Stærkt modificerede vandløb i Sønderjylland

Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 241 Offentligt Mange flere vandløb i Sønderjylland kunne udpeges som stærkt modificerede Dette notat er udarbejdet af Sønderjyske Vandløb, der er et samarbejde mellem landbrugsorganisationerne i Sønderjylland. Formålet med notatet er at vise, at der kunne udpeges langt flere stærkt modificerede vandløb end de ca. 5 %, der er udpeget i Danmark, og stadig leve op til Vandrammedirektivets krav. Der sammenlignes med udpegningerne i Schleswig-Holstein, hvor man har udpeget ca. 45 % af alle overfladevandområder (søer og vandløb) som stærkt modificerede. Landbrugsorganisationerne i Sønderjylland mener, at alle vandløb, der i dag ikke har god økologisk tilstand, og som er stærkt modificerede ved udretning eller uddybning og dræning, eller som f.eks. tilføres store mængder overfladevand, kan og bør målsættes som stærkt modificerede i vandplanerne. Hvis Naturstyrelsen med de reviderede vandplaner holder fast i den udpegning af naturlige og stærkt modificerede vandløb, som var i høring i sidste runde, så er der brug for en kritisk politisk debat om de omkostninger, der er forbundet med det, og om det er den rigtige måde at bruge samfundets begrænsede ressourcer på. Fig. 1: Stærkt modificerede vandløb udgør 5% vandløb omfattet af vandplanerne. Kilde: Karakteriseringen af vandløb og indsatsprogrammet på vandløbsområdet, Miljøministeriet, Naturstyrelsen, december 2011 Fig. 2: Kilde: Zusammenfassung der wesentlichen Informationen der Anhörungsdokumente für die Umsetzung der Wasserrahmenrichtlinie, Ministerium für Landwirtschaft, Umwelt und ländliche Räume des Landes Schleswig-Holstein, 2008 Oplysningerne vedr. stærkt modificerede vandområder i Schleswig-Holstein er angivet i en sammenfatning af de væsentligste oplysninger vedr. implementeringen af vandrammedirektivet, som er udgivet af landbrugs- og miljøministeriet i Schleswig-Holstein i 2008. Det ses på figuren, at de naturlige vandområder udgør knap 40% (blå), de stærkt modificerede 45-50% (de gule) og de kunstige vandområder ca. 10-15 %. 1

Hvorfor har vi fokus på stærkt modificerede vandløb? Ca. 30 % procent af de sønderjyske vandløb er i statens (udskudte) forslag til vandplaner (Kruså-Vidå, Vadehavet og Lillebælt-Jylland) beskrevet som vandløb, der pt. ikke lever op til vandplanernes målsætning om god økologisk tilstand. I mange tilfælde er der tale om vandløb, der er okker-påvirkede og /eller har nogle fysiske forhold, der gør det vanskeligt for et naturligt vandløbsdyreliv at etablere sig. Disse vandløb er for en stor del vandløb, der er udrettet og uddybet, og bliver vedligeholdt med årlig grødeskæring og til dels oprensning af aflejret sediment i vandløbene. Staten har valgt at bruge ændret vedligeholdelse som det væsentligste virkemiddel til at opnå god økologisk tilstand i de vandløb, der i dag ikke opfylder miljømålet faunaklasse 5. I forbindelse med opstilling af mulige virkemidler til gennemførelse af vandplanerne, har Danmarks Miljø Undersøgelser (DMU) udarbejdet nogle scenarieberegninger vedr. forskellige virkemidler til at opfylde vandrammedirektivets mål (Kilde: Fagligt udredningsarbejde om virkemidler i forhold til implementeringen af vandrammedirektivet, Finansministeriet Juni 2007). Her blev der taget udgangspunkt i, at en væsentlig andel af vandløbene blev taget ud som stærkt modificerede, og at de, der blev tilbage, kunne opnå god økologisk tilstand ved ophør af vedligeholdelse. Ophør af vandløbsvedligeholdelse blev beskrevet som en besparelse, med den tanke, at kommunerne ville kunne reducere deres udgifter til vandløbsvedligeholdelse, hvis de ikke skulle skære grøde længere, og indkomstkompensationen til lodsejere for forringede dyrkningsmuligheder langs med vandløbene blev estimeret til 900-1700kr./ha. Samlet set opvejede besparelsen ved ophør af vedligeholdelse til en vis grad udgiften til kompensation. Heri blev det desværre ikke taget med i betragtning, at grødeskæringen de fleste steder allerede udføres så billigt som muligt, hvorved udgiften ikke kan reduceres yderligere, med mindre den helt ophører, og at grødeskæring og oprensning af vandløb har en meget væsentligt funktion i forhold til at sikre afvandingen ikke kun af vandløbsnære engarealer, men også af store landbrugsarealer i omdrift. Naturstyrelsen har senere omdefineret ophør af vedligeholdelse til ændret vedligeholdelse. Naturstyrelsen har stillet i udsigt, at der skal gennemføres en konsekvensberegning (udarbejdes konsekvenskort) af, hvordan ændret vedligeholdelse i vandløbene påvirker de omkringliggende arealer, og at de forringelser af dyrkningsforholdene, som den ændrede vedligeholdelse måtte medføre, kompenseres overfor de landmænd, der lider tab. Kommunerne skal gennemføre disse konsekvensberegninger, og søge staten om midler til kompensation, før de må ændre vedligeholdelsespraksis. Den endelige kompensationsmodel er endnu ikke offentliggjort, og det kan derfor ikke vurderes, om den giver et retvisende billede af de dyrkningsmæssige forringelser, der kan forventes, ligesom den samlede omkostning ved ændret vedligeholdelse ikke er kendt. Hvis ikke staten reviderer opfattelsen af hvad der udgør et stærkt modificeret vandløb, bringer vi os selv i en situation, hvor staten med vandplanerne forpligter sig til at forbedre de fysiske forhold i en væsentlig andel af de offentlige vandløb, med ændret vedligeholdelse som det eneste virkemiddel, og uden en konkret vurdering af hvad det vil komme til at koste, og hvorvidt de virkemidler, der er til rådighed, vil virke. 2

En chance til at revidere planerne Lige nu har Staten dog en chance for at revidere planerne inden de bliver endeligt vedtagne. Natur- og Miljøklagenævnet har sendt Vandplanerne tilbage til ny bearbejdning, fordi Natur- og Miljøklagenævnet vurderede, at den sidste høring inden vedtagelsen var for kort. Derfor må vi fra landbruget i Sønderjylland indtrængende opfordre til, at Staten bruger denne anledning til at se på definitionerne af stærkt modificerede vandløb i EU-retningslinierne en gang til, og at vurdere om de danske vandløb, der ikke opfylder miljømålene på grund af deres fysiske tilstand, er så stærkt modificerede, at det vil være uforholdsmæssigt dyrt at bringe dem i en tilstand, så de kan opfylde miljømålene. Uden en seriøs økonomisk konsekvensberegning af de nødvendige tiltag, kan man jf. EU's retningslinier ikke tage stilling til, om et vandløb er stærkt modificeret. Begrebet stærkt modificeret vandløb I EU's guidance-dokument nr. 4 forklares det, at det overordnede mål med Vandrammedirektiv er at sikre god økologisk tilstand i alle vandområder, men at medlemslandene kan udpege stærkt modificerede vandområder, hvor vandområderne er væsentligt fysisk forandrede i forbindelse med menneskelige aktiviteter, herunder dræning: Se uddrag af EU-guidance-dokument nr. 4 i figuren nedenfor. Begrebet stærkt modificeret vandløb er opfundet for at muliggøre en fortsat menneskelig aktivitet og anvendelse af vandløb, søer, havne mv., som havne, til sejlads, til afvanding af dyrkede områder, til vandkraft, kunstvanding osv., hvilket er aktiviteter, som er økonomisk og socialt værdifulde, samtidig med at man arbejder på at forbedre vandkvaliteten, og sigter på at opnå God kemisk tilstand og Godt økologisk potentiale. Ved godt økologisk potentiale forstås, at der accepteres svage ændringer i værdierne for de relevante biologiske kvalitetselementer i forhold til hvad der maksimalt ville kunne opnås i det pågældende vandområde med den aktuelle menneskeskabte fysiske udformning. (Kilde: Bek. af lov om miljømål mv. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder; Miljøministeriet 2009, Bilag 2F). Kravet om god kemisk tilstand indebærer de samme miljøkvalitetskrav for forurenende stoffer, som stilles til vandløb, der skal opfylde god økologisk tilstand. Det vil i praksis sige, at myndighederne ud fra en konkret vurdering af hvad der er fysisk muligt i det pågældende vandområde, skal sikre en så god tilstand for plante- og dyrelivet som muligt, men at der ikke er krav om at vandområdet skal opfylde faunaklasse 5. Ud fra EU-retningslinierne, som også er skrevet ind i dansk lov (se uddrag af Miljømålsloven i figur 4 nedenfor), kan vi konkludere, at alle vandløb, der i dag ikke har god økologisk tilstand, og som er stærkt modificerede ved udretning eller uddybning og dræning, eller som f.eks. tilfører store mængder overfladevand, kan og bør målsættes som stærkt modificerede i vandplanerne. 3

Fig 3: Kilde: Uddrag af EU-Guidance dokument nr. 4, Identification and Designation of Heavily Modified and Artificial Water Bodies, European Communities 2003. Dette er i Miljømålslovens 15 omsat til: 15. Et overfladevandområde kan udpeges som kunstigt eller stærkt modificeret, hvis de ændringer af områdets fysiske udformning, som er nødvendige for at opnå god økologisk tilstand, vil have betydelige negative indvirkninger på 1) miljøet generelt, 2) sejlads, herunder havnefaciliteter, eller rekreative aktiviteter, 3) aktiviteter, der er årsag til oplagring af vand, 4) vandregulering, beskyttelse mod oversvømmelse eller dræning eller 5) andre, lige så vigtige, bæredygtige menneskelige udviklingsaktiviteter. Stk. 2. Udpegning efter stk. 1 kan kun ske, hvis de hensyn, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-5, på grund af tekniske vanskeligheder eller uforholdsmæssig store omkostninger ikke med rimelighed kan tilgodeses med andre midler, som miljømæssigt er en væsentlig bedre løsning. Stk. 3. Udpegningen efter stk. 1 må ikke vedvarende udelukke eller hindre opfyldelse af miljømålene i andre forekomster af vand inden for vanddistriktet. Stk. 4. For områder udpeget efter stk. 1, skal der senest den 22. december 2015 være opnået et godt økologisk potentiale og en god kemisk tilstand. Fig. 4. Kilde: Bek. af lov om miljømål mv. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder; Miljøministeriet 2009 Herved gives der også i dansk lovgivning mulighed for, at stærkt modificerede vandområder kun skal opnå et godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand, hvilket vil være mindre omkostningstungt, da der er taget højde for, at vandløbet er fysisk forandret, og af den grund ikke har de samme fysiske muligheder for at opfylde faunaklasse 5. 4

Hvilke vandløb er så stærkt modificeret vandløb? Retningslinier for, hvornår et vandområde er så menneskepåvirket, at det kan betegnes som stærkt modificeret, er beskrevet i EU-Guidance-dokument nr. 4, som vist nedenfor. I retningslinien står det, at vandløb, der både er ændret morfologisk altså i form og hydrologisk altså i vandføring, i mange tilfælde kan klassificeres som stærkt modificeret. Hvis et vandløb enten er ændret i form, eller i vandføring, vil det i nogle tilfælde ikke skulle defineres som stærkt modificerede. Dog vil varige, væsentlige fysiske forandringer ofte medføre hydrologiske ændringer, som gør at vandløbet alligevel kan betragtes som stærkt modificerede (se uddrag af EU-retningslinien samt dansk oversættelse på næste side). I faglig rapport nr. 499 fra DMU fra 2004 (Kilde: Anvendelse af Vandrammedirektivet i danske vandløb, Faglig rapport fra DMU, nr. 499, Miljøministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser 2004), kan man læse, at vandløb, der er fysisk påvirkede, men hvor det ikke vurderes samfundsøkonomisk muligt at genskabe de naturlige forhold, kan klassificeres som stærkt modificerede vandløb. DMU skriver, at det er vigtigt at bemærke, at kun ændringer i de fysiske forhold kan retfærdiggøre klassificeringen af et vandløb som stærkt modificeret. Ifølge DMU er mere end 90 % af de danske vandløb blevet kanaliserede, hovedsageligt i perioden 1920-1960, med det formål at sikre dræning af de vandløbsnære arealer. Mange vandløb bliver fortsat vedligeholdt med grødeskæring og oprensning af materiale, hvilket bevirker en fortsat ændring af de fysiske og hydrologiske forhold. DMU knytter i rapporten en klar forbindelse mellem afvanding af landbrugsarealer og den mulighed, der er indbygget i vandrammedirektivet for at udpege vandløb som stærkt modificerede. DMU konkluderer, at det kan antages, at hovedparten af de danske vandløb kan klassificeres som stærkt modificerede, bortset fra hvis de allerede opfylder miljømålene. DMU skriver, at der kunne være tale om ca. 7.000 km vandløb ud af de ca. 25.000 km vandløb, der var målsat i regionplanerne, der er fysisk modificerede i et eller andet omfang, og hvor kravet om god økologisk kvalitet ikke var opfyldt på det tidspunkt. DMU skønner, at en andel af disse vandløb kunne opnå god økologisk kvalitet gennem forbedring af de fysiske forhold, ved restaurering eller ændret vedligeholdelse, dog uden at vurdere omkostningerne ved disse tiltag. Mange sønderjyske vandløb er i høj grad ændret morfologisk, idet de er udrettede og uddybede for at kunne aflede vand fra dyrkede arealer og sikre en afvanding ned til en roddybde, der muliggør dyrkning af korn, majs, græs i omdrift osv. Det ses tydeligt på kortene vedhæftet som bilag til denne rapport, hvordan vandløb, der naturligt har været snoede og varierede, er rettet ud og gravet til lige kanaler. Sådanne vandløb, der samler vand fra store drænede eller grøftede områder, er også væsentligt ændret hydrologisk, fordi tilledningen af vand med dræn og grøfter er langt større og hurtigere, end den ville være ved en naturlig afstrømning fra oplandet. Præcis dette er brugt som eksempel på en stærkt modificeret vandløbsstrækning, i EU Guidance-dokument nr. 2, hvor der er vist en lige vandløbsstrækning, som er påvirket af land drainage (dræning af landområder), og derfor udpeget som stærkt modificeret. Se illustration i fig. 6 nedenfor. 5

Dansk oversættelse: Der er klart at et vandområde kunne beskrives som væsentligt forandret i karakter, hvis både morfologi og fysiske forhold er væsentligt forandret. Det er mindre klart, at et vandområde kan betragtes som væsentligt forandret, hvis alene morfologien (de fysiske forhold) eller hydrologien er væsentligt ændret. Hvis de fysiske forhold i et vandområde er væsentligt ændret, er det sandsynligt, at forandringerne er varige. Sådanne fysiske forandringer vil højst sandsynligt medføre ændret hydrologi, selv om disse forandringer i hydrologien ikke nødvendigvis er væsentlige. Ud fra en fornuftsmæssig betragtning vil det være nærliggende at betragte sådanne vandløb som væsentligt forandrede. Fig 5: Kilde: Uddrag af EU-Guidance dokument nr. 4, Identification and Designation of Heavily Modified and Artificial Water Bodies, European Communities 2003. Situationen er mere vanskelig ang. vandområder, der er væsentligt forandrede i hydrologi, da sådanne forandringer kan være midlertidige eller kortvarige. Vandområdet kan virke væsentligt forandret ved én lejlighed, og normalt ved en anden lejlighed. I tilfælde af væsentlige midlertidige forandringer, bør vandområdet ikke betragtes som stærkt modificeret. Ikke desto mindre kan det forekomme i nogle tilfælde, at væsentlige hydrologiske ændringer kan føre til varige forandringer og også til væsentlige fysiske forandringer. I sådanne specielle tilfælde, kan det være på sin plads at udpege vandområdet som stærkt modificeret. Der skal altid foreligge en begrundelse for en udpegning som stærkt modificeret eller kunstigt vandområde. På trods af den almindeligt accepterede tilgang som beskrevet ovenfor, er der opnået enighed om, at en lidt anderledes tilgang kunne anvendes for begrænsede flodstrækninger nedenfor dæmninger. Under disse forhold kan væsentlige hydrologiske forandringer, på en strækning, der ikke er væsentligt ændret fysisk, være tilstrækkeligt til at betragte vandområdet som stærkt modificeret. 6

Fig. 6. Fastlæggelse af grænser mellem vandområder ved identifikation og udpegning af stærkt modificerede vandområder.(the establishment of water body boundaries through the indentification and subsequent designation of heavily modified water bodies). Uddrag af EU Guidance-dokument nr. 2, Identification of water bodies, European Communities 2003. Hvis en vandløbsstrækning allerede opfylder miljømålene, er den dog pr. definition ikke stærkt modificeret. En vandløbsstrækning er altså kun stærkt modificeret, hvis den ikke opfylder miljømålet om god økologisk tilstand, og den skal som udgangspunkt både være ændret fysisk og vandføringsmæssigt, og omkostningerne ved at opnå god økologisk tilstand skal være uforholdsmæssigt store. Procesforløbet frem mod udpegning af stærkt modificerede vandløb Processen frem mod udpegning af stærkt modificerede vandløb er beskrevet i EU's guidance dokumenter. Et vandløb kan ikke udpeges som stærkt modificeret, hvis det kan opnå god økologisk tilstand ved alene at reducere udledning af stoffer. Der skal tages stilling til, om et vandløb kan restaureres til god økologisk tilstand ved f.eks. genslyngning, dobbeltprofil, udlægning af gydegrus, ændret grødeskæring osv. Hvis konklusionen er, at der ikke findes alternative løsninger, eller at de er uforholdsmæssigt dyre, kan vandløbet herefter endeligt udpeges som værende stærkt modificeret. Denne ovenstående trinvise proces og især vurderingen af, hvilke foranstaltninger, der ville kunne anvendes på forskellige strækninger, set i relation til de økonomiske interesser, er ikke helt ukompliceret. Derfor bliver der i guideline lagt vægt på, at denne proces sker med involvering af interessenter, ekspertgrupper mv. Dette med henvisning til direktivteksten om en involverende planlægningsproces. Denne involverende planlægningsproces har ikke fundet sted i Danmark. Naturstyrelsen har med 7

udgangspunkt i amternes basisanalyser udpeget de vandløb, som Styrelsen mente, var at betragte som stærkt modificerede, og denne udpegning har kun i mindre grad kunnet påvirkes gennem de offentlige høringer af vandplanerne. Derudover er der endnu ikke foretaget konkrete beregninger af omkostningerne ved ændret vedligeholdelse i de enkelte vandløb, da modellen for konsekvenskortene ikke er klar endnu, og det kan derfor ikke vurderes om omkostningen for lodsejeren og for samfundet ved at ændre vedligeholdelsen i det enkelte vandløb er uforholdsmæssig stor. Stærkt modificerede vandløb i Tyskland I Tyskland har man også arbejdet med at omsætte vandrammedirektivet til konkrete vandplaner. Der er gennemført talrige pilotprojekter for at skabe grundlag for planerne og samle erfaringer. De tyske delstater har været involveret og har arbejdet intensivt sammen med offentligheden både via internettet og informationsmateriale og via arbejdsgrupper og møder. Dette har haft stor betydning for gennemsigtigheden og accepten af de tiltag, man er nået frem til. (Kilde: Bundesminister für Umwelt, Naturschutz und Reaktorsicherheit, Dr. Norbert Röttgen i: Die Wasserrahmenrichtlinie. Auf dem Weg zu guten Gewässern, Umwelt Bundes Amt, Bundesministerium für Umwelt, Naturschutz und Reaktorsicherheit, 2010) Tyskland grænser til mange andre lande, og har mange grænseoverskridende vandløb. Tyskland har derfor været en aktiv medspiller, der har haft en stor samarbejdsflade i forhold til andre europæiske lande og har derfor haft stor mulighed og stort behov for at koordinere og sammenligne deres indsats med deres nabolande. (Kilde: Bundesminister für Umwelt, Naturschutz und Reaktorsicherheit, Dr. Norbert Röttgen i: Die Wasserrahmenrichtlinie. Auf dem Weg zu guten Gewässern, Umwelt Bundes Amt, Bundesministerium für Umwelt, Naturschutz und Reaktorsicherheit maj 2010) I Tyskland har man for længst gennemført udpegningen af stærkt modificerede vandløb. Her har man i lokale arbejdsgrupper med repræsentation fra lodsejerudvalg, landboforeninger, naturbeskyttelsesforeninger og delstatsmyndighederne udarbejdet en køreplan for udpegning af stærkt modificerede vandløb og gennemført udpegningen. Resultatet af denne udpegning er, at man har valgt at lade 82 % af vandområderne (vandløb og søer) i hele Tyskland være omfattet af undtagelser jf. direktivets artikel 4 altså enten udpeget som stærkt modificerede eller kunstige vandområder, eller omfattet af undtagelser mht. udskydelse af målopfyldelse. 9,5% af de tyske overfladevandområder opfylder vandplanernes mål, og for 8,5% af vandområderne er der planlagt målopfyldelse i 2015. Undtagelserne begrundes med naturgivne forhold, med manglende teknisk gennemførlighed, og til dels med uforholdsmæssigt store omkostninger. 8

Fig 7: Målopfyldelse i 2015 og anvendelser af undtagelser i Tyskland. Kilde: Die Wasserrahmenrichtlinie. Auf dem Weg zu guten Gewässern, Umwelt Bundes Amt, Bundesministerium für Umwelt, Naturschutz und Reaktorsicherheit, 2010) Fig 8: Naturlige, stærkt modificerede og kunstige vandområder i Tyskland. Kilde: Die Wasserrahmenrichtlinie. Auf dem Weg zu guten Gewässern, Umwelt Bundes Amt, Bundesministerium für Umwelt, Naturschutz und Reaktorsicherheit, 2010) I hele Tyskland er det 37% af alle overfladevandområder, der er blevet kategoriseret som Stærkt Modificeret. Hertil kommer at 15 % af overfladevandområder er kategoriseret som kunstige. Når man ser på fordelingen af disse overfladevandområder, er det tydeligt, at det er i den nordlige del af Tyskland, at 9

den største andel af stærkt modificerede vandområder er. Det skal her siges, at sammenligning af procentvise fordelinger mellem Danmark og Tyskland er behæftet med en vis usikkerhed, fordi man i Tyskland opgør antal vandløb i den ene eller den anden kategori, mens man i Danmark opgør antal kilometer vandløb. Uanset denne usikkerhed er der dog så væsentlig forskel på udpegningerne i Danmark og Nordtyskland, som usikkerhed på opgørelsesmetoderne ikke kan overskygge. Som det ses af figuren nedenfor, er det Landentwässeruung eller afvanding af landområder, der er årsag til langt størsteparten af de vandområder, der er betegnet som stærkt modificerede. Dernæst kommer bymæssig anvendelse og infrastruktur, og dernæst igen landbrug. Fig 9: Den økologiske tilstand af overfladevandområder i Tyskland. Kilde: Die Wasserrahmenrichtlinie. Auf dem Weg zu guten Gewässern, Umwelt Bundes Amt, Bundesministerium für Umwelt, Naturschutz und Reaktorsicherheit, 2010) I Schleswig-Holstein har landboforeningen Bauernverband Schleswig-Holstein e.v. været inddraget i arbejdet med kategoriseringen af vandløb. Man har anvendt EU's retningslinier, der også angiver dræning som mulig grund for udpegning af stærkt modificerede vandløb, og man har taget en overordnet vurdering af hvilke virkemidler, man var indstillet på at tage i anvendelse, og hvad der var økonomisk realistisk at gennemføre. Bauernverband SH fortæller, at kategoriseringen af vandløb i Schleswig-Holstein er gennemført og besluttet enstemmigt af en arbejdsgruppe bestående af både lodsejere, landboforening, naturbeskyttelsesforeninger og delstatsmyndigheder. (Kilde, Gersteuer, S. Bauernverband Schleswig- 10

Holstein E. V., Pers. medd. 2013). Opgjort i antal vandløb er 35 % af vandløb kategoriseret som naturlige, mens 47 % er stærkt modificerede og 18 % er kunstige. (Kilde: Infobrief Wasserrahmenrichtlinie Zwischenbilanz 2012 über die Umsetzung der Massnahmenprogramme, Ministerium für Energiewende, Landwirtschaft, Umwelt und ländliche Räume des Landes Schleswig-Holstein). De naturlige vandløb er typisk mindre vandløb, hvilket betyder, at opgjort i km vandløb vil andelen, der betragtes som naturlige, være langt mindre end 35 %. Se figuren nedenfor, hvor godt 60% af overfladevandområderne (vandløb og søer) i Schleswig-Holstein er angivet som enten stærkt modificerede eller kunstige. Størsteparten af de stærkt modificerede og kunstige vandområder er vandløb, da søerne typisk ikke er ændret så meget. Fig 10. Klassificering af overfladevandområder i Schleswig-Holstein. Kilde: Zusammenfassung der wesentlichen Informationen der Anhörungsdokumente für die Umsetzung der Wasserrahmenrichtlinie, Ministerium für Landwirtschaft, Umwelt und ländliche Räume des Landes Schleswig-Holstein, 2008 Ved henvendelse til Bauernverband Schleswig-Holstein har vi fået bekræftet ud fra en række eksempler, at den danske vurdering af, hvad der er naturlige vandløb og hvad der er stærkt modificeret, er væsentligt anderledes, end den ville have været, hvis de samme områder var blevet vurderet ud fra den tyske betragtning. Bauernverband SH kommenterer i øvrigt, at det, at nogle stater fraviger EU's retningslinier, vanskeliggør koordineringen over grænserne. De eksempler, vi har forelagt kolleger ved Bauernverband Schleswig-Holstein, fremgår af bilag bagerst i notatet. I Schleswig-Holstein har man vurderet, at i praksis vil oversvømmelse og brinkerosion som følge af et vandløbs frie dynamik indenfor et potentielt udviklingsområde forringe anvendelsesmulighederne af området. Dette kan for eksempel beskadige byggeri og veje, og indskrænke de landbrugsmæssige 11

anvendelsesmuligheder. Det vurderes i de fleste tilfælde, at omkostningerne vil være så store, at det ikke er muligt at gennemføre, og man vælger af denne grund at udpege størsteparten af de vandløb, der er udrettede og omdannede, som stærkt modificerede. De signifikante påvirkninger, man tager i betragtning ved vurdering af de mulige konsekvenser, er beskrevet som at de skal være mærkbare, de skal have væsentlig negativ indvirkning på den konkrete anvendelse af arealerne, og de skal reducere områdets anvendelighed til den konkrete anvendelse på lang sigt, ikke kun på kort sigt, dvs. ligesom normale vejrmæssige udsving. (Kilde: Erläuterungen zur Umsetzung der Wasserrahmenrichtlinie in Schleswig-Holstein, udgivet af Ministerium für Landwirtschaft, Umwelt und ländliche Räume des Landes Schleswig-Holstein i 2004 og opdateret i 2009) Dyrkningsmæssige konsekvenser af vandplanernes indsatskrav om ændret vedligeholdelse Man må forvente, at de danske planer om reduceret / ændret vandløbsvedligeholdelse i store vandløb med ringe fald, vil have en væsentlig, langvarig indflydelse på de omkringliggende arealers anvendelighed som landbrugsjord, og at en tiltagende forsumpning af landbrugsarealerne vil være en varig skade, og ikke bare en påvirkning, der kan sidestilles med en våd sommer i ny og næ. Vandafledningen i mange af de vandløbsstrækninger, der har indsatskravet ændret vedligeholdelse er afgørende for afvandingen fra meget store oplande, og selv en let reduceret vandføringsevne kan få afgørende betydning for meget store dele af det dyrkede areal i Sønderjylland. Ifølge Videncentret for Landbrug er der stor risiko for at udbyttet af planteproduktionen bliver mindre, når afvandingen ikke fungerer optimalt. Vandoverskuddets negative påvirkning af afgrøderne indtræffer langt tidligere end vandet ses på overfladen som en oversvømmelse i marken. Hvis grundvandsspejlet hæves med 40 cm fra 100 cm til 60 cm, kan man forvente udbyttereduktioner på 20-25 % i hvede, byg og havre. Hvis grundvandet står højere end 120 cm under terræn i mere end 5 dage i perioden maj-august, vil det være kritisk i forhold til færdsel i markerne og i forhold til høst. Hvis man f.eks. anvender højdekort til at simulere en øget vandstand i vandløbet, og her får et billede af, hvor langt vandet vil brede sig væk fra vandløbet, så er det kun en lille del af sandheden omkring det påvirkede areals størrelse. Det skyldes bl.a. at planternes rodudvikling begrænses af en højere vandstand i jorden (Kilde: Planteavlsorientering nr. 143, Janne Aalborg Nielsen, Planteproduktion, Videncentret for Landbrug). Vandløb, der kan og bør udpeges som stærkt modificerede Bagerst i notatet samt i bilag er vedhæftet en række kortbilleder fra Historisk Atlas, Arealinformation og Naturstyrelsens webgis vedr. vandplanerne, der viser eksempler på vandløbsstrækninger i Sønderjylland, som har indsatskravet ændret vedligeholdelse. Der er tale om vandløb i områder, der er grøftet og afvandet af hensyn til landbrugsmæssig anvendelse, og om vandløb, der er gravet lige og udrettet, og hvor der sker grødeskæring og oprensning for at opretholde vandføringsevnen og sikre afvandingen. Nogle af 12

disse vandløb har engang været naturlige, men de ligger i dag i et uddybet og udrettet profil, der er væsentligt ændret, både fysisk og hydrologisk i forhold til det oprindelige forløb. Nogle af vandløbsstrækningerne er gravede kanaler gennem moser, som er afvandet for at få landbrugsjord. Der har sikkert været en vandbevægelse gennem sådanne moser, men både det fysiske forløb og hydrologien er helt grundlæggende forandret. Det ses også af kortene, at arealerne, der ligger ned til disse vandløb, hovedsageligt er arealer i omdrift. Det er arealer, hvor afvandingsdybden er afgørende for udbyttet, og hvor en god afvanding er vigtig for at kunne køre på arealerne i forbindelse med markarbejdet. En ændret vandløbsvedligeholdelse, der medfører forringet afvanding af sådanne arealer, vil betyde at arealerne ikke kan give så høje udbytter, og at de med tiden vil gå ud af omdrift, fordi de bliver så våde, at de er vanskeligt at køre på. Det kan ikke ud fra udkast til vandplaner vurderes, præcist hvor store arealer, der vil blive påvirket af hævet vandstand, og hvor meget vandstanden vil stige. Ændret vedligeholdelse vil dog let føre til en hævning af grundvandsspejlet, som vil medføre dyrkningsmæssige forringelser. Der er en væsentligt risiko for, at forringelserne ikke bliver kompenseret fuldt ud, da ændringerne vil vise sig over længere tid, og da de samlede omkostninger må formodes at blive meget store. Hvis Folketinget ønsker at gennemføre en storstilet forbedring af de fysiske forhold i vores vandløb, er det et politisk valg. Men retningslinierne, som er besluttet i EU, kan ikke stå alene som begrundelse for krav om en storstilet indsats for at opnå god økologisk tilstand eller højere i alle disse vandløb. Det vil være fuldt i overensstemmelse med EU-retningslinierne at sigte på at opnå godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand, hvilket vil kunne opnås ved en indsats, der ikke indebærer, at vandafledningen ændres med forringelse af store dyrkede arealer til følge. Konklusion udpeg mange flere vandløb som stærkt modificerede Ud fra EU-retningslinierne, som også er skrevet ind i dansk lov, kan vi konkludere, at alle vandløb, der i dag ikke har god økologisk tilstand, og som er stærkt modificerede ved udretning eller uddybning og dræning, eller som f.eks. tilføres store mængder overfladevand, kan og bør målsættes som stærkt modificerede i vandplanerne. Disse vandløb bør ikke være omfattet af krav om god økologisk tilstand, men kun om god kemisk tilstand / godt økologisk potentiale. Ved at gøre dette vil man ligge langt mere på linie med praksis i Schleswig-Holstein, og man vil sætte sig et mål, der kan tilpasses det, der er praktisk og økonomisk opnåeligt i de enkelte vandløb. At henvise til, at vi som stat er nødt til at lægge et så højt ambitionsniveau, uden at vi kender de økonomiske konsekvenser, på grund af krav fra EU, er ikke sagligt. Kanaliserede vandløb, der afvander drænede arealer med henblik på fortsat landbrugsmæssig anvendelse kan med en legitim begrundelse tages ud af vandplanerne. Hvis Naturstyrelsen med de reviderede vandplaner holder fast i den udpegning af naturlige og stærkt modificerede vandløb, som var i høring i sidste runde, så er der brug for en kritisk 13

politisk debat om de omkostninger, der er forbundet med det, og om det er den rigtige måde at bruge samfundets begrænsede ressourcer på. Landbrugsorganisationerne i Sønderjylland håber med dette notat at sætte yderligere fokus på problemstillingen vedr. stærkt modificerede vandløb, og det ambitionsniveau, den danske stat har sat sig med hensyn til vandløbenes fysiske tilstand. 14

Eksempel 1: Bylderup-Bov, to tilløb til Slogs å Ved Bylderup Bov er der nogle tilløb til Slogs Å, der i de forkastede vandplaner har indsatskravet ændret vedligeholdelse. Der er tilsyneladende tale om grøfter, der er gravet i nogle områder, der i gamle dage har været vandlidende, med henblik på at afvande områderne for at kunne dyrke dem. Kort 1.1: Udsnit af Miljøministeriets oversigt over vandplaner, med angivelse af indsatskrav: På ortofoto fra 2012 ses det, at markerne ned til vandløbene er dyrkes i omdrift. Det anes af luftfotoet, at arealerne er afhængig af en velfungerende afvanding, idet nogle af markerne ser lidt skjoldede ud på luftfoto. På de preussiske kort fra 1880 (kilde: Historisk Atlas) er arealerne vist med mosesignatur/ engsignatur. Arealerne er grøftede, men der er ikke nogen gennemgående eller naturlige vandløb igennem området. Også på lavkantskort fra 1945 og på 4cm kort fra 1985 ses det, at der er tale om grøfter på kryds og tværs, der har forbindelse til Slogs Å, men som helt klart har et gravet forløb. Af Miljøministeriets vandplan-gis fremgår det, at disse tilløb til Slogs Å har en moderat tilstand. Det vil sige, at de ligger 1 faunaklasse fra at opfylde god økologisk tilstand. Ifølge de forkastede vandplaner skulle dette ske ved ændret vedligeholdelse. Hvilken form for ændret vedligeholdelse er der ikke taget stilling til det er kommunens beslutning. En hyppig og skånsom vedligeholdelse, som sikrer, at vandafledningen ikke forringes, kan kræve flere vedligeholdelsesindgreb i løbet af sæsonen, og vil formodentlig være dyrere end den nuværende vedligeholdelse. En nedsat vedligeholdelse vil betyde en mindre vandafledning, hvilket vil gøre arealerne mere våde, og vil påvirke udbytter og dyrkningssikkerhed. I løbet af en kort årrække kan man forvente, at en mindsket afvanding af arealerne vil betyde, at de må tages ud af omdrift, da det ikke kan lade sig gøre at køre på arealerne. Konsekvensen heraf vil let blive, at landmanden mister muligheden for at søge enkeltbetalingstilskud til arealerne, fordi de ikke opfylder kravet til plantedække. Ved at kalde disse vandløb det, de er, nemlig kunstige eller stærkt modificerede, vil man undgå krav om at grøfterne skal opfylde Faunaklasse 5. Dermed er Danmark mere frit stillet til at prioritere indsatsen med hensyn til at forbedre vandløbenes tilstand, i forhold til de midler, der er til rådighed og i forhold til det biologiske potentiale, der er i vandområdet. 15

Kort 1.2 Ortofoto 2012 med indsatskrav: ændret vedligeholdelse Foto 1 og 2: Østvendt tilløb til Slogs Å nord for Bylderup-Bov 16

Kort 1.3: Preussiske kort 1880. Historisk Atlas. Kort 1.4: Lavkantskort 1945, Danmarks arealinformation 17

Kort 1.5: 4 cm kort fra 1985, Historisk Atlas Foto 3: Vestvendt tilløb til Slogs Å nord for Bylderup-Bov 18

Eksempel 2: Burkal, tilløb til Grøn Å: Ved Burkal er der et tilløb til Grøn Å, der i de forkastede vandplaner har indsatskravet ændret vedligeholdelse. Der er tale om et vandløb, der fremgår af de historiske kort, men som har en væsentligt ændret skikkelse, idet det er rettet ud til et retlinet forløb, og uddybet, idet de omkringliggende arealer er afvandet med grøfter og ændret fra eng til arealer i omdrift. Vandløbsstrækningen kunne således udpeges som stærkt modificeret, eftersom vandløbet både er væsentligt fysisk forandret og har en ændret hydrologi. Kort 2.1: Udsnit af Miljøministeriets oversigt over vandplaner, med angivelse af indsatskrav: Som det ses af ortofoto nedenfor, er de omkringliggende arealer dyrkede arealer i omdrift. Der er tale om flade arealer, hvor en lille ændring af afvandingen i vandløbet vil få betydning for afvandingsdybden på arealerne. Som det er beskrevet ovenfor i afsnittet Dyrkningsmæssige konsekvenser af vandplanernes indsatskrav om ændret vedligeholdelse ovenfor, vil et hævet grundvandsspejl kunne få væsentlig betydning for arealernes anvendelighed til dyrkning af afgrøder i omdrift. På de følgende kort ses det, at arealerne omkring har været engarealer, og at vandløbets forløb er ændret fra svagt bugtet til snorlige. Foto 4: Tilløb til Grøn Å ved Burkal 19

Kort 2.2: Tilløb til Grøn Å ved Burkal. Ortofoto, 2012, tema ændret vedligeholdelse. Danmarks Arealinformation Kort 2.3: Preussiske kort 1880, Historisk Atlas 20

Kort 2.4: Lavkantskort 1945, Danmarks Arealinformation Kort 2.5: 4 cm kort fra 1985, Historisk Atlas 21

Eksempel 3: Hvirlå nord for Fogderup: Hvirlåen er et af de store vandløb i Sønderjylland. På nogle strækninger af Hvirlåen var der i de udskudte vandplaner indsatskrav om ændret vedligeholdelse, som det ses af kortet nedenfor. Der er tale om et vandløb, der før i tiden har haft et forløb igennem nogle store moseområder. På det preussiske kort fra 1880 kan det anes, at vandløbet har haft et bugtet hovedforløb igennem mosen, men at mosen allerede den gang var gennemgravet af kanaler og grøfter, og at der er flere kanaler, der løber igennem mosen og samles nedenfor mosen. Dette er særligt tydeligt på kortet fra 1945. Vandløbets skikkelse er væsentligt ændret som følge af at mosen er drænet og forvandlet til arealer i omdrift siden 1945. Vandløbsstrækningen kunne således udpeges som stærkt modificeret, eftersom vandløbet både er fysisk forandret og har en ændret hydrologi i forhold til det naturlige udgangspunkt. Kort 3.1: Udsnit af Miljøministeriets oversigt over vandplaner, med angivelse af indsatskrav Foto 5: Hvirlå mellem Fogderup og Klovtoft, set mod vest 22

Kort 3.2: Hvirlå ved Fogderup. Ortofoto, 2012, tema ændret vedligeholdelse, Danmarks Arealinformation Kort 3.3: Preussiske kort 1880, Historisk Atlas 23

Kort 3.4: Lavkantskort 1945, Historisk Atlas Kort 3.5: 4 cm kort fra 1985, Historisk Atlas 24