Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2.3 2. Pædagogik... 2.4 3. Barneperspektiv og børnemiljø... 2.4 4. Voksenperspektiv og arbejdsmiljø... 2.5 5. Formidling... 2.6 6. Udearealer... 2.6 7. Børn med særlige behov (Rummelighed - inklusion)... 2.7 8. Punkter til overvejelse i forhold til arkitektur og materialevalg... 2.7 9. Institutionsstørrelse og alderssammensætning... 2.8 10. Institutioner i lokalområdet/nærmiljøet... 2.9 2.1
2.2
1. Indledning Når en daginstitution skal renoveres eller en ny institution skal bygges er det vigtigt at tænke langsigtet, være visionær og at være opmærksom på, at pædagogik ikke er noget statisk, men at der hele tiden foregår dynamiske processer. Det kan være svært at forudse fremtiden, men der skal tages bevidste valg ud fra den virkelighed som er nu og de tanker og tendenser fagpersoner fra daginstitutioner ser for fremtiden. Vand, varme, el et must i et hvert byggeri. På samme måde er det er ikke mere et spørgsmål om, der skal være informations- og kommunikationsteknologi (IKT). Nu er spøgsmålet, hvilke digitale medier skal installeres og hvordan skal /kan de bruges? Både i forhold til at børn skal arbejde med literacy kompetencer og i det hele taget udforske og eksperimentere med de digitale medier. Samt at informations- og kommunikationsteknologi skal bruges administrativt.. Hvad er daginstitutionens funktion om 20 år? Er det et universitet hvor børnene har tid og rum til at udforske, det de er optaget af voksne forsker i menneskers udvikling, relationer, samspil m.m. service for dagligdags praktiske gøremål udføres for forældre, ansatte og andre. børnene leger i forskellige laboratorier til de er 18 år eller længere omverdenen er kommet ind i institutionen, den bruges af andre faggrupper end børn, forældre og pædagoger der er små øer, hvor børnene kan fordybe sig instrumenterne er indbygget i væggene børnene er blevet fysisk større børn er påmonteret bærbare computere påmonteret, som en naturlig del af kroppen de træner deres kroppe i store sale med tekniske installationer tommelfingeren er ved at udvikle et ekstra led til betjening af tastaturer de programmerer deres legetøj de maler levende billeder forskere, designere, kunstnere etc. bruger børnenes ideer og måde at tænke på i udviklingen af nye produkter og samværsformer 2.3
2. Pædagogik Punkter til overvejelse: Har institutionen en filosofi/grundidé? f.eks., natur, musik, design, idræt, kultur, strukturel opbygning. Hvordan tænkes filosofien/ideen optimalt ind i de fysiske rammer? Er filosofien/grundideen langtidsholdbar? Hvilke læringsmiljøer (værksteder) er allerede i huset? skal disse opprioritere/ændres? skal der indtænkes nye? Hvordan kan børns udvikling af sociale kompetencer understøttes bygningsmæssigt? Tages der hensyn til individuelle forskelligheder og at børnene kan være sammen uden at være tvunget til det? Hvordan tages der højde for at børn møder forskellige udfordringer som giver mulighed for læring og udvikling? Hvordan skabes rum til fordybelse og aktivitet (for børns leg, aktiviteter i mindre grupper)? Hvordan skabes rum til fordybelse og aktivitet i forhold til brug af forskellige materialer og medier (både digitale og mere traditionelle medier) De fire elementer (jord, vand, ild, luft) er grundlæggende for menneskers liv, skal disse elementer have høj prioritet? Giver de fysiske rammer mulighed for at leve op til dagtilbudsloven f.eks. i forhold til de pædagogiske læreplaner? Er der skabt mulighed for kropslig og musisk udfoldelse? Hvordan skal der tages højde for foranderlighed i pædagogikken? Skal der laves mobile rum til fordybelse, eksperimentering, og udvikling af længerevarende projekter? Hvordan indrettes børnetoiletterne/puslepladserne? hvordan indtænkes arbejdet her som en pædagogisk opgave? 3. Barneperspektiv og børnemiljø Børnenes tanker/udsagn/ideer til livet i daginstitutioner bruges i forbindelse med nybyggeri. Der er lavet interview med børn om deres ønsker til børnehuse, det er bl.a. Rigtig god plads Steder hvor man må larme mit private rum et pauserum til børn Mulighed for at gå på opdagelse, og noget der er farligt 2.4
Mulighed for overraskelser At være alene uden voksne, at have deres univers i fred, undslippe voksnes regulering, planlægning og være deres egen herre Adgang til de fire elementer De voksnes interesse for det som børnene er optaget af Børnemiljøvurderingerne viser, at børnene vil have toiletter der ikke lugter og er beskidte. 4. Voksenperspektivet og arbejdsmiljø Følgende punkter bør overvejes: Personale Hvordan kan der skabes overskuelighed og rigelig med plads? Er der arbejdsplads til forberedelse, dokumentation, opsamling, vejledning Opfylder daginstitutionen arbejdsmiljølovens krav? Hvis ikke hvor skal der sættes ind? Skal der være en voksenafdeling eller skal der tænkes helt nyt? Hvordan skal voksenafdeling indrettes (med personalestue, kontor, møderum, toiletter, bad osv.)? Er der i huset indtænkt hensigtsmæssige ergonomiske forhold, f.eks. hæve/sænke pusleborde, stole, borde, mobile podier til af- og påklædning af børn, mobile depoter m.m.? Er der taget højde for lette arbejdsgange i forhold til oprydning og rengøring? Hvordan kan de fysiske rammer understøtte arbejdet med at inddrage omverdenen bl.a. andre fagfolk, nærmiljøet, forældrene? Forældre Garderoben er bindeled mellem hjem og institution, derfor skal det overvejes om garderoben er hensigtsmæssigt placeret, har en passende størrelse og indretning? skal garderoben være et sted, der udleveres information? Hvordan skal skiltningen være? Er det tydeligt, når man træder ind i huset, hvor man skal gå hen? Er der mulighed for, at forældrene kan sidde ned og klæde deres barn på? Er der mulighed for opbevaring af autostole, weekendtasker? 2.5
Er der gode parkeringsforhold og plads til forældrenes cykler, cykelanhængere og klapvogne? Skal der være aktivitetsrum for forældrene et rum hvor forældrene kan snakke sammen? Skal forældrene kunne bruge institutionen ud over åbningstid? Og hvad kræver dette? 5. Formidling Hvordan skal formidlingen tænkes ind i de fysiske rammer? Giver dette anledning til mange fleksible rum? I en institution er der brug for at kunne formidle information mellem forældre og personale, f.eks. skriftligt og visuelt på opslagstavle, via IT, dagbøger, udstillinger af billeder, tegninger og børnenes produkter. 6. Udearealer Pædagogiske indretningshensyn: Ved nyanlæg eller fornyelse af en eksisterende legeplads kan man stille følgende spørgsmål: Hvilken aldersgruppe skal benytte legepladsen? Er der problemstillinger som børnemiljøvurderingerne peger på, at der skal arbejdes med? Hvilke lege og legeformer skal kunne foregå på legepladsen? Hvilke sanse- og udviklingsmæssige erfaringer skal legepladsen give børnene? Hvordan tages der højde for, at legepladsen både dækker pigernes og drengenes behov for leg og samvær? Hvordan sikres at legepladsen fremstår foranderlig så den f.eks. afspejler årstidens skift Skal der anlægges en udearbejdsplads og hvad skal funktionen være? Hvad skal der være på udearealet, for at de voksne føler sig inspireret og har lyst til at være der? Hvordan skabes der mulighed for, at børn og pædagoger kan foretage sig noget sammen? Hvordan sikre man sig, at legepladsen både giver rum til utrygge og usikre børn og samtidig rummer udfordringer for de andre børn? Hvor skal der være overdækkede områder? 2.6
Er der naturlige eller kunstige skyggeområder? Er der gode adgangsforhold mellem hus og legeplads? Kan der komme maskiner ind på legepladsen f.eks. i forbindelse med udskiftning af sand? Er der mulighed for leg/aktiviteter med de fire elementer? Skal der anlægges kolonihave/køkkenhave Skal der være opdeling i aktivitets- og stille områder (udendørs værksteder)? Er legepladsen tilpas drænet? Er der et udetoilet til børn og voksne? Er der vand på legepladsen? Hvordan skal opbevaring af cykler og legetøj fungere? Hvordan skal skuret placeres og indrettes? Skal der være udekøkken og udebruser? Skal der være hyggekrog for forældre? Hvordan kan legepladsen bruges af andre f.eks. forældre og beboere i nærområdet? Og hvad kræver dette? 7. Børn med særlige behov (Inklusion, rummelighed) Hvilke krav er der til de fysiske rammer for at Jeres hus kan rumme børn med særlige behov i forhold til: Mulighed for motorisk træning Ekstra rum til særlig træning og stimulering Samtalerum til behandling, møder og forældresamtaler Afskærmet afdeling/område hvor der er mulighed for ro/fordybelse 8. Punkter til overvejelse i forhold til arkitektur og materialevalg Bør der i stedet for flere store rum, som ligner hinanden, planlægges med mange mindre, forskelligartede rum og nogle få større til at mødes i? Skal rummene nemt kunne ændres efter skiftende behov?bør der være vekslen mellem højloftede og lavloftede rum der evt. kan give mulighed for varierede rummelige oplevelser? Bør der indarbejdes podier, trapper med brede trin og forskellige niveauer i bygningerne. Når man er lille, er det attraktivt at kunne bevæge sig op og se omgivelserne fra en ny vinkel? 2.7
Skal bygningen åbne sig mod det offentlige rum, så barnet kan følge livet udenfor, vinke og forbipasserende kan kigge ind? Bør der være nicher og kroge, som støtter barnets behov for afgrænsning, når det leger? Bør bygningerne opføres med forskellige sunde, naturlige materialer, som giver barnet sanselige oplevelser, når det rører, ser eller hører? Hvilke materialer benyttes for at sikre en god kvalitet i forhold til slid? (her tænkes bl.a. på arbejdet med skabende processer) Bør der være forskelligartede varme gulve trægulve, klinkegulve og linoleumsgulve? Bør overgange mellem ude og inde være overdækket og lukket med glas, så man forår og efterår kan lege lunt inde, mens det rusker ude? (følge årstidens skrift, farver, lys) Bør der være steder til at sjaske med vand og steder til at lege med ild og jord. (et eksperimentarium) Bør der være rum med forskelligartede lyskilder og variabelt lys bestemt af rummets formål? Bør der være lys i gulvet, i vægge og i lofter? Bør der være laboratorier, hvor insekter, planter og naturvidenskab kan undersøges? Bør der være indendørs pjaskeområde? Bør der være brændeovn/masseovn? Bygningen bør være opført under hensyntagen til en økologisk bæredygtig energiklasse. Bør der være meget mere plads!? Hvordan sikres, at de fysiske rammer fremstår, som en bygning med et æstetisk udtryk, der virker inspirerede til aktivitet og fordybelse både for børn og voksne. 9. Institutionsstørrelse og alderssammensætning Har institutionen en passende størrelse? skal den evt. være mindre eller større? Er der institutioner i området, der vil være hensigtsmæssigt at blive fusioneret med? Vil det være muligt at lave en fælles satellit med fælles faciliteter for flere institutioner i et lokalområde? Er den eksisterende alderssammensætning hensigtsmæssig? 2.8
Er institutionen fremtidssikret i forhold til gæstehuse, vuggestuegrupper, fleksible rum? 10. Institutioner i lokalområdet/nærmiljøet Skal legepladsen være åben for alle i lokalområdet? Hvad vil det betyde for indretningen? Skal huset kunne bruges af andre borgere i nærmiljøet? Hvad vil det betyde i forhold til indretningen? Vil det være muligt at etablere fælles faciliteter, hvor flere institutioner i et nærområde går sammen, så et hus har et atelier, et andet hus børnekøkken, et tredje hus motorikrum osv.? Kildehenvisninger: Hæfte 1 5, Børneinstitutioner byggeri og indretning, Kroghs Forlag Fremtidens børnebyggeri, rum til leg og læring. Rapport udarbejdet af tænketank om fremtidens børnebyggeri, Århus kommune, Børn og unge august 2008 2.9