Nyt i SkoleIntra 5.8 Sidst ændret den 26-01-2015 Administratorstyrede indstillinger i ForældreIntra Administrator har mulighed for at oprette én eller flere profiler, som definerer en standardopsætning for en række klasses ForældreIntra. Der kan fx oprettes en profil pr. afdeling eller pr. årgang. Profiler oprettes under Admin > ForældreIntra > Standardopsætning. Hver profil rummer: Navn på profil Liste over klasser, som er låst til profilen Elementer på klassernes forsider i ForældreIntra Skjulte menupunkter for de valgte klasser Beskedmodtagere i forældrenes beskedsystem Andre indstillinger for ForældreIntra i de berørte klasser Hvis man knytter en klasse til en profil, kan klassens lærere ikke længere selv ændre ovennævnte indstillinger, og ForældreIntra vil benytte profilens indstillinger i stedet for klasseteamets egne indstillinger. Fjerner man en klasse fra en profil, gælder klassens egne indstillinger igen. Klikker man på kopi-ikonet i oversigen over profiler, får man mulighed for at kopiere indstillingerne i en profil til en anden profil. Derved lettes oprettelse af profiler, som ligner hinanden med få afvigelser. Der er også mulighed for at kopiere en profils indstillinger til én eller flere klasser. Kopi-funktionen erstatter klassens egne indstillinger med indstillingerne i profilen uden at låse klassernes indstillinger. Det betyder, at klassens lærere selv kan finjustere indstillingerne efterfølgende. Man kan ikke fortryde en kopiering, idet kopieringen overskriver de oprindelige indstillinger. Administratorstyrede indstillinger i ElevIntra På samme måde som i ForældreIntra kan administrator nu oprette én eller flere profiler, som definerer en standardopsætning for en række klasses ElevIntra. Der kan fx oprettes en profil pr. afdeling eller pr. årgang. Profiler oprettes under Admin > ElevIntra > Standardopsætning. Hver profil rummer: Navn på profil Liste over klasser, som er låst til profilen Layout og menu Elementer på klassernes forsider i ElevIntra Skjulte menupunkter for de valgte klasser Beskedmodtagere i elevernes beskedsystem Indstillinger for klassekalender
Hvis man knytter en klasse til en profil, låses klassens indstillinger på samme måde som i ForældreIntra (se ovenfor). Forældrenes førstegangskoder Normalt skal forældre benytte deres cpr-nummer som kodeord ved første indlogning i ForældreIntra, hvis deres cpr-nummer er kendt i SkoleIntra. Fra og med version 5.8 bliver der mulighed for, at administrator under Admin > ForældreIntra > Login kan indstille, om forældrene skal benytte cpr-nummer eller en pinkode som password ved første login. Denne mulighed er primært indført for at løse et problem på skoler, hvor forældrenes cpr-numre ikke er registreret i elevadministrationsprogrammet, og hvor det administrative system har leveret opdigtede cpr-numre på forældre ved eksport til SkoleIntra.. Hvis skolen har valgt, at alle forældre skal logge ind med pinkode, bør man af sikkerhedshensyn undlade at sende loginoplysninger til forældre pr. sms, da sms en indeholder både brugernavn og pinkode. Nye muligheder i formularskabeloner Når man opretter eller tilpasser formularskabeloner - bl.a. til elevplaner - kan man nu: tilføje et link til skabelonen så den der udfylder formularen - og den der læser den udfyldte formular - kan skifte til en webside, der vises i et nyt faneblad. I formularskabelonbaserede elevplaner er der mulighed for øge overskueligheden ved at folde de enkelte afsnit ind og ud. I formularskabelonbaserede elevplaner kan man nu vælge mellem to formularbredder, når man redigerer.. Billedstørrelse i fotoalbum Standardstørrelsen på billeder i SkoleIntras fotoalbum er 500 x 400 pixels. Hvis man ønsker større billeder i fotoalbummet, kan administrator ændre standardindstillingen under Admin > Tilpasning > Billedstørrelse i fotoalbum. Store billeder ser bedre ud, men fylder mere og tager længere tid at uploade og vise. Det er derfor en balancegang at vælge en passende størrelse. Ændringerne gælder kun for nye billeder, der sendes til SkoleIntras fotoalbum. Dialogboksen som benyttes ved visning af billeder i fotoalbum tilpasser sig automatisk til den størrelse, som var gældende, da man sidst uploadede billeder til albummet.
Automatisk indmelding i team Når man tilføjer nye medarbejdere under Databaser > Personale > Personalekartotek, kan man nu i forbindelse med oprettelsen udpege de afdelingsteam og andre team, som medarbejderen skal være medlem af. Hvis det ønskes, kan man vente med at skabe teamtilknytninger til senere. Det er også blevet let at fjerne en medarbejder fra en, flere eller alle team. Besked til elever om masseoprettede klasselognoter Når man opretter klasselognoter, kan man sende information om noten til eleven. Det gøres ved at markere et felt i forbindelse med oprette af klasselognoten. Denne mulighed er nu også tilføjet på siden, hvor man masseindskriver klasselognoter for alle elever i en klasse.
Editoren er opdateret SkoleIntra benytter som bekendt CKeditor. I denne version af SkoleIntra opdateres editoren til version 4.4.6. Man kan ikke umiddelbart se, at SkoleIntra benytter en nyere editor-version, men den nye editor rummer en række fejlrettelser, og det betyder bl.a. at editoren nu virker bedre på IPad end tidligere. Skemabaseret ugeplansredigering Der er tilføjet endnu en måde at redigere ugeplaner på. Hvis medarbejderen ønsker at skrive ugeplansnoter direkte i sit ugeskema, skal vedkommende klikke her for at åbne en redigerbart skema: Skemaet viser ugens lektioner samt evt. uddrag af eksisterende ugeplansnoter. Lektionsbetegnelserne er klikbare.
Noter indskrives i et pop-up vindue, hvor klasse og fag er forvalgt. Når man klikker på GEM, lukkes vinduet og et uddrag af noten (max 100 tegn) vises i skemaet. Hvis brugeren har flere lektioner i samme fag og samme klasse på samme dag, vil noten blive vist ved hver af disse lektioner, eftersom ugeplanen ikke er lektionsopdelt. Aktiviteter hen over midnat Det er blevet muligt at oprette aktiviteter i SkoleIntras aktivitetskalender, der går hen over midnat, fx nattevagter. I lister over dagens aktiviteter vises den del af gårsdagens natlige aktivitet, der ligger efter midnat. Her ses fx nattevagten for onsdag og torsdag nat på PersonaleIntras skoleforside:
Nemmere udpegning af kontaktelever Tildeling af kontaktelever sker under Databaser > Personale > Kontaktelever. To ændringer tjener til at gøre det nemmere for administrator at knytte kontaktelever til skolens medarbejdere: Der er tilføjet et filter, der giver mulighed for at indsnævre valgmuligheden til en enkelt afdeling eller klasse. Man kan skifte mellem medarbejdere og gemme evt. ændringer, uden at skulle forlade siden. Kombineret visning af skema og vikarskemaer, når personalet ser sit skema På fanebladet Min forside kan brugeren nu se sit eget skema kombineret med en visning af sit fravær og evt. vikartimer, der skal læses. Vikartimerne og fraværet vises med farvede celler i skemaet. De samme informationer vises, når brugeren vælger Koordination > Skemaer > Lærerskema. Her kan man også vælge mellem at se det rene ugeskema og det kombinerede skema. Visning af ringetider udvidet Visningen af ringetider i skemaet er udvidet til at omfatte stort set alle visninger inklusive ved vikardækningen. Der kan være usikkerhed omkring visningen af ringetider i visse læreres skemaer, hvis læreren har lektioner i fx. to afdelinger, der har forskellige ringetider. Her vises de såkaldte standardringetider. Grundskemaer med lektioner uden lærer, fag eller klasse. Det er nu muligt at oprette skemabrikker uden lærer, fag eller klasse. Sådanne brikker kan bruges, når man redigerer grundskemaet - og på den måde blive vist i skemaet. På samme måde tillades nu også lektioner uden lærer, fag eller klasse, når man importerer skemaer. Synkronisering af skema til kalender viser nu også feriedage og skemafrie perioder Når man overfører sit skema til en internetkalender vises skemaet ikke på feriedage og skemafrie perioder, som er defineret under Admin > Tilpasning > Feriedage og skemafrie perioder. I stedet vises feriedagens navn eller den skemafrie periodes betegnelse. Ændring i elevens kort I elevkartoteket under Databaser > Elever > Elevkartotek kan man klikke på en elevs navn og derved åbne elevens kort. Elevens kort en en samlet oversigt over de vigtigste oplysninger, som findes i SkoleIntra omkring eleven. Tidligere blev efterskoleoplysninger som elevnummer, værelsesnummer, linje og kontaktlærer vist i en selvstændig sektion under stamdata på elevens kort. Nu er disse oplysninger flyttet op i afsnittet Elev. Det er en naturlig konsekvens af, at også andre end efterskoler benytter elevnumre og kontaktlærere.
Oversættelse af ordet klasse SkoleIntras primære målgruppe er som bekendt grundskolen, men der er et ønske om også at kunne bruge SkoleIntra på førskoleområdet. Her er klasse-begrebet ikke relevant. I stedet ønsker man at kunne anvende termer som gruppe eller stue. SkoleIntra understøtter nu i begrænset omfang muligheden for at kunne oversætte ordet klasse. Oversættelsen defineres under Admin > Tilpasning > Oversættelse. Det er dog ikke alle forekomster af ordet, der ændres. Oversættelsen er i første omgang kun implementeret på udvalgte steder ud fra et skøn over, hvor det er mest relevant. Info om lånte biblioteksbøger i ForældreIntra Hvis man aktiverer webtjenesten Dantek biblioteksbøger eller DDELibra biblioteksbøger via Admin > Tilpasning > Webtjenester vil man på ForældreIntras forside nu kunne se informationer om de bøger eleven har lånt på skolebiblioteket.
Integration med Daycare i ForældreIntra via webtjeneste. Hvis man aktiverer webtjenesten DayCare via Admin > Tilpasning > Webtjenester vil man i ForældreIntras menu under SFO få adgang til DayCares komme og gå registrering for SFO. Advisering om forældres kommentarer til elevplan i Forældreintra Forældrene kan i nogle elevplaner give en kommentar til elevplanen, når den ses i ForældreIntra. Nu kan medarbejderne i oversigten over elevplaner se en markering af, om der findes en forældrekommentar. Der findes også en oversigt over alle elevplaner i en klasse, der er blev kommenteret. Den findes via Værktøj > Evaluering > Elevplaner > Planer med ulæste kommentarer Søg i Skolekoms nationale fora SkoleIntra rummer nu et link til en søgefunktioner, der kan finde forekomster af en søgestreng i Skolekoms natiale konferencer. Linket åbner en side fra Skolekom i et nyt vindue. Man finder linket i PersonaleIntra under Samarbejde > Elektronisk post. Ændret import af elevdata fra central server Al import af elevdata fra central server sker nu ved hjælp af en tjeneste kaldet WS17. Det berører primært skoler, som bruger TEA som elevadministrationssystem. Ændringen er ikke umiddelbart synlig i brugerfladen, men det betyder, at skolerne skal tillade overførsel af data fra Styrelsen for IT og Læring til itslearning i UNI-Login Brugeradministration.
Ny SkoleIntra afløser MobilIntra SkoleIntra 5.8 indeholder en ny udgave af MobilIntra, som vi kalder Ny SkoleIntra. Den nye udgave har samme indhold som tidligere, men benytter et nyt design og bygger på en moderne teknologisk platform. På sigt skal Ny SkoleIntra udbygges til at erstatte alle SkoleIntra-moduler på alle typer af enheder. Notifikationsapp I starten af 2015 udgives også en notifikationsapp til forældre, som giver hurtig overblik over nyt i ForældreIntra. Senere kommer der en tilsvarende app til personale og elever. Disse apps udvikles til IPhone og Android og vil kunne hentes fra App Store og Google Play.