offentlige og private skoler er denne andel hhv. 71,1 % og 80 %. Dette er en noget højere andel end hele, hvor 61,5 % af eleverne, der er i gang med en ungdomsuddannelse, er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. 15,6 % af eleverne fra Frederiksbergs offentlige skoler er i gang med et erhvervsfagligt grundforløb, hvilket er en lavere andel end for hele, hvor 22,4 % er i gang med et erhvervsfagligt grundforløb. 17/47

Igangværende ungdomsuddannelse Figur 5.1: Årgang 2008, igangværende uddannelser, pct. fordeling 100 80 60 71,1 80,0 60,1 64,7 61,5 40 20 0 20,0 22,3 22,4 15,6 17,6 11,1 11,7 13,7 10,1 4,4 0 2,2 0 2,0 3,9 0 0 1,5 2,0 2,1 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 15 Forberedende uddannelser 2010 Alment gymnasiale 2020 Erhvervsrettede gymnasiale 29 Erhvervsfaglige grundforløb 30 Erhvervsfaglige Årgang 2009 Ligesom for årgang 2008 er størstedelen af eleverne fra årgang 2009, der er i gang med en ungdomsuddannelse, i gang med er erhvervsfaglig uddannelse. For elever fra offentlige skoler på Frederiksberg gælder, at 88,7 % er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse, 2,1 % er i gang med en erhvervsrettet gymnasial uddannelse, 14,9 % er i gang med en almen gymnasial uddannelse og 4,3 % er i gang med en forberedende uddannelse. Figur 5.2: Årgang 2009, igangværende ugndomsuddannelser, pct. fordeling 100 80 60 40 20 0 62,5 62,7 63,5 53,2 54,3 25,5 25,0 27,2 14,9 18,7 12,5 12,2 14,8 18,2 10,9 4,3 2,1 0 4,0 1,2 4,3 0 2,4 2,5 3,1 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 15 Forberedende uddannelser 2010 Alment gymnasiale 2020 Erhvervsrettede gymnasiale 29 Erhvervsfaglige grundforløb 30 Erhvervsfaglige Årgang 2010 Færre af eleverne fra årgang 2010 end fra årgang 2009, der er i gang med en ungdomsuddannelse, er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. For Frederiksberg er 2,9 % i gang med en forberedende uddannelse, 27,1 % er i gang med en almen gymnasial uddannelse, 15,7 % er i gang med en erhvervsrettet uddannelse, 54,2 % er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. Eleverne er for årgang 2010 altså, ligesom for de to foregående årgange, hovedsageligt i gang med erhvervsuddannelser for alle skoleområder. 18/47

Igangværende ungdomsuddannelse Figur 5.3: Årgang 2010, igangværende ungdomsuddannelser, pct. fordeling 100 80 60 40 20 0 55,8 58,4 47,1 46,7 43,2 37,9 27,1 26,7 15,7 20,0 20,0 16,3 13,7 16,2 15,6 7,1 2,9 6,7 4,8 0 3,1 2,1 3,2 3,9 6,0 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 15 Forberedende uddannelser 2010 Alment gymnasiale 2020 Erhvervsrettede gymnasiale 29 Erhvervsfaglige grundforløb 30 Erhvervsfaglige Årgang 2011 For eleverne for årgang 2011 er der, i modsætning til eleverne fra årgang 2008, 2009 og 2010, et flertal af eleverne, der er i gang med en almengymnasial uddannelse. Især elever fra privatskoler i København og på Frederiksberg er i gang med en almengymnasial uddannelse. Henholdsvis 76 % og 71,6 % af eleverne fra privatskoler på Frederiksberg og i København er i gang med en almengymnasial uddannelse, og for Frederiksbergs offentlige skoler er denne andel på 65 %. 17,9 % af eleverne fra Frederiksbergs offentlige skoler er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse, hvilket er en noget lavere andel end 33,1 % af eleverne fra hele s skoler. Figur 5.4: Årgang 2011, igangværende ungdomsuddannelser, pct. fordeling 100 80 60 40 20 0 76,0 71,6 65,0 55,8 44,9 22,3 23,8 14,6 14,7 18,9 12,9 10,2 11,4 2,5 5,0 8,7 0 2,7 6,7 10,3 2,9 5,8 9,3 0,8 3,0 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 15 Forberedende uddannelser 2010 Alment gymnasiale 2020 Erhvervsrettede gymnasiale 29 Erhvervsfaglige grundforløb 30 Erhvervsfaglige Årgang 2012 Der er endnu flere elever fra årgang 2012 end fra årgang 2011, der er i gang med en almengymnasial uddannelse. 74,5 % af eleverne fra Frederiksbergs offentlige skoler er i gang med en almengymnasial uddannelse, og 85,2 % af eleverne fra private skoler på Frederiksberg er i gang med en almengymnasial uddannelse. For hele er 57,7 % af eleverne i gang med en almengymnasial uddannelse. 13,1 % af eleverne fra offentlige skoler på Frederiksberg er i gang med en erhvervsrettet gymnasial uddannelse og for hele er 20,4 % af eleverne i gang med en erhvervsrettet gymnasial uddannelse. 19/47

Igangværende ungdomsuddannelse Figur 5.5: Årgang 2012, igangværende uddannelser, pct. fordeling 100 80 60 74,5 85,2 66,4 79,4 57,7 40 20 0 20,4 13,1 11,5 14,0 13,4 6,3 7,8 9,5 9,011,0 1,6 4,4 0 1,1 2,2 2,4 0,1 3,6 3,5 1,9 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 15 Forberedende uddannelser 2010 Alment gymnasiale 2020 Erhvervsrettede gymnasiale 29 Erhvervsfaglige grundforløb 30 Erhvervsfaglige Erhvervsuddannelser og klassetrin Nedenfor præsenteres, i hvor høj grad elever, der er i gang med både grundforløb (29 Erhvervsfaglige grundforløb) og hovedforløb (30 Erhvervsfaglige uddannelser) på en erhvervsuddannelse, har taget 10. klasse. Tabel 5.2 viser antal elever, der er i gang med en erhvervsuddannelse opdelt på skoleområde, årgang, og på om eleverne har taget 10. klasse. Det bemærkes, at antallet af elever fra privatskoler på Frederiksberg, der er i gang med en erhvervsuddannelse er ret beskedent, hvorfor de beregnede andele i figur 5.6 ikke bør tillægges for meget vægt. Tabel 5.2: Elever der er i gang med en erhvervsuddannelse fordelt på 9./10. klasse 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele Årgang 2008 Har 10. kl. 25 4 128 23 2.288 Har ikke 10. kl. 14 1 97 19 1.961 2009 Har 10. kl. 24 4 177 31 3.527 Har ikke 10. kl. 13 3 89 25 2.421 2010 Har 10. kl. 26 7 207 36 4.989 Har ikke 10. kl. 12 1 139 18 3.297 2011 Har 10. kl. 27 3 170 32 5.704 Har ikke 10. kl. 16 4 168 26 4.408 2012 Har 10. kl. 35 3 197 50 5.915 Har ikke 10. kl. 11 3 148 25 4.276 De fleste elever, der er i gang med en erhvervsuddannelse, har taget 10. klasse. For elever fra Frederiksbergs offentlige skoler, der er i gang med en erhvervsuddannelse, har 64 % fra årgang 2008 taget 10. klasse. Denne andel er nogenlunde konstant for de efterfølgende årgange, dog stiger den for årgang 2012 til 76 %. Andelen af elever, der har taget 10. klasse og som er i gang med en erhvervsuddannelse er noget lavere for hele, hvor andelen svinger mellem 54 % og 60 %. Figur 5.6: Andel der har taget 10. klasse som er i gang med en erhvervsuddannelse 100 80 60 40 20 0 88 76 80 64 65 68 63 67 67 67 57 57 60 57 55 55 59 60 50 55 54 56 58 50 43 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 2008 2009 2010 2011 2012 20/47

Afbrudt ungdomsuddannelse 6. Afbrudt ungdomsuddannelse Senest afbrudte uddannelse I dette afsnit fokuseres på de elever, der har afbrudt en ungdomsuddannelse og derefter hverken har fuldført eller er i gang med en ny uddannelse pr. 1. oktober 2014. For elever, der har afbrudt flere uddannelsesforløb, så bruges kun deres seneste afbrud i fordelingen på uddannelser. I tabel 6.1 ses antallet af elever, der har afbrudt en ungdomsuddannelse fordelt på årgang, skoleområde og uddannelsestype. Bemærk til forskel for de afsluttede uddannelser ses her også på afbrudt forberedende uddannelser og erhvervsfaglige grundforløb. Der er meget få elever med afbrudte uddannelser fra Frederiksbergs private skoler, hvorfor disse ikke indgår i de senere figurer med procentfordelinger. Tabel 6.1: Antal elever fordelt på årgang, afbrudt uddannelse og skoleområde 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele Årgang 2008 15 Forberedende uddannelser 1 0 4 0 129 2010 Alment gymnasiale uddannelser 10 2 69 44 794 2020 Erhvervsrettede gymnasiale uddannelser 7 0 25 13 348 29 Erhvervsfaglige grundforløb 32 1 182 35 2.834 30 Erhvervsfaglige uddannelser 15 0 69 13 1.292 2009 15 Forberedende uddannelser 1 0 0 1 113 2010 Alment gymnasiale uddannelser 14 3 90 36 923 2020 Erhvervsrettede gymnasiale uddannelser 3 1 17 7 370 29 Erhvervsfaglige grundforløb 19 1 188 35 2.772 30 Erhvervsfaglige uddannelser 5 2 78 7 1.193 2010 15 Forberedende uddannelser 1 0 1 0 87 2010 Alment gymnasiale uddannelser 26 6 134 42 1.195 2020 Erhvervsrettede gymnasiale uddannelser 3 1 29 5 415 29 Erhvervsfaglige grundforløb 26 0 160 35 2.633 30 Erhvervsfaglige uddannelser 12 1 53 9 1.057 2011 15 Forberedende uddannelser 0 0 2 0 80 2010 Alment gymnasiale uddannelser 23 2 119 54 1.195 2020 Erhvervsrettede gymnasiale uddannelser 4 0 30 12 420 29 Erhvervsfaglige grundforløb 14 2 141 28 2.526 30 Erhvervsfaglige uddannelser 5 0 47 8 866 2012 15 Forberedende uddannelser 0 0 0 0 38 2010 Alment gymnasiale uddannelser 13 5 58 20 659 2020 Erhvervsrettede gymnasiale uddannelser 3 3 19 8 319 29 Erhvervsfaglige grundforløb 13 1 88 26 1.882 30 Erhvervsfaglige uddannelser 3 0 26 4 410 Årgang 2008 Generelt er der for årgang 2008 flest, der har afbrudt en erhvervsuddannelse på enten grundforløbet (29 Erhvervsfaglige grundforløb) eller hovedforløbet (30 Erhvervsfaglige ). For Frederiksberg () er 72,3 % af de afbrudte forløb erhvervsuddannelser, mens det på landsplan er 76,4 %. Figur 6.1: Afbrudte uddannelser for årgang 2008, pct. fordeling 23,1 19,8 49,2 52,1 12,4 33,3 12,4 23,9 52,5 10,8 7,2 41,9 6,4 15,4 19,8 14,7 1,5 1,1 0 2,4 1. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 30 Erhvervsfaglige 29 Erhvervsfaglige grundforløb 2020 Erhvervsrettede gymnasiale 2010 Alment gymnasiale 15 Forberedende uddannelser 21/47

Afbrudt ungdomsuddannelse Årgang 2009 For årgang 2009 er de fleste afbrudte uddannelser også erhvervsuddannelser, men der er relativt flere, der har afbrudt en gymnasial uddannelse end årgangen før. For Frederiksberg () har 57,1 % afbrudt en erhvervsuddannelse, mens 40,4 % har afbrudt en gymnasial uddannelse. Figur 6.2: Afbrudte uddannelser for årgang 2009, pct. fordeling 11,9 45,2 7,1 20,9 50,4 8,1 40,7 8,1 22,2 51,6 33,3 4,6 41,9 6,9 24,1 17,2 2,4 0 1,2 2,1 1. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 30 Erhvervsfaglige 29 Erhvervsfaglige grundforløb 2020 Erhvervsrettede gymnasiale 2010 Alment gymnasiale 15 Forberedende uddannelser Årgang 2010 For eleverne fra årgang 2010 er billedet cirka det samme som for årgang 2009, idet der fra Frederiksberg () er 55,8 %, som har afbrudt en erhvervsuddannelse og 42,6 %, der har afbrudt en gymnasial uddannelse. Dette er også nogenlunde uændret på landsplan. Figur 6.3: Afbrudte uddannelser for årgang 2010, pct. fordeling 17,6 14,1 9,9 38,2 42,4 4,4 7,7 38,2 35,5 38,5 5,5 46,2 19,6 48,9 7,7 22,2 1,5 0,3 0 1,6 1. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 30 Erhvervsfaglige 29 Erhvervsfaglige grundforløb 2020 Erhvervsrettede gymnasiale 2010 Alment gymnasiale 15 Forberedende uddannelser Årgang 2011 Af årgangen 2011 fra Frederiksberg () er der nu flest, der har afbrudt en gymnasial uddannelse (58,7 %), mens 41,3 % har afbrudt en erhvervsuddannelse. Dette har dog ikke ændret sig på landsplan, hvor størstedelen stadig har afbrudt en erhvervsuddannelse (66,7 %). Figur 6.4: Afbrudte uddannelser for årgang 2011, pct. fordeling 10,9 13,9 30,4 8,7 50,0 41,6 8,8 35,1 7,8 27,5 11,8 52,9 17,0 49,7 8,3 23,5 0 0,6 0 1,6 1. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 30 Erhvervsfaglige 29 Erhvervsfaglige grundforløb 2020 Erhvervsrettede gymnasiale 2010 Alment gymnasiale 15 Forberedende uddannelser 22/47

Afbrudt ungdomsuddannelse Årgang 2012 For årgang 2012 er der en lige stor andel, der har afbrudt en erhvervs- og en gymnasial uddannelse fra Frederiksberg (off). Dette er meget anderledes både for København () og på landsplan, hvor henholdsvis 59,7 % og 69,3 % har afbrudt en erhvervsuddannelse. Figur 6.5: Afbrudte uddannelser for årgang 2012, pct. fordeling 9,4 13,6 40,6 46,1 6,9 12,4 44,8 56,9 9,4 9,9 13,8 40,6 30,4 34,5 9,6 19,9 0 0 0 1,1 1. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 30 Erhvervsfaglige 29 Erhvervsfaglige grundforløb 2020 Erhvervsrettede gymnasiale 2010 Alment gymnasiale 15 Forberedende uddannelser Én eller flere afbrud Der ses nu nærmere på om de elever, der har afbrudt deres uddannelse, har afbrudt en eller flere uddannelser undervejs i deres uddannelsesforløb. Tabel 6.2: Antal elever med afbrudte uddannelser og antal afbrud 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele Årgang 2008 1. Ét afbrud 37 2 220 78 3.151 2. Flere afbrud 28 1 129 27 2.246 2009 1. Ét afbrud 23 5 237 54 3.335 2. Flere afbrud 19 2 136 32 2.036 2010 1. Ét afbrud 52 8 293 65 3.735 2. Flere afbrud 16 0 84 26 1.652 2011 1. Ét afbrud 41 4 273 84 3.889 2. Flere afbrud 5 0 66 18 1.198 2012 1. Ét afbrud 29 9 169 47 2.808 2. Flere afbrud 3 0 22 11 500 Flest har kun et afbrud For årgangene 2008 og 2009 er der relativt flere fra Frederiksberg (), som har afbrudt flere uddannelser end som helhed. Fra Frederiksberg er det 43,1-45,2 %, der har afbrudt flere uddannelser, mens det drejer sig om 36,5-41,6 % for København () og hele. For de 3 næste årgange er det omvendt, idet det er 9,4-23,5 % fra Frederiksberg, der har afbrudt flere uddannelser, og både København og hele ligger over for alle tre årgange. Generelt har flest kun afbrudt én uddannelse, især for de seneste 3 årgange (2010-2012), mens der for de senere årgange er relativt flere, der har afbrudt flere uddannelser. Figur 6.6: Antal afbrudte uddannelser for årgang 2008, pct. fordeling 43,1 37,0 25,7 41,6 56,9 63,0 74,3 58,4 2. Flere afbrud 1. Ét afbrud 23/47

Afbrudt ungdomsuddannelse Figur 6.7: Antal afbrudte uddannelser for årgang 2009, pct. fordeling 45,2 36,5 37,2 37,9 54,8 63,5 62,8 62,1 2. Flere afbrud 1. Ét afbrud Figur 6.8: Antal afbrudte uddannelser for årgang 2010, pct. fordeling 23,5 22,3 28,6 30,7 76,5 77,7 71,4 69,3 2. Flere afbrud 1. Ét afbrud Figur 6.9: Antal afbrudte uddannelser for årgang 2011, pct. fordeling 10,9 19,5 17,6 23,6 89,1 80,5 82,4 76,4 2. Flere afbrud 1. Ét afbrud Figur 6.10: Antal afbrudte uddannelser for årgang 2012, pct. fordeling 9,4 11,5 19,0 15,1 90,6 88,5 81,0 84,9 2. Flere afbrud 1. Ét afbrud Køn og afbrud Her ses på, hvordan eleverne, der har afbrudt deres uddannelse, fordeler sig på køn. Tabel 6.3: Antal elever med afbrudte uddannelser fordelt på køn 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele Årgang 2008 Dreng 45 3 235 61 3.267 Pige 20 0 114 44 2.130 2009 Dreng 28 1 244 61 3.282 Pige 14 6 129 25 2.089 2010 Dreng 42 4 223 53 3.180 Pige 26 4 154 38 2.207 2011 Dreng 32 3 204 58 3.080 Pige 14 1 135 44 2.007 2012 Dreng 19 6 118 36 2.027 Pige 13 3 73 22 1.281 24/47

Afbrudt ungdomsuddannelse Flest drenge afbryder deres uddannelse For alle årgange og skoleområder er der flere drenge end piger der efterfølgende har afbrudt deres uddannelse. På tværs af årgangene er andelene for hvert skoleområde også nogenlunde konstante. For Frederiksberg () er der mindre svingninger, idet 59,4-69,2 % er drenge for hver årgang, hvilket er nogenlunde det samme som for København (), hvor 59,2-67,3 % af dem, der afbryder er drenge. På landsplan er andelen af drenge meget konstant omkring 60 % for hver årgang. Figur 6.11: Elever med afbrudte uddannelser for årgang 2008 fordelt på køn 30,8 32,7 69,2 67,3 41,9 39,5 58,1 60,5 Pige Dreng Figur 6.12: Elever med afbrudte uddannelser for årgang 2009 fordelt på køn 33,3 34,6 29,1 66,7 65,4 70,9 38,9 61,1 Pige Dreng Figur 6.13: Elever med afbrudte uddannelser for årgang 2010 fordelt på køn 38,2 40,8 41,8 41,0 61,8 59,2 58,2 59,0 Pige Dreng Figur 6.14: Elever med afbrudte uddannelser for årgang 2011 fordelt på køn 30,4 69,6 39,8 43,1 39,5 60,2 56,9 60,5 Pige Dreng 25/47

Afbrudt ungdomsuddannelse Figur 6.15: Elever med afbrudte uddannelser for årgang 2012 fordelt på køn 40,6 38,2 37,9 38,7 59,4 61,8 62,1 61,3 Pige Dreng Herkomst og afbrud Her opgøres eleverne, der har afbrudt deres uddannelse fordelt på herkomst. Personer af dansk oprindelse står under 1 Danmark, mens indvandrere og efterkommere er opdelt på hvorvidt deres oprindelse er fra vestlige eller ikke-vestlige lande 1. Tabel 6.4: Antal elever med afbrudte uddannelser fordelt på herkomst 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele Årgang 2008 1 Danmark 45 3 190 63 4.390 2 Vestlige lande 1 0 9 1 62 3 Ikke-vestlige lande 19 0 150 41 945 2009 1 Danmark 34 7 199 56 4.371 2 Vestlige lande 1 0 4 4 59 3 Ikke-vestlige lande 7 0 170 26 941 2010 1 Danmark 46 8 195 59 4.408 2 Vestlige lande 1 0 6 4 66 3 Ikke-vestlige lande 21 0 176 28 913 2011 1 Danmark 34 4 169 59 4.222 2 Vestlige lande 0 0 7 4 68 3 Ikke-vestlige lande 12 0 163 39 797 2012 1 Danmark 24 8 117 38 2.765 2 Vestlige lande 1 1 5 2 59 3 Ikke-vestlige lande 7 0 69 18 484 Konstante andele for hele For hele er der et fast mønster på tværs af årgangene. Af dem der har afbrudt deres uddannelse er 81,3-83,6 % af dansk oprindelse, mens 14,6-17,5 % er fra ikke-vestlige lande. Både for København og Frederiksberg er disse andele mere svingende. For Frederiksberg () er imellem 67,6 og 81,0 % af eleverne med afbrud af dansk oprindelse, mens 16,7-30,9 % er fra ikke-vestlige lande. Sammenlignet med Frederiksberg () udgør ikke-vestlige elever en større andel for København (), idet andelen her er imellem 36,1 og 48,1 % for hver årgang. Figur 6.16: Elever med afbrudte uddannelser for årgang 2008 fordelt på herkomst 17,5 29,2 43,0 39,0 1,1 1,5 2,6 1,0 81,3 69,2 54,4 60,0 3 Ikke-vestlige lande 2 Vestlige lande 1 Danmark 1 Vestlige lande omfatter EU lande, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande. 26/47

Afbrudt ungdomsuddannelse Figur 6.17: Elever med afbrudte uddannelser for årgang 2009 fordelt på herkomst 16,7 17,5 2,4 30,2 45,6 1,1 4,7 1,1 81,0 81,4 65,1 53,4 3 Ikke-vestlige lande 2 Vestlige lande 1 Danmark Figur 6.18: Elever med afbrudte uddannelser for årgang 2010 fordelt på herkomst 16,9 30,9 30,8 1,2 46,7 1,5 4,4 1,6 81,8 67,6 64,8 51,7 3 Ikke-vestlige lande 2 Vestlige lande 1 Danmark Figur 6.19: Elever med afbrudte uddannelser for årgang 2011 fordelt på herkomst 26,1 15,7 1,3 0 48,1 38,2 3,9 2,1 73,9 83,0 49,9 57,8 3 Ikke-vestlige lande 2 Vestlige lande 1 Danmark Figur 6.20: Elever med afbrudte uddannelser for årgang 2012 fordelt på herkomst 21,9 14,6 3,1 36,1 31,0 1,8 2,6 3,4 75,0 83,6 61,3 65,5 3 Ikke-vestlige lande 2 Vestlige lande 1 Danmark Klassetrin og afbrud I dette afsnit ses på om elever der har afbrudt deres uddannelsesforløb har taget 10. klasse efter de har afsluttet 9. klasse. I tabellen nedenfor er dette opdelt for hvert skoleområde. 27/47

Afbrudt ungdomsuddannelse Tabel 6.5: Antal elever med afbrudte uddannelser fordelt på 9./10. klasse 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele Årgang 2008 Har 10. kl. 36 1 182 48 2.441 Har ikke 10. kl. 29 2 167 57 2.956 2009 Har 10. kl. 23 1 196 47 2.666 Har ikke 10. kl. 19 6 177 39 2.705 2010 Har 10. kl. 45 6 215 41 2.718 Har ikke 10. kl. 23 2 162 50 2.669 2011 Har 10. kl. 26 3 149 43 2.542 Har ikke 10. kl. 20 1 190 59 2.545 2012 Har 10. kl. 26 5 102 22 1.631 Har ikke 10. kl. 6 4 89 36 1.677 Flere har taget 10. klasse på Frederiksberg For hele er andelen, der har taget 10. klasse omkring 50 % for alle årgangene, dog undtagen årgang 2008 hvor 45,2 % af dem, der har afbrudt har taget 10. klasse. For Frederiksberg () er der generelt en større andel, der har 10. klasse, hvor især årgang 2012 skiller sig ud, idet 81,3 % har taget 10. klasse. For København () har lidt over halvdelen taget 10. klasse for alle årgangene undtagen 2011, hvor det kun er 44,0 % af de afbrudte, der har taget 10. klasse. Figur 6.21: Elever med afbrudte uddannelser for årgang 2008 fordelt på 10. klasse 44,6 47,9 54,3 54,8 55,4 52,1 45,7 45,2 Har ikke 10. kl. Har 10. kl. Figur 6.22: Elever med afbrudte uddannelser for årgang 2009 fordelt på 10. klasse 45,2 47,5 45,3 50,4 54,8 52,5 54,7 49,6 Har ikke 10. kl. Har 10. kl. Figur 6.23: Elever med afbrudte uddannelser for årgang 2010 fordelt på 10. klasse 33,8 43,0 54,9 49,5 66,2 57,0 45,1 50,5 Har ikke 10. kl. Har 10. kl. 28/47

Afbrudt ungdomsuddannelse Figur 6.24: Elever med afbrudte uddannelser for årgang 2011 fordelt på 10. klasse 43,5 56,0 57,8 50,0 56,5 44,0 42,2 50,0 Har ikke 10. kl. Har 10. kl. Figur 6.25: Elever med afbrudte uddannelser for årgang 2012 fordelt på 10. klasse 18,8 46,6 50,7 62,1 81,3 53,4 49,3 37,9 Har ikke 10. kl. Har 10. kl. Status i 4. kvartal 2014 For at se, hvad eleverne med afbrudte uddannelser laver uden for uddannelsessystemet, ses nu på elevernes status i 4. kvartal 2014. Sammenlignet med tidligere opgørelse for kvartalet, kan disse elever ikke være i gang med en uddannelse, og man må også forvente at de har sværere ved at komme ind på arbejdsmarkedet, da de ikke har en kompetencegivende uddannelse. Tabel 6.6: Antal elever med afbrudte uddannelser fordelt på årgang og status i 4. kvt. 2014 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele Årgang 2008 2. Lønmodtager 42 2 142 49 2.262 3. Offentligt forsørget 17 1 145 42 2.562 4. Andet 6 0 62 14 573 2009 2. Lønmodtager 18 3 160 39 2.142 3. Offentligt forsørget 18 2 157 35 2.594 4. Andet 6 2 56 12 635 2010 2. Lønmodtager 25 4 185 41 2.236 3. Offentligt forsørget 28 3 129 32 2.410 4. Andet 15 1 63 18 741 2011 2. Lønmodtager 22 2 130 46 1.979 3. Offentligt forsørget 18 2 135 29 2.163 4. Andet 6 0 74 27 945 2012 2. Lønmodtager 17 4 76 19 1.181 3. Offentligt forsørget 7 1 57 16 1.155 4. Andet 8 4 58 23 972 Større andel lønmodtagere fra Frederiksberg På landsplan er 42,5-48,3 % af eleverne lønmodtagere for årgangene 2008-2011, mens 34,9 % er lønmodtagere for årgang 2012. For Frederiksberg () er andelen af lønmodtagere til sammenligning højere for alle årgangene, undtagen for årgang 2010. Generelt er der relativt færre på offentligt forsørgelse fra både Frederiksberg () og København () end for som helhed. Derudover er det også generelt flere i kategorien 4. Andet, for de seneste årgange. For årgang 2012 drejer det sig fra Frederiksberg () om 25,0 % af eleverne med afbrudte uddannelser, mens det er 30,4 og 29,4 % for henholdsvis København () og hele. Kategorien 4. Andet, dækker over personer, som hverken er lønmodtagere eller modtagere af offentlig forsørgelse. Således drejer det sig både om personer uden for arbejdsmarkedet, men også om selvstændige, da Danmarks Statistik ikke har så nye sammenlignelige data for de selvstændige. 29/47

Afbrudt ungdomsuddannelse Figur 6.26: Elever med afbrudte uddannelser, årgang 2008, og status 4.kvt 2014 9,2 17,8 13,3 10,6 26,2 41,5 40,0 47,5 64,6 40,7 46,7 41,9 4. Andet 3. Offentligt forsørget 2. Lønmodtager Figur 6.27: Elever med afbrudte uddannelser, årgang 2009, og status 4.kvt 2014 14,3 15,0 14,0 11,8 42,9 42,1 40,7 48,3 42,9 42,9 45,3 39,9 4. Andet 3. Offentligt forsørget 2. Lønmodtager Figur 6.28: Elever med afbrudte uddannelser, årgang 2010, og status 4.kvt 2014 22,1 16,7 19,8 13,8 41,2 34,2 35,2 44,7 36,8 49,1 45,1 41,5 4. Andet 3. Offentligt forsørget 2. Lønmodtager Figur 6.29: Elever med afbrudte uddannelser, årgang 2011, og status 4.kvt 2014 13,0 21,8 26,5 18,6 39,1 39,8 28,4 42,5 47,8 38,3 45,1 38,9 4. Andet 3. Offentligt forsørget 2. Lønmodtager Figur 6.30: Elever med afbrudte uddannelser, årgang 2012, og status 4.kvt 2014 25,0 30,4 39,7 29,4 21,9 29,8 27,6 34,9 53,1 39,8 32,8 35,7 4. Andet 3. Offentligt forsørget 2. Lønmodtager 30/47